søndag den 8. juni 2014

Landsforeningen Børns Voksenvenner indgår associeringsaftale med Center for Socialt Ansvar og styrker det sociale enzym

Formanden for Børns Voksenvenner, Poul V. Jensen, fortæller at Børns Voksenvenner er inde i en rivende udvikling, hvor associeringsaftalen med CFSA skal medvirke til at skabe mere synergi i arbejdet for børn og unge. Målgruppen for Børns Voksenvenner er børn med et spinkelt familienetværk, som savner voksenkontakt og en voksen rollemodel ud over far eller mor.
Med sit helt unikke koncept og en stærk grundorganisation bestående af 43 lokale foreninger er Børns Voksenvenner en vigtig partner for Center for Socialt Ansvar, udtaler Erik Thorsted der er direktør for Center for Socialt Ansvar. CFSA er et netværk af frivillige sociale organisationer der, sammen med offentlige myndigheder, CSR-aktive virksomheder, fonde og forskningsinstitutioner, vil skabe mere social velfærd for børn og unge gennem samarbejde på tværs af sektorer i netværket. Centret må ikke forveksles med det offentlige Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som ligger i Odense.

Formanden for Børns Voksenvenner, Poul V. Jensen, fortæller at Børns Voksenvenner er inde i en rivende udvikling, hvor associeringsaftalen med CFSA skal medvirke til at skabe mere synergi i arbejdet for børn og unge. Poul V. Jensen ser oplagte muligheder for samarbejde med de øvrige partnere i CFSA, der pt. tæller 15 selvstændige frivillige sociale organisationer. "Det har været inspirerende at følge udviklingen i CFSA, der fra starten omfattede Natteravnene, Bydelsmødrene, Familieiværksætterne og Erhvervsguiderne til i dag, hvor High:Five, Girltalk, Broen og mange flere samarbejdsvillige organisationer er samlet i et og samme netværk", udtaler Poul V. Jensen.

I CFSA glæder Erik Thorsted og andre projektledere sig til samarbejdet med Landsforeningen Børns Voksenvenner. "Blandt netværkets partnere er der allerede flere, som ser nye samarbejdsmuligheder. Og kender jeg netværket ret, vil der hurtigt opstå nye ideer til en styrket fælles indsats til gavn for de børn og unge, som ønsker og har brug for en hjælpende hånd", udtaler Erik Thorsted.


Læs mere her

tags: direktør, Odense, selvstændig, virksomhed, organisation, projektleder,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar