torsdag den 31. december 2015

Min fantastiske krop


Ny papbog med rigtig mange låger gør det nemt at udforske kroppen bade indeni og udenpå.Kroppen er spændende, og vi er alle sammen forskellige. I denne bog stilles der mange spørgsmål og gives mange svar og forklaringer.
Hvorfor er vi forskellige Der finds over syv milliarder mennesker i verden, og der er ikke to, som er helt ens! Det er da fantastisk.
Hvor kommer jeg fra Her forklares der om babyer og gravide kvinder.
Hvordan fungerer min krop På de sider kan du lære om knogler, led, muskler, huden og meget mere.
Hvor bliver min mad af Her kan du lære om spyt, mave, tyndtarmen og tyktarmen. Der er også lidt om tis.
Hvad gør min hjerne Hjernen er meget vigtig, for den styrer alt i din krop og hjælper dig til at lære nyt. Derfor skal du også passe godt på den.
Og der er meget mere at læse om i "Min fantastiske krop."

Bogen er oplagt til det nysgerrige barn, der gerne vil lære. Siderne er tykke, forklaringerne simple og lærerige på samme tid. Måske der også vil være ny viden at hente for voksne, der har glemt, hvordan kroppen fungerer.

Bogen udkommer d. 28. januar 2016


Min fantastiske krop // Ruth Martin // illustreret af Allan Sanders // på dansk ved Marie Bech-Gregersen
TURBINE Forlaget 2016 // ISBN: 978-87-406-0638-6 // 20 sider // Vejl. pris 249,95

Læs mere her

tags: 2016, Forlag,

onsdag den 30. december 2015

Bruden


Krigen i Syrien sætter rammerne for denne ungdomsroman om kærligheden mellem Abbou og Mounna, der bliver hvervet til at deltage i hellig krig mod Assad.Abbou og Mounna bor i Belgien, hvor de til daglig får tiden til at gå med helt normale ting som skole og venner. De har et godt øje til hinanden, men følelsen af at være malplaceret og frustrationen over en manglende mening i hverdagen får Abbou og hans venner til at begynde at begå små overfald og tyverier. Da Abbou bliver antastet på gaden af den fængslende sheik Barrada, der taler lidenskabeligt om hellig krig, ser han pludselig en vej ud af meningsløsheden og føler sig kaldet til at deltage i kampen mod Assad i Syrien. Da Abbou fra den ene dag til den anden begynder at ændre sig til en fundamentalt troende muslim, følger Mounna i hans fodspor og skifter sin stramme top ud med en niqab. Og da sheik Barrada en dag fortæller Mounna, at Abbou er rejst, ser hun ingen anden mulighed end at rejse efter ham for at blive hans jihadbrud. Det viser sig dog hurtigt, at Abbous og Mounnas forestilling om krigen langt fra svarer til virkeligheden, og snart befinder de sig i krydsilden mellem kærlighed og tro, hvor ét forkert skridt kan blive deres sidste.

Forfatter Dirk Bracke viser med Bruden et skræmmende livagtigt billede af krigen i Syrien og sætter fokus på den hvervning af sårbare unge, der finder sted i Europa. Fortællingen er både rå og brutal og lægger ikke fingre imellem, når Mounnas naive forestilling om fremtiden brister, men indimellem får romantikken også plads, og disse modsætninger fungerer som en gennemgående drivkraft bogen igennem. Derudover forsyner et forord af den flamske radiojournalist Jens Franssen læseren med et godt udgangspunkt til at forstå konflikten, og bogen tilbyder i sin helhed en interessant synsvinkel på en meget aktuel og påtrængende situation.

Flamske Dirk Bracke har skrevet talrige ungdomsbøger, der helt usminket behandler svære temaer og sociale problemer, og har siden sin romandebut i 1993 vundet adskillige børne- og ungdomspriser for sit arbejde.

Bruden / Dirk Bracke. På dansk ved Birthe Lundsgaard. TURBINE, 2015. ISBN: 9788740607222. 232 sider. Vejledende pris: 249,95 kr. Udkommer d. 28. december 2015.

Læs mere her

tags: Europa, Vejle, radio, december, Belgien, roman, overfald, Mou, muslim, journalist,

tirsdag den 29. december 2015

Fik du en drone i julegave Kend reglerne, ellers koster det


Dronen blev inden jul udråbt som et af årets helt store julegavehits, og hvis du var en af de heldige, der fik dit ønske opfyldt, er der god grund til at læse med her.En kvart million i erstatning

En del af dronernes popularitet bunder i deres lave pris. For omkring 500 kroner kan man få en drone, der har en rækkevidde på op til 100 meter. En drone, der flyver rundt i 100 meters højde, vil imidlertid opnå en enorm fart, hvis den styrter ned, og selvom dronens vægt er begrænset, vil den kunne forvolde stor skade, hvis den eksempelvis falder ned i hovedet på en person.

Hvis uheldet er ude, og du påfører andre skade med din drone, er det ikke alle ansvarsforsikringer, der dækker, og i så fald er der faktisk kun dig selv til at betale regningen.

- Erstatningsbeløbet kan hurtigt løbe hurtigt op i en kvart million kroner eller mere, hvis den tilskadekomne pådrager sig en méngrad og et erhvervsevnetab, så du bør sikre dig, at din forsikring dækker skader ved droneflyvning udført af medlemmer fra husstanden, fortæller advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN.

Hun råder samtidig til, at man sætter sig grundigt ind i reglerne, før man lade dronen stige til vejrs.


Nye regler måske på vej

Reglerne for droneflyvning kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside, og de omhandler blandt andet, hvilken højde dronen må flyve i, samt hvilken afstand dronen skal holde til definerede mål. Et mindre udpluk af reglerne lyder;

• Flyvehøjde: Højst 100 meter
• Afstand til bymæssig bebyggelse: Minimum 150 meter
• Afstand til større offentlig vej: Minimum 150 meter

Hvis du synes, at reglerne lyder hårde, er der måske godt nyt på vej til dig. Transportminister Hans Christian Schmidt fra Venstre har nemlig sendt et lovforslag i høring, som han forventer at fremlægge for Folketinget til februar.

Udover lempelser for professionelle droneflyvere er der i lovforslaget også lagt op til at tillade privat droneflyvning i byområder for droner med en vægt på op til 250 gram. Det skal kræve et såkaldt 'dronetegn', som man skal kunne erhverve på internettet.

Læs mere her

tags: Venstre, internet, Folketinget, lovforslaget, julegave, husstand, byområder,

Målmand søges


Ny bog i TURBINE forlagets nye letlæste fodboldserie: De blå-gule-djævle JUNIORMehmet elsker at spille fodbold. Han drømmer om en gang at blive professionel angriber og score mange mål, så han kan gøre sin farfar stolt. Men hver dag, når skoleklokken ringer ud, skal Mehmet hente sin lillebror, Enes, og passe ham resten af eftermiddagen. Så Mehmet har ikke meget tid til at træne. En dag tager Niko og Alex ham med til træning i deres fodboldklub, de blå-gule djævle, og her får Mehmet en uventet chance.

"De blå-gule djævle - målmand søges" er andet bind i Junior serien om de blå-gule djævle. Bøgerne er gode og nemme at læse, og så er de perfekte til både piger og drenge, der elsker fodbold.  Dette er første bog i serien om de Blå-gule djævle. "De blå-gule djævle - Junior" er gode bøger, som er nemme at læse, og så er de perfekte til både drenge og piger, som elsker fodbold. Lix-tallet er på 22.


Bogen udkommer d. 28. december 2015 på Turbine


Målmand søges – De blå-gule djævle JUNIOR // Frauke Nahrgang // Illustreret af Eleonore Gerhaler // På dansk ved Per Straarup Søndergaard
Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0698-0 // 54 sider // vejl. pris 249,95 kr


Læs mere her

tags: december, fodbold, angriber,

søndag den 27. december 2015

Nytårskrudt kan give økonomisk smerte


Er du også vild med at skyde det nye år ind Så skal du ikke kun passe på fysiske skader. Hvis andre kommer til skade, og du har handlet uforsvarligt med fyrværkeriet, kan du risikere at skulle betale store summer i erstatning.Som udgangspunkt dækker din ansvarsforsikring, hvis din nytårsfest går galt, og en vildfaren raket rammer en af tilskuerne.

Men hvis du har handlet groft uagtsomt, kan du ende med at stå med regningen selv.

"Hvis du fx kaster fyrværkeri efter andre, skyder det langs jorden, bruger ulovligt fyrværkeri eller måske har drukket alt for meget, kan din ansvarsforsikring vælge ikke at dække de efterfølgende omkostninger," siger advokat Berit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejen.

Regning på flere hundredetusinde
Netop fordi fyrværkeri kan medføre store skader, kan der være tale om meget høje beløb i erstatning.

"Det er ikke unormalt, at erstatningsbeløbet løber op på mellem 200.000 og to millioner kroner. Det er en regning, som du også risikerer at stå med selv, hvis du slet ikke har en ansvarsforsikring. Hvis du er meget fuld og selv kommer til skade, når du fyrer krudt af, er det heller ikke sikkert, at din ulykkesforsikring giver erstatning for dine mén," siger Berit Møller Lenschow.

Advokaten anbefaler derfor at tjekke sine relevante forsikringer, inden fyrværkeriet kommer frem. Og så naturligvis tage alle forholdsregler og behandle fyrværkeriet forsvarligt på selve aftenen.


Læs mere her

tags: nytår, Advokat, jorden, omkostninger,

fredag den 25. december 2015

19 kommuner får støtte til at udvikle åben skole-samarbejder


I alt uddeles 6 millioner kroner til kommuner, som skal indsamle erfaringer med samarbejde mellem skole og det lokale forenings- og kulturliv.Kulturminister Bertel Haarder og minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby udmeldte i november måned en pulje på 3 mio. kr. som en del af initiativet "Åben Skole – lokale samarbejder og national videndeling". Puljen skal styrke det lokale samarbejde mellem skoler og foreninger, kunst- og kulturtilbud, virksomheder mv. i skolernes lokalmiljø.

Ministerierne har modtaget et stort antal kvalificerede ansøgninger til puljen. For at sikre bredde i projekterne har ministrene derfor besluttet at forhøje puljen til 6 millioner kroner. Midlerne udmøntes til i alt 19 kommuner landet over til udvikling af åben skole samarbejder og udbredelse af erfaringerne til resten af landet.

Kulturminister Bertel Haarder siger:
"Jeg er glad for at kunne støtte en række spændende og nytænkende projekter, der viser, hvordan man i skolen kan drage nytte af de ressourcer, der findes i det lokale kultur- og foreningsliv. Kultur- og foreningslivet kan tilføre undervisningen nye kvaliteter, der både kan tale til dem med særlige talenter og samtidig give inspiration til undervisningen i en bredere forstand. Ikke mindst er det glædeligt, at så mange kommuner over hele landet har fokus på området."

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby siger:
"Det lokale kultur- og foreningsliv rummer kompetencer, der kan være med til at variere undervisningen. Men der er stor forskel på, hvor langt kommunerne og skolerne er med at få samarbejder med verden uden for skolen op at stå. Med puljen understøtter vi en bred palet af samarbejder, så vi kan få erfaringerne bredt ud til hele landet."

Ministerierne har i alt modtaget 65 ansøgninger for et beløb på mere end 25 mio. kr. De 19 projekter, der modtager tilskud, er prioriteret, så både store og små projekter, samt erfarne og mindre erfarne aktører får tilskud. Der er også lagt vægt på, at projekterne har fokus på at drage nytte af de forskellige fagligheder, som repræsentereres af henholdsvis skole og lokale aktører, og at projektet har de nødvendige og relevante partnere involveret. Endelig er det vægtet, at formidling og videndeling indgår i projekterne, så erfaringerne fra projektet kan komme andre til gode.

Alle de tilskudsmodtagende kommuner skal efterfølgende være en del af en national åben skole dag, hvor de viser resultaterne fra projekterne frem for andre kommuner, skoler, lokale aktører.

En ny pulje inden for rammen af initiativet "Åben skole – lokale samarbejder og national videndeling" vil blive udmeldt næste år.

Projekter og ansøgere, som har fået tilskud fra puljen:
• "Læringsambassaden", Skive Kommune, tilskud: 275.000 kr.
• "Liv i by og skole - fra idé til læring", Jammerbugt Kommune, tilskud: 900.000 kr.
• "Hans Rømer skole og NaturBornholm - et partnerskab der rækker langt ud på Bornholm", Bornholms Kommune, tilskud: 162.288 kr.
• "Nye læringsrum skabt i samarbejde mellem lokale virksomheder og skoler i Favrskov Kommune", Favrskov Kommune, tilskud: 226.420 kr.
• "Håndværk og design - nyt fag, nye kompetencer og samarbejder", Helsingør Kommune, tilskud: 250.000 kr.
• "Åben Skole i Virkeligheden", Odsherred Kommune, tilskud: 440.000 kr.
• "IdrætSmatematik", Frederikssund Kommune, tilskud: 280.000 kr.
• "Scenekunstnerisk skoleprojekt: Verdensklasser", Vordingborg Kommune, tilskud: 500.000 kr.
• "Museum på skoleskemaet", Svendborg Kommune, tilskud: 329.500 kr.
• "Lærende partnerskaber lokalt og på tværs af skole- og kulturområdet i Roskilde Kommune", Roskilde Kommune, tilskud: 400.000 kr.
• "Musikalske skabelsesprocesser", Rudersdal kommune, tilskud: 150.000 kr.
• "Talent-kultur klasser", Holstebro Kommune, tilskud: 300.000 kr.
• "Det åbne partnerskab", Aarhus Kommune, tilskud:145.000 kr.
• "Skole og lokalmiljø vækker historien til live", Rebild Kommune, tilskud: 102.135 kr.
• "Masterclass", Gribskov Kommune, tilskud: 350.000 kr.
• "Styrkede kompetencer gennem alliancer: En styrkelse af det lokale samarbejde ved hjælp af kommunal koordinering", Esbjerg Kommune, tilskud: 319.855 kr.
• "Billedskolen rykker ud og lukker op", Aabenraa Kommune, tilskud: 214.563 kr.
• "Naturkanon, naturakademi med Naturstyrelsen, Øresunds Akvariet og andre". Fredensborg Kommune, tilskud: 285.100 kr.
• "Kom ud og lær!", Hedensted Kommune, tilskud: 369.000 kr.

Læs mere her

tags: Esbjerg, kunst, Øresund, Holstebro, Bornholm, ambassade, Roskilde, virksomhed, Aabenraa, Bertel Haarder, Helsingør, Svendborg, faglighed, Skive, Vordingborg, Jammerbugt Kommune, undervisning, miljø,

torsdag den 24. december 2015

Er weekendordninger mere skadelige end 7/7


I Sverige lever 40% af børnene i 7/7 og udvidede samværsordninger med far og mor. Den nyeste internationale forskning viser at der INGEN dokumentation er for at det er negativt, hvilket stemmer overens med flertallet af forældrenes oplevelser. Det er forskere ved Centre for Health Equity Studies ved Karolinska Instituttet i Sverige, som har præsenteret resultaterne, der udkommer i 2016.Resultaterne stemmer overens med tidligere undersøgelser af SFI, som påviste at børn i 7/7 ordninger har samme tryghedsfaktor som børn i kernefamilierne, selvom SFI reelt kun har spurgt børn og mødre.

Sagen er simpelthen at 7/7 ordninger eller udvidede samværsordninger kan sikre begge forældres kærlighed, omsorg og tryghed for barnet. De giver mere overskud og kvalitetstid for barnet med forældrene samt nedbringer konflikt niveauet i familier med ligeværdige forældre til glæde og gavn for barnet. Hertil kommer gruppen af børn der oplever den ene forælders sygdom eller død før de fylder 18 år samt den diskrimination, som dokumenterbart er sket i årtier i socialsager, hvor gode fædre i stedet for bopæl har fået en 7/7 ordning pga. anden forælders behov for sociale ydelser der alene følger bopælen i Danmark. I disse situationer er der eksempler på at 7/7 ordninger kan være livsvigtige for børn og at de sikrer børn ikke havner i social arv, i nok en generation.

Er deleordninger altid godt. Nej naturligvis er de ikke det. Hvis forældrene bor langt fra hinanden eller det markant kun er den ene forælder der har være omsorgsperson og personen ellers er sund og rask samt en god forælder, begge forældre ikke tager sit ansvar eller der er personlige forhold for barnet, som gør at det er bedst. Internationalt taler forskere aktuelt i flere lande om at mindre end 35% samvær for barnet med begge forældre må anses, som et overgreb på barnet i forhold til barnets opvækst samtidig med at man konstatere at 7/7 ordningerne faktisk kan være de mest positive - for de fleste børn - medmindre der er meget saglig grund for andet eller det er forældrenes frie valg.

I Danmark er det hovedsageligt Børns vilkår som på baggrund af 2.500 opkald til børnetelefonen ofte har udtalt, at 7/7 ordninger er dårlige for børn. Selvom kommunerne nu er begyndt pænt at fortælle Børns Vilkår, at de nok havde fået de 2.500 opkald alligevel, da det er socialsager der skal behandles for sig. Det er derfor ingen kritik af de mange fantastiske mødre i Danmark, men af Børns Vilkår, som aldrig har talt om børn og fædre, der er den største positive forandringsfaktor i det moderne familieliv i dag. Det er absurd at man kalder sig selv børneorganisation på dette grundlag i Danmark.

Hvad med de 1.197.500 andre danske børn med fantastiske forældre i Danmark

Foreningen Far har ingen holdning til den bedste samværsordning for børn. Det er forældrenes frie valg, men de fleste der udtaler sig gør det af personlige årsager - ikke baseret på saglighed, sund fornuft eller forskning. I Danmark lever ca. 55% af børnene i udvidede samværsordninger pga. ligeværdigheden i de danske familier. Det er familiernes frie valg, men der er ingen dokumentation for at det ikke er et bedre valg end en weekendordning. Skal man undgå samværsordninger - skal der indføres informering, barsel og familiegrupper til begge forældre, så færre bliver skilt kombineret med moderne familie lovgivning.

Graf: Samværsordninger i Danmark baseret på forældreundersøgelse af Foreningen Far

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, lovgivning, SF, 2016, Børns Vilkår, organisation, stemmer, sygdom,

tirsdag den 22. december 2015

The Color Run kommer til Aarhus


The Color Run kommer til en helt fantastisk location i Aarhus: 22. maj slipper vi farverne løs på Godsbanen! The Color Run har i 2016 Danmarkspremiere på vores nye Tropicolor-løb med flere farver, mere musik og mere sjov for hele familien. Og denne sæson er vi rykket helt ind i det centrale Aarhus, på en af byens bedste locations.Billetsalget lanceres i dag mandag, med et forsalg på 1000 billetter. Billetterne kan købes fra kl. 10:00. Vi lagde Billetto's servere ned sidste gang vi åbnede for billetsalget i Aarhus, så vi har store forventninger. Mon ikke forsalgsbilletterne bliver udsolgt i løbet af formiddagen

Aarhus var i 2015 en af de allerbedste oplevelser på vores Danmarks-turné. Så vi glæder os vildt meget til at komme tilbage. Vi har lagt ekstra meget farve i kanonen i år, det betyder en vild farvezone mere, med en helt særlig farvestrålende fejring af alle løberne, når de kommer over målstregen.

Der bliver også givet medaljer til alle i år. Vi synes nemlig, at alle løbere fortjener en pris for at være kommet ud af starthullerne og op på løbe- og dansefødderne.

Tropicolor er 5 kilometers ferie. Ferie fra hverdagens stress og jag, bare et par øjeblikkes forpustet lykke og kokosduft. Et eventyr i løbesko og tylskørt! Vi starter kl. 11 om formiddagen og begynder at løbe omkring kl. 13. Når du er kommet igennem ruten, er der en kæmpe, kæmpe fest med musik og masser af farver. Hvor tit oplever man det, midt om dagen Og så på en søndag! Det skal bare prøves.

Hvad kan du forvente på Godsbanen i 2016

Flere farver!
Mere musik på ruten!
En fantastisk location!
En helt ny Tropicolor-farvezone!
En medalje til alle på mållinjen!
Flere fede DJ's!
Og selvfølgelig alle de ting du allerede kender The Color Run for, nemlig en fantastisk dag med familien og alle dine bedste venner.

Småbørn kommer helt gratis med og der er nedsat pris for de større børn (9 og 13 år).


Vi håber at du, kære journalist, kan finde lidt spalteplads til denne delikate nyhed :) Vi vil elske at blive nævnt i en artikel og hvis I har en event-kalender, ville det være skønt at komme med i den. Ring endelig, hvis i har brug for et par ord fra os

Med venlig hilsen,
The Color Run-holdet

Læs mere her

tags: Danmark, billetter, 2016, stress, billetsalg, journalist, løbesko,

Du sladrer ikke, vel Willy


Nisse er alt for stor. Willy kan ikke løfte ham. Men han kan heller ikke lade ham ligge. Hvad nu Willy er lige ved at komme til at græde. Den idiot til Nisse! Nisse er en af Willys bedste venner. Også selv om Nisse er voksen og har sin egen butik. En dag er Nisse fuld. Willy må ikke sige det til nogen. For gode venner sladrer ikke. Eller gør de Dette er 4. bind i den letlæste serie om drengen Willy.

Willy er vokset op uden en far, men til gengæld har han Nisse, der altid har haft tid til at tage en snak med Willy. Men en dag er alt forandret. Nisse er begyndt at drikke og kan ikke passe sit arbejde. Willy lover, at han ikke vil fortælle det til nogen, for så kan Nisse miste sin tatovørbutik.

En dag ringer Willys telefon. Nisse er faldet og kan ikke selv komme op. Skal Willy bryde sit løfte og tilkalde hjælp Bogen er skrevet i lix 10 og er udstyret med indholdsfortegnelse, stort satsbillede og flotte illustrationer af Jan Solheim - og egner sig derfor godt til læsetræning og frilæsning til folkeskolens mellemtrin og svage læsere i udskolingen. I samme serie er udkommet:

Fuck, det gør ondt, Willy Et W for Willy Din taber, Willy! Om bind 1 i serien skrev lektøren: "Imponerende god og vedkommende historie for tweens-målgruppen med bare lix 10"




tags: folkeskole,

torsdag den 17. december 2015

Indsats for overvægtige børn og unge har givet større selvværd og bedre livskvalitet


Det er muligt for børn og unge at ændre livsstil og få styrket livsglæden, viser en tværgående evaluering af satspuljen "Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge". Evalueringen bliver præsenteret i dag på en konference for de deltagende kommuner.Undersøgelsen, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har foretaget for Sundhedsstyrelsen, har evalueret en vægtstopindsats for børn og unge i ni kommunale projekter. I alle ni projekter har der været fokus på at skabe trivsel, livsglæde og gode sociale relationer hos børnene og ikke udelukkende fokusere på den unges vægt:

"Vi ved, at overvægt kan have mange forskellige årsager. Det kan skyldes uhensigtsmæssige mad- og motionsvaner gennem længere tid. Det kan også skyldes mere dybtliggende problemer i barnets eller familiens liv, som fx mobning, skilsmisse eller andre store belastninger i barnets liv. Derfor er det vigtigt at tænke de ting, der kan spænde ben for trivsel og for et vægttab, med ind i en indsats", siger specialkonsulent Tatjana Hejgaard.

De ni kommuner har siden 2012 arbejdet med børn og unge i 6.–9. klasse. Projekterne har været målrettet de børn og unge, der har haft en begyndende uhensigtsmæssig vægtudvikling.

Projekterne har bestået af individuelle tilbud, gruppetilbud, forskellige events undervejs og et krav om forældredeltagelse gennem hele projektperioden. Evalueringen har vist, at det via de treårige projekter er lykkedes at skabe blivende ændringer for de børn og unge, der var med i projektet. Erfaringerne viser også, at de børn og unge, der har haft svært ved at gennemføre forløbet med gode resultater, har manglet deres forældrenes opbakning og støtte.

De bedste resultater er opnået dér, hvor forældreopbakningen har været størst, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen:

"Evalueringen viser, at det er vigtigt at tænkte forældrene med i indsatsen og få dem med på at hjælpe deres børn. Selvom den unge er ved at løsrive sig fra sine forældre i teenageårene og mere og mere skal tage ansvar for sine valg, er der mindst lige så meget brug for forældres støtte og opbakning til at træffe valg, også når det gælder om at ændre vaner i forhold til mad og måltider, og til at vælge en idrætsform, der giver glæde ved at bevæge sig og få pulsen op."

Evalueringen viser desuden, at der er stor forskel på, hvilke behov børn og unge med overvægt og deres forældre har, og at de mange forskellige behov skal mødes med en bred vifte af tilbud.

Læs mere her

tags: SF, 2012, Sundhedsstyrelsen, skilsmisse, overvægtig, Forskning, vægttab, livsstil,

onsdag den 16. december 2015

Ny app kan afhjælpe traumer hos forældre og tilføre viden om for tidligt fødte


Den nylancerede app Barnets Bog indeholder en komplet oversigt om de følger og forebyggende indsatser som forældre og fagpersoner har brug for. Den er ligeledes opbygget som dagbog med særlige afsnit der sigter mod at afhjælpe traumer som følge af den tidlige fødsel, samt støtte tilknytningen mellem mor og barn.App'ens indhold er udarbejdet i samarbejde med Landsforeningen Præmatures Vilkår, der har markeret sig ved at tage beskyttelse af de præmature et skridt videre, nemlig der til hvor de mener at man ikke bør redde længere ned end uge 24 før der er foretaget mere forskning på området.

Foreningen der tidligere har arbejdet intenst med en række af landet hospitaler om en app der kan anvendes af som hjælp til fagpersoner på neonatalafdelinger, har i denne omgang fokuseret på at hjælpe forældrene direkte med en app der ikke fastholder forældrene i den medicinske verden.

"Det er vigtigt at forældre og pårørende til præmature børn bliver oplyste om de følger som deres barn kan få, samt at der i omverden skabes en forståelse for hvordan børnene kan hjælpes, udtaler Karina Rothoff Brix, der er medstifter af Landsforeningen Præmatures Vilkår og ansvarlig for app'en Barnets Bog"

Men det er også vigtigt, at de får lov at være forældre og skabe minder i en bog som både kan deles digitalt og blive printet, tilføjer hun.

App'en Barnets Bog har været under udvikling igennem nogle år og med støtte fra trofaste samarbejdspartnere og privat finansiering er den gratis app nu en realitet.

I forbindelse med de verserende debat om grænsen for hvor tidligt man skal redde er det foreningens håb, at så mange som muligt vil downloade app'en og få et mere nuanceret indblik i de konsekvenser, som en for tidlig fødsel kan have.

Læs mere her

tags: hospital, downloade, medicin,

tirsdag den 15. december 2015

Kongen, spøgelset og adjudanten


Sidste år udkom billedbogen om "Kongen, kronhjorten og Adjudanten" af Aina Christiansen, der er vokset op på Eremitageslottet i Dyrehaven som datter af slotsforvalterne. Hun har derfor et stort kendskab til livet på et slot og de myter, der knytter sig til det.I Kongen, spøgelset og Adjudanten møder vi den smilende Konge, der glæder sig til at få besøg af den fine Kejserinde. Der er bare lige et lille problem: Kejserinden er ikke glad for spøgelser, så Kongen har ganske enkelt lovet hende, at det ikke spøger på hans slot.
Så Kongen og Adjudanten opsøger spøgelset nede i den mørke kælder og meddeler, at spøgeriet må holde op. Men der er jo en gammel aftale, påpeger spøgelset …

Kongen, spøgelset og Adjudanten er en herlig billedbog om spøgeri, frieri og drilleri, der får smilet frem hos store og små. Lasse B. Weinreich står bag illustrationerne, der på meget fornem vis indfanger slottets storhed og den eventyrlige stemning, der findes i Aina Christiansens fortælling.
Kongen, spøgelset og Adjudanten er en selvstændig fortsættelse af Kongen, kronhjorten og Adjudanten.

Bogen udkommer d. 14. december 2015


Kongen, spøgelset og Adjudanten // Aina Christiansen // illustrationer af Lasse B. Weinreich TURBINE Forlaget 2015 // ISBN: 978-87-406-0621-8 // 28 sider // vejl. pris. 249,95

Læs mere her

tags: december, selvstændig, Forlag,

fredag den 11. december 2015

Autismens ABC - ny bog fra Socialt Fagforlag


Bogen henvender sig forældre, pårørende, studerende og professionelle indenfor autismeområdet. I let og overskuelig form, der løbende illustreres med cases, forsøger forfatteren at svare på alle de spørgsmål, hun i sin tid stillede, da hendes egen datter fik diagnosen Aspergers Syndrom. Datteren Cecilie bidrager med flere afsnit i bogen."Da Cecilie som 12-årig fik diagnosen Aspergers Syndrom, vidste jeg intet om autisme.

Vores verden var kaotisk.

Cecilie gik i normal folkeskole, men var der næsten aldrig. Hun var i mistrivsel og magtede ikke skolen. Nedsmeltninger var en del af vores hverdag.

Denne bog er skrevet til dig, der har brug for viden om autismebegrebet på en overskuelig måde – uden brug af for mange fagudtryk".

Anita Neander Knutzen har med sine egne ord skrevet den bog, hun selv havde brug for, da Cecilie var lille og endnu ikke havde fået en diagnose. Bogen er enkelt og overskueligt bygget op med korte afsnit, der hver især belyser enkeltstående emner. Nærmest som en opslagsbog. Det kan for eksempel være 'madvaner,' 'medicin', 'rutiner' og 'strategier'. Eller emner, der i højere grad handler om resten af familien. Eksempelvis 'forældrerollen', 'søskende', 'parforhold' og 'bedsteforældre'.

De enkelte afsnit er ledsaget af illustrative cases, der er udvalgt fra forfatterens privat- og arbejdsliv. Dette giver bogen en helt særlig tyngde, selvom den er let læst.

Cecilie, der i dag er 15 år, skriver også selv i bogen, hvilket giver en fin og særlig mulighed for at høre hendes egen beskrivelse af nogle af sine karakteristiske træk.

Det er tydeligt at Anita Neander Knutzen har tilegnet sig en stor erfaring og viden, og derfor på meget kompetent vis berører mange forskellige facetter ved autisme. I bogen er der mange gode henvisninger til forskellige instanser, man kan have brug for at komme i kontakt med. Det er en rigtig god ide, for mange forældre til handicappede, har svært ved at finde ud af, hvor de skal henvende sig.

Bogen henvender sig forældre/pårørende, men også til professionelle der arbejder med autisme og pårørende.

For yderligere oplysninger kontakt:
Forfatter Anita Neander Knutzen, tlf.: 2883 3211, email: a.n.knutzen@gmail.com eller følg Anita her: www.anitaknutzen.dk og på Facebook: https://www.facebook.com/AutismensABC/ fref=ts

Fakta:
Autismens ABC

Bogen (hardcover) koster kr. 150,- incl. moms porto/ekspedition (34 kr.) eller 80 kr. incl moms som e-bog.
Bogen kan bestilles i E-boghandlen Social Viden på www.socialtlederforum.dk
Eller ved henvendelse til Socialt Lederforum, mail@socialtlederforum.dk





































Læs mere her

tags: Facebook, medicin, arbejdsliv, folkeskole, moms, strategi, studerende, forfatter, Fakta, handicap, madvane,

torsdag den 10. december 2015

Bæverne ved skovsøen


Bæverne ved skovsøen er skrevet af Ulrik T. Skafte, der står bag en række børneboger. De fine illustrationer er tegnet af Christian Guldager, som giver hver bæver sit eget udtryk og personlighed.Bæverne ved skovsøen er i fuld gang med at forberede sig til vinteren. Men ikke Castor. Han vil hellere ligge og dase i sin hængekøje, mens vennerne Belinda og Benny har travlt med at bygge huler i søen og samle bark og frugter ind til deres vinterforråd. Da efteråret kommer, ligger Castor stadig i sin hængekøje, og han har hverken et forråd eller en hule. Hvordan skal han nu klare den lange, kolde vinter Heldigvis har Castor to rigtig gode venner, der ikke sådan lader ham i stikken. Bæverne ved skovsøen er en sød billedbog om venskab og om at hjælpe hinanden.

Bogen udkommer hos TURBINE d. 10. december 2015

Bæverne ved skovsøen // Ulrik T. Skafte // illustreret af Christian Guldager
TURBINE, Aarhus 2015// ISBN: 978-87-406-0803-8 // Vejledende pris 249,95 kr

Læs mere her

tags: Vejle, december, frugt,

Verdens bedste hold


Nu udgiver TURBINE forlaget en ny letlæst fodboldserie: De blå-gule-djævle JUNIOR.
Niko og Alex er bedste venner, og de drømmer begge to om en dag at blive professionelle fodboldspilere og spille på landsholdet. For at drømmen skal gå i opfyldelse, er de nødt til at træne en masse, men drengene har ikke noget sted, hvor de kan spille. De kan ikke træne i Alex' have, for hans mor vil sætte dem til at gøre rent, og heller ikke på græsplænen ved boligblokken, for der våger fru Kryger over sit vasketøj. Heldigvis møder drengene Catrina, en sej pige, som har en løsning: Den er blå og gul og hedder BG - verdens bedste fodboldklub. Catarina hjælper drengene, så de begge lander på fodboldbanen iført blå og gule trøjer. Dette er første bog i serien om de Blå-gule djævle. "De blå-gule djævle - Junior" er gode bøger, som er nemme at læse, og så er de perfekte til både drenge og piger, som elsker fodbold. Lix-tallet er på 22.


Bogen udkommer d. 9. december 2015 på Turbine


Verdens bedste hold – De blå-gule djævle JUNIOR // Frauke Nahrgang // Illustreret af Eleonore Gerhaler // På dansk ved Per Straarup Søndergaard
Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0697-3 // 54 sider // vejl. pris 249,95 kr

Læs mere her

tags: december, fodbold,

tirsdag den 8. december 2015

Din taber, Willy!


Hassan tager sig til øjet. Der løber blod ned over hans kind. Willy vender sig og løber. "Din fucking taber, Willy! Det skal du få betalt!" Hassans råb runger efter ham.Willy har først lige lært sin far at kende. Han hedder Ole. Og han er ikke spor sej. Willy vil helst ikke have, at hans venner ser Ole. Og det behøver de heller ikke. Eller hvad I den letlæste serie om drengen Willy udkommer nu bind 3. Ole, der er Willys far, forsøger at få et forhold til sin store dreng, som han først lige har fået kontakt med, men Willy har ikke lyst til, at hans venner skal møde Ole.

Willy har altid sagt, at han far er en sej sømand fra USA - hvad vil de ikke sige, når de ser den kiksede Ole Nej, det er bedre, at ingen ved det. Men en dag støder Willy og Ole ind i Willys bedste ven, Hasse, og det bliver svært for Willy at holde på sin hemmelighed .

Bogen er skrevet i lix 10 og er udstyret med indholdsfortegnelse, stort satsbillede og flotte illustrationer af Jan Solheim - og egner sig derfor godt til læsetræning og frilæsning til folkeskolens mellemtrin og svage læsere i udskolingen. I samme serie er udkommet: Fuck, det gør ondt, Willy Et W for Willy Om bind 1 i serien skrev lektøren: "Imponerende god og vedkommende historie for tweens-målgruppen med bare lix 10"


Læs mere her

tags: USA, folkeskole,

søndag den 6. december 2015

Emma - Et pigeliv med Aspergers syndrom


Emma er en nem baby, hun fungerer godt i børnehaven og i familien. Hun er meget fintfølende på visse områder, men det tager familien med et smil på læben og uden at tillægge det større betydning. Men da Emma begynder i skole, opstår der flere og flere vanskeligheder, især med det sociale. Som 14-årig får Emma diagnosen 'Aspergers syndrom'.Historien fortælles medrivende af Emmas mor, Inger, som kæmper med næb og kløer for at få omverdenen til at erkende, at Emma har mere brug for hjælp end andre. Det er også historien om, hvordan kampen ikke er slut, blot fordi man får en diagnose.

Emma – Et pigeliv med Aspergers syndrom er en flot personlig beretning, som sætter et kærkomment fokus på de piger, som stikker ud i skolen – ikke fordi de larmer og skaber uro, men fordi de trækker sig socialt, mangler veninder og sociale kompetencer.

Fra bogens forord ved Emmas psykolog, Ea Carøe:
"Det kendetegner ofte pigerne, at de er forpinte, og netop dét bliver respektfuldt beskrevet med Emmas historie. Mit håb er derfor, at denne bog kan bidrage til, at piger med Aspergers syndrom og deres familier får en oplevelse af, at de ikke er alene, og at deres historie bliver hørt og set. Jeg håber også, at Emmas historie kan give berørte familier et værdifuldt indblik i, at der midt i mørket findes lys og håb. Og at de hverken er alene eller forkerte."




tags: børnehave,

lørdag den 5. december 2015

Beslutningen


Den tyskfødte forsvarsadvokat Britta Böhler, der er bosat i Amsterdam, har længe været optaget af Thomas Mann og hans forfatterskab. I 2013 debuterede hun i Holland og Tyskland som romanforfatter med dette lille intense portræt af den store tyske forfatter.Med stor indføling og mange præcise hverdagsdetaljer skildrer hun tre dage i forfatterens liv, hvor han hårdt presset tager skridt til offentligt at kritisere naziregimet, selvom det vil afsondre ham helt fra hans tyske læsere. Han gør sig mange overvejelser om, hvorvidt det er det rigtigt at udtale sig så direkte politisk – han er jo først og fremmest romanforfatter og vil helst bevare sin suverænitet. Men hans to voksne børn Erika og Klaus gør ham opmærksom på, at han ikke kan blive ved med at tie, dermed propandanderer han indirekte for nazisterne, der har fordrevet ham og titusinder andre tyske kunstnere og intellektuelle fra deres eget land og åndeligt halshugget Tyskland.

Dette moralske dilemma er omdrejningspunktet for Britta Böhlers roman om Thomas Mann. Hun følger ham skridt for skridt i hans daglige gøremål og i hans tanker, associationer og tilbageblik i disse dage i vinteren 1936. På denne umiddelbare måde indføres man i en stor kunstners liv og tankeunivers. Britta Böhler viser med en fin indlevelse, hvilket skisma Thomas Mann kæmpede med i sit liv, som blev sat på spidsen i disse dage: Han forsøgte at holde den værste tumult fra omverden væk fra sit liv ved at leve en ordnet og strengt fastlagt dagligdag med ro til at skrive, han prøvede at holde sine sarte nerver, sin følsomhed og homoseksuelle sanselighed i skak ved at afsondre sig helt hver formiddag og eftermiddag bag sit ryddelige skrivebord og skrive sine historier og ellers leve et roligt familieliv – men forstyrrelserne var umulige at holde på afstand. Og nu var det mere end umuligt, hvor hele hans hjem og hjemland ved at gå i opløsning.

Britta Böhlers romandebut er et lille mesterværk med sit stemningsfulde blik ind i en stor kunstners dagligdag og tanker i eksil.

Læs mere her

tags: Tyskland, Holland, politi, nazister, kunst, 2013, homoseksuel, forsvarsadvokat, roman, forfatter,

The Color Run: Forsalget åbner i dag


The Color Run har i 2016 Danmarkspremiere på Tropicolor-løbet med flere farver, mere musik og mere sjov for hele familien. Forsalget til årets sjoveste københavner-event for hele familien åbner i dag kl. 10.00 og vi forventer udsolgt på kort tid.The Color Run er verdens sjoveste løb, med to enkle regler: Du skal komme i hvidt tøj. Og der må ikke være noget som helst, der er hvidt på dig, når du er kommet igennem de 5 km. Alle kan være med og løbet er en helt perfekt udflugt for en flok venner eller med hele din familie.

The Color Run Tropicolor kommer til Valbyparken i København d. 12. juni 2016. Vi har rykket datoen for løbet lidt ind i sommeren, så der er større chance for sommervejr. Sidste år var 11.500 glade løbere i gang allerede d. 10. maj, hvor det desværre var regnvejr og blæsende i Valbyparken.

Hvad kan du forvente af 2016 Tropicolor-turen

Flere farver: Vi arbejder på nye måder at gøre løbet endnu mere farvestrålende. Helt konkret kommer der en helt ny farvezone ved målstregen. Det er nemlig noget som flere løbere har savnet, altså at der ikke kun er farvezoner på ruten, men at man får en stor belønning for at gennemføre løbet.

En medalje til alle på mållinjen: I erkendelse af, at det skal føles helt fantastisk at være kommet ud af sofaen og at have løbet 5 kilometer, deler vi i år en medalje ud til alle, som kommer over målstregen.

Mere musik på ruten: Det skal være sjovt at løbe The Color Run og vi vil gøre alt for at tilføre musik og skabe underholdende elementer under hele ruten, og altså ikke kun ved de fem farvezoner.

Mere sommer: Vi flytter datoen fra maj til juni, og håber på at vejret vil være med os, så vi kan løbe i solskin og ikke i regnvejr.

En helt ny Tropicolor-farvezone: Tropicolor er flere farver, mere fest og ren ferie-stemning. Vores motto er "Take a 5K vacation" og det håber vi, at vores løbere vil lytte til. Glem hverdagens stress og jag mens du gør din krop lykkelig med 5 kilometers festligt farveløb.

Læs mere her

tags: Danmark, København, 2016, Valby, stress,

fredag den 4. december 2015

Børnene får de største julegaver i år


De danske børn kan se frem til store pakker under juletræet i år. Legetøj og spil udgør den største post på danskernes budget i julen, viser en ny undersøgelse. Men julen bliver ikke kun børnenes fest, for generelt er det danske juleforbrug for opadgående i forhold til sidste år.Juleaften er i forvejen en stor fest for familiens yngste, og i år kan de små størrelser se frem til de største gaver juleaften. Legetøj og spil ligger klart i toppen af danskernes forbrug på julegaver. Det viser en ny undersøgelse fra Ferratum, der har undersøgt juleforbruget blandt godt 14.000 kunder i 21 lande.

Danskerne bruger knap 26 procent af gavebudgettet på legetøj og spil, der dermed indtager en klar førsteplads over, hvordan danskerne bruger penge på julegaverne. På andenpladsen ligger bøger skarpt forfulgt af sportsudstyr på tredjepladsen, der også kommer til at ligge under mange juletræer landet rundt.

De bløde pakker er røget helt ud af listen, måske til stor skuffelse for tøjglade kvinder og mænd, der må kigge langt efter lækkert undertøj og lune sweatre.

Forbruget stiger siden sidste år
I forhold til Ferratums julebarometer i 2014 bruger danskerne i år flere penge på den dejlige højtid. Danskerne har i sinde at bruge knap 20 procent af deres månedlige disponible indkomst på gaver.

"Danskerne bruger markant flere penge på julegaver i år sammenlignet med sidste år. Der er kommet mere gang i forbruget, og vi kravler langsomt op ad forbrugsbarometret sammenlignet med de andre europæiske lande," siger Mikkel Winston, Ferratums direktør i Norden.

Til sammenligning svarede danskerne sidste år, at de ville bruge godt 13 procent af deres indkomst på gaver i julemåneden.

I forhold til de andre lande i undersøgelsen, ligger Danmark i den nederste halvdel. Helt i toppen ligger den britiske befolkning, der juler helt igennem med et forbrug på knap 40 procent af deres disponible indkomst på julegaver.

Facts fra Ferratums julebarometer:
Den britiske befolkning bruger flest penge på julen. De mange julegaver under træerne i Storbritannien er mest bløde pakker, da hele 22,6 procent af briternes julegavebudget bliver brugt på tøj.

Esterne sørger for at få en festlig jul. Alkohol ligger nummer to på esternes liste over de mest populære julegaver, hele 14,8 procent af julegavebudgettet bliver brugt på at give sjove flasker i gave.

De polske kvinder - og mænd - sørger for at se smukke ud. Kosmetik ligger klart i top over de mest populære julegaver i det store land mod syd.

Vores svenske naboer en nogen belæste typer. Bøger ligger nummer et på deres julegavebarometer. På andenpladsen ligger interiør og husholdningsartikler.

I Holland går de ikke ned på elektronik, der er de mest populære gaver i år, knap 23 procent udgør de små hårde pakker af hollændernes julegavebudget. På andenpladsen finder man bøger.

Om undersøgelsen:
Spørgeundersøgelsen er foretaget med Ferratum Groups aktive kunder i 21 - hovedsageligt - europæiske lande som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Indkomster er angivet i det enkelte lands valuta. Resultaterne er justeret i forhold til det enkelte områdes købekraft, baseret på 2014-tal fra Verdensbanken. 14.205 husholdninger besvarede undersøgelsen i november 2015. Respondenterne er i alderen 21-65 år og 57 procent er kvinder.

Om Ferratum:
Finske Ferratum Group - en pioner i Europa inden for mobile banking - tilbyder kortfristede forbrugslån. Under ledelse af grundlægger Jorma Jokela har Ferratum ekspanderet kraftigt siden virksomheden blev grundlagt i 2005. I regnskabsåret 2014 udgjorde omsætningen 70,5 millioner euro. Ferratum er repræsenteret i 25 markeder og beskæftiger mere end 350 mennesker. Selskabet er noteret på børsen i Frankfurt og forventer yderligere stigning i omsætning inden for de næste par år.

Kontaktoplysninger:
Ferratums talsperson i Danmark er Mikkel Winston, direktør i Ferratum i Norden. Han kan kontaktes på 22 12 15 31 eller mikkel.winston@ferratum.dk.


Læs mere her

tags: Danmark, euro, Europa, Storbritannien, Holland, direktør, internet, juleaften, regnskab, julegave, omsætning, virksomhed, penge, 2014,

torsdag den 3. december 2015

Medmor er anerkendt, men biologisk far og medfar blev glemt


Var det diskrimination i Socialministeriet, da man i 2012 sikrede medmor, men biologisk far og medfar blev "glemt" i moderniseringen af børneloven. Medmor er i dag ligestillet med biologisk far. Barnets forældre er ikke som udgangspunkt de biologiske forældre i lovgivningen og en medfar har ingen rettigheder.DR: Barnløse bøsser kæmper for retten til at få børn
http://www.dr.dk/nyheder/indland/barnloese-boesser-kaemper-retten-til-faa-boern

Foreningen Far har grundlæggende respekt for børns ret til biologiske forældre og mener at alle børn har ret til kærlighed, omsorg og tryghed. Det vil de fleste børn opnå af de biologiske forældre, men nogle børn af gode omsorgsforældre.

Hvis medmor anerkendes bør medfar også i dansk familie lovgivning. Det er ikke sket og Foreningen Far anser det er diskrimination i Socialministeriet, som er ansvarlig for korrekt og ordentlig informering af Folketingets politikere, som har en travl hverdag.

FN rapporten om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark, som er udarbejdet af Foreningen Far, diskuteres i Geneve den 14-17 dec. Foreningen Far samarbejder med 25 forældreorganisationer i Europa, som alle kigger mod Danmark og håber at politikerne vil træde i karakter. Ligestillingen er hoppet ud af skabet - om man ønsker det eller ikke - og en ting er sikkert. Den hopper ikke tilbage igen, hverken i arbejdslivet, uddannelsessystemet eller på familie området.

Barnets ret til sine biologiske forældre må anerkendes, som det primære i børneloven i en tid med dna, sociale medier og samlivets naturlige ophør, hvor sandheden er den eneste beskyttelse for barnet. Det er barnet som har ret til forældrene og ikke omvendt. Børn er aldrig legetøj i de voksnes sandkasse. Hvis man i samfundet ønsker at anerkende medmødre, må man på samme vis anerkende medfædre. To fædre kan være lige så gode forældre som to mødre. Det har man vidst siden 50´erne.

Hvad sker der i øvrigt med medmødre og medfædre i Europa Efter både Bruxelles IIa forordningen og Haager børnebeskyttelseskonventionen skal afgørelser om samvær træffes i barnets bopælsland. Flytter barnet efter en samlivsophævelse til en anden stat, skal en afgørelse om samvær derfor som udgangspunkt træffes i barnets nye bopælsstat. Dette omfatter også afgørelser om ændring af en samværsafgørelse, der er truffet i barnets hidtidige bopælsstat.

Vil nordisk ligeværdighed i fremtiden blive nedgraderet til syd og øst europæisk familie kultur og retspraksis - eller vil hele Europa få et løft Vil befolkningen have suverænitet til at vælge frit eller vil Folketinget for 1.2 mio. danske børn

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Europa, FN, politi, retten, uddannelse, Bruxelles, lovgivning, Folketinget, Haag, bøsser, 2012, arbejdsliv, organisation,

Rodmovie


Stærk ungdomsroman om et roadtrip og et venskab, der ændrer alt"Jeg kan ikke længere huske, hvornår jeg besluttede mig for at følges med hende. Måske lige fra starten Fordi hun ikke skulle nogen steder hen."

Eppo tager på stop fra Holland mod Paris. I Belgien bliver han samlet op af pigen Tabby, der snakker uafbrudt og tager ham med på roadtrip gennem Frankrig. Eppo finder hurtigt ud af, at Tabby er på flugt fra nogen, og tilsyneladende har det noget at gøre med det navnet Rob, der er tatoveret på hendes underarm …

Eppo har selv oplevelser med i bagagen; et dødsfald derhjemme har sendt ham ud af kurs, og sammen med Tabby opdager han, at fortiden ikke er til at flygte fra, uanset hvor langt man rejser væk.

Rodmovie er en roadmovie-roman om to ensomme unge, der knyttes sammen af tilfældigheder, og som flakker rundt på må og få i Europa i en destinationsløs søgen. Det er en roman, der dyrker langsomheden, rodløsheden og rejsen, og som samtidig formår at skabe et meget rørende portræt af to urolige unge, der finder trøst i hinandens selskab. Eppo og Tabby er individuelle og troværdige hovedpersoner, som man især lærer at kende gennem underspillet og realistisk dialog i samme tempo, som de to lærer hinanden at kende i. Læseren drages ind i fortællingen og i deres individuelle historier, og Marian De Smet har skrevet en medrivende ungdomsroman på fire hjul, som er svær at ryste af sig igen.

Flamske Marian De Smet er en tidligere børnehavepædagog og nu forfatter. Hun debuterede i 2001 og står bag en række bøger for børn og unge, hvoraf bl.a. Slemme, Søde Sol og Lillebror til Salg er udkommet på dansk på Turbine forlaget.
Rodmovie / Marian De Smet. På dansk ved Naja Møllmann-Ibsen. TURBINE 2015. ISBN: 9788740600858. 193 sider. Vejledende pris: 269,95. Udkommer d. 2. december 2015.


Læs mere her

tags: Europa, Holland, Vejle, Frankrig, 2001, december, Belgien, roman, børnehave, forfatter, Ford,

onsdag den 2. december 2015

En rigtig hjertevarmende historie


Bakkega rdens Børnehave i Gentofte skaber julestemning og opfordrer alle børnehaver i hele Danmark til at sprede juleglæde pa plejehjemmene.Julehjerte-stafetten – fra alle os til alle jer. Glædelig jul!

Bakkegårdens Børnehave i Gentofte starter en hjertevarm julehjerte-stafet og klipper julehjerter til de ældre på Egebjerg plejehjem. Samtidig opfordrer vi andre børnehaver i landet til at tage del i jule-stafetten, så de ældre på plejehjem over hele Danmark får lidt ekstra juleglæde.

Baggrund for initiativet

To aktive forældre har taget initiativ til at lave en kreativ julestafet under temaet " Julehjerte-stafetten - Fra alle os til alle jer - glædelig jul!".

Idéen er, at "Julehjerte-stafetten" starter fra Bakkegårdens Børnehave og går til Egebjerg Plejehjem i Gentofte Kommune. Herefter er det håbet, at "Julehjerte-stafetten" vil brede sig til resten af Gentofte Kommune og videre ud i resten af Danmark.

Forældrene har udviklet på idéen sammen med Bakkegårdens Børnehaves leder Lene Reedtz Nedergaard, og både hun og medarbejderne støtter ideen fuldt ud, da tankerne bag "Julehjerte-stafetten" ligger helt i tråd med det professionelle pædagogiske arbejde, der hver dag er med til at understøtte børnenes udvikling i dagtilbuddene i Gentofte Kommune.

Julehjerte-stafetten - Fra alle os til alle jer - glædelig jul!

Hvem: Bakkegårdens Børnehave klipper og pynter en masse julehjerter, som skal hænges op på Egebjerg plejehjem og skabe juleglæde for de ældre.

Hvorfor: Fordi julen er hjerternes tid. Vi (Bakkegårdens Børnehave) øver os i at gøre noget godt for andre, i at kunne dele og i at mærke glæden ved at give til andre. Fællesskabet mellem børnehavebørn og plejehjemsbeboere kan begge parter nyde godt af. Børnene af plejehjemsbeboernes fortællinger og erfaringer og plejehjemsbeboerne af børnenes livsglæde og spontanitet.

Hvordan: Alle børnehavebørn laver et eller flere hjerter. D. 1. december går Bakkegårdens børnehave i samlet flok til Egebjerg plejehjem, hvor børnene afleverer hjerterne hilser på beboerne, synger en julesang – helst sammen med beboerne - og spiser en julesmåkage inden turen går hjem til Bakkegården igen.

Leder af Bakkegårdens Børnehave, Lene Reedtz Nedergaard, udtaler: "Det hele startede med, at 2 forældre fra Bakkegårdens Børnehave fik idéen en aften i november. Personalet og jeg synes, at det var en utrolig sød og nem idé med en julehjerte-stafet. Ideen giver i alle henseender rigtig god mening, og ville nemt kunne implementeres i vores daglige pædagogiske arbejde med børnene.

Arbejdet med julehjerterne og de samtaler, vi har haft med børnene, og som børnene indbyrdes har haft undervejs i projektet, har medført en hel del grundlæggende medmenneskelig læring, hvor børnene øver sig i det at give, det at kunne dele med andre og gøre noget for udelukkende at glæde et andet menneske. Jeg kontaktede Lisbeth på Egebjerg plejehjem, og hun var hurtigt med på initiativet. Vi glæder os utroligt meget til at besøge dem og aflevere vores hjerter. Udover at vi håber på en hyggelig dag med fællesskab, sang og kreative kreationer, er det naturligvis en lærerig oplevelse for børnene i mødet med de ældre at gøre en god gerning ved at sprede juleglæde.

Og hvem ved Måske kan det blive starten til et mere permanent fællesskab børn og ældre imellem. Ambitionen med Julehjerte-stafetten er, at initiativet vil sprede juleglæde for så mange som muligt, ved at den spredes ud over Gentoftes Kommunes grænser og ud til mange flere børnehaver og plejehjem ... og gerne videre endnu. Vi vil gøre, hvad vi kan, og det vil glæde mig meget, hvis andre vil tage depechen og sprede Julehjerte-stafetten videre ud i landet.

Kontakter:

Lene Reedtz Nedergaard
Leder, Bakkegårdens Børnehave, Gentofte
39 68 28 27

Initiativtagere forældre:
Karina Rasmussen, Mor til Jonathan på 5 år
40 96 63 65

Stinna Skaaby, Mor til Lucas på 5 år
26 70 73 77

###

Om Bakkegårdens Børnehave

Bakkegårdens Børnehave er en selvejende institution, oprettet på forældreinitiativ i 1973. Vi har driftsoverenskomst med Gentofte kommune. Vi tilbyder et kvalificeret udviklings- og læringstilbud for 30 børn i alderen 3-6 år, og vores kerneydelse er i samarbejdet med forældrene, at give børnene en god start på livet.

Vi holder til i en hyggelig gammel villa på Fuglegårdsvej i Gentofte kommune, hvor vi har indrettet os med to stuer, puderum, masser af legekroge, legeplads og alt, hvad der ellers hører til i en børnehave i dag.

Personalegruppen består af 5 voksne; alle med stor erfaring og god ballast samt masser af udvidede kurser. Tilsammen er vi en rummelig flok professionelle, der har en forståelse af, at alle er unikke og gode til noget. Vi har en positiv tilgang til hinanden og til dagen. Og vi møder alle, der kommer i Bakkegårdens børnehave, med godt humør og en tro på det bedste.



Læs mere her

tags: Danmark, julesang, december, 1973, plejehjem, kreativ, børnehave, Ford,

tirsdag den 1. december 2015

STYLEPIT og Petit Bateau - nyt børnebrand på webshoppen

CTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> STYLEPIT og Petit Bateau - nyt børnebrand på webshoppen // # ###################################################################### # // // # Form validation customer to_payment // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $("#form_to_payment").validate({ rules: { accept_terms: { required: true } }, messages: { accept_terms: { required: 'Du skal accepterer handelsbetingelserne
' } }, errorLabelContainer: "#error" }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation Search // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $("#pwsearch").validate({ rules: { q: { required: true } }, messages: { q: { required: 'Du skal indtaste et søgeord' } }, showErrors: function(errorMap, errorList) { // Do nothing here }, }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation customer new signup // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $("#signup_company").validate({ rules: { cus_companyname: { required: true }, cus_address: { required: true }, cus_city: { required: true }, cus_cvrnr: { required: true }, cus_website: { required: true }, cus_contactperson: { required: true }, cus_mail: { required: true, email: true }, cus_password: { required: true } }, messages: { cus_companyname: { required: 'Firmanavn mangler' }, cus_address: { required: 'Adresse mangler' }, cus_city: { required: 'Postnr & by mangler' }, cus_cvrnr: { required: 'CVR nr. mangler' }, cus_website: { required: 'Hjemmeside mangler' }, cus_contactperson: { required: 'Kontaktperson mangler' }, cus_mail: { required: 'Mail mangler', email: 'Mail mangler' }, cus_password: { required: 'Password mangler' } } }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation journalist new signup // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $("#journalist_signup").validate({ rules: { cus_contactperson: { required: true }, cus_mail: { required: true, email: true }, cus_password: { required: true } }, messages: { cus_contactperson: { required: 'Navn mangler' }, cus_mail: { required: 'Mail mangler', email: 'Mail mangler' }, cus_password: { required: 'Password mangler' } } }); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation subscriber new signup // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $("#subscribe_signup").validate({ rules: { cus_contactperson: { required: true }, cus_mail: { required: true, email: true } }, messages: { cus_contactperson: { required: 'Navn mangler' }, cus_mail: { required: 'Mail mangler', email: 'Mail mangler' } }, errorLabelContainer: "#error_pmdata" }); }); // # ###################################################################### # // // # Show / hide categories // # ###################################################################### # // jQuery(function($){ jQuery("#show_categories").click(function() { $('#categories_popout').fadeIn('fast',function(){ $(document).bind('click', function (e) { var clicked = $(e.target); if (!clicked.parents().hasClass("xxx")) { $('#categories_popout').fadeOut('fast'); $(document).unbind('click'); } }); }); }); }); // # ###################################################################### # // // # Show / hide languagechanger // # ###################################################################### # // jQuery(function($){ jQuery("#show_languagechanger").click(function() { $('.languagechanger_wrapper').show('',function(){ $(document).bind('click', function (e) { var clicked = $(e.target); if (!clicked.parents().hasClass("xxx")) { $('.languagechanger_wrapper').hide(''); $(document).unbind('click'); } }); }); }); }); // # ###################################################################### # // // # Show / hide featurelist // # ###################################################################### # // jQuery(function($){ jQuery(".question").click(function() { var ID = $(this).attr("id"); $('.moreinfo').slideUp('fast'); $('.'+ID).slideDown('fast'); }); }); jQuery(function($){ jQuery("#showfeatures").click(function() { $('.feature-table').show(); $('#showfeatures').hide(); $('#hidefeatures').show(); }); }); jQuery(function($){ jQuery("#hidefeatures").click(function() { $('.feature-table').hide(); $('#showfeatures').show(); $('#hidefeatures').hide(); }); }); $(document).ready(function(){ $(".preview_image_image").hover(function(){ $('#imageHoverDiv'+this.id).show(); }); $(".imageHoverDiv").mouseleave(function(){ $(".imageHoverDiv").hide(); }); }); // # ###################################################################### # // // # Watermarks // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $('#orderinfo_company').watermark('Virksomhed'); $('#orderinfo_contactperson').watermark('Kontaktperson'); $('#orderinfo_email').watermark('E-mail'); $('#orderinfo_phone').watermark('Direkte tlf.'); $('#orderinfo_remarks').watermark(''); }); // # ###################################################################### # // // # Form validation order more info // # ###################################################################### # // $(document).ready(function(){ $("#moreinfo").validate({ rules: { orderinfo_contactperson: { required: true }, orderinfo_email: { required: true, email: true }, orderinfo_phone: { required: true } }, messages: { orderinfo_contactperson: { required: 'Kontaktperson mangler' }, orderinfo_email: { required: 'Mail mangler', email: 'Mail mangler' }, orderinfo_phone: { required: 'Telefon mangler' } } }); });


- Pressemeddelelser
- Billeder
- Video


MyPressWire
- Kontakt
- Om os
- Ydelser
- Rådgivning
- Blog
- Bliv kunde
- Handelsbetingelser

Pressemeddelelser
- Skrivning
- Kvalitetssikring
- Oversættelse
- Pressekampagner
- Webovervågning
- Medieovervågning
DanmarkEnglandSverigeNorge MyPressWire Skift land Journalist Virksomhed Ydelser Blog Kontakt Log ind Pressemeddelelser Billeder Video Søg i pressemeddelelser Vis kategorier Hjælp Bygge & Anlæg
IT & Kommunikation
Iværksætter
Børn & Unge
Bil & Motor
Detail & Service
E-handel
Energi & Miljø
Erhverv & Økonomi
Familie
Fitness & Helse
Hjemme Elektronik
Hobby & Interesser
Humanitære
Hus & Have
Industri & Produktion
Kultur & Underholdning
Kunst & Litteratur
Kvinders interesser
Landbrug & Natur
Mad & Drikke
Mænds interesser
Sundhed & Medicin
Medier & Reklame
Mode & Skønhed
Rejse & Turisme
Samfund & Politik
Computerspil
Sport
Transport & Logistik
Uddannelse & Karriere
Videnskab & Forskning
Web & Sociale medier
$(function() { // Set the data text var dataText = 'section=blog&pressroomID=25823&page=/dk/pressroom/25823/blog/97231&referrer='; // Create the AJAX request $.ajax({ type: "POST", // Using the POST method url: "/stats/stats.pressroom.php", // The file to call data: dataText, // Our data to pass success: function() { // What to do on success // $('#complete').html( 'Your page view has been added to the statistics!' ); } });}); 30-11-15STYLEPIT og Petit Bateau - nyt børnebrand på webshoppen $(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Hos STYLEPIT er vi glade for alle vores brands. Men ind imellem er der nogle vi er ekstra glade for og stolte over at kunne præsentere. Sådan et brand er legendariske franske Petit Bateau. 
Vores børneblogger, Sarah Bergen, fortæller om det kendte brand på stylepits blog.

Det er jo en sand videnskab, det bløde bomuld og striberne. Tænk engang, deres Millerais striber består hver af 2 forskellige farver tråd..og en m2 stof indeholder 1000 af de fine striber...!

Læs mere om Petit Bateau og se vores dejlige bløde udvalg på stylepit.dk/blog


Læs mere her

tags: England, Danmark, Sverige, Norge, Blog, overvågning, journalist, videnskab, Motor, pressemeddelelse, blogger, Forskning,

mandag den 30. november 2015

Adda har diabetes


Ny børnebog om en helt almindelig pige med et særligt liv
Lige før jul for to år siden ændredes Addas liv sig. Hun blev indlagt på sygehuset, og lægerne fandt ud af, at hun havde diabetes 1. Den juleaften blev meget anderledes for Adda, og lige siden har hendes hverdag været en anden end før. Adda skal måle sit blodsukker cirka 10 gange i døgnet, og hun skal altid have sit 'diabetesgrej' med sig. Nogle gange skal hun vækkes om natten og drikke juice, hvis hendes blodsukker er lavt.

Hver dag får et barn i Danmark konstateret sygdommen, og forskerne ved ikke, hvorfor tallet stiger. Behandlingen af diabetes 1 udvikler sig, men det er stadig en kronisk sygdom, der har konsekvenser for de børn, der får sygdommen, og for deres familier. I Adda har diabetes kan børn fra 5 år og deres forældre, bedsteforældre og andre voksne læse historien om Adda på 8 år og hendes familie og få indblik i, hvad det vil sige at leve med diabetes 1. I bogen møder de Adda, der er en helt almindelig – og ret sej – pige. Hun og hendes familie har valgt at fortælle om deres hverdag, fordi de tror på, at hvis flere får viden om sygdommen, bliver det lettere for dem, der er ramt af den, at leve et godt liv - hvor de ikke skal slås med fordomme og uvidenhed.

Udgivelsen er støttet af Novo Nordisk og Børnekontoen, et legat under Diabetesforeningen.
Forfatter Malene Fenger-Grøndahl er uddannet journalist og arbejder freelance som journalist og forfatter. Har skrevet og bidraget til en række fag- og undervisningsbøger til både børn og voksne samt flere skønlitterære bøger til børn.

Fotograf Maj Olika er billedkunstner, illustrator og fotograf (se www.majolika.dk) og har tidligere samarbejdet med bogens forfatter om flere børnebogsudgivelser.
For interview med forfatter og med bogens hovedpersoner kontakt: Malene Fenger-Grøndahl, tlf. 26742576, e-mail: malene@fenger-grondahl.dk

Bogen udkommer hos TURBINE den 30. november 2015

Adda har diabetes // Malene Fenger-Grøndahl // Fotografier af Maj Olika. TURBINE, Aarhus 2015 // ISBN: 978-87-406-0739-0 // Vejledende pris 249,95

Læs mere her

tags: Danmark, interview, Vejle, juleaften, kunst, sygehus, Novo Nordisk, journalist, diabetes, undervisning, forfatter, sygdom,

søndag den 29. november 2015

Håndtegnede striber og billeder med den "rigtige" Rasmus Klump


Nu kan du få den "ægte" Rasmus Klump op på væggen derhjemme – den Rasmus Klump, der blev skabt af Vilhelm og Carla Hansen til avisstriberne og bøgerne i 50'erne.Rasmus Klump er et dansk ikon. Elsket af voksne og børn – ikke kun i Danmark men i hele verden. Og for første gang kan du nu få eksklusive reproduktioner af de allerførste Striber og håndtegnede farvelagte tegninger af Rasmus Klump og hans populære venner, som de blev skabt af Vilhelm og Carla Hansen for mere end 50 år siden.

Rasmus Klump er den største figur i dansk tegneseries historie. Siden han kom til verden i 1951, er han udkommet i mere end 20 lande og har solgt mere end 20 millioner tegneseriehæfter, mens tegneseriestriben, der blev publiceret i mere end 120 aviser i 21 lande, blev trykt i over 30 millioner eksemplarer.

Med eksklusive rettigheder fra Egmont har Rasmus Klump Galleriet stået på hovedet i tegnerens arkiver og fundet de smukkeste, sjoveste og sødeste tegninger fra Rasmus Klumps verden, som vi husker den. Tegningerne kan nu købes som genoptryk i glas og ramme.

Originale håndtegnede striber

Rasmus Klump blev født som en avisstribe i Berlingske Aftenavis i 1951, og det er her, vi finder den "ægte" Rasmus Klump, fra før han blev farvelagt og udkom i bøger og på film.

Nu genudgives de bedste af striberne i begrænset oplag: Rasmus Klump Galleriet har med Egmonts velsignelse været på opdagelse i arkivet og fundet Vilhelm og Carla Hansens originale tegninger til avisstriberne - med håndskrevne tekster, rettelser og kommentarer.

Rasmus Klump levede videre i farve efter avisstriberne, og her findes der et væld af flotte, sjove og hyggelige motiver med Rasmus Klump og hans venner, alle tegnet af Vilhelm Hansen før computeranimationens tid. En række af disse tegninger med de kendte figurer er også blevet genoptrykt og kan købes indrammet hos Rasmus Klump Galleriet.

Om Rasmus Klump Galleriet

Idémanden bag Rasmus Klump Galleriet er journalist Troels Uhrbrand Rasmussen, som hermed endnu en gang dykker ned i den danske kulturskat og får den til at genopstå i en ny kontekst. Han gjorde det første gang i 2004 med dvd'erne Danskernes egen Historie, der gav nyt liv til sjældne historiske filmoptagelser, og igen i 2012 med Dansk Plakatkunst, der finder og genoptrykker sjældne danske reklameplakater fra starten af 1900-tallet. Nu får vi også lejlighed til at besøge Rasmus Klumps verden, som vi husker den.

Besøg Rasmus Klump Galleriet på www.rasmusklumpgalleriet.dk


Læs mere her

tags: Danmark, dvd, kunst, computer, dykker, tegneserie, 2012, journalist, Egmont,

lørdag den 28. november 2015

Julemarked og julemåned blandt hajer og rokker


Den 21.-22. november slår Kattegatcentret for første gang dørene op for et kæmpe julemarked, og også december måned byder på masser af juleoplevelser.For første gang nogensinde inviterer Kattegatcentret til et kæmpe julemarked den 21.-22. november, hvor der er mulighed for at dykke ned i et hav af spændende juleboder.

"Vi glæder os rigtig meget til for første gang i Kattegatcentrets historie at sparke julen godt i gang med et kæmpe julemarked. Julemarkedet skal udover at give vores gæster en rigtig god juleoplevelse også minde dem om, at vi i dén grad er en attraktion, der også om vinteren har masser at byde på," fortæller direktør i Kattegatcentret Bjarne Klausen, der i anledning af julemarkedet har sat entréprisen helt ned til kun 20 kr.

Begge dage på julemarkedet vil der være over 50 spændende juleboder, hvor man blandt andet kan købe julelækkerier, julegaver og julepynt. Derudover kan børnene også deltage i spændende juleaktiviteter.

LAV EN IS-SKULPTUR
Lørdag den 21. november får julemarkedet besøg af billedhugger Søren Cip Nielsen fra Ice Team, der udover at hugge en kæmpe is-skulptur foran julemarkedets gæster, også vil lære færdighederne fra sig.

"Jeg glæder mig personligt meget til at få besøg af Ice Team, der vil tage en masse is med og lære børnene at hugge flotte is-skulpturer – og der er heldigvis masser af inspiration at hente blandt vores mere end 250 arter af havdyr i Kattegatcentret," fortæller Bjarne Klausen.

Søndag den 22. november underholder Kattegatspejderne på julemarkedet med knob, lejrbål og et hav af andre sjove spejderaktiviteter. Julemarkedet har åbent begge dage fra kl. 10-17, og entréprisen er kun 20 DKK.

DET' SØRME, DET' SANDT, SNART DE'CEMBER!
Julehyggen fortsætter i december måned i Kattegatcentret, hvor der er et hav af juleoplevelser for hele familien!

Der er blandt andet mulighed for at lege pakkeleg med julemanden, når han holder julefrokost i Oceanariet, lave julepynt til det store juletræ og gå på jagt efter alle julepakkerne i akvarierne og vinde en fed julegave. Og så har alle børn mulighed for at hænge deres julesok op i Kattegatcentret, og der skal ikke betales entré for at tømme sin julesok for overraskelser.

Så der er rig mulighed for at komme i julestemning i Kattegatcentret med et hav af juleoplevelser!

FAKTA:

Julemarkedet har åbent den 21.-22. november fra kl. 10-17.
Entréprisen er kun 20 DKK
Busserne i Grenaa kører helt ekstraordinært i pendulfart mellem Grenaa Station og Kattegatcentret begge dage


Læs mere her

tags: direktør, EM, december, julegave,

Pot og pis


"Skæv" drenge-stunt-komedie med hjerte og fokus!Pot & pis er først og fremmest hylende morsom underholdning i øjenhøjde for drenge i alderen 12-16 år. Men den er også en sjældent velafbalanceret "samtale" med målgruppen om hashrygning og en hjertevarm historie om venskab, sammenhold og forståelse.

Handling:
9. klasse er overstået, og solen skinner på Christoffer og Benjamin. Dåseøllene er lunkne, og pigerne damper i parken … Men der er også noget andet, der damper…

Benjamins halvitalienske halvstorebror Sonny har nemlig "lånt" noget grej til at dyrke nogle ret mystiske cigarer, som Christoffer vist nok kommer til at bøffe lidt på… Og herfra går det så kun én vej, og det er ret svært at sige hvilken, men det er i hvert fald noget med Sonnys damer, et forsvundet stearinlys, en tank lattergas, en temmelig ulovlig knallert, en forførende lægefrue, en voldsliderlig politimand og en hel masse tis…

Om bogen:
Pot & pis er hverken den løftede pegefinger eller den kolde skulder. Med hjerte og rablende drengerøvshumor får Anders Topp Thomsen leveret sin enkle pointe: Hav det så sjovt som muligt – men tænk dig lige om undervejs. Bogen kan læses som frilæsning/underholdning eller som led i emneundervisning om hash/stoffer i folkeskolens ældste klasser.


Anders Topp Thomsen om Anders Topp Thomsen:
"Født 1986, uddannet journalist, læser nu en kandidat på Aarhus Universitet i kognitiv semiotik. Han regner med at finde ud af, hvad det betyder, når han engang er færdiguddannet, og ved endnu ikke, hvad han vil lave, når han bliver voksen. Pot & pis er hans første og bedste bog. KH Anders"


Pot og pis / Anders Topp Thomsen. TURBINE 2015. ISBN: 9788740606843. 224 sider. Vejl. pris: 269,95 kr. Udkommer d. 27. november 2015.


Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, politi, folkeskole, journalist, undervisning,

fredag den 27. november 2015

Større åbenhed om folkeskolernes resultater


Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, lancerer et nyt værktøj, som gennem lettilgængelig grafik og fleksibel adgang til data skal give skolebestyrelser, forældre, elever, lærere, skoleledere, politikere med flere et bedre og mere nuanceret grundlag for at udvikle skolerne og vælge skole til deres børn. Åbenhedsinitiativet er et redskab til at udvikle skolerne og styrke alle børns læring.I begyndelsen af 2016 vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling lancere et nyt digitalt værktøj målrettet skolernes interessenter. Værktøjet har til formål at give hurtig og fleksibel adgang til centrale nøgletal for grundskolerne, så forældre, elever, skoleledere, kommuner og lærere bedre kan sammenligne og følge med i udviklingen på skolerne. Her vil man blandt andet kunne se, hvordan eleverne trives på skolen, og hvordan de klarer sig efter 9.-klasseprøverne.

"Der er behov for større åbenhed omkring, hvordan de forskellige skoler klarer sig. Forældrene skal have mulighed for på et oplyst grundlag frit at vælge skole til deres børn, og skolefolket skal bedre kunne følge med i, hvordan skolerne udvikler sig, så de kan sætte målrettet ind, hvor der er behov. Her er det vigtigt, at vi ser grundskolen i et bredere perspektiv, så det ikke kun handler om karakterer, men også om trivsel og andre forhold. Når nu vi har den data, der kan give et nuanceret billede, mener jeg, at vi skal stille det til rådighed og dermed klæde alle bedre på," siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Det digitale værktøj skal gøre det mindre tilfældigt, hvilken data kommuner, skoleledere, lærere og forældre kan få adgang til. Dermed bliver det også tydeligere for skoler, kommuner, skoleledere og lærere, hvor der skal sættes ind, og hvor der kan hentes inspiration. Med få klik kan elever og forældre, skoleledere, lærere og kommuner sammenligne skolerne ud fra syv parametre:

Elevfravær
Skolens karakterer
Skolens karakterer korrigeret for, hvad man kan forvente i forhold til skolens socioøkonomiske baggrund
Tal for, hvordan eleverne trives socialt såvel som fagligt, ro og orden
Elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse
Andelen af fag dækket af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende
Oplysninger om elevsammensætningen på skolerne.
Værktøjet vil fra sidst i januar 2016 kunne ses på hjemmesiden www.uddannelsesstatistik.dk.

KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, BUPL og Danske Skoleelever har alle været indbudt til en præsentation af værktøjet forud for lanceringen.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, uddannelse, nøgletal, 2016, undervisning, værktøj,

torsdag den 26. november 2015

Jul i Skovarbejderhuset


Der er julestemning i det lille Skovarbejderhus i Lunden ved Gammel Estrup i hele december måned. I adventsweekenden d. 11.-13. december bliver huset beboet af en modig familie på fire, der har valgt at prøve kræfter med tilværelsen som skovarbejder på årets barske tid.Den tredje weekend i advent danner det lille Skovarbejderhus i Lunden ved Gammel Estrup rammen om en ganske særlig juleoplevelse for en ellers helt almindelig østjysk børnefamilie. Familien flytter i denne weekend ind i det gamle hus, og må udskifte juleslik og chokolade med et æble og en håndfuld pebernøder. Familien må undvære elektricitet og rindende vand – og bevæge sig ud i vinterkulden, når de skal besøge det udendørs das. Den traditionelle julemenu skal tilberedes på brændekomfuret.

"Det er vores erfaring, at de familier, der overnatter i Skovarbejderhuset oplever helt nye måder at være sammen på som familie.
Samværet bliver mere intenst og nærværet større, når man ikke bliver forstyrret af telefoner, iPad og TV. Men mange bliver også overraskede over, hvor stort et arbejde, der ligger til grund for mange af de ting, vi i dag tager for givet. At få mulighed for at leve sig ind i fortidens vilkår på denne måde kan give et spændende og tankevækkende perspektiv på nutidens hverdag. Hertil kommer, at denne familie har valgt at bo i huset i nogle af årets mest barske måneder og også må indstille sig på skovens mørke og kulde", fortæller Dorte Kook Lyngholm fra Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Skovarbejderfamiliens jul anno 1930
I museets åbningstid er man velkommen til at besøge familien i Skovarbejderhuset og få sig en kop kaffe og en snak om tilværelsens vilkår for fortidens landarbejderne.

I hele december måned kan man i huset også opleve udstillingen Jul i Skovarbejderhuset og få et indblik i, hvordan man der blev fejret jul i herregårdens arbejderboliger omkring år 1930.

Både på selve herregården og i Skovarbejderhuset er der hele måneden pyntet op til jul. Udsmykningen i Skovarbejderhuset er dog langt mindre prangende, end den man finder i herregårdens højloftede sale.
Skovarbejderfamiliens lille juletræ er pyntet med englehår og hjemmelavet juleklip, og indholdet i kræmmerhusene er beskedent. Familiens julepynt skulle være billig, og børnene kunne fx klippe julemotiver ud fra papirposer fra købmanden for at skabe julestemning i det lille hjem.

Jul for herskab og tjenestefolk
Udstillingen Jul i Skovarbejderhuset åbner d. 27. november og er en del af Gammel Estrup – Herregårdsmuseets juletilbud. Hele julemåneden kan man på selve herregården opleve særudstillingen Jul for herskab og tjenestefolk anno 1918, og i weekenderne er der aktiviteter for hele familien.

Skovarbejderhuset ligger i Lunden ved Gammel Estrup på vejen mod Randers. Man kan parkere på vigepladsen ved Randersvej og følge skiltene de få undrede meter op til huset.

Læs mere her

tags: chokolade, Randers, december, kaffe, æble,

onsdag den 25. november 2015

Sælungen Kaia skal ud på sit livs flyvetur


Kattegatcentrets 4 måneder gamle sælunge Kaia flyver i dag til Zoomarine i Portugal, hvor hun fremover skal bo under varmere himmelstrøg.Kattegatcentrets sælunge Kaia flyver i disse timer mod varmere himmelstrøg. Hun er nemlig blevet teenager, og det er på tide, at hun flytter hjemmefra.

"Vi har en harmonisk sælflok på to voksne spættede sæler og en gråsæl, så det har hele tiden været meningen, at vi skulle af med Kaia, når hun var gammel nok til at klare sig selv. Hun har for længst frigjort sig fra sin mor og har lært at spise selv, så nu er tiden inde," fortæller kurator og biolog i Kattegatcentret, Rune Kristiansen.

MOD VARMERE HIMMELSTRØG
Kaia blev født på strandbredden i Kattegatcentrets lagune den 27. juli og skal fremover bo i Zoomarine, der er en kombineret Zoologisk have, badeland og forlystelsespark på Algarvekysten i Portugal.

"Zoomarine er ligesom os medlem af verdens største zoo- og akvarieorganisation EAZA (European Association of Zoos and Aquaria), og har derfor lige som os meget stramme retningslinjer omkring dyrehold. Vi er derfor helt sikre på, at Kaia i fremtiden vil blive passet og trænet efter alle kunstens regler," fortæller Rune Kristiansen.

KAIA HELT KLAR TIL FLYVETUR
I går blev Kaia tilset af en dyrelæge, der sikrede sig, at Kaia var sund og rask – og klar til sit livs flyvetur. Hen på aftenen blev Kaia nænsomt indfanget og flyttet over i sin transportkasse, hvor hun har tilbragt natten, så hun i trygge omgivelser kunne vænne sig til de midlertidige forhold.

"Indfangningen af Kaia forløb helt efter planen. Kaia kravlede tillidsfuldt ind i nettet og blev straks flyttet over i transportkassen. Vi har de sidste par uger trænet Kaia til at ligge inde i et net, så hun var helt tryg og rolig. Kl. 5 i morges kom speditørfirmaet og hentede hende, og hun er nu sendt godt af sted og er i de bedste hænder," fortæller Rune Kristiansen, der forventer, at Kaia ankommer til sit nye hjem onsdag aften.

EN DEL AF ET VIGTIGT SAMARBEJDE
Det er en stor glæde for Kattegatcentret at sende Kaia til Portugal. Donationen er nemlig en del af et omfattende og meget vigtigt udvekslingsprogram, der er imellem akvarier og zoologiske haver verden over. Udvekslingen er med til at forhindre indavl, mindske indsamlingen af dyr fra naturen - og sikre sunde og levedygtige dyr.

"Kaia får et godt og aktivt liv i Portugal, og vi glæder os til på afstand at følge med i hendes nye liv på Algarvekysten langt væk fra kolde Danmark," fortæller Rune Kristiansen.

FAKTA
Kattegatcentrets sælflok består af to spættede sæler, Liv og Felix, og en gråsæl, Tulle
Liv fødte Kaia natten til den 27. juli 2015
De første spæde timer efter Kaias fødsel blev fanget på overvågningskamera
Kaia ankommer til sit nye hjem i Portugal onsdag aften

Læs mere her

tags: Danmark, kurator, kunst, overvågning, Zoolog, Europe, organisation, sprog, Portugal, kamera, overvågningskamera, GTI,

Ny forskning skal løfte folkeskolen


Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har netop uddelt 30 millioner kroner til 13 udvalgte ph.d.-projekter med temaer som digitalisering, målstyrede læringsprocesser og tværprofessionelt samarbejde. Projekterne skal sikre praksisnær forskning i folkeskolen.Med folkeskolereformen er der lagt op til et ambitiøst fagligt løft af den danske folkeskole.

For at understøtte denne udvikling udvælger Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning praksisnære forskningsprojekter, som kan udbygge
videngrundlaget for læreruddannelsen og grundskolen.

Ph.d.-rådet har netop uddelt 30 millioner kroner, som finansierer 13 ph.d.-stipendiater, der blandt andet skal forske i digitalisering, tværprofessionelt samarbejde, åben skole samt målstyrede læringsprocesser. Stipendiaterne er forankret i både en professionshøjskole og et universitet, så ph.d-projekterne danner forskningsnetværk, der binder forsknings- og udviklingsmiljøer sammen.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen:

- Hvis vi også i fremtiden skal have folkeskoler, der formår at løfte, danne og uddanne de næste generationer, skal skolernes virke hvile på et solidt forskningsbaseret videngrundlag. Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har nu i en årrække været garant for målrettet at opbygge kapacitet inden for dette vigtige forskningsfelt, og jeg glæder mig derfor til at følge de 13 nye projekter, siger Esben Lunde Larsen.
Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning gennemgik tidligere i år en ekstern evaluering, som norske NIFU stod for.

Evalueringen viste, at rådets tildelinger byggede på solide faglige vurderinger, og at ph.d.-projekterne særligt har styrket forskningen inden for blandt andet læsning og sprog, inklusion, skole-hjemsamarbejde og læringsmiljøer.

Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning
- Ph.d.-rådet er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren og administreres på Aarhus Universitet.
- Rådet har siden 2011 bevilliget 58 ph.d.-stipendier rettet mod praksisnær forskning på grundskoleområdet.
- Ph.d.-projekterne udføres alle i et etableret samarbejde mellem et universitet og en professionshøjskole.
- Ph.d.erne vil efterfølgende kunne undervise på en professionshøjskole.



tags: 2011, Aarhus Universitet, uddannelse, folkeskole, forskningsnetværk, sprog, miljø, skole-hjem, forskningsprojekt,

tirsdag den 24. november 2015

Kattegatcentret får millioner til formidling om fisk og sundhed


Sammen med Københavns Universitet og tre andre akvarier har Kattegatcentret fået 17,9 millioner kroner fra Nordea-fonden til formidling og forskning med fokus på fisk, børn og sundhed.Kattegatcentret deltager i nyt, stort forsknings- og formidlingsprojekt kaldet FiSK (Fisk, børn, Sundhed og Kognition), der netop har modtaget 17,9 millioner kroner fra Nordea-fonden. I projektet arbejder Kattegatcentret sammen med Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Nordsøen Oceanarium og Den Blå Planet om at give danske børn og deres forældre oplevelser med fisk og sundhed på en utraditionel og involverende måde og samtidig undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og indlæring.

"Danskerne og især børnene spiser for lidt fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen, men danskerne spiser i gennemsnit kun halvdelen, og især børnene får for lidt fisk. I Kattegatcentret er vi derfor rigtig glade for at deltage i dette spændende tværfaglige samarbejde, hvor vi sætter fisk, børn og sundhed på dagsordenen," fortæller forskningsleder Lone Thybo Mouritsen fra Kattegatcentret, der er projektleder for formidlingen i projekt FiSK.

Projektet FiSK skal de næste par år formidle fisk og sundhed på en utraditionel måde, der engagerer børn og deres forældre og samtidig skabe mere viden om, hvad det betyder for børns sundhed og indlæringsevne at spise mere fisk.

LEG OG INTERAKTIVE UDSTILLINGER OM FISK
Direktør Bjarne Klausen i Kattegatcentret ser frem til at give børn og voksne inspirerende oplevelser med fisk.

"I vores udstillinger bliver der mulighed for at lege sig til viden om, hvordan det påvirker kroppen at spise fisk, og akvariernes gæster får også mulighed for selv at bidrage til et forskningsprojekt ved at indtaste data om deres egne fiskevaner. Det bliver spændende at se, om jyderne spiser mere fisk end sjællænderne, og om vi har de samme fiskelivretter," fortæller Bjarne Klausen.

Udover de sundhedsfremmende effekter af fisk vil emner som forurening og bæredygtighed også blive berørt i formidlingen. Det bliver gjort gennem interaktive udstillinger i akvarierne, som også danner ramme om temadage og aktiviteter, hvor både børn og voksne får mulighed for at håndtere og smage på fisk på nye og spændende måder. Som en del af FiSK-projektet udvikles desuden et opskriftshæfte med børnevenlige fiskeretter, som skal gøre det nemt for danske familier at få mere fisk på middagsbordet.

NY VIDEN OM FISKS EFFEKTER PÅ BØRN
I projekt FiSK skal forskere og formidlere arbejde sammen i et usædvanligt tværfagligt partnerskab, der er forankret på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet med professor Christian Mølgaard som overordnet leder. Lektor Camilla T. Damsgaard, der leder projektets forskningsdel, er begejstret:

"Vi ved, at danskerne spiser for lidt fisk i forhold til anbefalingerne, men at mange synes, det er svært at få passet ind i en travl hverdag. Derfor er vi utroligt glade for støtten fra Nordea-fonden. Den giver os mulighed for både at få mere viden om, hvorvidt børns sundhed og indlæring kan forbedres af fisk, og samtidig kan vi give danskerne viden, inspiration og oplevelser, der kan give motivation til at spise fisk," fortæller Camilla T. Damsgaard.

Nordea-fonden, der støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur, har tildelt projektet 17,9 millioner kroner. Direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen glæder sig til at følge det ambitiøse projekt:

"Vi er glade for, at Kattegatcentret tager del i det nytænkende samarbejde mellem akvarier og en forskningsinstitution. I fællesskab vil de høste ny viden. Og så vil de med et hav af sjove og lærerige aktiviteter også inspirere tusindvis af børn og voksne til at sætte flere fisk på middagsbordet," siger Henrik Lehmann Andersen.

Projekt FiSK starter i marts 2016 og varer i tre år.

FOR MERE INFORMATION KONTAKT:

Lone Thybo Mouritsen, Forskningsleder i Kattegatcentret, email: lm@kattegatcentret.dk, tlf.: 20 27 65 53
Camilla T. Damsgaard, Lektor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, email: ctd@nexs.ku.dk, tlf.: 28 76 97 87
Christian Mølgaard, Professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, email: cm@nexs.ku.dk, tlf. 51 20 76 46
Tine Wickers, Kommunikationschef i Nordea-fonden, email: tw@nordeafonden.dk, tlf. 40 70 37 84

FAKTA:

Projekt FiSK (forsknings- og formidlingsprojekt om Fisk, børn, Sundhed og Kognition) er et landsdækkende, tværfagligt partnerskabsprojekt, som løber fra marts 2016 til februar 2019
Projektets formål er at undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og kognitive funktion samt give danske børn og deres forældre viden om og oplevelser med fisk og sundhed på en sjov, utraditionel, involverende og nuanceret måde
Projektet er forankret på Institut for Idræt og Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, med viceinstitutleder og professor Christian Mølgaard i spidsen som projektejer
Den videnskabelige del af projekt FiSK ledes af lektor Camilla T. Damsgaard fra Institut for Idræt og Ernæring. Hun skal stå i spidsen for det videnskabelige forsøg, der dykker ned i, hvordan det påvirker 150 danske børns sundhed at spise 300 g fed fisk om ugen
Projektets formidlingsdel ledes af forskningsleder Lone T. Mouritsen fra Kattegatcentret i Grenaa, og projektets formidlingspartnere er de fire danske akvarier: Kattegatcentret i Grenaa, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Den Blå Planet i København, som tilsammen har mere end 1 mio. besøgende årligt
Nordea-fonden har støttet projektet med 17,9 mio. kroner

Læs mere her

tags: København, Esbjerg, Nordea, Hirtshals, dykker, 2016, Mou, Fødevarestyrelsen, videnskab, projektleder, motivation, Forskning, Nordsø, forskningsprojekt, Københavns Universitet,