Efter sommerferien starter den nye heldagsskole, hvor eleverne er i skole til klokken 16. Heldagsskolen indeholder blandt andet motion og kreative aktiviteter. Forældre og lærere har været lettere forvirrede i forhold til, hvordan den nye heldagsskole skulle se ud og implementeres, men det ser der efter hånden ud til at være styr på. Men nu melder andre frustrationer sig på banen. Den nye heldagsskole vækker bekymring blandt virksomhederne. Hvor det tidligere var muligt at tilbyde fritidsjob til unge i alderen 13-15 år, som kunne starte på jobbet ved 13-14 tiden, må virksomhederne nu vente 3 timer på at få hjælp fra de unge.
"Som Danmarks største jobportal for unge, møder vi virksomhedernes frustration over den nye heldagsskole", udtaler ejer af Ungarbejde.dk, Ole Holdgaard. Han uddyber: "virksomhederne fortæller, at de tvinges til at ansætte dyrere og ældre arbejdskraft, eller sænke niveauet for servicen".
Som udgangspunkt er det ikke en dårlig idé at ansætte dyrere og ældre arbejdskraft, men der er kun en til at betale regningen, og det er forbrugerne. Så konsekvensen ved indførelsen af heldagsskolen kan blive at brødet hos bageren bliver 1 eller 2 kroner dyrere.
Bagerbutikken kan alternativt vælge at undvære den ekstra arbejdskraft. Det vil så betyde, at der bliver mere kø ved kassen, og der mangler nogle varer på hylderne. Med andre ord en ringere service.
Nogle unge vil ikke have overskud til at få et fritidsjob, og dermed mister disse unge det, at modnes via et arbejde på en voksen arbejdsplads. Det kan få stor betydning for deres videre studier, idet undersøgelser viser, at unge med fritidsjoberfaring klarer sig bedre på de videregående studier.
Den lange heldagsskole står også i skærende kontrast til de unges ønsker om at tjene lommepenge. De unge er meget ivrige for at få et fritidsjob. Ole Holdgaard fortæller: "når det går op for de unge, at der potentielt forsvinder 15 timer i hverdagene pr. uge, til at tjene lommepenge, så forventer vi, at de unge bliver meget kede af det".
Når de unge ikke har de samme muligheder for at tjene lommepenge, så er den naturlige konsekvens, at forældrene må til lommerne. Så alt i alt er der rigtig mange sideeffekter af den nye heldagsskole.
Jobportalen Ungarbejde.dk har ikke kun jobs til teenagere. På jobportalen er der jobs til unge under 30 år, og det gælder alle typer jobs, både fritids- og fuldtidsjob.
Læs mere her
tags: Danmark, portal, virksomhed, penge, kreativ, jobportal, arbejdskraft, sommerferie,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar