Et originalt univers, hvor blodige kampe og voksne drifter driver handlingen frem, gør "Blodsværmen" til en sjælden, dansk udgivelse. En fantasyroman skrevet særligt til unge og voksne læsere. 18. oktober på Herlufsholm Fantasymesse udkommer Blodsværmen, skrevet af en bibliotekar, der dagligt ser lånere lede forgæves efter dansk fantasy for voksne. Blodsværmen er en intens fantasyfortælling, og lidt usædvanligt er elementer af moderne teknologi og science fiction taget med over i den magiske verden. Resultatet er en moderne fantasyroman, der vil overraske selv garvede fantasylæsere.
Handling: Intet går som forventet under Rushas ørkenprøve, og snart må Horan og Eliya indse, at deres søn er i fjendens hænder. Da deres venner også forsvinder sporløst, bliver de tvunget til at kæmpe for deres overlevelse. I andet bind af Traia Trilogien sender guden Sar Blodsværmen mod Traia. Men vil De lyse Guder atter hjælpe Horan og hans venner mod den mørke gud Mægtige kræfter er på spil, og drengen Rusha viser sig at være en af det store spils afgørende brikker.
Blodsværmen er den selvstændige fortsættelse til Natdværgen (2011) og andet bind i Traia-trilogien. Som i første bind tilbyder A. Rune os en magisk rejse med underjordiske byer, mytiske skabninger, avancerede våben og flyvende slagskibe. Men samtidig en smuk og almen historie om kærlighed, venskab, vilje og eksistens.
A. Rune: (Asbjørn Rune Bourgeat), f. 1973, er cand. mag. i religion, historie og græsk drama og arbejder til daglig som bibliotekar. Blodsværmen er hans anden roman.
Læs mere her
tags: 2011, våben, selvstændig, science fiction, roman, 1973, ørken, teknologi,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar