onsdag den 17. juli 2013

De unge holder ikke ferie

Ungdommen får lejlighedsvis at vide, at de er dovne, men det er ikke rigtigt.

Sommerferie

Hvor sommerferiejobs som regel bliver besat i det tidlige forår, er kampen om de gode efterårsjobs gået i gang. Det ved de unge. Selvom det er ferietid, og hygge med vennerne trækker, er de unge fokuserede på, at der skal skaffes lommepenge i efteråret, så der bliver skrevet ansøgninger på livet løs.

Nogle unge er blevet skuffet over, at der ikke var nok ledige sommerjobs, men det kan skyldes, at de unge kom for sent i gang med ansøgningerne. Denne erfaring har den positive effekt, at der sker en adfærdsændring, når det gælder jobsøgning.

Ole Holdgaard fra Ungarbejde.dk udtaler: I døgnets lyse timer sender de unge i øjeblikket en ansøgning ca. hvert kvarter via vores jobportal. De unge har deres mobile enheder med på ferie, så de kan søge jobs online og dele jobtips med deres Facebook venner .

Jobportalen har i dag over 100.000 brugere i alderen 13-25 år og har formidlet mere end 25.000 jobs. Både kæder, små og store virksomheder samt privatpersoner bruger webportalen til at finde de bedste ansøgere.

Et job giver status

De unge følger med i nyhederne og ved, at det kan være svært at få job i Danmark. Det giver status blandt venner og familie at have et job samtidig med, at det gælder om at have et aktivt CV. Kommende arbejdsgivere lægger i høj grad vægt på, at ansøgerne viser, at de er ihærdige og har erfaring fra arbejdsmarkedet.

De unge er kloge. De ved godt, at det kan være en god idé at tage et job ved kassen i Netto, hvis der er et ønske om en karriere hos Mærsk , fortæller Ole Holdgaard og uddyber: Erfaring fra et job ved kassen i et supermarked viser også kommende arbejdsgivere, at en ansøger er til at stole på, og der er erfaring med direkte kundekontakt .

Læs mere her

tags: Danmark, Facebook, portal, virksomhed, penge, supermarked, Mærsk, jobportal, arbejdsgiver, arbejdsmarked, sommerferie, privatperson, Netto, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar