Kommunerne har udmøntet mere end aftalt med 525 mio. kroner i alt i 2013 til dagtilbud, viser en ny rundspørge blandt landets 98 kommuner. Minimumnormeringer havde givet dårligere velfærd, advarer Erik Nielsen.
Kommunerne har brugt i alt 525 mio. kroner - 25 mio. kroner mere end aftalt – på bedre dagtilbud i 2013. Heraf er 350 mio. kroner gået til normeringer, mens 175 mio. kroner er blevet brugt til kvalitetsfremmende initiativer. Det viser en undersøgelse, som KL har foretaget i landets 98 kommuner."Kommunernes tilbagemeldinger viser, at dagtilbudsområdet er blevet løftet med de 525 mio. kroner, som blev afsat med finansloven. Ved sidste års finanslovsforhandlinger var det et politisk ønske om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Især normeringerne var i fokus, og de har fået et solidt løft," siger formand for KL, Erik Nielsen.
Tidligere har BUPL kritiseret kommunernes anvendelse af puljen. Men undersøgelsen viser, at BUPL´s kritik er helt ubegrundet. Kommunerne har iværksat en stribe lokale initiativer, der fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Men det har handlet om at styrke indsatserne dér, hvor der lokalt har været de største behov.
"Tilbagemeldingerne viser, at kommunerne har løst opgaven til fulde. Rigtig mange kommuner har løftet normeringen, men det giver jo ikke mening at løfte normeringerne, hvis man i forvejen har en meget høj normering. Der har man så sat ind med andre tiltag for at forbedre kvaliteten," siger Erik Nielsen og fortsætter:
"Der er blevet talt meget om minimumsstandarder som en løsning. Minimumsnormeringer tager bare ikke højde for forskellige behov – fx kan der i et dagtilbud være behov for ekstra god normering til sprogstimulering m.m., mens man i en anden kommune måske har mere behov efteruddannelse, fordi man i forvejen har en høj normering. Hvis man bare indfører ens standard, så målretter vi ikke indsatsen efter de meget forskellige behov, der er, " siger Erik Nielsen.
Disse initiativer er iværksat for puljemidlerne:
- Normeringerne styrkes i nogle kommuner efter sociale- og økonomiske kriterier
- Personalet kompetenceudvikles
- Arbejdet med inklusion opprioriteres, herunder efteruddannelse, kurser i inklusion m.m.
- Nye læringsforløb planlægges.
- Den tidlige og forebyggende indsats opprioriteres, herunder praksisudvikling ift. børn med svag familiebaggrund
- Sprogindsatsen øges
- Overgangen mellem dagtilbud og skole forbedres
- Det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skole og familieområdet gøres tættere mhp. helhed
- Øget brug af IT-læringsredskaber
Læs mere her
tags: politi, økonomi, uddannelse, 2013, efteruddannelse, sprog, finanslov,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar