fredag den 24. januar 2014

Børn, spil og online-pirater

Året hedder nu 2014 og det er et ufravigelig faktum, at børn er storbrugere af internettet, og tilmed i stigende grad. Børn bruger internettet til et voksende antal interesser og der er tale om alt lige fra online spil, søgen efter legetøj samt deltagelse i online fora med venner på tværs af de danske byer.
Som en naturlig følge af denne stigende interesse for internettet, har spekulanter og opportunister også målrettet deres taktiske forretningsmodeller efter disse uskyldige mindreåriges brugeradfærd i cyberspace, der ved manglende stavekundskab samt fonetiske og fejlagtige stavemåder havner i de digitale piraters klør.

Der er tale om hurtigt voksende usikkerheder, der opstå når varemærker der henvender sig til børn bliver misbrugt uden varemærkeindehaverens opmærksomhed. Der observeres lige nu en kraftig vækst i online misbrug af danske online spil og apps, og tilsvarende ses der en stigning i online misbrug af skandinaviske børnetøjs- og legetøjsmærker på internettet.

Når varemærker der henvender sig til børn bliver misbrugt på internettet uden varemærkeindehaverens opmærksomhed, opstår der hurtigt voksende usikkerheder der på ingen måde kan forsvars når der er tale om børn. Konsulentfirmaet Zeusmark Consulting Group estimerer ved hjælp af flere undersøgelser at web-adresser der leder til populære spil tiltrækker helt op til 3-4 millioner fejltastende besøgende om året og endnu flere for de spil der spilles i større dele af verden.

Chefkonsulent og stifter af konsulentfirmaet Zeusmark, Jean-Jacques Dahan fortæller, "vi ser en del danske online spil som fx opererer på internationalt niveau være stærkt udfordret, nogle er offer for over hundred tilfælde af online trafiktyveri og stiller unge brugere overfor nogle store risici, da disse "brand hacking" angreb videresender børnene til sider der reklamerer og promoverer for erotiske dating sites samt anden voksent indhold til stærk ulempe for de mindreårige". Han fortsætter, "dette er en taktik som bevidst sættes i gang for at motivere varemærkeindehaveren til at reagere og derved være mere villig til unødigt at købe sig fri. Dog er dette kun en mulighed hvis virksomheden er klar over denne ondsindede udvikling. Indtil varemærkeindehaveren reagerer, hvis, vel og mærke, varemærkeindehaveren ønsker at sætte denne problemstilling på dagsordenen, tjenes der godt på den trafik der kapres. Ud fra flere løbende observationer, er det tydeligt, at dette er en stigende trussel som mange virksomheder ikke har et vågent øje på, og som derved er med til uvildigt at finansiere online spekulanter rundt om i verden."

Som et resultat af ovenstående, vil virksomheder der henvender sig til børn og som beskytter sine online brugere opleve en sundere profitabilitet, da diverse former for udetekterbare økonomiske tab bliver stoppet. Herudover er der det moralske aspekt hvorved det undgås, at børn udsættes for indhold på hjemmesider der ikke er ansvarligt. Så alt i alt en sund, profitabel og ikke mindst ansvarlig handling.

"Det er afgørende at virksomheder implementerer spekulanternes egne strategier for at komme dem i forkøbet og derved beskytte børn og fx unge spilentusiaster" fortæller Jean-Jacqes Dahan. Dette kan kaldes for en proaktiv beskyttelse af virksomhedens IP samt profitabilitet på internettet, og det er vigtigt at komme dette til undsætning inden denne udfordring vokser sig større ift. lanceringen af de nye gTLD'er.

Jean-Jacques Dahan anbefaler virksomheder der henvender sig til børn, at finde ud af hvilken søgeadfærd deres målgruppe har, identificere taktiske samt fonetiske stavemåder af de relevante varemærker, efterforske hvem der misbruger virksomheden og hvorledes dette påvirker både brugeren og virksomheden og derefter implementere en opjusterer beskyttelsesstrategi fremadrettet. Det er af stor vigtighed, at virksomheder i både indland og udland sætter fokus på denne voksende udfordring i internetsamfundet, og udfordringen bør på ingen måde ses som uoverkommelig og omkostningstung. Fokus bør i stedet være på, at virksomhederne styrke deres digitale identitet, sikre deres forbrugere eller brugere – især børn – mod stødende og upassende indhold på hjemmesider, hvilket bør ligge implicit i de fleste virksomheds moralkodeks samt bidrager til, at der sættes en stopper for digitale piraters uacceptable adfærd i internetsamfundet.


Læs mere her

tags: pirater, internet, økonomi, udland, virksomhed, skandinavisk, strategi, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar