lørdag den 31. oktober 2015

Højesteret skal afgøre forældremyndighed til mormor


Foreningen Far kan meddele at en far som har mistet forældremyndigheden for sit barn til mormor efter moren døde af kræft, har fået fri proces ved højesteret.Sagen er principiel da en forælder der har slået anden forælder ihjel for nylig har fået ene forældremyndighed ved en individuel og konkret vurdering i statsforvaltningen. Dette mens en far, hvor mor dør af kræft og der er god kontakt til barnet samt to andre søskende hos far, har mistet forældremyndigheden.




Læs mere her

tags: højesteret,

fredag den 30. oktober 2015

Bedre indeklima hjalp etårig ud af konstant sygdom


Mads var ti måneder gammel, da han blev ramt af astmatisk bronkitis. En simpel løsning gjorde en ende på hverdagens konstante sygeperioder, voldsomme hosteanfald og store doser medicin.Oppe på skabet i Mads' værelse ligger en metalkasse på størrelse med en skotøjsæske. De nøgne metalflader ser ikke ud af meget, men under dem gemmer sig hemmeligheden bag de glade lyde af børneleg, der i dag breder sig i hele huset. For bare få måneder siden havde den nu toårige Mads ikke meget fysisk overskud i dagtimerne på grund af dårlige nætter forårsaget af hyppige hosteanfald. Mads var end ikke fyldt et år, da han vækkede sine forældre om natten med langvarige hosteanfald så voldsomme, at de ofte endte i opkast. Lægerne konstaterede astmatisk bronkitis og medicinerede den lille dreng.

– Det var hårdt at håndtere den melding fra lægen. Mads havde jo altid været en glad dreng, men sygdommen gjorde ham meget træt og pylret og fjernede hans lyst til at lege, fortæller Mads' mor, Maria Thomsen.

Maksimal dosis
I Mads' enkelte gode perioder forsøgte Maria Thomsen i samråd med lægen at skære ned på medicinen. Hver gang blussede sygdommen øjeblikkeligt op og blev meget værre.

– Helt rask blev han aldrig, men vi kunne holde sygdommen nede, hvis vi gav ham maksimal dosis medicin. Det bekymrede os, for det kan ikke være sundt for sådan et lille barn at få så meget medicin, mener Maria Thomsen.

Astmatisk bronkitis er en diagnose, man primært giver børn i alderen nul til fire år. Sygdommen kommer oftest i forbindelse med en forkølelse eller influenza. Virusinfektionen sætter sig på bronkierne i lungerne, indsnævrer luftvejene og resulterer i vejrtrækningsproblemer, hoste og feber.

Livsglæden vendte tilbage
Vendepunktet i sygdomsforløbet kom, da Maria Thomsen hørte om luftrenseren Jimco MAC 500, der skulle have en gavnlig virkning på en lang række sygdomme, herunder astmatisk bronkitis. Efter at have anskaffet en MAC 500 oplevede hun på få dage en markant forandring i Mads' helbred, humør og energi.

– Han blev mere glad og havde lyst til at lege, løbe og grine. Han fik det simpelthen meget bedre. Det er fantastisk, at der ikke skulle andet til end en lille kasse, vi sætter i stikkontakten. Vi kunne simpelthen mærke, at luften var renere i hjemmet. Med luften renset for bakterier og virus kunne vi for første gang nogensinde trappe ned for medicinen, uden det gjorde Mads syg, fortæller Maria Thomsen.

Jimco MAC 500 fjerner ved hjælp af UV-lys 99,9 procent af bakterier, virus og andre skadelige partikler i den behandlede luft. Produktet er udviklet og produceret af danske Jimco A/S, som eksporterer til det meste af verden, og som har modtaget EU's miljøpris for teknologien. MAC 500 forhandles i Danmark af AIR-TECH i Rudkøbing.

AIR-TECH har i over 17 år været forhandler af Jimcos kompakte luftrensningsprodukter i Danmark. De avancerede og miljøvenlige luftrensere hjælper til bedre indeklima helt uden brug af kemikalier.

Læs mere her

tags: Danmark, EU, medicin, Rudkøbing, infektion, Læge, kemi, teknologi, bakterie, energi, miljøvenlig, miljø, kaffe, astma, sygdom, helbred,

Anne Hjernøe udgiver børnebog: Mimse og solsorten


Anne Hjernøe er bedst kendt som kok, tv-vært og forfatter til en lang række kogebøger. Nu debuterer hun som børnebogsforfatter og "mor" til Mimse.Mimse er en glad og stor børnehavepige, der har hovedrollen i en ny bogserie. Mimse opdager verden, og bøgerne vil tage både store og små emner op som børn mellem 3 og 6 år kan genkende.

Mimse og solsorten er den første bog i serien. Og i den finder Mimse og Emma en skadet solsort ude på børnehavens legeplads. De voksne vil slå den ihjel, men Mimse er slet ikke enig i, at det er en god idé. Mimses yndlingspædagog, Berit, hjælper Mimse og Emma med at finde ud af, om solsorten virkelig skal begraves, eller om den faktisk har det helt fint.

Det hele sker samme dag, som børnehaven skal fejre fødselsdag med hjemmelavet is. Men hvis nu det hele ender med en begravelse, så er det jo lidt svært at holde fest …

Anne Hjernøe har indskrevet en børnevenlig og lækker opskrift i bogen. Så når bogen er læst, er det oplagt at gå i køkkenet og lave en hjemmelavet vaniljeis og tale videre om Mimse og Emma og alle de andre.

Illustrationerne er lavet af den dygtige Anja Gram, der har stor erfaring med at illustrere børnebøger. Der er fuld knald på farverne og mange skøre detaljer, som børnene vil elske.

Bogen udkommer d. 28. oktober 2015.

Mimse og solsorten // Anne Hjernøe // illustreret af Anja Gram
TURBINE 2015 // ISBN: 978-87-406-0558-7 // 28 sider // vejledende pris kr. 149,95,-


Læs mere her

tags: hovedrolle, begravelse, børnehave, forfatter,

torsdag den 29. oktober 2015

Et 1-tal er en mand med næse


En skøn papbog om tal er netop kommet på gadenHar du tænkt over, at tal kan være andet og mere end bare tal

Et 1-tal kan være en mand med næse. Et 2-tal er en svane. Og et 3-tal er en måge, der flyver mod solnedgangen.

Sira Stampe står bag denne fine og enkle papbog, der hjælper barnet til at genkende tallene og måske endda begynde at skrive dem selv.

Et 1-tal er en mand med næse // Sira Stampe
TURBINE 2015 // 24 sider // ISBN 978-87-406-0357-6// vejl. pris 249,95


Læs mere her

onsdag den 28. oktober 2015

Marieskolen fik borgmesterbesøg


Borgmester Laurids Rudebeck besøgte onsdag morgen privatskolen Marieskolen i Tønder. Her fortalte han om det at være borgmester, inden programmet stod på spørgetime og rundvisning på den nye skoleKender du Inger Støjberg Hvor mange penge har du Bestemmer en borgmester over byen

Sådan lød blot nogle af spørgsmålene fra eleverne på Marieskolen, da borgmester Laurids Rudebeck i dag besøgte skolen.

Præcis klokken 8.00, da kirkeklokkerne kunne høres fra torvet, begyndte den fælles morgensang. I dagens anledning blandt andet med "For en fremmed barskt og fattigt".

Herefter fortalte Laurids Rudebeck om det at være borgmester i Tønder Kommune, inden eleverne selv fik mulighed for at stille borgmesteren spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Eleverne havde på forhånd forberedt spørgsmål til borgmesteren, der interesseret lyttede og svarede på alle elevernes spørgsmål og undren.

Efterfølgende fik borgmesteren en personlig rundvisning på skolen af Camilla, Simon og Anna, der alle er elever på skolen, og derfor stolt viste lokalerne frem og lystigt fortalte om skolen og kammeraterne.

Det var en glad borgmester, der kunne gøre status efter besøget:

- Det var en stor fornøjelse at blive vist rundt på den nye skole og møde alle de glade elever og lærere. Det er tydeligt, at børnene trives på skolen. Det var den gode stemning og deres store spørgelyst sikre tegn på. Jeg ønsker Marieskolen alt mulig held og lykke.

Læs mere her

tags: borgmester, penge, Tønder, stemmer,

tirsdag den 27. oktober 2015

CPR bekræfter rod i forældremyndighedsdata for 1.2 mio. børn


Social og Indenrigsministeren Karen Ellemann svarede den 21. oktober 2015 Folketingets Socialudvalg og Foreningen Far om lovbestemt ret for forældremyndighedsindehavere til at modtage adgang til oplysninger om deres barn f.eks. i forbindelse med digital post og forældreintra.Ministerens svarede (Folketingets Socialudvalg – spørgsmål 97, sags nr. 2015 – 6977, Dok nr. 270240):

"Ad foreningens tema "Offentlig informering" kan jeg oplyse, at forældre med fælles forældremyndighed har samme adgang til oplysninger om barnet.… I øvrigt bemærkes det, at det som udgangspunkt er muligt at finde oplysninger om forældremyndighedens placering for børn op til ca. 11 år i Det Centrale Personregister, da der er sket registrering af forældremyndighed for børn født efter maj 2004, og at der i øvrigt også er sket registrering af forældremyndighed for børn født før maj 2004 i den udstrækning, der er sket ændring i placeringen af forældremyndigheden efter maj 2004."

Foreningen Far har flere gange anmodet Ministeriet og Ministeren sikre at begge forældre i praksis modtager samme adgang til oplysninger om barnet. Dette på samme tid, med samme metode, hver gang og automatisk for at spare skatteborgernes penge på manuelle procedurer i kommuner og på hospitaler – samt sikre at forældre rent faktisk modtager oplysningerne om deres barn.

Foreningen Far har flere gange spurgt Ministeriet og Ministeren om data – også efter 2004 var pålidelig for børn, da der var meldinger fra forældre m/k om at dette ikke var tilfældet samt spurgt hvad Ministeriet ville gøre for de mange forældre med børn før 2004, som ligeledes bør have oplysninger om eget barn.

CPR BEKRÆFTER ROD

Foreningen Far har som eksempel den 11. oktober 2015 anmodet cpr om at checke oplysningerne for to børn som efter aftale forældrene imellem boede hos far. Der var fælles forældremyndighed, men mor stod registreret med ene forældremyndighed i cpr.

Cpr har den 19. oktober 2015 (2 dage før Ministerens svar) bekræftet at der gennem 4 år for det ene barn og måske siden fødslen har været fejl for det andet barn i cpr registreringen. Det betyder i praksis at en forælder kunne være udrejst med barnet, ligesom der kan være tale om en række andre juridiske forhold for børnene og forældrene. Ingen myndigheder har tydeligvis checket cpr registreringen, hvorved fejlen ville være fundet.

CPR Sagsnr. 2015 – 7606, Dok nr. 276323
"Den daværende myndighed Statsforvaltningen Midtjylland har efterfølgende den 18. april 2011 indberettet en hændelse i CPR vedrørende forældremyndighed. Den 14. oktober 2015 har Viborg Kommune på vegne af Retten i Viborg registreret, at du fra den 29. august 2011 har haft del i forældremyndigheden over Anders."

Foreningen Far må ærlig talt på vegne af 1.2 mio. danske børn og deres forældre spørge, hvor mange Socialministre der skal optræde i kejserens nye klæder før politikerne siger nu det nok til Social- og Indenrigsministeriets skrivebordsjurister i familieretsafdelingen og de mange misvisende og ufuldstændige oplysninger, som politikerne modtager om dansk familie lovgivning og praksis. Vi har nu oplevet 4 på få år.

Socialministerens svar kom i forbindelse med Foreningen Fars rapport til FN om overtrædelse af menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark. Det handler i den forbindelse ikke for Foreningen Far om kvinder eller mænd, men om 1.2 mio. børn, som skal have lige muligheder og samme retssikkerhed i et ligeværdigt Danmark.

Hvor er vi i Danmark, hvis vi ikke engang har styr på samme adgang til oplysninger om barnet for begge forældre f.eks. ved gratis digital post, adgang til forældreintra eller vigtige hospitals oplysninger – og det ansvarlige ressort ministerium bliver ved med at misinformerer ministre og politikere.

Bliver 1.2 mio. danske børn skjult under gulvtæppet

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, 2011, FN, politi, lovgivning, Folketinget, Viborg, Midtjylland, Indenrigsministeren, retssikkerhed, penge, CPR,

Vinterfisk og kæmpe julemarked i Kattegatcentret


Snart breder vinterhyggen sig igen i Kattegatcentret, når vinterkonceptet Vinterfisk folder sig ud, der i år også involverer et kæmpe julemarked den 21.-22. november.Inden længe er der igen masser af vinterstemning i Kattegatcentret. Kattegatcentret går nemlig ikke i vinterhi, men skruer med vinterkonceptet VINTERFISK tværtimod helt op for vinterhyggen fra lørdag den 31. oktober.

"Det er en helt særlig oplevelse af besøge os om vinteren, når der er Vinterfisk i Kattegatcentret. Vinterfisk betyder nemlig utallige lanterner i Kattegatcentret, bløde lammeskind på stole og bænke, en kaffebar i vores Café, hvor man selv kan tilberede en kande friskbrygget stempelkaffe, og så byder vores Anna i køkkenet hver dag på lækkert, friskbagt kage," fortæller direktør i Kattegatcentret, Bjarne Klausen.

Den hyggelige atmosfære breder sig i Kattegatcentret helt frem til og med vinterferien. Og hvis man er blandt de modige, er der også mulighed for at toppe vinteroplevelsen i Kattegatcentrets vinterbadeklub, hvor vinterbaderne tager en kold og velgørende dukkert hver tirsdag og fredag kl. 8.15.

VINTERFISK – NU OGSÅ MED KÆMPE JULEMARKED
Som noget nyt udvider Kattegatcentret i år sit vinterkoncept med et kæmpe julemarked den 21.-22. november, der byder på juleboder og juleoplevelser i stride strømme.

"Vi glæder os rigtig meget til for første gang at sparke julen godt i gang med et kæmpe julemarked i Kattegatcentret. Sammen med vinterbadeklubben og vores koncept Vinterfisk ønsker vi med julemarkedet at minde vores gæster om, at vi i dén grad er en attraktion, der også om vinteren har masser at byde på," fortæller Bjarne Klausen.

Begge dage på julemarkedet vil der være over 50 spændende juleboder, hvor man blandt andet kan købe julelækkerier, julegaver, julepynt, pakkekalendergaver og meget mere. Derudover er der også mulighed for at deltage i spændende juleaktiviteter.

"Jeg glæder mig personligt meget til at få besøg af Ice Team lørdag den 21. november, der sammen med børnene vil hugge flotte is-skulpturer – og der er heldigvis masser af inspiration at hente blandt vores mere end 250 arter af havdyr i Kattegatcentret," fortæller Bjarne Klausen.

FAKTA
Der er Vinterfisk i Kattegatcentret fra den 31. oktober 2015 til den 21. februar 2016
Julemarkedet har åbent den 21.-22. november fra kl. 10-17 og entréprisen er kun 20 DKK
Der er vinterbadning i Kattegatcentret hver tirsdag og fredag kl. 8.15 frem til den 19. april 2016. Det koster kun et årskort at blive medlem af Kattegatcentrets vinterbadeklub. Pris for én gang: 30 DKK.

Læs mere her

tags: direktør, EM, julegave, 2016, atmosfære, kaffe,

mandag den 26. oktober 2015

Nu får vi et Ungdommens Folkemøde på Frederiksberg i september 2016


Foreningen Ungdomsbureauet står bag arrangementet, som vil samle op mod 10.000 unge og over 40 forskellige organisationer i Søndermarken i efteråret 2016.
Med snart to år på bagen søsætter Ungdomsbureauet nu deres hidtil største arrangement, Ungdommens Folkemøde. Foreningen vil samle unge fra hele landet i en ambition om at skabe en platform, som tager de unges tanker, ideer og bekymringer seriøst. Mange uddannelsesinstitutioner har problematiseret, at det etablerede folkemøde på Bornholm ligger midt i eksamensperioden i juni, hvilket har gjort det vanskeligt for unge at deltage. Derfor bliver Ungdommens Folkemøde afholdt i september, for at så mange unge som muligt kan deltage.

Det er dog ikke kun de ændrede datoer, der har været en motivation for at skabe Ungdommens Folkemøde. Ungdomsbureauet mener, ikke at ungdommens stemme er stærkt nok repræsenteret på Folkemødet på Bornholm. "Selvom Folkemødet er en fantastisk arena, er den også meget koreograferet. Det er de samme få unge, du ser inviteret til paneldebatterne, og de skal altid repræsentere en bestemt politisk holdning. Vi ønsker i højere grad at se og høre unge som netop unge, og ikke yngre repræsentanter for en allerede etableret holdning", udtaler festivalleder og medstifter af Ungdomsbureauet Kenneth Salomonsen.

Særligt for Ungdommens Folkemøde vil de deltagende organisationer i løbet af arrangementet afholde problemorienterede workshops med større grupper af unge, som i fællesskab skal udarbejde ideer og løsningsforslag til centrale samfundsproblematikker. Samtidig danner Ungdommens Folkemøde rammen for, at unge kan møde faktiske politiske aktører, stille spørgsmål, indgå i dialog og engagere sig i samfundstematikker.

Ambitionen er at samle op mod 10.000 unge og 40 forskellige organisationer til Ungdommens Folkemøde, der finder sted i Søndermarken på Frederiksberg d. 8. og 9. september 2016.

Ud over Ungdommens Folkemøde er Ungdomsbureauet i gang med en lang række andre projekter. Til at understøtte de mange nye projekter og særligt Ungdommens Folkemøde, har Ungdomsbureauet nedsat en bestyrelse bestående af fremtrædende personligheder fra erhvervslivet, uddannelsesverdenen og frivilligområdet. Et af de nye bestyrelsesmedlemmer, Agi Csonka, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, fortæller om Ungdomsbureauet: "De udvikler innovative fællesskaber, som giver unge mulighed for at deltage i demokratiet på egne betingelser - og de fortæller os alle noget vigtigt om unges livsbetingelser".

Thea Hass, National Chef for Ungdommens Røde Kors, glæder sig også til at deltage i det fremtidige arbejde: "Ungdomsbureauet har fra den første dag haft et særligt talent for at få skæve ideer til at blive bæredygtige, og har tilføjet den offentlige debat en væsentlig stemme – ikke bare på egne, men på alle unges vegne. Det talent håber jeg at kunne være med til at videreføre og forstærke gennem Ungdomsbureauets bestyrelse."

Ud over Thea Hass og Agi Csonka består bestyrelsen af Camilla Wang, rektor – UC Sjælland, Mikkel Bohm, direktør – NTS-centeret tidl. Danish Science Factory, Annemette Færch, formand – Færch Fonden og Jesper Møller, AS3 Executive og tidl. direktør Toms.

Læs mere her

tags: direktør, politi, uddannelse, Sjælland, Frederiksberg, Bornholm, Røde Kors, SF, bestyrelsesmedlem, 2016, erhvervslivet, organisation, motivation, uddannelsesinstitution, rektor, Forskning,

søndag den 25. oktober 2015

Experimentariums tv-satsning vandt guld i Cannes


De fleste danskere kender nok Experimentarium som stedet, familien eller skoleklassen møder finurlig naturvidenskab. Men Experimentarium producerer også videnskabsjournalistik. Og nu en guldvindende én af slagsen.Experimentarium har i samarbejde med DR Videnskab skabt tv-serien Store Danske Videnskabsfolk, der nu har vundet gulddelfinen i Cannes Corporate Media and TV Awards i to kategorier: Bedste Docudrama og Bedste Videnskabsprogram.

Programmerne tager udgangspunkt i en tung naturvidenskabelig viden og research, som også har ført til Experimentariums hjemmeside videnskabsfolk.dk med dertilhørende undervisningsmateriale til gymnasier.

Store Danske Videnskabsfolk, med rockstjerne og biokemiker Johan Olsen som vært for programmet, blev sendt tidligere på året på DRK.

Få forklaret kvantemekanik med en fodbold
Serien består af 6 programmer om Danmarks største naturvidenskabsfolk gennem tiderne.
Se bl.a. H.C. Ørsted dreje en kompasnål ved hjælp af elektricitet, August Krogh konstruere eksperimenter med tankerne, og Niels Bohr forklare kvantemekanikken til Johan Olsen med en fodbold.

2. halvdel af serien (6 næste programmer), som blandt andet vil indeholde et program om astronomen Ole Rømer, forventes færdigproduceret i 2016.

Store Danske Videnskabsfolk er banebrydende, idet seeren får lov til at "møde" de kendte danske forskere – dels i form af interviews, dels når programmets vært, Johan Olsen har samtaler med forskerne undervejs i programmerne. De kendte videnskabsfolk er naturligvis ageret af en skuespiller, men alle samtaler og interviews er baseret på virkelige udtalelser fra forskerne.

Se alle programmerne og undervisningsmaterialet på www.videnskabsfolk.dk

Programmerne er blevet til med støtte fra Lundbeckfonden, Tips- og Lotto-midler, Knud Højgaards Fond samt Aase og Ejnar Danielsens Fond.

Læs mere her

tags: Danmark, Lundbeck, interview, skuespiller, fodbold, Niels Bohr, 2016, rockstjerne, kemi, rock, journalist, Cannes, naturvidenskab, videnskab, undervisning, sprog, undervisningsmateriale, Højgaard,

STYLEPIT indtager Rådhuspladsen


STYLEPIT giver i uge 43 10% af alt salg på shoppen ubeskåret til bekæmpelse af cancer. I anledning af landsindsamlingen til fordel for TV2's Knæk Cancer kampagne, har STYLEPIT taget topplaceringen centralt på Rådhuspladsen i København:'Vi har skudt kampagnen 'Støt2015' i gang på LED skærmene på Rådhuspladsen i København og på vores sociale media, med budskabet: Brug rabatkoden 'Støt2015' på stylepit.dk. Så går 10% af dit køb direkte til KnækCancer kampagnen', udtaler Social Media Manager, Mila Blarke.

Lørdag afsluttes kampagnen med et event på Rådhuspladsen for at give ekstra opmærksomhed til den vigtige kamp mod kræft:

- Kræft ødelægger familier og fjerner fædre fra mødre, børn fra forældre og mødre fra børn. Derfor står vi sammen på STYLEPIT i kampen om midler til den livsvigtige forskning. Så brug koden 'Støt2015' og støt med 10% - eller med 50%, når du køber vores Charity 3-pak strømper. Vi sender det endelige beløb til KnækCancer lørdag d. 24.10.15, slutter Mila Blarke.

Læs mere her

tags: København, TV2,

lørdag den 24. oktober 2015

Mobil og tablet tager nu billede af tyven


Opdateret sikkerhedsprogram til mobil og tablet tager nu billede af tyven på fersk gerning, imens han prøver at tvinge sig adgang til den stjålne enhed.Antivirusproducenten, Bitdefender, har opgraderet det prisbelønnede Bitdefender Mobile Security & Antivirus-program ved at tilføje flere nye funktioner - bla. en såkaldt Snap Photo-funktion, der fotograferer personer som forsøger at skaffe sig adgang til apps på en mobil eller tablet uden at have PIN-kode. Udover at tage et billede af tyven på fersk gerning, etablerer den også det præcise tidspunkt for hvornår vedkommende forsøgte at skaffe sig adgang på enheden.

Bo Skeel, Global Evangelist hos Bitdefender siger: "Med denne nye opdatering af Bitdefender Mobile Security har vi tilføjet nye funktioner som uden tvivl vil være en stor gevinst for mange brugere. Vi ved, at der bliver stjålet rigtig mange smartphones og tabletter, men med denne feature hvor tyven får taget sit billede på fersk gerning, kan vi bidrage til at gøre livet som tyv lidt mere besværligt".

Blandt de allerede eksisterende features i Bitdefender Mobile Security er Privacy Advisor, der viser hvordan dine apps håndterer personlige oplysninger, App Lock, der giver mulighed for at bestemme, hvem der kan få adgang til ens private oplysninger og verdens bedste antivirus, der blev tildelt 'Best Protection' af det uafhængige analysefirma, AV-TEST, i september 2015.

Den elegante brugerflade gør det også lettere for brugerne at benytte sikkerhedsfunktionerne Anti-Theft, der muliggør fjernstyret låsning af enheden hvis den skulle blive stjålet og WearON, der, forbundet med et smart watch, får din telefon til at skrige højt når den er ude af syne.

Om Bitdefender®
Bitdefender udvikler en af verdens hurtigste og mest effektive produktserier af software-sikkerhedsløsninger, der dagligt beskytter mere end 500 millioner brugere. Som den eneste virksomhed i antivirusbranchen har Bitdefender udviklet en patenteret teknologi (B-HAVE®), og er derfor OEM partner til en lang række af verdens mest kendte antivirus brands, som er bygget på Bitdefenders teknologi.

I fem år i træk har de uafhængige organisationer AV-TEST og AV-Comparatives, to af Europas mest velrenommerede testcentre, konsekvent placeret Bitdefenders sikkerhedssoftware som det mest effektive på markedet.

Bitdefender startede i 2001 og er i dag repræsenteret i mere end 100 lande, har kontorer i bl.a. England, USA, Tyskland og Frankrig og samarbejder med nogle af verdens største IT-virksomheder som IBM og Virgin Media. Bitdefender blev i 2014 udvalgt til at varetage den danske stats IT-sikkerhed i de kommende år.

Læs mere her

tags: USA, England, IBM, Tyskland, Europa, EM, Frankrig, 2001, virksomhed, teknologi, organisation, sprog, 2014, antivirus, kaffe,

fredag den 23. oktober 2015

Allehelgenskoncerter, dødsmesse og kvindemusik


I november byder kirkerne i Aarhus midtby blandt andet ind til allehelgenskoncerter, en nykomponeret dødsmesse og kvindevalgretsfejring med orgelmusik af kvindelige komponister.1. november er allehelgensdag og samtidig en af de vigtigste mærkedage i den danske folkekirke. Her æres de døde med allehelgensprædikener og –koncerter, ligesom man i mange kirker læser navnene op på dem, der er gået bort i det forgangne år. Dagen skal ikke forveksles med Halloween, som falder den 2. november. Halloween har sin oprindelse i en keltisk tradition, og var dagen hvor de overnaturlige og døde siges at kunne gæste de levende. På allehelgensdag kan man blandt opleve Sct. Clemens drengekor i Aarhus Domkirke, Sct. Pauls Cantori i Sct. Pauls Kirke og Vor Frue Kirkes Kantori i Vor Frue Kirke.

November byder også på en række andre musiske arrangementer i midtbyens kirker. Eksempelvis kan man den 5. november i Aarhus Domkirke lægge ører til Jakob Buchanans nyskrevne dødsmesse, `Buchanan Requiem´, med Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Domkirkes Kantori. Langenæskirken inviterer den 3. november til kvindevalgretsfejring, hvor orgelvirtuos Flemming Dreisig spiller orgelmusik af kvindelige komponister, mens man den 29. november kan opleve Vivaldis `Gloria´ i Skt. Markus Kirke.

De fleste af kirkernes koncertarrangementer er gratis, men man rådes til at gå ind på kirkernes hjemmesider, for at sikre sig og eventuelt reservere plads.

November koncerter i midtbyens kirker:
• 1/11 kl. 10: Aarhus Domkirke – Musikgudstjeneste til Allehelgen
• 1/11 kl. 16: Sct. Pauls Kirke – Musikgudstjeneste til Allehelgen
• 1/11 kl. 17: Vor Frue Kirke – Allehelgensgudstjeneste og koncert
• 3/11 kl. 19: Langenæskirken – Orgelkoncert, Kvindevalgretsfejring
• 4/11 kl. 19.30: Skt. Johannes Kirke – Kammerkoret Coro Misto
• 5/11 kl. 19.30: Aarhus Domkirke – Buchanan Requiem
• 5/11 kl. 19.30: Sct. Pauls Kirke – Sopran og orgelkoncert, Carl Nielsen og Grieg
• 6/11 kl. 16.30: Vor Frue Kirke – Musikandagt
• 8/11 kl. 19.30: Vor Frue Kirke – Korkoncert v. Collegium Vocale
• 11/11 kl. 17: Aarhus Domkirke – Barokkoncert v. Ensemble Zimmerman
• 18/11 kl. 17: Aarhus Domkirke – Orgelkoncert v. David Peter Schmidt
• 20/11 kl. 16.30: Vor Frue Kirke – Musikandagt
• 20/11 kl. 17: Aarhus Domkirke – Vokalensemblet Ars Nova Cph.
• 21/11 kl. 15: Vor Frue Kirke – Bachs cellosuiter (udvalg)
• 22/11 kl. 15: Vor Frue Kirke – Bachs violinpartier og orgeltriosonater (udvalg)
• 29/11 kl. 16: Skt. Markus Kirke – Vivaldis Gloria v. Arosantokoret og Stillingkoret
• 29/11 kl. 20: Vor Frue Kirke – Bachs Juleoratorie v. Aarhus Bachselskab

Læs mere her

tags: Jazz, koncert,

torsdag den 22. oktober 2015

Skolereform kalder på samarbejde


Folkeskolereformen giver pædagogerne en ny og mere fremtrædende rolle. Det er ledelsens opgave at få samarbejdet om børns læring og trivsel til at lykkes mellem lærere og pædagoger, der traditionelt har forskellige faglige tilgange og kulturer. Ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse giver ledelserne inspiration til at styrke samarbejdet.Opgaven med at understøtte og udvikle læreres og pædagogers samarbejde er ikke ny. Men efter reformen er udfordringen blevet større, fordi de to grupper skal spille endnu tættere sammen til gavn for elevernes motivation, læring og trivsel. Derfor skal den fælles opgave og formålet med samarbejdet stå lysende klart.

I publikationen "Ledelse af samarbejdet om læring og trivsel i folkeskolen" har Væksthus for Ledelse undersøgt hvilke udfordringer, der ligger i opgaven med reformen – både i forhold til lærernes samarbejde med pædagogerne og i forhold til samarbejdet om "den åbne skole". Publikationen giver også anvisninger på hvilke diskussioner og initiativer, der er nødvendige for at hjælpe samarbejdet på gled.

"Ledelsen skal gøre kerneopgaven klar og fælles, og de skal være vedholdende i forhold til, at samarbejdet skal være ligeværdigt. Så langt så godt. Men det springende punkt bliver, at ledelsen skal sikre sig, at begge professioner ved, hvad de selv, og hvad den anden part bringer med til samarbejdet på skolen, og hvordan de kan bruge hinandens fagligheder," siger Solvejg Schultz-Jakobsen, sekretariatschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

Men det er ikke kun det tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, der kalder på ledelse. Det gør også samarbejdet med det omkringliggende samfund – også kaldet "den åbne skole".

"Skoleledelsen skal gøre det tydeligt, hvordan det eksterne samarbejde bidrager til at opfylde skolens mål. De konkrete samarbejder skal give mening for medarbejderne – ellers risikerer det at blive støj. Ledelsen er også nødt til at tage ansvar for de konflikter, der kan opstå i samarbejdet med de eksterne og forsikre medarbejderne om, at deres position ikke underminderes af, at skolen er blevet åben," udtaler Bodil Otto, Forhandlingsfællesskabet og næst­formand i Væksthus for Ledelse.

Publikationen bygger på 15 gruppeinterview med skoleledelser og forvaltninger i hele landet. Den kan bestilles eller downloades gratis på: www.lederweb.dk/skoleledelse

Læs mere her

tags: interview, downloade, faglighed, folkeskole, motivation, publikation,

Lokale helte reddede klassekammerat – og blev hædret


Tre unge drenges hurtige indsats var medvirkende til at redde en klassekammerat, der i forbindelse med Skolernes Motionsdag mistede bevidstheden i svømmehallen. De unge redningsmænd modtager nu ros og gaver for deres resolutte indsatFredagen før skolernes efterårsferie står traditionen tro i motionens tegn, når skoleelever landet over dyrker sport til lands, vands og i luften som en del af Skolernes Motionsdag. Det er typisk en dag fyldt med sjov og leg for de mange elever, der forventningsfulde ser frem til ferien.

Men for især Jeppe Hornbek Friedrichsen, Mikkel Toft Zeberg Sørensen og Nikolaj Bohsen fra 6. klasse på Grundskolen i Tønder vil det næppe være dagens dyst i sport, der vejer tungest i erindringen. For havde det ikke været for de tre kammeraters hurtige indsats, kunne dagen have fået et helt andet udfald.

Som en del af en triatlon skulle eleverne svømme baner i det store bassin i svømmehallen i Tønder Sport- & Fritidscenter. I den forbindelse mister en elev fra sjette klasse pludselig bevidstheden og synker dermed under vandet. Det får de tre klassekammerater til at reagere lynhurtigt. To af drengene dykker under vandet og får ved fælles hjælp trukket den bevidstløse kammerat op til overfladen, mens den tredje tilkalder hjælp.

En tililende forældre, der tilfældigvis også af og til arbejder som livredder i svømmehallen, får trukket den bevidstløse elev op af vandet og påbegyndt førstehjælp. Samtidig alarmerer den tilstedeværende livredder alarmcentralen og henter ildflaske.

Den resolutte indsats gør, at eleven efter kort tid kommer til bevidsthed igen. Og efter en undersøgelse på sygehuset kunne drengen samme eftermiddag vende hjem igen.

Hædret for heltemod
Efter en velendt ferie blev de tre drenge onsdag hædret for deres flotte indsats.

Det skete, da formanden for Børn- og Skuleudvalget, Henrik Mehlsen, og svømmehallens bademester, Lone Madsen, besøgte eleverne på Grundskolen i Tønder. Her blev de unge drenge rost for deres flotte indsats og fik samtidig overrakt diplomer, gavekort og klippekort til svømmehallen.

- At reagere hurtig i en situation som denne er altafgørende. Men det er også vigtigt at holde hovedet koldt og tænke klart. Begge ting formår de tre drenge trods deres unge alder, og det er meget flot, udtaler Henrik Mehlsen, der ved siden af rollen som formand for Børn- og Skoleudvalget også er mangeårig Falck-redder.

Han støttes af bademester Lone Madsen, der også kun har roser til overs for indsatsen:

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor ros og tak til alle, der var med til, at vi trods alt fik en lykkelig udgang på en ellers uhyggelig episode. Men en særlig stor ros skal lyde til Jeppe, Mikkel og Nikolaj, der med deres lynhurtige og meget flotte reaktion gjorde en kæmpestor forskel. At kalde dem nogle af hverdagens helte er ikke en underdrivelse. Det har de fortjent.

Læs mere her

tags: Falck, dykker, sygehus, Tønder, efterårsferie, Motionsdag,

onsdag den 21. oktober 2015

Et smykke er et evigt minde


For en kvinde er et smykke den mest personlige gave, hun kan modtage. Et smykke bæres på kroppen og minder til evig tid om den særlige anledning og om den person, der valgte at give gaven.Smykkerne fra SAN – links of joy består af armbånd, hals-kæder og øreringe og sælges fra guldsmedeforretninger over hele Danmark og i Norden.

Kæderne er bløde og smidige, så de falder let om både hånd-led og hals, og de er slebet med diamanter, så de får en spændende blank og gnistrende overflade.

De enkelte smykker kan skræddersyes efter kundens særlige ønske i fire farvekombinationer uden merpris og med enten fire eller otte rækker, så smykket kan gøres personligt.

Der er fire farver at vælge imellem, og alle er fremstillet i sterlingsølv: den flotte blanke, den rå og sort-rhodinerede , den klassiske forgyldt i 18 karat guld og den rosaforgyldte, som er tidens farve.

Kæderne til både armbånd og collier laves i alle længder, så smykket kommer til at sidde perfekt, og magnetlåsene til fire eller otte rækker kæde er specialfremstillet med en ekstra diamantslibning, så den funkler.

Serien fuldendes af øreringe i alle fire farver.

Vejledende pris: armbånd med fire rækker kr. 850, hals-kæde kr. 1.350 og øreringe
kr. 395.

Nærmeste forhandler oplyses på telefon 86890099 eller på www.san-design.dk


Læs mere her

tags: Danmark, Vejle, smykker,

tirsdag den 20. oktober 2015

Politianmeldt for skjult reklame på forsiden af Anders And-blad


For første gang politianmelder Forbrugerombudsmanden virksomheder for skjult reklame rettet mod børn og unge. Den Blå Planet og Egmont Publishing Kids er anmeldt for en reklame på forsiden af et Anders And-blad fra 2013.Forbrugerombudsmanden politianmelder Den Blå Planet, Egmont Publishing Kids og en tidligere chefredaktør på Anders And-bladet for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Sagen drejer sig om forsiden på Anders And-blad nummer 46 fra den 14. november 2013, som udgives af Egmont Publishing Kids.

Forsidetegningen viser Rip, Rap og Rup, der sidder på en hammerhaj oppe i luften, mens Anders And holder fast i hajens hale. Nederst på siden er bygningen til Den Blå Planet vist.

Øverst på forsiden er der desuden et smalt, blåt felt med et billede af en haj, teksten "Vind med Den Blå Planet" samt logoet for Den Blå Planet.

Der er ikke anvendt ord som fx reklame, der viser, at forsiden er reklame for Den Blå Planet.

Inde i bladet er der en historie om "Andeby Akvarium" og en haj.

Den Blå Planet og Egmont Publishing Kids erkender begge, at hele forsiden på Anders And-bladet fra den 14. november 2013 var en reklame for Den Blå Planet. Selskaberne mener imidlertid, at det var klart for børn og unge, at der var tale om reklame.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at det - med undtagelse af det blå felt øverst på siden - ikke fremgik klart for børn og unge, at forsiden var reklame. Det skyldes bl.a.:

at forsiden ikke var markeret med ord "reklame" eller lignende,
at forsiden i øvrigt var udformet, som forsiderne på Anders And-blade normalt er, med en tegning der henviser til en af historierne inde i bladet.
Den Blå Planet har derfor overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame efter Forbrugerombudsmandens opfattelse. Derudover har Forbrugerombudsmanden politianmeldt Egmont Publishing Kids og den daværende chefredaktør på Anders And-bladet, da de efter medieansvarsloven bærer er strafferetligt ansvar.

Forbrugerombudsmanden finder det skærpende, at hovedmålgruppen for reklamen var børn og unge.

Forbrugerombudsmanden har taget sagen op af egen drift, efter at blev omtalt i et landsdækkende dagblad den i april 2015.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

"Der er efter min vurdering tale om en overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame. Den Blå Planet og Egmont får blandet betalt og redaktionelt indhold godt og grundigt sammen, så det er umuligt for børn at se, at det er en reklame. Derfor politianmelder vi dem."

"Der gælder særligt skrappe krav til, hvor tydelig det skal fremgå, at der er tale om reklame, når målgruppen er børn og unge. Da Anders And-bladet er et medie, der primært henvender sig til børn, er sagen alvorlig."

Forbuddet mod skjult reklame
Ifølge markedsføringsloven § 4 skal en reklame altid fremstå, så den klart bliver opfattet som en reklame, uanset dens form og hvilket medie den bliver bragt i.

Læs mere her

tags: markedsføring, politi, 2013, virksomhed, chefredaktør, ombudsmand, Egmont,

Halloween spøgelser lige til at spise


Halloweenopskrift: De søde, hvide marcipan spøgelser er hyggelige at lave, smager forrygende og pynter (u)hyggeligt godt på halloween-bordetOrdet halloween er en sammentrækning af det engelske "all-hallo-even", som er et gammelt udtryk for "alle helgeners aften". Som mange nyere traditioner, har vi importeret halloween fra USA, men traditionen har sin historiske rod andetsteds og består af elementer fra både kristendommen og folkelige trosforestillinger.

I dag har skikken udviklet sig til en lille festdag, hvor temaet er gys og vilde kostumer sammen med kulørte lamper og levende lys i græskar. Skal det være rigtig (u)hyggeligt, kan du byde på søde, hvide spøgelser....

Basis-kagedej:
150 g blødt smør
150 g muscovadosukker
100 g rørsukker
3 æg str. XL, stuetempererede
275 g hvedemel
50 g usødet kakao
1 tsk. bagepulver
En halv tsk. natron
En halv tsk. fint salt
1 dl kogende vand eller varm kaffe
1 vaniljestang eller 2 tsk. god vaniljesukker
En halv dl kærnemælk

Kage-topping:
150 g Odense Nougatcreme
150 g flormelis
150 g blødt smør

Overtræk og pynt:
3 Odense Marcipan låg, ekstra hvid
Glasur og sort fondant

Tænd ovnen på 220 C. Læg bagepapir i en lille bradepande, ca. 30x40 cm. Pisk smør, muscovadosukker og rørsukker i en skål i ca. 5 minutter til blandingen er lysebrun og luftig. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg. Begynder dejen at skille, kan der tilsættes 1-2 skefulde af melet. Bland mel med kakao, bagepulver, natron og salt og tilsæt det til dejen skiftevis med vandet, imens der piskes på laveste hastighed, husk at skrabe siderne, så alt bliver blandet med. Tilsæt til sidst kærnemælken og rør kortvarigt indtil dejen er glat.
Herfra hældes dejen i bradepanden og bages på midt i ovnen i ca. 15 minutter. Lad den køle helt af, før du trykker små runde kager ud med en 5 cm bagering.
Pisk det bløde smør med flormelis til blandingen er lys og luftig, det tager ca. 4-5 minutter. Pres det bløde nougat ud i smørcremen under piskning, stop når cremen er ensartet. Put smørcremen i en sprøjtepose eller en frysepose, og klip et hul på 2 cm i enden. Tryk lidt smørcreme ud på hver kage, og brug en kniv til at glatte, så toppen bliver rundet fint af. Hvis smørcremen er meget blød, så lad kagerne stå en halv time på et køligt sted.
Tryk cirkler ud i marcipanen på 12 cm i diameter og læg dem ovenpå hver kage, lav folder forneden i marcipanen, så det ligner hvidt stof og spøgelser.
Pynt spøgelsernes ansigter med hvid glasur og sort fondant som på billedet.

Læs mere her

tags: USA, Odense, kaffe,

søndag den 18. oktober 2015

Fra saftevandsrobot til computerskrot - Kulturnatten på IT-Universitetet


På Kulturnatten inviterer IT-Universitetet børn og voksne ind i en fascinerende digital verden. Her kan man blandt andet møde en saftevandsrobot, styre en elektronisk kugle med sin mobil og teste om lykke forbedrer evnen til at træffe beslutninger.Fredag d. 9. oktober inviterer IT-Universitetet inden for til sjove aktiviteter for nysgerrige spillefugle og gadget-elskere i alle aldre i anledning af Kulturnatten. Universitetets forskere og studerende står klar til at give en smagsprøve på den nyeste it, og der er rig lejlighed til at afprøve teknologien på egen krop.

Gør lykke mennesker bedre til at træffe beslutninger Det tester forskerne på aftenens gæster. Man kan også skille en skrot-pc ad for at se, hvad der egentlig gemmer sig inde i en computer, konkurrere med vennerne om at styre en elektronisk kugle igennem en bane med mobilen og spille på en omdannet p-billetautomat.

Børnene kan møde en vaskeægte saftevandsrobot, der skænker forfriskninger, og tage på skattejagt i IT-Universitetets flotte bygning. Klokken 18.30 underholder tryllekunstner Nicklas Berg med magiske tricks og ballondyr.

Fredagsbaren er åben, og der serveres gratis kaffe og kage hele aftenen. Læs mere om Kulturnatten 2015 på IT-Universitetet på itu.dk/kulturnatten.

KULTURNATTEN PÅ IT-UNIVERSITETET

Tid: Fredag d. 9. oktober 2015 fra kl. 18-23

Sted: IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

Transport: Tag metroen til DR Byen eller bus 250S, 33 eller 12

OBS: For at få adgang til IT-Universitetet på Kulturnatten, skal du have et gyldigt Kulturpas. Det kan
blandt andet købes via Kulturnattens hjemmeside.

Læs mere her

tags: København, bilen, OB, kunst, metroen, computer, teknologi, DR Byen, studerende, kaffe,

Ny dansk ungdomsroman om oprør mod skolesystemet


Generation A skildrer et nyt ungdomsoprør skudt i gang af elever på et københavnsk forstadsgymnasium. Bogen kredser om revolution, venskab, skoletræthed, vold, forelskelse, sex og identitet i spændingsfeltet mellem frihed og ansvar."Asbjørn tager fat i kraven på rektor og kysser hende på munden. Jeg hopper op på skrivebordet og sparker til et kaffekrus, som splintres mod loftet. Vi vælter reolerne, tømmer skrivebordsskufferne og knockouter en samling anorektiske stole og overvægtige vaser med toppræcise cirkelspark. Sekunder senere danser vores hænder Les Lanciers på væggene med røde, gule og grønne sprittuscher. Skolens alarm hyler. Politibetjente råber på gangene. Jeg river Asbjørn i ærmet. Vi åbner et vindue og hopper ud på græsplænen. Vores slumrende sjæle er vakt til live. Endelig er vi frie."

Frederik er en helt almindelig gymnasieelev. Fagligt og socialt klarer han sig okay, men følelsen af at være indespærret i et system, der er designet til at skabe ensrettede samfundsrobotter, har alligevel et fast greb i ham, og en dag bliver uddannelsestyranniet for meget for ham. Midt i et danskmodul går han ind på Facebook og spørger sine klassekammerater, om de er med på at boykotte undervisningen. Forslaget er ikke gennemtænkt, men det tænder en gnist, som udvikler sig til en brand, der truer den bestående samfundsorden.

Romanen henvender sig til unge mellem 15-25 og er velegnet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser og på de gymnasiale uddannelser. Tematikken konfronterer de unge med spørgsmål som: Hvorfor tage en uddannelse Hvilke positive og negative sider er der ved skolesystemet Hvad ville I bruge tiden på, hvis I ikke var underlagt samfundets krav om at tage en uddannelse Hvad er godt og skidt ved samfundet Hvad er frihed og hvordan hænger det sammen med ansvar

Nikolaj Theil, født 1976, er cand. mag. i dansk og engelsk og har skrevet kommentarer for Politiken, Information og Berlingske Tidende samt boganmeldelser for Weekendavisen. Generation A er hans første roman.

Generation A / Nikolaj Theil. TURBINE 2015. ISBN: 9788740604856. 222 sider. Vejl. udsalgspris: 269,95 kr. Udkommer d. 30. september 2015.

Læs mere her

tags: 1976, uddannelse, sex, Facebook, Politiken, roman, Rom, overvægtig, folkeskole, undervisning, rektor, kaffe,

lørdag den 17. oktober 2015

Europarådet vil sikre fuld ligestilling i familielivet


Europarådet er kommet med en markant og klar udmelding til alle de Europæiske lande og kommissionen. Tiden er inde til at sikre fuld ligestilling i familierne for Europæiske børn og borgere, og fjerne enhver form for diskrimination af børn og borgere i forhold til familie former og fædre i national og Europæisk lovgivning.
Vi har konsekvent fremmet ligestillingen på arbejdspladsen og den private sfære, men på familie området er der behov for at sikre ligestillingen mellem forældrene fremmes fra det øjeblik barnet bliver født. Inddragelsen af begge forældre i barnets opvækst er til gavn for barnets sunde og positive udvikling. Faderens rolle til børnene, herunder meget små børn, skal anerkendes. Fælles forældremyndighed indebærer at forældrene har rettigheder, pligter og ansvar over deres børn, men faktum er, at fædre i hele Europa står over for love, praksis og fordomme, der til tider fratager dem og barnet for en god og positiv relation i livet.

Europarådet påpeger at respekt for familielivet er en grundlæggende rettighed nedfældet i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention og talrige internationale juridiske instrumenter. For en forælder og barn, er evnen til at være sammen, en vigtig del af familielivet. Forældre-barn separation har uoprettelige virkninger på deres forhold, hvorfor en sådan adskillelse kun bør pålægges af en domstol, og kun undtagelsesvist må ske, da det medfører alvorlige risici for barnet. Europarådet finder at dette er en naturlig afspejling af de sociologiske ændringer, der har fundet sted i løbet af de sidste halvtreds år i forhold til familie former og ligeværdigheden i familierne.

Europarådet har udarbejdet en resolution med fuld ligestilling i forhold til forældre som lever sammen eller hver for sig, gode fædres beskyttelse i lovgivningen, ansvar og rettigheder, barsel for barnet med begge forældre samt fordeling af sociale udgifter efter faktisk behov.

Foreningen Far anbefaler i samarbejde med 25 forældreorganisationer i Europa at man på Europæisk og nationalt plan gennemfører anbefalingerne og desuden er opmærksom på at offentlige skrivelser med digital post og digitale adgange skal sendes automatisk til begge forældre, da det giver en stor offentlig besparelse for samfundet og skaber markant borgertilfredshed. Der bør desuden indføres familiegrupper ved barnets fødsel til gavn for familien og i alvorlige sager som er få samlet set om børn skal der ske ligeværdig sikring af barnet i domstolsregi. Undersøgelser i flere lande viser at over 1/3 af volden i hjemmet foretages af mor og ikke far.

I Danmark træder den såkaldte chikane pakke i kraft 1. oktober 2015. Et første lille skridt for barnet. Chikanepakken indeholde 6 tiltag som sender et signal til forældrene om samarbejde og ansvarlighed som forældre. Lovændringen i Danmark medfører blandt andet mødepligt i børnesager, hurtigere afgørelser om samvær, fælles ferieregler og mere mægling. Politikerne i Danmark har dog behov for at fortsætte det positive samarbejde og for alvor sikre frihed, lige muligheder og samme retssikkerhed for alle danske børn og borgere.

Vi står i Danmark med forældet familie lovgivning fra 1900 tallet, som ligger i mere end 9 forskellige ministerier uden koordination. Vi står med et alt for komplekst offentligt system, som diskriminerer børn og forældre der lever ligeværdigt og i moderne familie former eller når far er primær forælder. Der er i praksis i det nuværende familie system ikke mulighed for retslig prøvelse af borgerlige rettigheder indenfor rimelig tid i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6 eller tale om respekt for familielivet i henhold til artikel 8.

Det handler om respekt for mennesker, ordentlighed og positiv forældreadfærd baseret på frihed, lige muligheder og samme retssikkerhed for alle børn og borgere.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Europa, lovgivning, kommissionen, domstol, retssikkerhed, organisation,

fredag den 16. oktober 2015

Hasse og den møgirriterende lillesøster


At få en lillesøster kan være en stor mundfuld for en dreng, som Hasse. Ja, faktisk kan det være møgirriterende. Derfor er det godt at have en stor passion, som kan lede tankerne andre steder hen. Det har Hasse.Hasse er vild med fly. Ja, ikke bare fly, men alt, der kan flyve: Paraglidere, piloter, ørne, jetjagere, papirflyvere og den slags.
En dag kommer Hasse hjem fra skolen og opdager, at alt er anderledes. Og der ligger et par vinger til ham på hans værelse. Han tager dem på og flyver ud af vinduet. Han møder den modige Luftkaptajn Tveskæg, der er hans helt store helt. Sammen tager de ud på en mission: Et fortvivlet forældrepar har brug for hjælp. Deres baby har vokset sig kæmpestor og truer med at ødelægge hele byen ...

Hasse og den møgirriterende lillesøster er en vidunderlig fortælling om søskendejalousi. Og om ting, der vokser helt ud af proportioner, og dermed bliver større og mere truende, end de i virkeligheden er.

Bogen er skrevet og illustreret af Maria Buchmann, der er illustrator og produktdesigner. Hun har illustreret flere børnebøger og været med til at producere kortfilm. Med Hasse og den møgirriterende lillesøster debuterer Maria Buchmann som forfatter.

Bogen udkommer d. 13. oktober 2015.

Hasse og den møgirriterende lillesøster // Maria Buchmann
TURBINE 2015 // ISBN: 978-87-406-0538-9 // 50 sider // vejledende pris kr. 249,95,-





tags: kortfilm, forfatter,

torsdag den 15. oktober 2015

Nordkraft skifter navn til Nerfkraft i efterårsferien


Lyden af legende børn og unge kommer til at runge i Kedelhallen i Nordkraft i efterårsferien. Som noget helt nyt danner Kedelhallen i Nordkraft i Aalborg nemlig rammen om ren action for drenge og piger i alle aldre. Uge 42, 17.+18. oktober og igen uge 47, 21.+ 22. november er der henholdsvis Nerfkraft om lørdagen og Laserkraft om søndagen.Nerf blev lanceret i 1970 som verdens første indendørsbold. Det er en bold lavet af skumgummi, og den kan ikke ødelægge noget, og det gør heller ikke ondt at blive ramt af den.
"I samarbejde med Funcenter Aalborg har vi været så heldige, at kunne omdanne Kedelhallen til disse to sjove aktiviteter. Funcenter Aalborg er professionelle værter og sikkerheden er i top, da de har mange års erfaring med netop denne type arrangementer" udtaler Mads Bang Pedersen, Ledende Koordinator i Nordkraft Event.

Funcenter er netop blevet kåret som årets iværksætter 2015 og har flere år på bagen med at skabe aktiviteter for børn, unge og voksne. Med disse ud af huset aktiviter bliver der mulighed for at lege i utraditioneller rammer, den rustikke Kedelhal. Jan Olsen indehaver af FunCenter Aalborg fortæller entusiastisk om det kommende samarbejde:

"Vi glæder os helt vildt til at se en masse glade børn og til at afprøve konceptet af i helt nye rammer. Jeg har allerede fået mange positive tilkendegivelser på arrangementet og der er allerede booket mange pladser."

Aktiviteterne er en del af en større plan, om at skabe mere liv i Kedelhallen med aktiviteter for børn, unge og familier om søndagen.

"Vi ønsker at teste forskellige sjove og lærerige aktiviteter af i den store Kedelhal. Netop aktiviteter for børn, unge og familier er et af indsatsområderne i Nordkraft Event, vi har til hensigt at skabe mange flere tiltag i år 2016. Kedelhallen er et spændende og alsidigt byrum og netop dét skal borgerne meget gerne opleve når de besøger huset." afslutter Mads Bang Pedersen, ledende koordinator hos Nordkraft Event.

Læs mere her

tags: Aalborg, 2016, efterårsferie,

Nu starter Danmarks største skoleprojekt om økologi


161.000 børn har meldt sig til det hidtil største undervisningsprojekt om økologi i Danmark. Økologiske gulerødder skal lokke børn til at blive nysgerrige om madens vej fra jord til bord. Top 10 over kommuner med størst deltagelseEfter efterårsferien lyder startskuddet til Danmarks-historiens største skoleprojekt om økologi. 161.000 børn fra 6.724 skoleklasser vil lære om økologi og madens vej fra jord til bord i de næste tre uger. Coops program for børn og unge kaldet GoCook står bag med undervisningsmaterialer om økologi og 87 tons økologiske råvarer, der sendes rundt i hele landet i 'smagekasser'.
GoCooks overordnede mål er at være med til at skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Men ambitionerne rækker endnu længere end til at lære børn om potter og pander.

"I madlavning spiller råvarerne en helt central rolle, men børn ved ikke, hvor maden kommer fra og hvordan den er produceret. I år skal børnene derfor følge gulerodens vej fra jorden til skolekøkkenet - og derigennem lære om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug. En gulerod er ikke bare en gulerod," siger Bente Svane Nielsen.

Interesse for GoCooks økologi fra hele landet

Nogle vil måske mene, at den økologiske gulerod ikke kan glide ned på skoler i i hele landet, men økologien vinder frem alle steder. Blandt de mest GoCook glade kommuner er Lolland, Billund, Morsø og Slagelse, selvom de alle ligger lavt, når det kommer til andelen af økologi ved middagsbordene. For eksempel er cirka 90 procent af alle børn fra 4. til 7. klasse i Lolland kommune med i GoCook, selvom kun 4 procent af varerne i indkøbskurven er økologiske i kommunen.

"Det er fantastisk, at madlavning og økologi tiltrækker klasser fra hele landet fra Lolland til Lemvig. Lige nu er vi i Danmark verdensmestre i økologi. Hvis vi skal bevare førstepladsen, så skal den næste generation lære at lave mad og gå op i, hvad de spiser. Det første skridt er nu taget til, at skolebørn i hele landet bliver klogere på økologi end deres forældre," siger Bente Svane Nielsen

Top 10: Kommuner med flest GoCook deltagere har ofte lav økologi-andel.

Placering ud af 97 kommuner

Kommune - Antal GoCook skolebørn - % GoCook deltagere - Økologi andel
1.: Ærø - 240 - 94 % - 6 %
2.: Halsnæs - 1656 - 93 % - 8 %
3.: Ishøj - 1248 - 92 % - -
4.: Lolland - 1896 - 90 % - 4 %
5.: Samsø - 144 - 84 % - 8 %
6.: Middelfart - 2088 - 84 % - 6 %
7.: Bornholm - 1680 - 83 % - 6 %
8.: Morsø - 840 - 74 % - 4 %
9.: Billund - 1200 - 71 % - 4 %
10.: Slagelse - 3096 - 69 % - 5 %
-
91.: Århus - 5208 - 32 % - 12 %
92.: København - 7488 - 32 % - 18 %

Fakta om GoCook og smagekassen
Hver klasse henter undervisningsmaterialer, opskrifter og en smagekasse fyldt med råvarer i deres lokale Kvickly, SuperBrugsen eller Dagli´Brugsen fra uge 43 til 45. Eleverne arbejder med GoCook Smagekassen i faget madkundskab og natur/teknologi fra 4. til 7. klasse. Se GoCook Danmarkskortet: http://skolekontakten.dk/smagekassekort

161.000 skolebørn deltager.
6.724 klasser deltager.
3 ud af 4 af alle grundskoler (folkeskoler, frie og private skoler) i Danmark deltager - i alt 1.427 skoler.
Kun 4 % af de danske børn er med i køkkenet, viser en analyse fra Coop.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Billund, Århus, Bornholm, råvarer, førstepladsen, jorden, SuperBrugsen, Slagelse, Lolland, Middelfart, teknologi, Lemvig, skolebørn, folkeskole, undervisning, undervisningsmateriale, Coop, efterårsferie, gulerødder, økologi, Samsø, Kvickly, Fakta,

onsdag den 14. oktober 2015

Detektiv-serie til børn: Emil Wern efterforsker et bankrøveri


Kriminalinspektøren, Maria Wern, der fra tid til anden toner frem på tv-skærmen, har en søn, der nu bliver præsenteret for danske børn. Sønnen hedder Emil, og han er muligvis lidt miljøskadet. Æblet er i hvert fald ikke faldet langt fra stammen, og han er hovedperson i en ny detektivserie for børn.Turbine forlaget sender den første bog om Emil Wern på gaden d. 13. oktober, og i løbet af november kommer endnu en bog om Emil Wern. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
I den første bog møder Emil en fortvivlet bankdirektør, der har fået tømt bankboksen i løbet af natten. En million kroner er forsvundet. Emil er straks på sagen, og han må finde den rigtige gerningsmand blandt flere mistænkte.

Bøgerne er skrevet af svenske Anna Jansson, der også har skrevet kriminalromaner til voksne. En del af disse bøger er blevet til en tv-serie, som vises på DR.
Bøgerne er ideelle til de unge læsere, der elsker gåder og mysterier. Spændingen er intakt i bøgerne, og sproget er i øjenhøjde med børnene.

Bogen udkommer d. 13. oktober på Turbine

Bankrøveriet – Emil Wern detektiv // Anna Jansson // illustreret af Mimmi Tollerup // på dansk ved Anette Broberg Knudsen
Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0300-2 // 86 sider // vejl. pris 249,95 kr


Læs mere her

tags: direktør, gerningsmand, roman, sprog, miljø,

tirsdag den 13. oktober 2015

En blå bog til Leonore


En blå bog om Leonore handler om nogle af de sværeste ting i livet. Men den handler også om håb, og om hvor vigtigt det er at have nogen, som man kan komme til, når man har allermest brug for det.Esmeraldas verden går i stå, da hendes lillesøster Leonore driver til havs i en gummibåd og forsvinder. Hendes mor hører hende ikke længere, i stedet spiller hun klaver så sørgeligt og så rasende, at Esmeralda er nødt til at gå ned på stranden. Heldigvis kan hun finde støtte hos sin ven Alex, der giver hende en blå bog, som hun kan skrive sine tanker ned i. Men da Esmeralda en dag møder Julie på stranden, kommer hun til at sige, at Leonore bare er i Spanien og snart kommer hjem igen.

Belgiske Linda van Mieghem har skrevet en lang række bøger for børn og unge, og hun har vundet flere priser for sine værker. Hendes bøger er oversat til både fransk, tysk, norsk og dansk.

En blå bog til Leonore udkommer d. 5. oktober 2015 på TURBINE forlaget

En blå bog til Leonore / Linda van Mieghem. På dansk ved Birthe Lundsgaard. TURBINE 2015. ISBN: 978-87-406-0329-3. 132 sider. Vejl. pris: 239,95 kr.


Læs mere her

tags: Spanien,

600 unge klar til Musikstarter camps i efterårsferien!


For 3 år i træk mødes flere hundrede forventningsfulde unge i alderen 13–18 år på Musikstarter camps i uge 42. Det er ligegyldigt om du kommer fra et hjem med klaver, eller om du har en plet på straffeattesten. På Musikstarter camps er alle lige, og samlet om en fælles passion for musikken og de sociale fællesskaber, som opstår ved at grine, græde og danse til den lyd, der skabes i fællesskab.6 steder i landet afholdes camps og der har længe været gang i planlægningen. Det er lokale kræfter fra ungdomsskoler og ungdomsklubber fra hele landet, der sammen med Ungdomsringen skaber rammerne, som de unge selv udfylder og tilpasser til deres egen virkelighed, og hvordan de får mest ud af det. De unge bliver guidet og får en hjælpende hånd, hvis der er brug for det, men det centrale er, at de selv er hovedarkitekterne på projekterne og udvikler sig gennem de positive sociale relationer. På campen får de unge muligheder for at få undervisning af professionelle musikere, og chancen for at møde nogle af de hotteste navne inden for dansk musik i øjeblikket.

I år besøger GO GO Berlin, Turboweekend, Folkeklubben, Karl William, Nelson Can og Lydmor de 6 camps.

Det er rockbandet Nephew som er idemændene bag Musikstarter. Foreningen Ungdomsringen – forening for fritids- og ungdomsklubber og Ungdomsskoler i Danmark - er med som partner og
arrangør og projektet er støttet økonomisk af Bikubenfonden.

Bikubenfondens engagement i Musikstarter er et ud af flere partnerskaber under programmet Kultur til et godt liv. Med Kultur til et godt liv støtter Bikubenfonden kunst- og kulturindsatser, der aktivt involverer socialt udsatte børn og unge. Målet er, at de gennem kunst og kultur skal opnå modstandskraft og succesoplevelser, der kan overføres til andre sammenhænge af deres liv.
For at dokumentere virkningen af indsatser under Kultur til et godt liv har Bikubenfonden bevilget midler til CEFU – Center for Ungdomsforskning – til at undersøge virkningen af aktiv kulturdeltagelse for socialt udsatte børn og unge.

Musik, og dermed Musikstarter, er et godt redskab til at understøtte den sociale udvikling hos unge. Derfor har projektet fokus på at få socialt udsatte unge til at deltage på Musikstarter camp, hvilket er en af årsagerne til at Bikubenfonden støtter projektet økonomisk. Det er dog vigtigt at understrege, at Musikstarter er for alle unge mellem 13 og 18 år og det centrale er tilbuddet til de unge om en uge med en helt unik mulighed for at opleve musikkens positive og livgivende indvirkning på sociale fællesskaber og det at skabe noget sammen.

Fakta om Musikstarter:
Musikstarter er grundlagt af Nephew og Ungdomsringen i 2013, og projektet ejes ligeligt af de to parter.
• I 2015 afholdes seks Musikstarter camps: Camp Nordjylland i Aalborg, Camp Midtjylland i
Aarhus, Camp Syddanmark i Sønderborg, Camp Fyn i Oure, Camp Nordsjælland i Egedal
og Camp København på Vesterbro.
• Projektet er støttet økonomisk af Bikubenfonden
• Nephew modtog en DMA for "Årets idé" for Musikstarter til Danish Music Awards 2014

Yderligere information:
• Musikstarter på facebook: www.facebook.com/musikstarter
• http://www.musikstarter.dk/
• http://www.ungdomsringen.dk
• http://www.bikubenfonden.dk/
• For oplysninger om projektet og andet:
Projektleder Stefan Kvamm mobil 22 99 66 67 eller sekretariatschef Jane Dupont 30 92 21 66.


Læs mere her

tags: Danmark, København, økonomi, kunst, 2013, Nordsjælland, Nordjylland, Vesterbro, Midtjylland, Aalborg, Sønderborg, rock, Turboweekend, Bikuben, undervisning, 2014, ungdomsskole, Fakta,

mandag den 12. oktober 2015

Ny digital skoledag for 9500 folkeskoleelever i Randers Kommune


På bagkanten af en ny skolereform og en livlig teknologisk udvikling tager folkeskolen nye former. Randers Kommune indfører nu i samarbejde med den danske it-virksomhed KMD en helt ny digital læringsplatform på alle folkeskolerne i kommunen. Ambitionen er, at lærerne får bedre muligheder for at forberede sig, og eleverne får en sjovere og mere engagerende undervisning.Bøgerne, uddelingskopierne og tavlen er på retur i den danske folkeskole. Computeren er blevet et mere og mere centralt redskab i undervisningen.

Sammen med it-virksomheden KMD har Randers Kommune netop igangsat et projekt, der skal hjælpe lærerne med deres forberedelse og afvikling af undervisningen på kommunens i alt 22 folkeskoler. De cirka 9500 folkeskoleelever skal i løbet af dette skoleår undervises via en helt ny digital undervisningsplatform, KMD Educa.

- For Randers Kommune er det vigtigt, at vi er med helt fremme, når det handler om at understøtte ambitionerne om bedre undervisning i folkeskolen. Den nye digitale læringsplatform betyder bedre muligheder for at undervisningsdifferentiere samt et løft for lærernes muligheder for at planlægge undervisningen. Det bliver eksempelvis langt lettere at dele undervisningsforløb mellem lærerne, fortæller Torben Bugge, skolechef i Randers Kommune. Og fortsætter:

- Vi forventer, at det nye it-værktøj kan være med til at gøre undervisningen endnu mere spændende og engagerende. Der er ingen tvivl om, at skoleeleverne i dag er små it-eksperter og en øget brug af de teknologier, de kender fra deres dagligdag, vil løfte undervisningssituationen.

KMD Educa er internetbaseret it-system, hvor lærerne samler årsplaner til undervisningsforløb, aktiviteter og undervisningsmaterialer. Lærerne kan blandt andet digitalt tilrettelægge de enkelte lektioner, opgaver og afleveringer samt tilknytte materialer til de forskellige undervisningsforløb - både digitale lærermidler og øvrige materialer.

Randers Kommune i front med it i folkeskolen
På baggrund af aftalen om reform af folkeskolen og aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem Staten og KL skal alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 have påbegyndt en udbredelse af en digital undervisningsplatform. Samtlige skoler skal være med senest ved udgangen af 2017.

- Vi ser i øjeblikket i hele landet, at kommunerne i større eller mindre skala går i gang med at indføre digitale læringsplatforme. Randers Kommune har taget skridtet fuldt ud på alle skolerne i kommunen. Derved lægger Randers sig helt frem i feltet i Danmark, når det handler om digitalt understøttet undervisning. Fra KMD's side ser vi meget frem til samarbejdet og glæder os til at komme i gang, siger Jens Arne Madsen, Vice President for Børn- og Uddannelsesområdet i KMD.

I løbet af oktober vil KMD Educa blive lanceret på skolerne i kommunen, og både skoleledere og lærerne bliver introduceret for og indført i, hvordan de bedst muligt kan bruge værktøjet i planlægningen og afviklingen af undervisningen.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer i omegnen 400 mia. kroner. Det svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD koncernen har en årlig omsætning på knap fem milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte.

Læs mere her

tags: Danmark, internet, økonomi, Randers, KMD, danske krone, omsætning, virksomhed, 2016, teknologi, folkeskole, undervisning, undervisningsmateriale, værktøj,

søndag den 11. oktober 2015

Clara og komplottet mod julemanden


En overnatning hos mormor udvikler sig helt anderledes end forventet. Et gammeldags fjernsyn hentes ned fra loftet, og det viser sig, at det ikke er et helt almindeligt fjernsyn.En vaskeægte nisse hopper pludselig ud af fjernsynet, og den er ude på at stjæle Claras slik. Det vil Clara ikke finde sig i, så hun springer gennem den magiske skærm og er lige i hælene på den frække nisse. Sådan begynder en hæsblæsende rejse i et univers, hvor der findes alfer, drager, nisser og en julemand. Julemanden modtager skræmmende advarsler og Clara må afværge en flok dragers skumle komplot mod ham.

Clara og komplottet mod julemanden er et moderne juleeventyr, der egner sig til hyggelig højtlæsning eller selvlæsning for børn fra ca. 10 år og op.

Bogen er skrevet af Erik Juul Clausen (f. 1927), der har udgivet en lang række bøger til både børn og voksne. Det er første gang han udkommer hos Turbine forlaget.
Teksten ledsages af fine illustrationer fra Rasmus Jensens hånd.


Bogen udkommer d. 6. oktober på Turbine

Clara og komplottet mod julemanden // Erik Juul Clausen
Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0427-6 // 146 sider // vejl. pris 249,95 kr


Læs mere her

lørdag den 10. oktober 2015

En snegl på vejen - Sandy er nu godt på vej. Ny engelsk historie i 2 niveauer til børn på 3. til 5. læringsår med spørgsmål og danske gloser

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
"The sad snail Sandy" - en nytænkende bog til engelsk undervisning af børn på 3. til 5. læringsår, som handler om langsommelighed, venskab og sætter fokus på følelser. Skovlunde Skole har netop indkøbt det første klassesæt af materialet og kan nu undervise børn på forskellige niveauer sammen. Desuden kan man nu købe bogen i alle landets boghandlere samt på nettet.Børnene møder, udover Sandy, en myre, en flue og en klog ugle, og historien ender godt, da Triste Sandy finder den Glade Samson. Elevens bog alene kan sagtens anvendes privat af børn og deres forældre, bedsteforældre mv.

Historien handler om langsommelighed, om venskab og hjælpsomhed, om følelser og om at finde den rette vej og meget mere og lægger således op til mange gode samtaler, opgaver og rollespil. Elevbogen kan vendes om, og består på den måde af to versioner, så elever på forskelligt niveau kan undervises og arbejde sammen. Lærerens bog indeholder en lang række øvelser og forkorter på den måde lærerens forberedelsestid.

Dette gennemtænkte materiale og dets inspirerende illustrationer gør det både sjovere og lettere for børnene at lære engelsk. Materialet sikrer fagligheden omkring sproget og grammatikken, og samtidig bidrager det til klassens sammenhængskraft og kreativitet.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget i Ballerup Kommune, som Skovlunde jo hører til, er begejstret for materialet, som han mener passer fint ind i kommunens ambitioner på skoleområdet og den ny skolereform. Materialet "åbner på en helt ny måde op for differentiering i undervisningen" og "er et godt redskab til inklusion", siger Peter Als.

Engelsklærer og fagudvalgsformand på Rosenlundskolen, Anne Würtz, som har afprøvet materialet, siger "Ideen med at niveaudele teksten viste sig at være en stor hjælp til den differentierede undervisning. Især når eleverne arbejdede i makkerpar, kunne alle faglige niveauer læse sammen, fordi alle er på samme side, og historiens handling følges parallelt i niveau 1 og niveau 2".

Et klassesæt består af 20 elevbøger og 1 arbejds- og kopihæfte til læreren. Elevernes bog kan også købes enkeltvis til privat brug.

Spørg efter bogen i boghandelen og på biblioteket. Eller køb den online, f.eks. hos bog.nu, Saxo eller Riidr.

Læs mere her

tags: kreativ, faglighed, Ballerup, undervisning, sprog, boghandel,

Giv dit barn en god start på livet


I dag er denne flotte "baby" kommet til verden: "En god start – giv dit barn gode vaner for livet".Efterårets uomgængelige fagbog til forældre med børn mellem 0 og 12 år handler om det, vi alle stræber efter: Vi vil gøre vores allerbedste, for at vores barn kan få en god start på livet. Vi vil give vores barn gode vaner, der kan holde gennem hele livet. Kvalitetssamvær med os og andre.
De bedste redskaber til at hjælpe sig selv og blive et selvstændigt individ.

I bogen her får du gode råd til:
• Hvordan du opdrager dit barn med gensidig respekt.
• Hvordan du får mere nærvær med dit barn.
• Hvordan du arbejder med dit barns karakterstyrker.
• Hvordan du giver dit barn gode mad- og bevægelsesvaner.
• Hvordan du skaber hyggelige eftermiddage i "ulvetimen".
• Hvordan du giver dit barn gode søvn- og skærmvaner.
• Hvordan du hjælper dit barn til at undgå stress.

Forfatterne er Thomas Milsted, stress- og trivselsekspert og far til fire, samt Ida Enghave, projektchef inden for sundhed og trivsel hos Chris MacDonald, cand.scient. i idræt og mor til to.

Med forord af børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Læs mere her

tags: selvstændig, stress,

fredag den 9. oktober 2015

Ny bog: Flyd som en sommerfugl, stik som en bi


Rørende og underholdende ungdomsroman, der skildrer Mirandas kamp for at præstere sit bedste som svømmer og hendes kamp for at holde sig oven vande, da hendes verden begynder at krakelere.Det eneste, 14-årige Miranda virkelig vil, er at svømme hurtigere end i går. Presse sig selv så hårdt, at hun bliver udtaget til at svømme til sverigesmesterskaberne. Vise sine trænere og hele verden, præcis hvor stærk hun er. Ikke som sin storebror, der langsomt er ved at forvandle sig til en computernørd, der aldrig forlader sit værelse. Mirandas forældre bruger al deres energi på at forsøge at hjælpe storebroren. Men Miranda lader sig ikke slå ud af at være pauseklovn.

Og da veninden får en kæreste, er Miranda ikke typen, der klynker og føler sig overset. Hun er typen, der springer i vandet og svømmer hurtigere og bedre end nogensinde før.

Indtil alt går i stykker.

Bogen handler om viljestyrke og motivation, sårbarhed og ensomhed og om altid at svømme hurtigere og bedre.

Svenske Elin Nilsson (f. 1986) er ungdomsbogsforfatter og debuterede med I stedet for bare at skrige, som TURBINE udgav på dansk i 2014. Ved siden af sit forfatterskab læser hun til gymnasielærer og er tilknyttet skrivelinjen på Albins Folkehøjskole i Landskrona.

Flyd som en sommerfugl, stik som en bi fik Göteborg Stads litteraturpris i 2014.

Bogen udkommer d. 8. oktober 2015 på TURBINE forlaget

Flyd som en sommerfugl, stik som en bi / Elin Nilsson. På dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild. TURBINE 2015. ISBN: 978-87-406-0395-8. 260 sider. Vejl. pris: 279,95 kr.



tags: mesterskab, Göteborg, computer, roman, energi, motivation, forfatter, 2014,

torsdag den 8. oktober 2015

Soft Gallery lancerer Pebbles


Pebbles er navnet på den nye soft kollektion fra Soft Gallery. Kollektionen lanceres onsdag den 7. oktober 2016 kl 10.00.House of Kids forventer at Pebbles vil blive et lige så stort hit hos kunderne, som Owl printet har været gennem tiden.

Bag Soft Gallery virksomheden finder man designer Tina Holt Møller samt modefotograf og designer Barbara Hvidt. To kreative kvinder som gennem mange år har kæmpet sig vej til succes. I dag er Soft Gallery repræsenteret i populære storbyer som New York og Tokyo.

Det nye Pebbles print fra Soft Gallery er smukt printet i sort på tre udvalgte farveuniverser. Rosa til pigerne, mintblå til drengene - og creme som den neutrale udgave der kan bruges til både piger og drenge.

En stor del af kollektionen består af bodystockings, leggings, heldragter og huer, og henvender sig til de mindste babyer. Derudover er der nattøj og undertøj som især er godt til de lidt større børn.

Interiørdelen forventes at komme i løbet af oktober, og her vil man kunne få Pebbles printet med ind på børneværelset. Pebbles sengetøj vil helt sikkert blive et stort hit - sikkert både til børn og voksne.

Du finder et stort udvalg af Pebbles fra Soft Gallery hos House of Kids.

Læs mere her

tags: New York, storby, Tokyo, virksomhed, 2016, kreativ,

Skør billedbog: UFO


Rasmus Juul udgiver endnu en underfundig og fantasifuld billedbogIb er helt tosset med UFO'er. Hans far siger, de ikke findes. Men nytårsaften kommer til at ændre på det.
Nytårsfesten er en kedelig voksenfest, synes Ib, så han sniger sig ud af huset. Pludselig er han kommet til at affyre fars store, flotte raket. Og ikke nok med det: Ib har skudt en UFO ned. Ud af UFO'en kommer et lille grønt væsen, der hedder Zy. Ib og Zy bliver venner!
Og de ender måske med at få overbevist de voksne om, at UFO'er findes.

UFO er historien om hvordan en UFO bliver til en IFO. Det er historien om venskab på tværs af universet. Og ja, så er det også historien om en nytårsaften, der ender helt anderledes end forventet.

Rasmus Juul har tidligere bøgerne Skybrud, Katten, drengen og månen og Ubådsflyveren hos Turbine. Hans univers er skørt, fantasifuldt og farverigt. Det er hyggelig og god underholdning for både børn og voksne.

Bogen udkommer d. 6. oktober på Turbine

UFO // Rasmus Juul
Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0495-5 // 40 sider // vejl. pris 249,95 kr


Læs mere her

tags: nytår, universet, Nytårsfest,

onsdag den 7. oktober 2015

Årets julegave 2015


Måske du også har kigget langt efter de topsmarte segways og drømt om med stil at drøne afsted til arbejde eller studie mandag morgen De populære segways er dog ikke just et lille greb i pengepungen, hvorfor de færreste dødelige har kunnet være med på trenden – indtil nu!Randomshop introducerer segboard, der er en miniudgave af den dyre segway. Et lille transportmiddel, der spås at ligge under juletræet i mange danske hjem i år.

Mød den kække lillebror til den klassiske segway. Segboard, der også går under kælenavnene airboard, swagboard, hoverboard og mini-segway, er det nyeste skud på stammen inden for intelligente transportmidler, der tilbyder dig en alternativ transport fra A til B. Segboard vejer kun 12,5 kg og fylder ikke meget i landskabet.

Vidste man ikke bedre, skulle man næsten tro, at du fløj afsted ved tankens kraft. Brættet er udstyret med to små hjul, to motorer samt et autobalance-system, der fungerer via bevægelserne i dine fødder. Systemet er særdeles intuitivt, hvorfor der ikke skal mange timers træning til, førend du er ganske godt kørende og kan bevæge dig ud på din første rigtige køretur på segboard.

Dit nye transportmiddel har en tophastighed på 15 kilometer i timen og kører 18-25 kilometer på en opladning. Det er derfor ikke som udgangspunkt en danmarksturné, du bør bevæge dig ud på, men forestil dig vennernes misundelige blikke, når du ankommer til drengeaften på dit segboard, eller tænk tilbage på alle de gange, det har syntes uoverskueligt at tage turen hen til nærmeste supermarked for at handle ind til aftensmad. De dage er forbi nu. Segboard bringer dig, hvorhen du vil, på en komfortabel og sjov måde, der uden tvivl vil sikre dig en masse god opmærksomhed og street credit på vejene.

Skriv segboard på ønskelisten eller giv dig selv eller en, du holder af, en julegave af kaliber. Segboard kan købes til markedets bedste pris hos Randomshop, hvor det lille vidunder netop nu kan erhverves til en skarp pris på 3795,-.


Læs mere her

tags: julegave, penge, supermarked, komfortabel, transportmiddel,

tirsdag den 6. oktober 2015

Lær nye sprog hjemme fra sofaen med Berlitz Virtual Classroom


Vil du gerne genopfriske gymnasietidens for længst glemte spanske og franske gloser, eller ønsker du at lære et helt nyt sprog fra bunden Berlitz har nu, som de første i verden, udviklet et unikt online træningsprogram, der tilbyder dig live face-to-face-sprogundervisning fra professionelle undervisere, imens du befinder dig i trygge rammer hjemme hos dig selv.Berlitz Virtual Classroom er et unikt og fleksibelt koncept til online sprogundervisning, der giver dig muligheden for i ro og mag at styrke dine sprogkundskaber, når det passer dig bedst. I Berlitz Virtual Classroom modtager du online undervisning fra en live-underviser, og du kan vælge mellem både privatundervisning og gruppeundervisning i en lang række forskellige sprog. Således kan du tilpasse dit undervisningsforløb i forhold til din tid og dit niveau, så du, selv med relativt lidt tid ved hånden, vil kunne mærke, hvordan du gradvist forbedrer dig fra gang til gang.

