Gorilla Park udbyder 2 velgørenhedsarrangementer i 2014. Tilbuddet henvender sig primært til foreninger og organisationer som arbejder med sårbare og udsatte børn & unge i alderen 10-14 år.
Gorilla Park ønsker at gøre en forskel. I Gorilla Park vil vi gerne være med til at hjælpe børn og unge med særlige behov, som af forskellige årsager ikke normalt har mulighed for at komme ud og mærke suset ved en klatreoplevelse. Derfor udbyder vi i 2014 to gratis klatrearrangementer for 20 personer til foreninger eller organisationer fra hele Danmark, som arbejder med socialt arbejde (gerne frivilligt) til gavn for udsatte eller sårbare børn og unge i alderstrinnet 10-18 år.
Klatring er en fantastik individuel udfordring, som giver den enkelte mulighed for at udfordre sig selv fysisk og mentalt i uvante men sikre rammer. Oplevelsen er ganske unik fordi de færreste har erfaringer med at befinde sig oppe i træerne, og så oven i købet at skulle gennemføre forhindringsbaner imens. I begge vores parker har vi klatrebaner i varierende højder (1-25 meter) og med forskellige sværhedsgrader, hvilket garanterer ALLE en sjov og anderledes oplevelse i trætoppene uanset størrelsen på den enkeltes vovemod. Klatreerfaring er ikke nødvendig.
En klatreoplevelse i trætoppene er samtidig en super god aktivitet at være fælles om. Forhindringerne ligger forholdsvis tæt på hinanden, så man kan kommunikere med sine "med-klatrere", og parkens instruktører undervejs, hvilket give mulighed for at motivere og rådgive hinanden. Denne dialog sker helt impulsivt og er meget social opbyggende pga. den uvante situation.
Gorilla Park benytter naturligvis udelukkende det bedste sikringsudstyr på markedet, nemlig det patenterede og prisvindende SSB Fall Stop karabinsystem. Inden man begiver sig ud på banerne, iføres man det nødvendige klatre- og sikkerhedsudstyr, der er specialudviklet til formålet. Herefter gives en kyndig vejledning i adfærd på banerne af uddannede klatreinstruktører. Når instruktøren mener, at man er klar ja, så er det bare med at begive sig på eventyr mellem trætoppene i den smukke danske natur.
Klatringens historie
Trætopsklatring stammer oprindeligt fra Frankrig (parkour), og er udviklet af soldater til soldater. Over årerne er konceptet blevet udviklet til i dag at være en folkesport med mere end 600 baner fordelt over hele Frankrig. Ligeledes har tendensen bredt sig til de omkringliggende lande - og nu også til Danmark, hvor Gorilla Park har åbnet klatreparker i både Vejle og Svendborg. Gorilla Parks klatrebaner er konstrueret af en af Frankrigs førende banebyggere- som derved også er garant for høj sikkerhed og kvalitet.
Gorilla Park
Gorilla Park er en danskejet virksomhed som driver 2 klatreparker. Parken ved Svendborg blev etableret i 2010 ved Skjoldemose Gods beliggende på det smukke Sydfyn. Den 9. maj i år så parken i Vejle dagens lys, og beliggenheden i den naturskønne Nørreskov er tæt på både fjorden og byen.
Virksomheden ejes af Lars og Anders Ulrich, som man også kan møde i parkerne som en del af instruktør teamet. Tanken bag Gorilla Park er at udbyde en oplevelsespark af højeste kvalitet, med fokus på sikkerhed, spænding, fysisk aktivitet, fantastiske naturoplevelser og med banetilbud til alle aldre og
temperamenter.
Ansøgningsparametre for et gratis klatrearrangement.
Ansøgningen mailes til: Annette Kruse på annette@gorillapark.dk. Skriv gerne en begrundelse for hvorfor netop I ønsker at gøre brug af tilbuddet.
Ansøgningsfrist: 31. december 2013 og den enkelte organisation/forening får direkte besked senest 31. januar 2014.
Afvikling af arrangementet: Sæsonen 2014, som løber fra 12.april til 29. november. Dato fastsættes efter nærmere aftale.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Vejle, Frankrig, 2013, Parken, december, jorden, virksomhed, velgørenhed, soldater, Svendborg, organisation, 2014, patenterede,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar