onsdag den 23. juli 2014

Dansk Innovation i Folkeskolen med Da Vinci

Børn skal være Innovationsparate til den nye Skolereform. HELTESKOLEN vil med afsæt i Leonardo Da Vinci udstillingen, lære børn, unge og voksne, at alle har grundlæggende Skaberkraft. En naturlig spontanitet, som der ikke har plads i skolen. Stop med at downloade viden, og "åbn dine øjne" til et spirende NU.
DaVinciExpo tilbyder flere foredrag i august for forældre, undervisere, lærere og pædagoger, samt workshop for børn og unge i skaberkraft og Innovation

Note:
I Danmark er der en generel efterspørgsel efter, hvad vi som land skal leve af i fremtiden. Og der bliver drøftet, hvorvidt innovation burde sættes på skoleskemaet i folkeskolen, så vi i fremtiden får skabt en tradition for at tænke innovativt allerede fra barnsben.

Inklusions tanken i skolen drukner originalitet, der kommer af det originale og ejendommelige. Det ligger I vores særpræg som mennesker. Derfor skal børns særpræg kultiveres gennem dannelse. Men det kan ikke tæmmes gennem inklusion, da det her mister sin originalitet.

Fra udstillingen:
Leonardo da Vinci "Fremtiden i fortiden" i Det Gamle Akvarium.


Læs mere her

tags: Danmark, downloade, OL, folkeskole, innovation,

tirsdag den 22. juli 2014

Gaveregn til Red Barnet fra Dansk Erhvervs juletræsfest med 5m højt juletræ fra Brdr. Jensen Møbeltransport

image description
Hvert år donerer Dansk Erhverv alt overskud fra juletræsfesten til en velgørende organisation. Sidste år sikrede donationen, at Mødrehjælpen kunne uddele 4.000 ekstra julekurve, og i år får Red Barnet et tilsvarende beløb. Medarbejdere og samarbejdspartnere bidrager til gavefesten - fx gav Brdr. Jensen Møbeltransport det 5 m høje og 3 m brede juletræ, transportet og installeret i Børsens festsal.
Gode hjerter giver gerne
Det er en stor begivenhed med næsten 400 medarbejdere inkl. familie og fornemme æresgæster som Dronning Margrethe, når Dansk Erhverv afholder deres årlige juletræsfest på Børsen. I år havde man besluttet at gå tilbage til den gode, gamle jul, hvor det gælder om at give. "Vi har en meget bred skare ansat i Dansk Erhverv, og det er vigtigt, at de børn, der har meget, lærer at give til dem, der ikke har så meget", fortæller Dea Lykke, servicechef i Dansk Erhverv. "Alle har ryddet op på børneværelserne og samlet gaver ind til vores lodtrækning. Både penge og overskydende legetøj gives videre til velgørende formål. Sidste år sørgede vi for, at Mødrehjælpen kunne uddele 4.000 ekstra julekurve, og i år går donationen til Red Barnet".

Juletræet også en gave
Brdr. Jensen Møbeltransport har været Dansk Erhvervs foretrukne samarbejdspartner inden for flytning siden 1997, og det store juletræ var da også en donation til julearrangementet og dets velgørende formål: "Vi er utroligt glade for samarbejdet med Brdr. Jensen Møbeltransport, da de er topprofessionelle og altid får tingene til at glide på en god måde. De finder altid den løsning, der er bedst for os - uanset om det gælder flytning af komplette kontorer, opbevaring af møbler, håndtering af storskrald eller komplicerede specialopgaver. Så det overraskede os heller ikke, at de kunne transportere, opstille og fjerne det enorme juletræ samme dag uden nogen som helst problemer", siger Dea Lykke.

Specialtransport til enhver (høj)tid
Hos Brdr. Jensen Møbeltransport går man meget op i socialt ansvar grønne løsninger - og det drejer sig ikke kun om levering af eviggrøn ædelgran til jul. "Vores kunder har krav på, at vi leverer en helt igennem holdbar løsning, og det inkluderer for os bl.a. fokus på bekæmpelse af social dumpning, integration i personalepolitikken samt anvendelse af miljørigtigt og sikkert udstyr", fortæller Leif Jensen, direktør i Brdr. Jensen Møbeltransport. "Vi arbejder ud fra en klar miljøpolitik med ambitiøse mål for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Desuden er vores chauffører meget opmærksomme på de bløde trafikanter, og vi har i mange år uddannet børn til at færdes sikkert i trafikken. - Det er jo ikke kun, når det er jul, vi skal være gode ved hinanden", tilføjer han med et stort smil.


Læs mere her

tags: miljøpolitik, direktør, Børsen, politi, Dronning Margrethe, lodtrækning, trafikken, penge, arbejdsmiljø, organisation, miljø, miljørigtig,

mandag den 21. juli 2014

Julegaven til dig selv og din fantastiske familie

Når julefreden den 24. december sænker sig over det danske land, er det for mange børnefamilier endelig tid til at slappe af oven på en stresset december med et væld af aktiviteter og to-do-lister.
Det er netop den følelse af nærvær og livskvalitet, som vi skal tage med os ind i det nye år. Så vi lærer at sige nej til aktiviteter, nej til familiestress og ja til nærvær og ny energi i familielivet. Sådan siger forfatteren til den nye bog Fantastiske Familie, coach og jounalist Rikke Dinnetz.

"Det handler om at blive bedre til at skabe et familieliv, som vi elsker at stå op til. Hvor vi lever et liv i overensstemmelse med vores værdier. Og hvor vi husker at fylde os selv op med energi, så vi kan være en udgave af os selv, som vi lide at være", siger Rikke Dinnetz.

Et vigtigt budskab i bogen er, at vi ikke skal være perfekte.

"Selvfølgelig er det vigtigt, at vi forældre gør os umage – men vi skal ikke være perfekte! For hvis du var perfekt, ville dine børn sandsynligvis også vokse op og tro, at de var nødt til at være perfekte for at være okay. Du er deres rollemodel, så vis dem, at du elsker dig selv – også når du er træt, sur og kommer til at stresse om morgenen."

Bogen giver dig redskaber til alt lige fra hvordan du sætter grænser og styrker søskenderelationer til hvordan du giver dit barn et godt selvværd, slipper din stress og kommunikerer positivt i familien.


"Jeg kan virkelig varmt anbefale denne bog! Du får nogle fantastiske råd og indsigter, der hjælper dig med at håndtere det, der er svært – og udleve alt det, du så gerne vil gøre rigtigt, så alle i familien trives og er lykkelige"

– Maria Montell, sangerinde, sangskriver og mor til Villum, Smilla og Lilly.



Læs mere her

tags: december, sangerinde, stress, energi, livskvalitet, forfatter, coach,

SEBASTIAN bidt af vilde dyr!

Tag med Sebastian Klein på en fantastisk rejse til øde egne, hvor dyrene lever vildt.
I sin seneste bog, "SEBASTIAN bidt af vilde dyr!", er Sebastian Klein på jagt efter gode billeder. Hvor langt tør han gå Og hvordan overlever han, når han bevæger sig lidt for tæt på de drabelige bæster og kommer i livsfare Heldigvis medbringer Sebastian en overlevelsesguide, der hjælper ham ud af alle de farlige situationer – med mere eller mindre værdighed i behold.

Børnene vil blive revet med af de otte sjove, spændende og lærerige historier om nogle af de farligste dyr i verden. Mon ikke der bliver stille rundt omkring på børneværelserne, når Sebastian står ansigt til ansigt med en ulv, bliver jaget op i et træ af en flodhest, eller når en glubsk krokodille flår bukserne af ham

Både piger og drenge vil få sig nogle små gys og gode grin, og bogen giver stof til hyggelig snak under og efter læsningen. Fortællestilen er så levende, at man næsten føler sig som en flue på forfatterens rygsæk. Bogen vil helt sikkert blive taget frem mange gange. Er man for lille til at læse selv, kan man gå på opdagelse i de flotte farveillustrationer, som fortæller en historie i sig selv.

SEBASTIAN bidt af vilde dyr! bliver udgivet af forlaget ALEXTOR i Danmark og Sverige den 20. december 2013.


Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, 2013, december, SEB, livsfare, forfatter,

søndag den 20. juli 2014

Ingen SMS-rekord juleaften – Facebook tog over

Juleaften, midt i hygge og gaver, sendte danskerne millioner af SMS-beskeder, men ikke på rekordniveau. Facebook og andre sociale medier tager over.
Danskerne ønskede hinanden glædelig jul og takkede for gaverne via SMS, ganske som traditionen foreskriver. Men det er ikke som i "gamle dage", som er tiden før de sociale mediers folkelige udbredelse, skriver MereMobil.dk.

Ifølge Telenor blev der på deres netværk sendt 8.1 millioner SMS-beskeder, i de 30 timer fra den 24. december klokken 24 til den 25. december 2013 klokken 6.

Selvom det lyder som mange beskeder, er det noget mindre end i julen 2009, hvor der i samme tidsrum røg 14.4 millioner SMS-beskeder igennem netværket.

Det svarer til et fald på 6.3 millioner beskeder set over en periode på tre år.

På MMS-beskeder har der også været i fald. Fra 248.000 styks i julen 2011 til 227.461 i 2013.

- "De seneste år er der kommet flere og mere sofistikerede kommunikationsplatforme, end blot SMS. Det er nu helt almindeligt at have kontakt via Facebook, Twitter og Instagram, hvorfor det også er naturligt, at adfærden på mobilen nu er anderledes," siger John G. Pedersen fra MereMobil.dk, der i over 10 år har fulgt udviklingen på de digitale platforme.

Fakta: SMS og MMS-beskeder

2013: 08,1 mio. (SMS) / 227.461 (MMS)
2012: 09,9 mio. (SMS) / 225.654 (MMS)
2011: 12,4 mio. (SMS) / 248.000 (MMS)
2010: 14,1 mio. (SMS) / 225.000 (MMS)
2009: 14,4 mio. (SMS) / 113.000 (MMS)

(Sendt i Telenors netværk)

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2011, bilen, Telenor, 2013, Facebook, december, 2012, kommunikation, Fakta,

lørdag den 19. juli 2014

Skolelærer får ingen barsel

En skolelærer som har aftalt 6 ugers barsel på jobbet, må desværre vinke farvel til de gode og dejlige stunder med sit barn. Han elsker sit barn højt.
Far har på fornuftig vis bedt om fleksibel barsel hver onsdag, når barnet er 9 eller 12 måneder gammel efter amme perioden.

Statsforvaltningen vil imidlertid ikke anerkende barnets ret til samvær med sin far svarende til barsel eller måske rettere barnets ret til barselssamvær med sin gode, glade og ordentlige far.

Faktisk viste sagsbehandleren i Statsforvaltningen ikke engang, hvad hun skulle gøre ved barnets barsel med far. Dette er i direkte modstrid med Ankestyrelsens oplysninger i Regeringens barselsudvalg, hvor man proklamerede at Statsforvaltningen godt kunne aftale barselssamvær for far.

Far kan nu klage til Ankestyrelsen, men der er 6-9 måneders sagsbehandlingstid og selv, hvis barn og far på et tidspunkt får barsel. Ja så skal far selv betale.

Det skyldes at barselsbekendtgørelsen §8 stk. 2 tildeler mor alle barsels dagpengene alene. Så det er jo fint at begge forældre har 32 ugers orlov. Far får bare ikke lov til at holde dem. Ingen ved hvordan og hvis det sker skal han selv betale det hele.

Foreningen Far kan oplyse, at den længst varende sag om orlov med en fornuftig og god far aktuelt kører på 7. år. Faren er ligenu på 6 måneders barsel med sit andet barn. Første barn venter stadig på far og orloven skal afholdes inden et år ellers er det for sent.

Foreningen Far kan oplyse at fædre også elsker deres børn højt. Måske vi alle i julen skulle tænke lidt over, hvordan det mon føles for den anden forælder m/k, hvis man pludselig ikke må være sammen med sit barn, som man elsker overalt på jorden. Juletiden er højsæson for Foreningen Far.


Læs mere her

tags: jorden, penge, skolelære,

fredag den 18. juli 2014

Bamser skaber tryghed for børn i narkose

En blød isbjørnebamse i favnen kan gøre en stor forskel. Især, når man er barn, på hospitalet og skal bedøves. Aleris-Hamlet Hospitaler tager derfor med kyshånd imod hundredvis af krammebamser fra TrygFonden.
Siden 2007 har TrygFonden uddelt næsten 340.000 krammebamser til både offentlige og private narkoseafdelinger og specialklinikker. Nu kommer de bløde tøjdyr også børnepatienter til gode på privathospitalet Aleris-Hamlets afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg, der har modtaget hundredvis af isbjørnebamser til børn, der skal i narkose.

– Bamserne gør mødet med sundhedsvæsnet mere behageligt for børnene og deres forældre. Barnet græder mindre, når det bliver bedøvet, og bamsen bliver en ven midt i alt det ukendte. Opmærksomheden er pludselig et andet sted og væk fra det fremmede. På flere afdelinger oplever personalet desuden et fald i mængden af beroligende medicin, der ordineres til børnene, siger Mette Meldgaard, der er områdechef for sundhed hos TrygFonden. Hun oplyser, at der alene i 2013 er uddelt 60.000 bamser, hvoraf en del altså nu kommer Aleris-Hamlets patienter til gode.

Bedre tillidsforhold

Evalueringer og tilbagemeldinger fra hospitaler og forældre viser, at krammebamserne har en markant tryghedsskabende virkning. Det er også oplevelsen hos Aleris-Hamlet.

– Vores medarbejdere oplever, at bamserne bidrager til et endnu bedre tillidsforhold mellem personale og barn og til at gøre hospitalsopholdet til en bedre oplevelse. Med krammebamsen får barnet en ven, der giver tryghed – også i tiden efter at have været på hospitalet. Vi er derfor meget taknemmelige for TrygFondens bamsedonationer, ligesom responsen fra forældrene er meget positiv, udtaler hospitalschef Trine Mottlau fra Aleris-Hamlet Hospitaler i København.

Hun mener, at bamserne passer perfekt til Aleris-Hamlets ambition om at skabe optimal tryghed for patienterne. – Vi scorer traditionelt højt i de landsdækkende undersøgelser af patienttilfredshed i sundhedsvæsnet, og det skyldes blandt andet positive tilbagemeldinger på trygheden i det enkelte patientforløb. Vores ambition om også at være i front inden for denne disciplin spænder naturligvis over alle aldersgrupper, fastslår hospitalschefen.

Ledsages af ny børnebog

I samarbejde med en forfatter og en illustrator har TrygFonden udviklet en lille børnebog, der som noget nyt uddeles sammen med krammebamserne. Bogen, Den lange bamsefærd, tilgodeser en række af de behov, som forældre og børn har peget på i en undersøgelse.

– Undersøgelsen har vist, at der er brug for noget at samles om under indlæggelsen og noget, der kan bruges som afsæt for samvær og dialog. Fortællingen om bamsefærden har til formål at adsprede tankerne og starte samtaler om alt det, der opstår, når barnet er eller bliver sygt, slutter Mette Meldgaard fra TrygFonden.

Fakta:

Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital – med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk

TrygFonden arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark gennem almennyttige indsatser inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Fonden støtter og initierer handlingsrettede, vidensbaserede projekter, der øger trygheden lokalt og på landsplan.


Læs mere her

tags: hospital, Danmark, Sverige, Norge, København, Esbjerg, 2013, medicin, Herning, Aalborg, 2007, forfatter, Fakta,

Forældreundersøgelsen 2013 - vi lader forældrene tale

Forældreundersøgelsen 2013 offentliggøres idag og sendes til Folketingets politikere, pressen og foreningens medlemmer.
Foreningen Far inviterede i foråret forældre af begge køn til, at deltage i en forældreundersøgelse om samlivets ophør og offentlig sagsbehandling. Foreningen stillede spørgsmål om samlivets ophør, statsforvaltningen, advokater, forskelsbehandling og indsamlede forældrenes gode ideer. Ca. 750 forældre deltog i undersøgelsen fordelt på 75 % fædre og 25 % mødre.

Forældrene har et bredt udsnit af samværsordninger med ca. 55 % der bor sammen, har deleordninger eller udvidede samværsordninger og ca. 45 % der har weekendordninger, mindre samværsordninger eller intet samvær. Der er i undersøgelsen tale om en repræsentativ fordeling i forhold til forældremyndighed, bopæl og samværsordninger i Danmark.

Det er i undersøgelsen bekymrende, at forældre af begge køn oplever meget lange sagsbehandlingstider hos de offentlige myndigheder, som har betydning for afgørelserne. Over 95 % af fædrene i undersøgelsen oplyser, at de oplever kønsdiskrimination i større eller mindre grad. Specielt overraskende er det, at psykisk uro angives, som en af de væsentligste årsager til samlivets ophør. Dette er overset i de officielle statistikker.

Undersøgelsens resultater stemmer overens med de oplevelser Foreningen Far har i den landsdækkende rådgivning og hos de ca. 125.000 forældre, som hvert år søger råd og vejledning hos Foreningen Far fra 300 danske byer og 50 lande. Foreningen Far betragter undersøgelsen som et bidrag til en saglig og ligeværdig debat om fremtidens familier og en modernisering af lovgivningen og praktiseringen på familieområdet i Danmark.


Læs mere her

tags: Danmark, politi, 2013, lovgivning, Folketinget, stemmer,

torsdag den 17. juli 2014

Morten Breum vender hjem til Danmark

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
image description
Den danske DJ-legende vender hjem til Danmark fra LA over julen, og giver sit eneste set i København på in-stedet HIVE den 26.12
Navnet Morten Breum behøver svært nogen introduktion på det danske marked: Den 31-årige legendariske Aarhus-dreng så allerede sin DJ-karriere bestige enhver tinde i den danske musikbranche for år tilbage, hvorfor kursen siden blev lagt mod englenes by og det store amerikanske marked i samarbejde med den efterhånden ligeså kendte, københavnske eventmaker Nima K.

Fra LA har Morten Breum siden rejst sig ind i den amerikanske stjernehimmel, efter han blev signet på pladeselskabet PRMD, der bl.a. har den svenske stjerneproducer/DJ Avicii under sig. Efternavnet har han udeladt i USA, og dét har givet pote: Mortens nyeste single "Look Closer", der blev udgivet tidligere på året, har allerede gjort sin entré på flere store charts, og hans manager Nima K bebuder, at 2014 vil bringe endnu større overraskelser.

Indtil da er Morten stadig den gamle laidback Morten Breum, som vi kender ham, når han gæster hans anden hjemby København igen over julen. Det bliver fejret med årets største DJ-fest på in-stedet HIVE torsdag den 26.12, hvor flere end 50 af landets bedste DJs er samlet til julefrokost og for at byde branchens store søn velkommen hjem for en stund.

"Jeg glæder mig totalt til at komme hjem over julen og koble af med et brag af en fest. Det kan lyde selvmodsigende, men selvom fester et eller andet sted er mit arbejde, så er der bare ikke noget mere afslappende end at blive budt velkommen hjem af et crowd, man kender så godt, som det i København. Det er ren familie, one love, og der er virkeligt få steder i verden, hvor stemningen både er så intens og samtidigt så rar, som nattelivet i København", udtaler Morten Breum.

Det er nu tredje gang Morten Breum indtager pulten på HIVE, der er kendt for at trække de største navne hjem til den danske klubscene: Danny Daze, Felix Da Housecat, DJ T og Wankelmut er blot få navne i det brede repertoire, der har gjort Skindergadeklubben til en favorit hos både in-crowds, it-girls, jetsettet, modebranchen og den danske musikindustri.

Kontakt Mattias Linnet (presseansvarlig) for forespørgsler om interview med Morten Breum.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, København, interview, 2014,

onsdag den 16. juli 2014

Gammel Estrup holder vinterferie med hygge og gamle kuglelege fra herregården

image description
Lav dit eget kuglespil med tjenestekarlen og følg Husjomfruens arbejde med at lave dejlig varm suppe og lækre kager i det lune Herregårdskøkken. Der er vinterferieaktiviteter i hele perioden 8.-16. februar.
På Gammel Estrup – Herregårdsmuseet kan man hele vinterferien prøve kræfter med de gamle kuglespil, som man spillede med på herregården før i tiden. Grevens børn spillede med marmorkugler, mens tjenestefolkene brugte lerkugler.

"Tjenestefolkene havde jo ikke råd til at købe kugler i marmor eller glas, men det var nemt at lave spillet selv af ler eller runde sten, som man havde fundet. På den måde blev spillet udbredt blandt både høj og lav på herregården", forklarer museumsformidler Nick Schaadt

I vinterferien kan man lave sit eget ler-kuglespil til at tage med hjem. Og så står museets 'tjenestefolk' klar til at prøve de gamle kuglelege med børn og barnlige sjæle. Det koster 15 kr at være med til aktiviteterne.

Trænger man til en pause og noget at varme sig på, så laver Husjomfruen dampende ærtesuppe på det store brændekomfur samt kaffe og kage efter de originale opskrifter fra Gammel Estrup.

Museet er åbent kl 10-16 alle dage i perioden 8.-16. februar. Aktiviteterne lukker en halv time før lukketid. Entre til museet er 85 kr – børn under 18 årer gratis. Billetten gælder også til nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum.

Læs mere her

tags: museum, Greve, kaffe,

Ny bog om stresshåndtering for studerende

Studieliv uden stress er den første danske bog om stresshåndtering, der er målrettet og skrevet til og med udgangspunkt i studerendes hverdag. Nyeste stressforskning, behandlings-principper og forebyggende indsatser er samlet i bogen, der også rummer kapitler om personlig udvikling, generel og individuel stresshåndtering og et behandlingsafsnit, hvis den studerende allerede er ramt af stress.
Stress har længe været opfattet som en folkesygdom, man i en eller anden grad rammes af, når man begiver sig ud på arbejdsmarkedet. Men i takt med, at der stilles flere krav til den enkelte for at lykkes i nutidens præstationskultur, finder stress også vej til uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst til de studerende. Studenterrådgivningen havde i 2012 rekord med 6000 henvendelser om stress, og undersøgelser fra DJØF viser, at fire ud af fem studerende oplever hæmmende stress i hverdagen. Københavns Universitet har netop offentliggjort resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, og her ser man den kedelige tendens bekræftet; 45% af de studerende oplever fysiske stresssymptomer i hverdagen, men 64% oplever det op til eksamen.

Studieliv uden stress giver dig værktøjer til at håndtere en stresset studiehverdag. Bl.a. er restitution utroligt vigtig, hvis du vil have din hjerne til at fungere optimalt. Du kan være nok så intelligent og læse nok så mange tykke bøger, men er du ikke i balance, er der fare for, at du vælter.
Hvis du derimod gennem hele semestret arbejder med din balance, vil du opleve, at du kan præstere til dine eksamener semester efter semester.

Lær om, hvordan du kan styrke din krop og hjerne gennem kost, motion, søvn og pauser. Med bevidsthed og personlig udvikling arbejder du derefter med dine tanker og adfærd og får nøglen til at tage styringen i dit liv, dit studie og til dine eksamener.

Om forfatteren
Thomas Pape er stressrådgiver og psykosomatisk fysioterapeut og ejer af Danmarks første stressklink for studerende. Thomas Pape har i mange år undervist, rådgivet og behandlet studerende for stress, eksamensangst og studierelateret depression. Hans mission er, at alle elever og studerende skal have værktøjer til at være den bedste version af sig selv og få de karakterer, de fortjener.


Læs mere her

tags: Danmark, København, uddannelse, 2012, stress, arbejdsmarked, studerende, uddannelsesinstitution, forfatter, værktøj, sygdom, depression, Københavns Universitet,

tirsdag den 15. juli 2014

FORENINGEN FAR: De sociale udgifter er steget med 100 mia. kroner

Hvad koster skilsmisser, fejl og folkesundheden Danmark Foreningen Far mener at der er behov for en helt ny strategi og nye værdier i det offentlige familie system. De sociale udgifter er på over 600 mia. kroner og steget med 100 mia. kroner siden 2007. Handler det om alderdom eller skjulte omkostninger for samfundet, erhvervslivet og familierne.

Det er kendt viden at der sker menneskelige fejl i livsvigtige systemer overtid kaldet "forudsigelige overraskelser". Det er de samme menneskelige fejl der sker hos Nasa, i mineulykker, på børnehospitaler og i familie systemet i Danmark.

Det er imidlertid ingen undskyldning for at det sker, får lov til at ske samt fortsætter med at ske - eller behøves at ske.

Det handler på velkendt vis om fuld information, mennesker der taler rigtigt sammen - om det rigtige - på det rigtige tidspunkt, en lærende organisationskultur, teamwork, lige mulighed for at komme til orde med indsigelser og belønningsstrukturer som skaber god adfærd.

Foreningen Far spørger derfor hvor meget koster skilsmisser, fejl og folkesundheden samfundet, erhvervslivet og familierne

OM FORENINGEN FAR

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er en frivillig forening med ca. 40 års erfaring på familieområdet. Foreningen har aktuelt over 100.000 besøgende forældre, bedsteforældre og pårørende af begge køn fra 300 danske byer og over 50 lande om året som søger vejledning.

Foreningen Far har 12 landsdækkende rådgivningscentre, som yder rådgivning om barsel, faderskab, positivt samarbejde, familielovgivningen og praksis, skilsmisser med fokus på positive løsninger for hele familien og glade børn.

Foreningens rådgivere er mænd og kvinder med erfaring som forældre, bedsteforældre eller fagligt. Al rådgivning er gratis - både mænd og kvinder er velkommen hos Foreningen Far.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, lovgivning, 2007, ulykker, erhvervslivet, omkostninger, skilsmisse, strategi, organisation,

mandag den 14. juli 2014

Satspulje om fremme af unges mentale sundhed

En ny satspulje giver mulighed for at afprøve et program til at fremme mental sundhed og forebygge angst- og depressionslidelser. Satspuljen kan søges af kommuner, i samarbejde med erhvervs- og/eller produktionsskoler.
Satspuljen har til formål at afprøve og opnå erfaringer med et program til undervisning af de sårbare elever på produktions- og erhvervsskoler. Undervisningen skal fremme elevernes trivsel (mentale sundhed) og forebygge angst- og depressionslidelser.

En opgørelse fra Psykiatrifonden viser, at mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 procent af frafaldet på ungdomsuddannelserne. Problemerne kan for eksempel være manglende selvværd og mistrivsel grundet problemer i familien. Eleverne med mentale helbredsproblemer har oftere indlæringsproblemer, sværere ved at gennemføre deres uddannelsesforløb, de mistrives generelt i deres hverdag og har forringet livskvalitet.

Den primære målgruppe for satspuljen er unge på erhvervs- og produktionsskoler, der er psykisk sårbare eller har symptomer på depression eller angst. Formålet med puljen er at formidle viden om mental sundhed og forebyggelse af psykiske lidelser hos denne gruppe, opspore mistrivsel og iværksætte tidlige indsatser. Puljen er sekundært målrettet alle unge på erhvervs- og produktionsskoler, hvor formålet er at forebygge, at mentale helbredsproblemer opstår på lang sigt.

Læs mere her

tags: uddannelse, livskvalitet, undervisning, helbred, depression,

Ny bog om stresshåndtering for studerende

Studieliv uden stress er den første danske bog om stresshåndtering, der er målrettet og skrevet til og med udgangspunkt i studerendes hverdag. Nyeste stressforskning, behandlings-principper og forebyggende indsatser er samlet i bogen, der også rummer kapitler om personlig udvikling, generel og individuel stresshåndtering og et behandlingsafsnit, hvis den studerende allerede er ramt af stress.
Stress har længe været opfattet som en folkesygdom, man i en eller anden grad rammes af, når man begiver sig ud på arbejdsmarkedet. Men i takt med, at der stilles flere krav til den enkelte for at lykkes i nutidens præstationskultur, finder stress også vej til uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst til de studerende. Studenterrådgivningen havde i 2012 rekord med 6000 henvendelser om stress, og undersøgelser fra DJØF viser, at fire ud af fem studerende oplever hæmmende stress i hverdagen. Københavns Universitet har netop offentliggjort resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, og her ser man den kedelige tendens bekræftet; 45% af de studerende oplever fysiske stresssymptomer i hverdagen, men 64% oplever det op til eksamen.

Studieliv uden stress giver dig værktøjer til at håndtere en stresset studiehverdag. Bl.a. er restitution utroligt vigtig, hvis du vil have din hjerne til at fungere optimalt. Du kan være nok så intelligent og læse nok så mange tykke bøger, men er du ikke i balance, er der fare for, at du vælter.
Hvis du derimod gennem hele semestret arbejder med din balance, vil du opleve, at du kan præstere til dine eksamener semester efter semester.

Lær om, hvordan du kan styrke din krop og hjerne gennem kost, motion, søvn og pauser. Med bevidsthed og personlig udvikling arbejder du derefter med dine tanker og adfærd og får nøglen til at tage styringen i dit liv, dit studie og til dine eksamener.

Om forfatteren
Thomas Pape er stressrådgiver og psykosomatisk fysioterapeut og ejer af Danmarks første stressklink for studerende. Thomas Pape har i mange år undervist, rådgivet og behandlet studerende for stress, eksamensangst og studierelateret depression. Hans mission er, at alle elever og studerende skal have værktøjer til at være den bedste version af sig selv og få de karakterer, de fortjener.


Læs mere her

tags: Danmark, København, uddannelse, 2012, stress, arbejdsmarked, studerende, uddannelsesinstitution, forfatter, værktøj, sygdom, depression, Københavns Universitet,

søndag den 13. juli 2014

Ny metode kan forhindre alvorlig sygdom hos børn

Simpelt skema udgør et effektivt våben i bekæmpelsen af alvorlige sygdomme hos børn i Region Hovedstaden.
Børn er sårbare
Kritisk sygdom hos børn udvikler sig hurtigere end hos voksne, og derfor er det essentielt, at man opdager det så tidligt som muligt. Et nyt redskab er derfor taget i brug på Region Hovedstadens fire børneafdelinger.

Pointsystem
Mindst to gange om dagen bliver børnene målt på en række parametre, såsom hjerterytme, respirationsfrekvens og blodtryk. Hver måling giver et antal point, som hjælper personalet med at identificere alvorlige tilstande hos børn, og det er en stor succes.

Tidligere advarsel
Metoden hedder PEWS (Pediatric Early Warning Score), og er en særlig børneversion af et system udviklet til voksne (EWS, Early Warning Score). PEWS består af et registreringsskema som løbende udfyldes med barnets data, og det giver vigtig information om barnets tilstand, som kan være med til tidligt at afsløre, om der er forværring og fare på færde.

Bedre beslutninger
- Systemet hjælper med at fortælle os, hvilken retning vi skal gå for at hjælpe det enkelte barn, hvilke kompetencer der er nødvendige og hvordan vores ressourcer skal prioriteres. Det hjælper os ganske enkelt med at træffe bedre beslutninger i hverdagen, siger Tim Kristensen, afdelingslæge på børneafdelingen på Herlev Hospital.

Succesen spreder sig
Systemet giver personalet et mere objektivt billede af børnenes tilstand, og en klar indikation af hvilke observationer, kompetencer og ressourcer, barnet har brug for. Det har gjort metoden til så stor en succes, at der ikke gik længe, før resten af landets børneafdelinger begyndte at henvende sig.

Regionen som lokomotiv
- Vi er naturligvis stolte over, at vi her i Region Hovedstaden kan være med til at udvikle metoder og principper, som resten af landet kan bruge. Det passer godt med vores ambition om at være et lokomotiv indenfor forskning og innovation, som kan skabe værdi for hospitalerne og deres patienter, siger Kristian Johnsen, vicedirektør i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.

I tråd med strategien
Region Hovedstaden satser markant på forskning og innovation til gavn for patienterne og vækst i regionen. I det her tilfælde en kendt metode til voksne, der med en tilpasning nu spiller en vigtig rolle for at holde vores børn raske.

FAKTA

· PEWS blev implementeret i regionens fire børneafdelinger fra maj 2013

Der arbejdes i øjeblikket med at udarbejde en digital model af PEWS-systemet, som forventes at være klar til test i starten af 2014 på Herlev Hospital.

Læs mere her

tags: hospital, direktør, våben, 2013, Herlev, Region Hovedstaden, strategi, innovation, 2014, sygdom, blodtryk,

lørdag den 12. juli 2014

Gammel Estrup holder vinterferie med hygge og gamle kuglelege fra herregården

image description
Lav dit eget kuglespil med tjenestekarlen og følg Husjomfruens arbejde med at lave dejlig varm suppe og lækre kager i det lune Herregårdskøkken. Der er vinterferieaktiviteter i hele perioden 8.-16. februar.
På Gammel Estrup – Herregårdsmuseet kan man hele vinterferien prøve kræfter med de gamle kuglespil, som man spillede med på herregården før i tiden. Grevens børn spillede med marmorkugler, mens tjenestefolkene brugte lerkugler.

"Tjenestefolkene havde jo ikke råd til at købe kugler i marmor eller glas, men det var nemt at lave spillet selv af ler eller runde sten, som man havde fundet. På den måde blev spillet udbredt blandt både høj og lav på herregården", forklarer museumsformidler Nick Schaadt

I vinterferien kan man lave sit eget ler-kuglespil til at tage med hjem. Og så står museets 'tjenestefolk' klar til at prøve de gamle kuglelege med børn og barnlige sjæle. Det koster 15 kr at være med til aktiviteterne.

Trænger man til en pause og noget at varme sig på, så laver Husjomfruen dampende ærtesuppe på det store brændekomfur samt kaffe og kage efter de originale opskrifter fra Gammel Estrup.

Museet er åbent kl 10-16 alle dage i perioden 8.-16. februar. Aktiviteterne lukker en halv time før lukketid. Entre til museet er 85 kr – børn under 18 årer gratis. Billetten gælder også til nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum.

Læs mere her

tags: museum, Greve, kaffe,

fredag den 11. juli 2014

Nordeuropas største svævebane åbnet på sjællandsk gods

Lad adrenalinen tage over, tag på flyvetur mellem trætoppene og mærk suset på Nordeuropas største svævebane. Der er langt op, når man står på jorden og kigger op på wiren der hænger tværs over slotsparken. Tilpas langt til at give kriller i maven og svedige håndflader. Der er da også cirka 40 meter op til stålwiren fortæller Birgitte Hald Hvidberg, der er eventmanager på Ledreborg Slot, hvor Nordeuropas længste svævebane netop er åbnet.

Fordelt på tre udfordrende baner med i alt 19 svæv, en samlet længde på 1,7 kilometer og en tophastighed på op til 45 kilometer i timen giver Fly High i Ledreborg Slotspark rig mulighed for en fænomenal flyvetur mellem trætoppene:

-Vi ville gerne åbne op for naturen omkring Ledreborg og give mulighed for en anderledes oplevelse end blot at gå en tur gennem slotsparken. For os virkede kombinationen af fysisk udfordrende aktiviteter i en park der er så æstetisk helt perfekt.

Landskabet omkring Ledreborg er da også noget ganske særligt, forklarer svævebaneekspert Thomas Roland, der har arbejdet som svævebanebygger og certificeret erhvervsklatrer i mere end 12 år. Sammen med sin makker Allan Rasmussen ejer han firmaet Q-explore, der står for driften af den nystartede svævebanepark:

-Naturen og beliggenheden gør at du har noget helt unikt i slotsparken. De naturlige højdeforskellige i istidslandskabet gør området ideelt til en svævebanepark. Derfor blev vi også hurtigt enige med Ledreborg om, at parken ikke skulle være som flere af de kombinerede klatre- og svævebaner der findes rundt omkring i Danmark, men at den skulle udnytte de unikke muligheder for gode svæv og på den måde skille sig ud.

Og skille sig ud, det gør den. På de tre baner er der udfordringer i alle størrelser fortæller Birgitte Hald Hvidberg og siger om sin egen oplevelse:

-Det er både en fysisk udfordring, dog mindre end en klatrebane, men de store svæv kræver også en stærk psyke. På det første svæv er man meget fokuseret på seler og karabinhager, men på de næste begynder man rigtigt at nyde både suget i maven, stilheden mellem trætoppene og synet af skoven og Ledreborgs smukke barok slotspark oppefra.

-Og når man kommer ned er man ret stolt over at have gennemført, tilføjer hun med et grin.

Fly High svævebanerne i Ledreborg Slotspark:

The Big B består af 2 svæv henover Ledreborg slotspark. En fantastisk oplevelse i cirka 40 meters højde. (Fra 12 år)
Little John tager med sine 12 svæv og 4 gangbroer gæsterne på flyvetur midt mellem trækronerne i cirka 15 meters højde. (Fra 6 år)
Tough Tom er med sine 2, 5 meter hvor den er højest den laveste af de tre baner og egner sig til de 3 – 7 årige. Her findes både svæv men også andre sjove udfordringer til dem, der gerne vil have jorden lidt tættere på. Princippet er det samme og alle bruger også her hjelm og seler.

Fly-High svævebanerne er en fysisk aktivitet i trætoppene. Den er unik i Danmark, da ingen andre steder har denne type svævebane park.
Fly High i Ledreborgsslotspark har åbent i weekender, skoleferier og på helligdage. Læs mere på http://q-explore.dk/

Læs mere her

tags: Danmark, euro, jorden, Ford,

Ændring af puljen til familieorienteret alkoholbehandling

Folketinget har i juni vedtaget et beslutningsforslag om behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed. Som følge heraf har regeringen besluttet at søge Finansudvalget om godkendelse til at omdisponere 56 mio. kr. fra puljen til styrkelse af alkoholbehandlingen til delvis finansiering af behandlingsgarantien. Såfremt Finansudvalget godkender beslutningen, afsættes der således 56 mio. kr. i perioden 2014-2016 til at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus på den familieorienterede alkoholbehandling.

Puljens formål og faglige indhold forbliver uændret.

Potentielle ansøgere til puljen vil her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside få besked om puljens endelige størrelse senest den 1. september, hvorved ansøgerne kan få den fornødne tid til at justere ansøgninger, som måtte være under udarbejdelse. Ansøgningsfristen er 19. september 2014.

Den nye tids-og beløbsramme fremgår af det reviderede puljeopslag og ansøgningsskema.


Læs mere her

tags: Folketinget, regeringen, 2016, Sundhedsstyrelsen, regering, 2014,

torsdag den 10. juli 2014

De digitalt indfødte er ikke digitalt dannede

I disse år kaster vi tablets efter vores børn i folkeskolerne i håb om, at det vil kunne ruste dem til en fremtid i tættere samhørighed med teknologierne. Men generationerne, der skulle bestå af de såkaldt "digitalt indfødte", begår sig ikke bedre end generationerne før. Måske snarere tværtimod. Paneldebatten Digital Dannelse sætter torsdag fokus på børns digitale dannelse. Ridehuset, Aarhus. Derfor skal digital dannelse på dagsordenen, mener en gruppe ildsjæle, der består af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i og omkring Aarhus.

I anledning af Internet Week Denmark, der finder sted i Aarhus 28. april til 2. maj, har gruppen skrevet et debatindlæg, der indeholder flere gode vinkler på emnet "Børns digitale dannelse". Blandt de mere end 100 events under Internet Week Denmark er der flere workshops, der netop sætter fokus på børns digitale dannelse.

Det gælder ikke mindst workshoppen og paneldebatten Digital Dannelse (børn og læring), hvor følgende vil deltage i debatten:

Lene Hartvig Danielsen, Chef for Borgerservice, Aarhus Kommune.
Kresten Krab Thorup, CTO Trifork, Junior GOTO
Jan Neiiendam, Projektdirektør, Interactive Denmark
Jeppe Engell, Faglig konsulent, SAMDATAHK
Paneldebatten Digital Dannelse (børn og læring) finder sted torsdag den 1. maj kl. 9-13 i Ridehuset i Aarhus.

Her er en række indgange/vinkler – affødt af gruppens debatindlæg:

GENERATION SWIPE/GENERATION OVERFLADE
Et barn opnår ikke automatisk forståelse af computerteknologiens opbygning, bare fordi han eller hun kan swipe allerede fra 9 måneders alderen, af at spille dansk og matematikspil, eller af at bruge keynote på iPad'en til at holde sine oplæg for klassen med.

Fortsætter vi med at præsentere computerteknologierne for vores børn som en ren overflade, der altid lystrer vores mindste vink, giver vi dem kun urealistiske forventninger til teknologiernes egenskaber, og absolut ingen forståelse for den. Den kommende generation vil uvidende komme til at ligge under for teknologiens begrænsninger i langt højere grad, end den vil være i stand til at kunne mestre den. Hvis vi skal undgå, at den ender som "Generation Swipe", har vi travlt.

COMPUTERKODE – IKKE EN SUPERKRAFT FOR DE SÆRLIGT INDVIEDE
Vi skal stoppe med at behandle computerkode som en form for superkraft, som kun en særlig indviet og nørdet elite kan beherske. Forståelse af de digitale teknologiers grundlæggende sprog, og dermed evnen til at kunne interagere meningsfyldt med dem, er vigtigere end nogensinde; både for de kompetencer, som fremtidens almindelige jobs kræver, men i allerhøjeste grad også for vores samfunds evne til reelt at kunne diskutere, hvilken plads teknologierne skal have i vores liv.

VIGTIGHEDEN AF AT FORSTÅ TEKNOLOGIEN
Vi er nødt til at gøre programmering til et fag i folkeskolen, nøjagtig som man allerede har gjort i flere andre lande.

At kunne læse og skrive grundlæggende computerkode er nemlig ikke nødvendigvis nogen specielt anderledes udfordring end at skulle lære engelsk eller tysk. Kodning er bestemt en sproglig kompetence. Du skal kunne forklare den simpleste form for intelligens i verden, hvad du vil have den til at gøre. Det er også en kreativ og meget skabende øvelse, og endelig er det matematisk, struktureret og logisk. Programmering er faktisk tæt på at være det ultimative tværfaglige fag!

Vi taler altså ikke her om vigtigheden af at bruge IT i folkeskolen til at lære dansk, matematik og fysik med. Men om det væsentlige i at kunne forstå teknologien til at begynde med. Netop fordi tablets er blevet så brugervenlige, som de er, er behovet for at undervise i, hvordan de i virkeligheden fungerer, jo blevet så meget større.

PIGERNE HAR POTENTIALET – VIGTIGT AT FÅ DEM MED
Pigerne har i den grad også potentialet til at kunne skinne igennem. Som det ser ud i dag, er det nærmest kun Minecraftdrengene, der ad den vej bliver eksponeret for koncepter omkring serveropsætning og kode. Men hvis man betragter det som en overvejende humanistisk færdighed at kunne tale med en computer samt have empati og være struktureret nok til at forklare den præcis, hvad den skal gøre, kan man måske se det enorme potentiale, der ligger i, at flere piger kaster sig over at programmere. Faktisk er det et gigantisk problem, at der ikke er flere kvinder i faget helt overordnet set, og det siger nærmest sig selv, at hvis ikke det bliver afmystificeret på et tidligere tidspunkt i pigernes skoleliv, så afskriver de det, og fordommene vil trygt kunne leve videre i deres voksenliv.

PROGRAMMERING PÅ SKOLESKEMAET I ESTLAND OG ENGLAND VISER GODE RESULTATER
I Estland, som er et af Europas fattigste lande, har man valgt at satse på, at de kommende generationer skal kunne konkurrere på lige netop dette område. Men også i England har man taget konsekvenserne fuldt ud og stillet krav til, at alle skolebørn skal introduceres til programmering allerede fra første klassetrin.

Indledende undersøgelser tyder faktisk på, at der kan være adskillige afledte effekter af at undervise folkeskoleelever i programmering. I klasser, hvor eleverne har arbejdet med at lave deres egne små programmer, er der tendenser til, at deres gennemsnitlige præstationer i matematik, fysik og fremmedsprog faktisk stiger. Det vil uden tvivl blive undersøgt meget nærmere i de kommende år, men vi tør godt vove pelsen og påstå, at det hænger sammen med, hvor sjovt det er at programmere!

Børns fantasi er en eminent innovationskraft, og kobler man den med de digitale muligheder, kommer der lynhurtigt ganske fantastiske ting ud af det. Det øger lysten til at lære mere og skærper både deres opfindsomhed og problemløsningskompetencer.

DET UDVIDEDE PC-KØREKORT
Men vi mener, at alle skal kunne forstå at kode, ligesom alle skal have et symaskinekørekort eller kunne basal madlavning og sløjd. Der findes mange velfungerende værktøjer, som gør børn i stand til at lege med kode, og de udvikles sideløbende med de mange pædagogiske overvejelser omkring, hvordan man bedst underviser i det. Det mest kendte er nok programmet Scrath, som udvikles af MIT.

Formålet med programmeringskørekortet er primært at få eleverne til at interessere sig for faget. Vi skal have flere kørt ind på de tekniske uddannelser generelt, og IT-fagene skal afmystificeres på et tidligere tidspunkt. Alle borgere skal have et forhold til computerkode, da det bør være en del af den almene dannelse at kunne forstå det digitale sprog.

Nogle af de events, der handler om børn og digital dannelse på Internet Week Aarhus er:

— How to teach programming to children
— Junior GOTO - Beginner
— The physical book in the virtual world
— Gamification - Gameplay and Learning

Læs mere her

tags: England, Europa, direktør, HK, uddannelse, EM, LO, OL, computer, fremmedsprog, teknologi, kreativ, skolebørn, AMD, folkeskole, uddannelsesinstitution, sprog, innovation, Estland, GTI, værktøj,

onsdag den 9. juli 2014

Nyt produkt minimerer risiko for Borrelia smitte

Et nyt produkt mod flåtbåren smitte kommer på det danske marked på det rette tidspunkt. Grossisten Guntex A/S introducerer nu et nyt produkt der minimerer risikoen for flåtbåren smitte.

Atix Flåtfrysespray er nyt på det danske marked, og rammer nu butikkerne hvor netop flåt sæsonen for alvor starter.

Produktet minimerer risikoen for flåtbåren smitte, ved at man fryser flåten inden den fjernes.

Når flåten stresses aktiveres opkastningsrefleksen, og maveindholdet som kan indeholde forskellige sygdomsfremkaldende bakterier vil blive ført ind i blodbanen på det væsen som flåten har taget ophold på.

Ved at fryse flåten minimeres denne risiko væsentligt, ligesom mundorganet sammentrækkes og risikoen for udslet ligeledes minimeres væsentligt.

Produktet er godkendt i hele EU, og indeholder 60 doser - svarende til mellem 30-50 behandlinger afhængig af flåtens størrelse.

Atix er godkendt til brug på både mennesker og dyr og anbefales af bl.a.:

JAMA - Journal of the American Medical Association - et af verdens mest velrenommerede medicinske tidsskrifter.

Australian Society of Clinical Immunology and Allergy – som generelt giver anbefaling om brug af frysespray for at reducere tægebårne sygdomme i et af verdens mest plagede områder.

Produktet importeres i Danmark af Guntex A/S, og forhandles indtil videre i danske Jagtbutikker.

Den vejl. udsalgspris er kr. 169,00 og nærmeste forhandler anvises ved at skrive til so@guntex.dk



Læs mere her

tags: Danmark, Australian, EU, medicin, stress, bakterie, sygdom,

Politisk aftale sikrer penge til talenterne i dansk idræt

Kulturminister Marianne Jelved har præsenteret en ny politisk aftale om idrættens økonomi. Aftalen sikrer blandt andet en permanent finansiering af Sport Event Denmark, en styrkelse af Anti Doping Danmark, ligesom aftalen betyder, at der prioriteres 7 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 samt 8 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 specifikt til talentudvikling. Den nye aftale gør således den Talentpulje, som Team Danmark har haft ansvaret for i perioden 2009 – 2013, permanent. Og kulturministerens og aftalepartiernes fokus på den langsigtede talentudvikling glæder Team Danmarks formand Frank Jensen:

"Vi skal være i verdensklasse herhjemme, når det drejer sig om at identificere og udvikle talenter i dansk idræt. Det er helt afgørende for en lille nation som Danmark i den hårde internationale konkurrence. Jeg er derfor meget glad for, at kulturministeren og den brede kreds af partier i Folketinget vil målrette ressourcer permanent til at styrke talentudviklingen. Det er det langsigtede arbejde, vi allerede er i gang med sammen med mange af specialforbundene, som skal sikre, at vi har atleter i verdenstoppen mange år fremover," siger Team Danmarks formand Frank Jensen.

Med midlerne fra Talentpuljen indtil 2013 har Team Danmark blandt andet sikret, at foreløbigt 24 specialforbund udvikler aldersrelaterede træningskoncepter, hvor fokus er på forsvarlig og målrettet udvikling af talenterne. Talentpuljen har også styrket forskning og viden om talentudvikling, ligesom Team Danmark har optimeret udviklingsmulighederne for talenterne og talenttrænerne i tæt samspil med specialforbundene.

Frank Jensen er også meget tilfreds med, at den nye aftale sikrer en permanent finansiering af arbejdet med at tiltrække store internationale sportsbegivenheder til Danmark:

"Internationale konkurrencer i Danmark giver vores atleter en unik mulighed for at præstere. Gode rammer, vante omgivelser og hjemmebanefordelen inspirerer ofte atleterne til at performe endnu bedre. VM-medaljer i landevejscykling i København, EM-medaljer i herrehåndbold og et vælde af EM-medaljer i svømning er blot et par eksempler på, hvor konkurrencer på dansk grund kulminerer og går op i en højere enhed. Det er rigtigt godt, at der nu er fundet en permanent finansiering af Sport Event Denmark og det vigtige arbejde med at tiltrække internationale begivenheder, hvor vi også har atleter i verdensklasse," siger Frank Jensen.

Du kan se pressemeddelelsen fra Kulturministeriet om den politiske aftale om idrættens økonomi på www.kum.dk – eller ved at klikke her.

I den internationale forskningsundersøgelse, SPLISS, som udkom med de første resultater for fire uger siden, bliver dansk eliteidræt sammenlignet med 14 andre nationer. Og her er netop talentidentifikation et af de parametre, hvor Danmark ifølge forskerne ikke er på niveau med flere af vores konkurrenter. Derudover viser SPLISS, at det især er i forhold til den samlede finansiering af eliteidrætten, at Danmark taber til konkurrenterne. Undersøgelsen dokumenterer samtidigt, at der er et stykke op til de internationale konkurrenter, når det drejer sig om træningsmulighederne for atleterne, om brugen af forskning og innovation i den daglige træning samt om mulighederne for elitetrænerne.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, Kulturministeriet, København, politi, økonomi, EM, håndbold, 2013, Folketinget, hjemmebanefordel, 2018, 2016, landevej, ISS, pressemeddelelse, konkurrence, innovation, svømning,

tirsdag den 8. juli 2014

Regeringen indgår idrætspolitisk stemmeaftale

Et bredt flertal i folketinget har i dag indgået en aftale om, hvordan støtten til idrætten skal fordeles fremover. Med aftalen styrkes indsatsen mod doping, Team Danmark får mulighed for at fastholde det høje niveau i det danske talentarbejde, Sports Event Danmark gøres permanent og Idrættens Analyseinstitut får en øget bevilling. Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Danskerne dyrker meget idræt og motion, og det gør de i idrætsforeninger og i fx fitness centre og på gader og stræder. Det vil jeg sammen med folketingets partier gerne bakke op om. Derfor har vi lavet en idrætspolitik, som er med til at sætte retningen for dansk idræt. De frivillige lægger et stort arbejde i regi af de store idrætsorganisationer, og derfor sikrer aftalen også, at foreningsidrætten i Danmark står stærkt".

Ordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, siger:
"Socialdemokraterne har kun grund til at være glade for den nye aftale. Aftalen er så politisk bred som mulig, og det sikrer den langsigtethed, som idrætten og organisationerne omkring idrætten fortjener. Organisationerne har utrolig godt greb om, hvad der rører sig idrætsmæssigt overalt i landet - det arbejde ønsker jeg dem fortsat held og lykke med. Samtidig løfter vi de nødvendige områder som analysearbejdet har tydeliggjort, og der bliver politisk mulighed for at støtte nødvendige hastetiltag indenfor idrætten".

Ordfører for Radikale Venstre, Marlene Borst Hansen, siger:
"Jeg er meget glad for aftalen som sikrer, at folkeoplysningen fortsat står stærkt i Danmark. Folkeoplysningen og idrætten er fornemme eksempler på den frivillighed, som blomstrer i Danmark, og som er en af grundstenene i vores demokrati".

Ordfører for Venstre, Anni Matthiesen siger:
"Det har været vigtigt for Venstre at Sport Event Danmark får en permanent finansiering. Sport Event Danmark tiltrækker store sportsbegivenheder til Danmark og giver danskerne store idrætsoplevelser. Samtidig sætter det gang i turismen, hvilket skaber vækst og nye arbejdspladser"

Ordfører for Dansk Folkeparti, Karin Nødgaard, siger:
"Jeg glæder mig over, at bredde- og elitesporten får nogle langsigtede rammer, såvel indholdsmæssigt som økonomisk, at arbejde under. Det er til glæde for idrætsudviklingen i hele Danmark. Endvidere er det positivt at skoleidrætten tilgodeses".

Ordfører for Socialistisk Folkeparti, Anette Vilhelmsen siger:
"Idrætsorganisationerne skaber fællesskab og for SF har det været en prioritet at fastholde organisationernes fokus på breddeidræt. Samtidig har vi sikret Idrættens Analyseinstitut en øget bevilling. Nu ser jeg frem til, at vi skal drøfte sigtelinjerne for idræt".

Ordfører for Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr siger:
"Vi er enige om, at vi skal have flere mennesker til at dyrke idræt. Det handler om at gøre noget for dem, der i dag ikke dyrker idræt, og på den måde kan vi mindske uligheden".

Ordfører for Liberal Alliance, Leif Mikkelsen siger:
"Denne aftale understreger at de væsentlige aktører inden for idræt er de frivillige organisationer. Jeg glæder mig over, at vi har fundet en langsigtet løsning på hestesportens situation".

Ordfører for Konservative, Brian Mikkelsen, siger:
"Der kommer hele tiden nye dopingmetoder og præparater og bagmændene bliver dygtigere. Anti Doping Danmark skal kunne følge med den udvikling og derfor har det været en prioritet for Konservative at styrke både efterforskningen og den præventive indsats mod doping".

Aftalens indhold
Med aftalen forenkles pengestrømmene i dansk idræt, så Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark og Idrættens Analyseinstitut får deres bevillinger direkte fra Kulturministeriet og ikke via idrætsorganisationerne. Hestesporten beskæres med 15 millioner stigende til 30 millioner over de næste fire år mens Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidræt og andre organisationer, der modtager udlodningsmidler, årligt tilsammen skal aflevere 12 mio. kr. af deres støttemidler til statslige idrætsprioriteringer. De frigivne midler går tilbage til idrætten og bruges blandt andet på:

Styrket indsats mod doping
Der er behov for at en styrket indsats rettet mod doping blandt motionister. Samtidig har Anti Doping Danmark fået flere opgaver i forbindelse med blandt andet undersøgelses- og opklaringsarbejde. Anti Doping Danmark får øget sin bevilling med 4 mio. kr. 2015, 6 mio. kr. i 2016, 9 mio. kr. i 2017 og 12 mio. kr. i 2018

Fokus på talentudvikling
Team Danmark får fornyet sin pulje til talentudvikling. Team Danmark får 7 millioner om året i 2015 og 2016 og 8 millioner årligt i 2017 og 2018.

Idrætsbegivenheder til Danmark
Sport Event Danmark gøres permanet og får i alt 24 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 25 mio. kr. årligt i 2017 og 2018.

Styrket analyse
Idrættens Analyseinstitut tilføres 2 mio. kr. i 2015, 3 mio.kr. i 2016 og 4 mio. kr. årligt i 2017 og 2018.

Ordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, tlf. 33374013
Ordfører for Radikale Venstre, Marlene Borst Hansen, tlf. 33374709
Ordfører for Venstre, Anni Matthiesen, tlf. 3337 5125
Ordfører for Dansk Folkeparti, Karin Nødgaard, tlf. 33375125
Ordfører for Socialistisk Folkeparti, Anette Vilhelmsen, tlf. 33374429
Ordfører for Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr, tlf. 33375003
Ordfører for Liberal Alliance, Leif Mikkelsen, tlf. 33374910
Ordfører for Konservative, Brian Mikkelsen, tlf. 33375225

Læs mere her

tags: Danmark, Kulturministeriet, Venstre, Enhedslisten, Socialdemokrater, politi, Brian Mikkelsen, Dansk Folkeparti, økonomi, doping, Liberal Alliance, SF, 2018, 2016, penge, organisation, Radikale Venstre, Konservativ, fitness, Firmaidræt,

mandag den 7. juli 2014

Unge får hele Danmark i 3D

Skoleelever kan fremover gå på opdagelse i den danske natur fra computeren. Miljøministeriet har lagt hele Danmark ind i det populære computerspil Minecraft. Hele Danmark bliver nu tilgængeligt i 3D i det populære computerspil Minecraft. Dermed bliver Danmark det første land i verden, der lægger hele landet ud på nettet i 1:1.

Fremover kan skoleelever og andre unge bl.a. registrere planter og dyr i spillet, som de har set eller fundet i naturen. De kan også gå på opdagelse i naturen, som den ser ud i virkeligheden. Bogstaveligt talt kan man i løsningen 'Danmarks frie geodata i en Minecraftverden' gå en tur i naturen fra Gedser til Skagen og besøge hver en plet i hele kongeriget lidt som i Google Street View.

- Vi har valgt at lægge hele Danmark ud på nettet i computerspillet Minecraft, så unge fx kan plante deres egen skov, anlægge en sø, bygge en rideskole, et biogasanlæg eller en vindmølle. Kun fantasien sætter grænsen. Vi bygger på den måde bro mellem den digitale verden og naturen, siger miljøminister Kirsten Brosbøl

Kan bruges i undervisningen
Det er Geodatastyrelsen, der stiller de såkaldte frie geodata til rådighed i det populære computerspil Minecraft, og 3D-verdenen kan også bruges i folkeskolen.

Skoleelever kan bl.a. træne rumlig forståelse i matematik og opføre kunstværker, bygninger mv. i billedkunst. Og de kan gøre det ud fra virkeligheden og ikke – som ellers – ud fra en fiktiv verden.

På Ørestad Skole har de med stor succes haft en testversion stillet til rådighed i en periode.

- I gamle dage rullede læreren et Danmarkskort ned i klasselokalet og eleverne terpede landsdele. Med Danmarks frie geodata i en Minecraftverden er landet nu ude på børnenes pc eller tablet, og det understøtter digitaliseringen i folkeskolen, siger folkeskolelærer Katrin Kristensen fra Ørestad Skole

Danmarks frie geodata i en Minecraftverden kan også bruges til at motivere eleverne til at gå på opdagelse i naturen eller i byen og bringe informationerne med hjem og bygge det i en Minecraftverden. Mulighederne kan også bruges i den tværfaglige undervisning.

- Vi har vi forvejen gode erfaringer med brug af Minecraft i undervisningen i fx matematik. Men med virkelighedens Danmark lagt ind i en Minecraftverden får vi endnu flere muligheder for at skabe læring. Og eleverne synes også, det er sjovere, når det er deres eget hus, gade osv. de arbejder
ud fra, siger Katrin Kristensen.

Danmarks frie geodata i en Minecraftverden er et demonstrationsprojekt, der løber frem til 23.
oktober 2014. Det vil dog fortsat være muligt at downloade alle filerne til sin egen server.

Læs mere her

tags: Danmark, computerspil, downloade, kunst, Google, computer, biogasanlæg, folkeskole, undervisning, miljø, skolelære, 2014, Miljøminister,

søndag den 6. juli 2014

Sport og sommer for hele familien i Danmark

Vil du give din familie en oplevelse for livet Så er FamilieCamp i Sorø i uge 30 et godt bud! Mountainbike, yoga, springgymnastik, parkour, fodbold, løbetræning - you name it! På FamilieCamp kan du prøve kræfter med lidt af hvert. Programmet løber fra søndag d. 20. juli til fredag formiddag d. 25. juli 2014 og byder sport, alsidighed, oplevelser og fællesskab.

Campen afholdes i de natursmukke omgivelser omkring Sorø Gymnastikefterskole. Selve campen foregår på efterskolen, som kan bryste sig af et spritnyt springcenter, boldbaner, dansehal, sportshal, styrkecenter og meget mere. Alle familier indlogeres selvfølgelig på egne værelser på skolen.

Programmet på campen er bygget op således, at noget af træningen er fælles for børn, unge og voksne, mens andet er opdelt i aldersgrupper. Hver dag er der mulighed for at prøve nye aktiviteter, blive inspireret på workshops eller slappe af i loungen.

Se programmet, læs mere og tilmeld jer på: www.familiecamp.dk eller ring til SportsCamp på 5620 4000.


Læs mere her

tags: fodbold, Mou, 2014, efterskole, gymnastik, løbetræning,

Fest for skolepatruljer

Over 5800 børn fra landets skolepatruljer får en festlig dag i LEGOLAND og Tivoli som tak for deres indsats med at gøre skolevejene mere sikre. Året rundt står tusindvis af børn tidligere op end alle deres skolekammerater. De trodser regn, sne, kulde og morgentræthed for at hjælpe skolernes mindste elever sikkert over skolevejen.

Den indsats skal skolepatruljerne nu belønnes for. Den 28. april vil 2500 børn fra jyske og fynske skoler møde op til en gratis festdag i LEGOLAND. Dagens efter vil 3300 andre elever fra Sjælland og Fyn møde op i Tivoli i København, hvor de kan se frem til en festlig dag.

- Hver dag hjælper skolepatruljerne de mindste børn sikkert over skolevejen. De gør et vigtigt arbejde, da trafikken omkring mange skoler kan være meget kaotisk og svær at overskue for små børn. Derfor skal de belønnes for deres indsats med de her festdage, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Skolepatruljer er populære
Omkring halvdelen af landets skoler har en skolepatrulje. Det er frivilligt, om eleverne vil være med og arbejdet er ulønnet.

Når der er en skolepatrulje ved en skole, så er det mere betryggende for forældrene at sende børnene alene i skole. Forældrene ved, at børnene bliver hjulpet over de ofte stærkt trafikerede skoleveje.

På den måde får de mindste børn på en sikker måde træning i at færdes i trafikken. En træning som er vigtig, så de en dag kan klare sig på egen hånd på vejene.

Desuden smitter det af på bilisterne, når de ser en skolepatrulje. Tidligere undersøgelser har vist, at når der står en skolepatrulje på en vej, så kører bilisterne generelt med en lavere hastighed.

Her kan du se programmet for festdagene i LEGOLAND og Tivoli.

Fakta om skolepatruljerne
- Skolepatruljeordningen blev første gang indført i 1949 på Sundpark Skole på Amager.
- En skolepatrulje arbejder hver morgen og eleverne møder tidligere end alle de andre elever.
- I Danmark er der knap 20.000 skolepatruljeelever på omkring halvdelen af landets skoler.
- En skolepatrulje oprettes i et samarbejde mellem skolen og politiet. En lærer på skolen fungerer som instruktør.

Kontakt:
Rosa Nissen, projektleder, Rådet for Sikker Trafik: 61 65 04 43.
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: 22 32 70 09.
Torben Plank, pressechef, Tivoli: 22 23 74 40.
Malene Østerby, PR- og pressekoordinator, LEGOLAND: 79 50 18 19.

Læs mere her

tags: Danmark, København, politi, Tivoli, Sjælland, Amager, OL, trafikken, projektleder, Fakta,

lørdag den 5. juli 2014

Uddannelsesmødet 2014 - Startskud til forandring

Hvordan bliver danske videregående uddannelser blandt de bedste i verden Det skal 130 repræsentanter fra det danske uddannelsesmiljø diskutere og finde bud på, når de samles i et døgn den 28.-29. april. Kloge og iderige hoveder er et af Danmarks allerstørste aktiver. Men mange lande i hele verden opruster på uddannelsesområdet, og konkurrencen om at skabe den dygtigste og bedst uddannede befolkning er benhård. Vi skal stramme os an, hvis vi vil sørge for, at uddannelserne giver de studerende gode muligheder i livet. Og hvis vi vil sikre, at vi som samfund ikke skal gå glip af velstand, investeringer og arbejdspladser.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen samler den 28.-29. april repræsentanter fra landets videregående uddannelser til Uddannelsesmødet 2014 i Kolding for netop at diskutere, hvordan vi øger kvaliteten i uddannelserne.

- Vi bliver nødt til at forandre og udvikle vores uddannelser. Stilstand er ikke en mulighed. Vi skylder de unge at gøre deres uddannelser så gode, at deres viden giver muligheder og job, siger Sofie Carsten Nielsen.
Overskriften på mødet er "Kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser".

Sofie Carsten Nielsen har både inviteret studerende, rektorer, samarbejdspartnere og repræsentanter for offentlige og private arbejdspladser, der er de studerendes fremtidige arbejdsgivere.

- Det er vigtigt at forbedre vores videregående uddannelser. Uddannelse er vores samfunds hovedpulsåre, og uden gode uddannelser kan vi ikke skabe det samfund, vi gerne vil have. Vores virksomheder har brug for kloge hoveder for at kunne konkurrere og skabe de arbejdspladser, der betaler for vores børns pasning, for skoler, sygehuse og ældrepleje. Og vores velfærd fungerer kun godt nok, hvis den offentlige sektor kan ansætte dygtige, veluddannede folk, siger ministeren.
Ministeren lægger ikke skjul på, at der er behov for forandringer.

- Det seneste årti har vi politikere været optaget af spørgsmålet, om vi uddanner mange nok. Det er ikke en stor udfordring længere. Det er tid til at skifte fokus. Nu er det vigtigste spørgsmål, om vi uddanner godt nok. Vores samfund og vores arbejdsmarked gennemgår meget store forandringer, men uddannelsessystemet er ikke fulgt med. Vi bliver nødt til at sørge for, at uddannelserne passer til de behov, der er for viden på arbejdspladserne. For vi kan simpelthen ikke være bekendt at uddanne de unge på en måde, der ikke fører til relevante job. Det bliver et af hovedtemaerne på Uddannelsesmødet 2014, siger Sofie Carsten Nielsen.
De 130 deltagere debatterer under tre overskrifter:

Hvordan kan vi styrke kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser
Hvordan kan vi styrke undervisningskvaliteten
Hvordan kan vi bruge det digitale studierum til at styrke kvaliteten af uddannelserne
Det er tredje gang, sektoren inviteres til Uddannelsesmødet. Første gang var i 2012.

Følg Uddannelsesmødet 2014 på Twitter via #uddmøde14



tags: Danmark, politi, uddannelse, Kolding, sygehus, 2012, virksomhed, undervisning, arbejdsgiver, arbejdsmarked, studerende, videregående uddannelse, rektor, offentlige sektor, konkurrence, miljø, 2014,

fredag den 4. juli 2014

Udsatte børn skal hjælpes, før problemerne vokser sig større

KL hilser Socialministeriets nye forebyggelsespakke 'Tidlig indsats – Livslang effekt' velkomment. Pakken skal styrke kommunerens forebyggende arbejde og sætte fokus på udsatte børns trivsel, udvikling og læring. "Alle børn har ret til et godt liv med trivsel, læring og udvikling. Derfor er det vigtigt, at børn og unge hjælpes hurtigt og tidligt, så problemerne ikke vokser sig større. Det er en væsentligt opgave for os i kommunerne, og jeg er derfor meget glad for Socialministeriets nye forebyggelsespakke, som er til at få det fokusskifte i socialpolitikken, som KL længe har peget på, at der er behov for."

Sådan lyder kommentaren fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, til Socialministeriets initiativ 'Tidlig Indsats – Livslang Effekt', som gennem et bredt udbud af indsatser, skal understøtte den tidlige og målrettede forebyggende indsats i kommunerne over for børn og unge.

"Det er vigtigt, at vi i kommunerne arbejder målrettet på, at børnene og de unge får de samme muligheder for et godt liv som andre børn. Skal det lykkes, kræver det, at vi har fokus på tidligere indsatser og forebyggelse. At investere, før det sker, giver nemlig god livskvalitet og er også samfundsøkonomisk fornuftigt," fortsætter Thomas Kastrup-Larsen.

Ministeriets initiativ lægger sig i fin forlængelse af KL's socialudspil fra 2013 "Investér før det sker", som netop fokuserede på både tidligere indsatser og forebyggelse. Samtidig lagde KL op til, at der i højere grad skal arbejdes med metoder, man ved virker. Netop det fokus har det nye initiativ også.

"Vi har anbefalet, at kommunerne skal arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder med det mål, at så mange børn og unge som muligt kan blive i deres familie og nærmiljø. Det er dog klart, at brug af metoder ikke må være svaret på alt. Det er vigtigt, at metoder anvendes som et supplement til hele den indsatsvifte, som kommunerne allerede har gode erfaringer med," siger Thomas Kastrup Larsen.

Debatten på børneområdet handler ofte om rammer, strukturer og processer - fx antallet af anbragte børn, dårlig sagsbehandling og mangel på ressourcer. KL mener derfor, at der er brug for at nytænke og handle fælles på tværs af børneområdet.

"Derfor er det godt at se, at ministeriet lægger op til at udvikle og skabe bedre sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet. Det kan fx være nye måder at samarbejde på, så flere udsatte børn og unge kan rummes i de almene tilbud, fx dagtilbud, skoler og fritidsaktiviteter," siger Thomas Kastrup-Larsen og fortsætter:

"KL er meget optaget af, at børnene bliver fastholdt og understøttet i deres nærmiljø. Særligt fordi vi ved, at venskaber med jævnaldrende har en positiv sammenhæng med børns trivsel og udvikling. Forskningen peger på, at når barnet indgår i fællesskaber, oplever han eller hun at være en del af en gruppe og samtidig blive anerkendt for at være sig selv og for at bidrage med noget i gruppen. Et stærkt socialt netværk er derfor en vigtig ressource for børns identitetsdannelse og trivsel."

Læs mere her

tags: Kastrup, politi, økonomi, 2013, livskvalitet, samfundsøkonomi, miljø, Forskning,

Her er barselsgavens nye dille - er du med på bølgen

Diaper Cakes er et hit fra USA – den perfekte gave til barnedåb, babyshower eller som barselgave. Giv en Diaper Cake, som ikke kun er en gave – men en mindeværdig og nyttig lykønskning på den store dag. Den nyåbnede webshop 'Purple & Pink' bringer Diaper Cakes til Danmark. Diaper Cakes – mere end bare bléer

Diaper Cakes er en modern version af fødselpakker, eller moseskurve som de også kaldes. Nyttige ting til den lille nye baby er pakket i form af større eller mindre lagkager – lavet af bléer. Undtagen de uomgænglige bléer indeholder en Diaper Cake f.eks. trøstende sutter, nyttige sutteflasker, hjælpsom bidering, bløde nusseklud, søde plysdyr, vigtige stofble og det første stykke yndlingslegetøj. Alt i alt er alle ingredienser af en Diaper Cake bestemt til brug for den lille nye baby.

Festlig, flot og nyttig barselsgave!

"Alle øjne fulgte den store farverige gave, Alexandra gav mig ved mit babyshower, da jeg var gravid med min anden datter Anna. Gaven var pakket festlig ind i cellofan med kærlige sløjfer og, jeg kunne næsten ikke se Alexandra, da hun stod i døren med den – så stor var den!" fortæller webshopejer Christina Ader Brinch-Møller.

Forsigtigt stillede hun gaven på gavebordet, hvor alle hendes veninder samlede sig om den, og beundrede den flotte store gave. Stolt smilede Alexandra – for hendes gave, denne vidunderlige Diaper Cake - var blevet stjernen ved Christina's babyshower denne aften. "Jeg elsker alle mine veninder, men jeg må indrømme at, ved siden af denne gave så ser gavekort til babytøj og plysbamse nr. 117 rimelig blege ud – de er næsten usynlige. Og det bedste ved denne gave var, det jeg allermest havde brug for: bléerne!" fortsætter Christina grinende.

Christina erindrer at hun denne aften tænkte, "…sådan en gave giver jeg også ved det næste babyshower eller som barselsgave…".

Purple & Pink - ny webshop efter amerikansk forbillede

Idéen med Diaper Cakes kommer fra USA. Her har man brugt fænomenet i mange år ved f.eks. baby showers, som er med til at forsøde ventertiden til den lille ny baby kommer til verden. Gaven er blandt andet blevet brugt i en episode i den berømte serie "Sex and the City", hvor den vækker stor opmærksomhed. Dette har været med til at skabe en mindre hype i USA. Siden da er Diaper Cakes også blevet et stort hit hos super stjerner som Jessica Alba og Gwen Stefani.

Christinas egen Diaper Cake fra Alexandra, og de flere hundrede modeller hun har set de sidste 4 år, har givet hende idéen med åbningen af egen webshop, hvor hun sælger Diaper Cakes. Denne webshop så dagens lys d. 16. juni 2014. I webshoppen Purple & Pink tilbyder hun et stort udvalg af søde og samtidig nyttige Diaper Cakes.

Ingredienserne i Diaper Cakes hos Purple & Pink varierer ligesom designs gør det. Fra den klassiske lagkage til et løbehjul og piratskib – der findes et hav af forskellige designs. Hver Diaper Cake er unik, håndlavet og flot pakket ind.

Webshoppen findes på her: www.purpleandpink.dk
På www.diapercakes.dk kan man se lidt om hvad en Diaper Cake består af, og hvordan den er lavet.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, 2014,

torsdag den 3. juli 2014

Fårup Sommerland med helt i toppen på Trip Advisor

Gæsternes top-anmeldelser på den internationale rejsehjemmeside har nu indbragt forlystelsesparken en "Excellence Award". Den anerkendte amerikanske rejsehjemmeside, Trip Advisor, der indsamler og bringer brugernes anmelder af bl.a. hoteller, forlystelsesparker og restauranter over hele kloden har sendt en rigtig god nyhed til Fårup Sommerland.

- Vi har modtaget en såkaldt "Excellence Award", fordi vi har så mange positive anmeldelser på Trip Award, at vi faktiske ligger blandt de bedste 10 % af alle de hoteller, turistattraktioner og oplevelser, der bliver anmeldt på sitet. Vi er super stolte over det. Ikke mindst fordi det jo er gæster, der helt uopfordret logger ind på sitet og skriver anmeldelserne. Det vil sige, at det er vores gæster i Fårup, der har sikret os den fine placering og prisen, siger Fårup Sommerlands Parkchef, Niels Jørgen Jensen.

Går man ind på Tripadvisor.com kan man finde den meget lange række af anmeldelser, der har bragt Fårup i førertrøjen. "Andet besøg – det er bare så fantastisk", "fantastisk sjov for alle aldre", "fremragende forlystelsespark", "det bedste nogensinde", "elsker dette sted"… Sådan lyder nogle af de seneste indlæg fra gæsterne.

- Vi nærlæser selvfølgelig alt, hvad vores gæster skriver på Trip Advisor, og det er tydeligt for os, at vores prioriteringer omkring højt serviceniveau og oplevelser samt hygge for hele familien rammer spot on. Vi håber, at mange flere af vores gæster vil anmelde Fårup på Trip Advisor, så vi kan beholde den fine placering – eller rykke endnu længere op af listen, slutter Niels Jørgen Jensen.

Læs mere her

tags: restaurant,

onsdag den 2. juli 2014

Ny børnebog om angst

Ny børnebog af Mats Jonsson fortæller en sød historie og beskriver samtidig angst på en letforståelig måde. Monstret i skoven

Jeg hedder Mats og bor i en lille landsby sammen med min mor og far og min bedste ven Rosa Jensen. Her er både skov og marker. Vores hus ligger i skovbrynet.

Min mor og far vil ikke have, at jeg sidder indenfor hele dagen, så hver weekend skal vi ud og stå på ski. "Jeg vil ikke!" siger jeg. Men det nytter ikke noget. De er altid 2. Jeg er kun 1.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg absolut skal stå på ski hele tiden. Men det er ikke fordi, jeg er doven. Jeg er bange. Der er nemlig noget inde i skoven. Et skrækkeligt monster med lange slangearme, der rækker ud efter mig. Det er bare kun mig, som er bange for det.

Drengen Mats har en fobi for væltede træer, som efterhånden fylder alt for meget i hans liv. Hans forældre er bekymrede, så de tager ham med til psykolog. Men selvom Mats synes, hun er sød, så tror han ikke, hun kan hjælpe ham. En sød og vigtig fortælling om, hvordan det er, når man er så bange for noget, at man måske kan dø af det.

Den norske forfatter og illustrator Mats Jonsson fortæller indlevende om angsten, hvordan det føles i maven og hvordan man kommer igennem det. Bogen er illustreret med stemningsfulde, tegneserielignende billeder, der er karakteristiske for Mats Jonsson.


Monstret i skoven udkommer den 27. juni 2014 på TURBINE forlaget


Monstret i skoven
Mats Jonsson
På dansk ved Sara Ejersbo Frederiksen
TURBINE. Aarhus 2014
66 sider illustreret
ISBN: 9788771415957
Vejledende pris: 249,- kr.


Læs mere her

tags: Vejle, tegneserie, forfatter, 2014,

tirsdag den 1. juli 2014

Bedre beskyttelse af børn og unge i markedsføringen

Forbrugerombudsmanden offentliggør i dag sin nye vejledning om børn, unge og markedsføring. Vejledningen er ajourført med de nyeste trends og medier. Det styrker beskyttelsen af børn og unge. Alkohol, rusmidler, sundhed, skjult reklame og brug af børn og unge som reklamekanaler på eksempelvis blogs. Det er blot nogle af de forhold, som Forbrugerombudsmanden tager højde for i sin nye og reviderede udgave af vejledningen om børn, unge og markedsføring.

Der opstår løbende nye former for markedsføring. Det gælder især på nettet, hvor kommercielle budskaber i dag bliver spredt via blogs og sociale medier.

Forbrugerombudsmanden har opdateret sin vejledning om børn, unge og markedsføring, så den omfatter de nye trends og medier. Det styrker beskyttelsen af børn og unge.

I 2013 trådte der nye bestemmelser i kraft i markedsføringsloven, der forbyder enhver form for omtale af rusmidler i reklamer rettet mod børn og unge.

Markedsføringsloven er teknologineutral. Vejledningen er derfor relevant for al markedsføring rettet mod børn og unge, uanset hvilket medium markedsføringen optræder i.

Vejledningen er ikke udtømmende, og det vil bero på en konkret vurde-ring, om en reklame bevæger sig inden for grænserne af det lovlige.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger:

"Børn og unge er en sårbar gruppe, fordi de er lette at påvirke. Jeg har ajourført min vejledning, så den er mere omfattende end tidligere. Det styrker beskyttelsen af børn og unge."

"Der opstår hele tiden nye trends og medier. Vejledningen tager særligt højde for de nye markedsføringsformer, så virksomhederne er helt opdaterede på, hvad der gælder for markedsføring rettet mod børn og unge."

Fakta om vejledningen
Den nye vejledning om børn, unge og markedsføring træder i kraft den 1. juli 2014.

Vejledningen skal ses som et udtryk for Forbrugerombudsmandens fortolkning af reglerne på området.

Vejledningen behandler blandt andet følgende emner:

- Særlige markedsføringsformer, fx forbuddet mod brug af alkohol og rusmidler i reklamer rettet mod børn og unge
- Sundhed og sikkerhed
- Skjult reklame – brug af børn og unge i markedsføringen
- Brug af børn og unge som markedsføringskanal på blogs og andre sociale medier
- Skjult reklame i spil på internettet
- Klubmedlemskaber og løbende abonnementsaftaler
- Uanmodede henvendelser
- Indhentelse af oplysninger fra børn og unge om andre børn og unge til kommercielle formål Erhvervsdrivendes brug af børn og unge i markedsførings- og salgsarbejde
- Vennehvervning
-Sponsorering og anden markedsføring på skoler og i daginstitutioner

Den første vejledning om børn, unge og markedsføring blev udstedt i 1998.

Læs mere her

tags: markedsføring, internet, Vejle, 2013, virksomhed, 1998, ombudsmand, teknologi, 2014, Fakta,

Ny prissammenligningsside til børnefamilierne

Det kan være en dyr fornøjelse af være børnefamilie. Én måde man kan gøre det billige for sig selv, er ved at købe legetøj, det sted hvor det er billigst. Der findes allerede en række prissammenligningssider på nettet, men det er først nu, at der er kommet en side, der er dedikeret til prissammenligning af dukker og dukketilbehør! Dukkepriser.dk slår nu dørene op for Danmarks største prissammenligningsside 100% fokuseret på prissammenligninger på dukke og tilbehør til dukker! Siden lister i øjeblikket prisen på over 1.000 produkter fra 9 forskellige forhandlere og der kommer hele tiden nye produkter og forhandlere til.

Har du en pige, eller måske bare en niece eller vens datter, som du skal købe noget legetøj til Så har du sikkert lagt mærke til hvor dyrt dukker og tilbehør til dukker kan være. Men der er faktisk store prisforskelle som man som forbruger bør benytte dig af. Tager man fx et Barbie Malibu Dream House, så er der lige nu en prisforskel fra dyreste til billigste forhandler på 351 kr. eller hvad der svarer til 22%. På en Baby Born Lys Interaktiv Pige, er prisforskellen på 184,75 kr. - hvilket svarer til hele 37%.

Ligesom med alt muligt andet, bør man derfor være opmærksom på prisen når man købe dukker, fordi ofte er der et billigere sted at købe nøjagtig den samme dukke. Endvidere, så kører de forskellige forhandlere også jævnligt udsalg eller tilbud på forskellige varer, så én uge kan det billigste sted være hos forhandler A, mens det næste uge er hos forhandler B.

Derfor er der også brug for en side som dukkepriser.dk, fordi vi opdaterer nemlig alle forhandlernes priser én gang i døgnet, så det altid er den nyeste og mest korrekte pris, der bliver vist på et givent produkt.

Dermed slipper forbrugerne for selv at skulle lave et omfattende pristjek hver gang, men kan bare gå ind på dukkepriser.dk, finde den pågældende dukke eller tilbehør og derefter ser hvilke forhandlere, som sælger den og hvor det er billigst at købe den. Nemt og enkelt.

Læs mere her

tags: Danmark, pristjek, Barbie,