Du booker dine undervisningsgange, når det passer dig, og kan modtage undervisning fra overalt i verden - bare du har adgang til din laptop og en god internetforbindelse. Berlitz Virtual Classroom er derfor det oplagte valg for dig, der i en travl hverdag ikke har tid til at følge traditionel sprogundervisning, men som alligevel gerne vil holde dit skoletysk ved lige eller introduceres til nye, fremmede sprog.

I Berlitz Virtual Classroom undervises der, udover de skandinaviske sprog, dansk, svensk og norsk, blandt andet også i tysk, fransk, spansk, engelsk, italiensk, russisk, kinesisk og japansk. Berlitz forsøger hele tiden at udbygge konceptet med flere sprog, hvorfor det online klasseværelse er et besøg værd, hvis du står til at skulle ud at rejse og gerne vil nå at lære lidt basal grammatik forud for, at du rammer din destination.

Berlitz har mange års erfaring i at tilbyde sprogundervisning til både børn og voksne og har med Berlitz Virtual Classroom skabt et koncept, der tilpasser sprogundervisningen til det moderne menneskes vilkår og behov.

Netop nu kan du, ved bestilling af 36 lektioner hos Berlitz, få 6 ekstra lektioner gratis. Bestil dine i alt 42 lektioner inden 1. november og betal kun kr. 14.200,- for hele forløbet.


Læs mere her

tags: internet, klasseværelse, skandinavisk, undervisning, gymnasiet, sprog, laptop,

mandag den 5. oktober 2015

Findes der uldundertøj der ikke stikker og klør


Det kølige vejr er på vej, og det betyder at det er tid til uldundertøj. Nu er der nok mange, der grimmes ved tanken om, at trække i uldundertøj, fordi barndomsminder om stikkende og kløende uldunderbukser straks vækkes til live. Men den tid er en saga blot! Nutidens uldundertøj er superblødt, total kradsefri og dejlig lun at have på.Så svaret er JA - der findes masser af uldprodukter, der hverken stikker eller klør!

Gitte Bittner fra uldspecialisten Joha, fortæller at uld er blev rigtig populær blandt småbørnsforældre de senere år. Det er fordi ulden har en unik isoleringsevne, der helt naturligt regulerer temperaturen. Forstået på den måde, at når det er koldt udenfor så varmer ulden og er det varmt så køler ulden.

Birgitte forklare endvidere om brugen af uldundertøj, at man undgår at den lille vågner op fra middagsluren med svedigt hår og fugtig bodystocking, fordi ulden har en fantastiske evne til at absorbere den fugt kroppen naturligt afgiver. Det er netop derfor uld et godt valg til at holde forkølelser på afstand.

Børnebrands som Joha, Wheat og Freds World har kastet sig over dette nichemarked med stor succes. Joha har haft fokus på produktudvikling indenfor brugen af uld, og kan i dag præsentere flere forskellige materialetyper ud over det klassiske uld produkt nemlig; uld/bomuld, uld/bambus og uld/silke.

Hvis du har fået mod på at prøve det forjættede uld, kan du i denne guide, udarbejdet af Anja Dybdahl fra houseofkids få en idé om hvilken kvalitet der passer bedst til dit barn:

Uld: Uld absorberer fugt og holder derved dit barn tør og beskytter barnets helbred og velvære. Med sin unikke isoleringsevne regulerer uld helt naturligt temperaturen.

Uld/bomuld: En kombination af bomuld på indersiden og uld på ydersiden. Et godt alternativ til de børn der ikke kan bruge den rene uldkvalitet.

Uld/bambus: En kombination af 52% uld og 44% bambus (viscose) og 4% polyamid giver et materiale, som har uldens egenskaber og samtidig med at det er super blødt.

Uld/silke: En mere eksklusiv kvalitet til dem, der ønsker det bedste af det bedste. Den unikke kombination af uld og silke, giver en ekstra let og behagelig følelse mod huden.

Læs mere her

tags: helbred,

Efterårsferie ved stranden Saml sten og mal dem


Sten er ikke bare sten. Med lidt fantasi og maling kan de forvandles til kunst.I Kunst på sten! finder du masser af inspiration til at dekorere sten. Og ikke mindst til at anvende dem. De malede sten kan anvendes som magneter. bogstøtter, spillebrikker, biler eller hvad med at lave en kaktus-sammenplantning
Bogen indeholder pædagogiske trin-for-trin vejledninger til de skønne motiver, så alle kan nå frem til et smukt slutresultat.

Kunst på sten! er oplagt at tage med i tasken, hvis efterårsferien tilbringes i sommerhuset. En frisk tur på stranden for at samle sten, og derefter er der til mange timers hyggelige underholdning og samvær for både børn og voksne. Også efter dekorationen af stenene er færdig.

Inspirationen fra bogen kan selvfølgelig også anvendes på alle andre tidspunkter af året.


Bogen udkommer d. 29. september 2015

Kunst på sten! – maling og dekoration // Af Denise Scicluna // På dansk ved Louise Alring
TURBINE 2015 // 128 sider // ISBN 978-87-406-0384-2 // vejl. pris 229,95 kr


Læs mere her

tags: kunst, efterårsferie,

søndag den 4. oktober 2015

Støt syriske flygtninge - ved at gå til tandlægen


Frederiksbergtandlæge giver sin omsætning til Dansk Flygtningehjælp.Lørdag den 24. oktober donerer Sanadent tandlægerne på Frederiksberg hele dagens omsætning til Dansk Flygtningehjælp. Det er klinikkens bidrag til at række en hjælpende hånd til disse stakkels mennesker.

Patienterne betaler normal pris for undersøgelser, tandrensning og behandlinger. Alle klinikkens medarbejdere har tilbudt at arbejde gratis og tandklinikken donerer alle materialer mv., så de honorarer, patienterne betaler i løbet af dagen går helt ubeskåret til hjælpearbejdet.

Sanadent tandlægerne er en topmoderne tandklinik med sunde holdninger, høj etik og fokus på mennesket bag tænderne. Klinikken lægger vægt på faglig kvalitet, menneskelig service, smertefri behandling, hygiejne, efteruddannelse og brug af moderne udstyr. Og selvfølgelig konkurrencedygtige priser på bl.a. implantater og kroner. Bl.a. har klinikken netop investeret i nyt digitalt scanningsudstyr, som giver patienten mulighed for at få sat en ny krone i løbet af få timer.

Tidsbestilling på 33 22 90 00.

Sanadent tandlægerne
Lindevej 2
1877 Frederiksberg C

Læs mere her

tags: uddannelse, Frederiksberg, omsætning, efteruddannelse, konkurrence,

lørdag den 3. oktober 2015

Tivoli får verdenspremiere på ny forlystelse


Der bliver verdenspremiere på en ny 3-i-1 forlystelse, når Tivoli åbner for sommersæsonen 2016. Tivoli har sikret sig en forlystelsesnyhed til 2016, der på en og samme tid tilgodeser vovehalse med hang til mavesus, tweens og familier med mindre børn. Der er tale om et 45 meter højt tårn, der kommer til at lyde navnet Fatamorgana. I alt investeres der 50 millioner i forlystelsesområdet Orienten. Nyheden om kombinationsforlystelsen, der er specialdesignet til Tivoli vækker begejstring. Forlystelsen der indvies den 5. april, skal sikre fortsat fremgang i Tivolis besøgstal.Det er i lang tid lykkedes at holde projektet om den nye kombinations-forlystelse i Tivoli mørklagt, men nu, hvor der skal graves og bygges i Haven, er tiden inde til at afsløre planerne for 2016. Den nye forlystelse Fatamorgana bliver placeret i det orientalske hjørne i Tivoli, der i forvejen huser den interaktive forlystelse Vertigo, Det gyldne Tårn og Dæmonen mm. Tivoli har i de seneste 4 år alene investeret 115 millioner kr. i særlig Tivoli designet forlystelsesområder.

Adm. direktør for Tivoli, Lars Liebst, siger;
"Med de seneste års store investeringer i forlystelser samt den nye står vi med et stærkt kort til den kommende sommersæson, og så er det et plus på toppen, at der er tale om en verdenspremiere på en 3-i-1- forlystelse. Når vi nu i Tivoli har den begrænsede plads vi har, så gælder det om at tænke kreativt - Og med en forlystelsesnyhed, der på en og samme tid tilgodeser alle dem, der vil have et solidt sus i maven, samtidig med, at der også er noget til tweens og mindre børn, så kan det næsten ikke bliver mere tivolisk."

Hos Københavns turistorganisation er man begejstret: Adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen,Wonderful Copenhagen siger:
"Som en central aktør i Hovedstadens turisme understreger Tivoli, at de er en moderne forretning i konstant udvikling. Det har ikke bare betydning for Tivoli, men for hele hovedstaden, når en af verdens ældste forlystelsesparker foretager nye investeringer i oplevelser. Det er uden tvivl noget, som der også vil blive kvitteret for ude i den store verden, både i form af nye besøgende og fortjent opmærksomhed".

Spektakulær 3-i-1 forlystelse
Fatamorgana placeres hvor forlystelsen Dragen har ligget. Den nye forlystelsen bliver et nyt billede i Tivolis og Københavns skyline med en totalhøjde på 45 meter afsluttende med et minaretinspireret spir, der lyser op på nattehimmelen. Tårnet på 45 meter er omdrejningspunktet for forlystelsen. Passagerne bevæger sig op i knap 30 meter fra gadeniveau og passagerne kan se frem til en udsigt over Tivoli Søen og Københavns gader på Glyptotekshjørnet. Der arbejdes stadig på scenografien, så de endelige tegninger bliver afsløret senere.

Ny forlystelse til de små i familien
Fatamorgana kommer som den første forlystelse i Danmark til at indeholde i alt tre forlystelser i en og samme forlystelse. Tivolis designere har bl.a. tilføjet en småbørnsforlystelse i bunden af Fatamorgana i form af mini-radiobiler. De helt små børn fra 5 år kan prøve mini-radiobilerne, der placeres i bunden af forlystelsen. Turen er ikke specielt hurtig, men derfor kan man som femårig godt få et sus i maven under turen.

Forlystelse med høje hvin
På næste etage af forlystelsen vil der blive etableret en kombiforlystelse, der involverer både en vild oplevelse samt en lidt mindre vild. I den hurtige udgave sidder passagerne i en ring med ryggen mod centrum og bliver med 2,5G kraft slynget rundt samtidig med at hele konstruktionen med de fire arme roterer rundt om tårnet. Forlystelsen er gulvløs, så der bliver plads til hvin og mavesus for selv den mest forhærdede fart-fan. Adgangshøjden 140 cm.

Familieudgaven af forlystelsen
I den mindre vilde udgave af Fatamorgana sidder gæsterne to i hver vogn på samme måde, som var det en
Harley Davidson. Disse vogne er scenograferede som vilde dyr. Vognene roterer i lidt mere moderat tempo så G påvirkningerne ikke bliver for voldsomme. Passagerne skal mindst være 120 cm for at kunne komme med om bord. Ingen tvivl om at den får stærk appel til hele familien.

Fakta
Forlystelsen Fatamorgana bliver del af Orienten på knap 5000 m2, der også tæller Det gyldne Tårn og Dæmonen og Vertigo.

Producent: Huss http://www.hussrides.com Bremen, Tyskland
Type: Condor Tower V2 tilført originalt Tivoli design. Tivolis designere Jonathan Gress Wright og Will Gurley er i gang med at færdiggøre scenografien til Fatamorgana, så den passer ind i Havens markante, visuelle stil, som man altid gør det i Tivoli. De endelige tegninger samt film bliver afsløret senere.
Kapacitet, samlet: 900 gæster/time
Højde, total: 45 m
Højde, gondoler: 30 m
G-kræfter, den vilde: 2,5 G
Investering: 50 mio kr

Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, København, direktør, Tivoli, radio, 2016, hovedstad, kreativ, organisation, Fakta,