søndag den 31. maj 2015

Fantasy: Ondskabens nøgle


Anne Meinert er klar med andet bind i serien: Fortællinger fra IldúriaTomme blikke, savlende munde og udstrakte hænder nærmede sig fra alle sider. Så tog de fat i ham med deres beskidte hænder, nogle blodige. Han vred sig, men kunne ikke undvige dem. Han skreg ved deres berøring og prøvede at vende ansigtet bort fra deres stinkende ånde.
"Dig," lød det igen fra Arcon. "Jonas fra Den Anden Verden. Den store helt ..."

Sammen med sin nye veninde Ananbel bliver Jonas igen kaldt til den mystiske verden Ildúria. Ondskaben er blevet sluppet fri, og én efter én bliver indbyggerne til tomme og viljeløse væsner. Jonas og Annabel drager ud for at redde deres venner sammen med de få, der endnu ikke er bukket under for ondskaben.

Ondskabens nøgle er andet bind i fantasy-serien "Fortællinger fra Ildúria." Første bind hedder "Dinas forbandelse" og er udgivet på Turbine. Bøgerne henvender sig til teenagere og andre med hang til god fantasy.

Bogen er skrevet af Anne Meinert. Hun debuterede med "Dinas forbandelse" og nu er hun klar med efterfølgeren.

Bogen udkommer d. 26. maj 2015



Læs mere her

lørdag den 30. maj 2015

Børn med en kronisk sygdom viser racerbilerne frem


De traditionelle, kønne piger er skiftet ud med børn med en kronisk sygdom, når DTC-kørerne og deres biler fremover præsenteres for publikum.Skiltet bliver måske ikke holdt lige så højt som normalt, men til gengæld lyser øjnene af stolthed og glæde. For når landets bedste racerkørere stiller til start, og når publikum får lov til at hilse på kørerne i forbindelse med det såkaldte gridshow, vil den traditionelle 'gridgirl' være udskiftet med 'grid kids'.

"Vi har en ambition om at give alle børn uanset diagnose, en oplevelse for livet. Så da der kom opbakning fra kørerne besluttede vi sammen med FDM DTC at lade børn med en kronisk sygdom få lov til at vise bilerne frem til gridshowet i den her DTC-sæson. Børnene synes, at det er en kæmpe oplevelse at mærke det hele fra inderkredsen. Det betyder rigtig meget for dem", siger Dan Crohn, Motorsport for Life. Han er én af de frivillige, der arbejder med at skabe unikke motorsportsoplevelser for børn med en kronisk sygdom.

Det startede egentlig med, at DTC-køreren Molly Pettit ønskede at give nogle kronisk syge børn en særlig oplevelse. Derfor skiftede hun de klassiske grid piger ud med børn fra Motorsport for Life. Og det rygtes hurtigt blandt kørerne, som én efter én også begyndte at efterspørge muligheden.

"Vi synes, at det er fantastisk, at vi kan være med til at give nogle skønne børn en særlig oplevelse. Især Grid Showet er meget populært, fordi publikum får mulighed for at hilse på deres favoritkører og se racerbilerne på tæt hold. Det er det, der gør dansk motorsport til noget særligt og meget folkeligt, fordi kørerne har overskud til at hilse på deres fans", siger direktør i FDM DTC Jesper Carlsen.

Læs mere her

tags: direktør, FDM, motorsport, Motor, sygdom,

37 bands rockede Askov Festival 2015


Der var bestilt godt vejr da over 1000 unge mennesker indtog Askov Efterskoles plæne for at deltage i årets store musikfestival og der blev da også hurtigt etableret en god stemning blandt de mange fremmødte, som snakkede og hyggede sig overalt i græsset mellem Askov Festivals to store scener. På scenerne spillede bands fra de 12 deltagende efterskoler koncert fra klokken 12 til 19 og herefter gik årets hovednavn The White Dominos på scenen og trykkede den af med god gedigen rockmusik.

I alt 37 bands havde meldt deres ankomst, og alle var tændte på at give publikum en god oplevelse. Derfor var der også stort engagement og høj intensitet på scenerne, ligesom der blev danset, klappet og sunget med blandt publikum.

Mens festivalens besøgende nød musikken kunne de bl.a. prøve kræfter med den 8 meter høje klatrevæg, dyste mod hinanden i forskellige discipliner, gå på speed-dating eller forsyne sig i en af festivalens mange boder. De kunne også trække indenfor til teaterscenen hvor teaterelever fra de gæstende efterskoler optrådte for hinanden i løbet af dagen.

De deltagende efterskoler kom fra hele landet og talte udover Askov Efterskole; Hoptrup, Gram, Glamsbjerg, Skanderup, Lunderskov, Skibelund, Grønsund, Rinkenæs, Ladelund, True North og Kongeådalens Efterskole. Derudover mødte både tidligere og kommende Askov-elever talstærkt op, ligesom mange, både børn og voksne, fra lokalområdet kiggede forbi.

Alle bidrog til at det blev en rigtig festlig dag i musikkens tegn.


Læs mere her

tags: Glamsbjerg, koncert, rock, efterskole,

fredag den 29. maj 2015

Tag med på et sjældent kig ind i danske plejefamiliers hverdag


Ny bog: Et stort hjerte er ikke nok - om plejefamiliers arbejde. Udkommer 4. Juni 2015 på Forlaget Ravensource.Tag med på et sjældent kig ind i danske plejefamiliers hverdag. Bogen "Et stort hjerte er ikke nok" fortæller, at arbejdet som plejefamilie godt nok kræver masser af hjerteblod, det er bare ikke nok. Der kræves også stor faglighed, hvis de børn der i dag anbringes i familiepleje, skal hjælpes godt videre med deres liv.

Kommende plejefamilier kan her læse, hvad de skal forberede sig på. Nuværende plejefamilier kan blive bekræftet i det arbejde de gør - eller måske blive inspireret til nye handlemønstre.

Bogen er også til socialrådgivere, sagsbehandlere og kommunale politikere der tror, at alle velfungerende familier kan blive gode plejefamilier - det kan de ikke!

Bestil et anmeldereksemplar
info@ravensource.dk


Indhold
Det er et arbejde at være plejefamilie. Det kræver professionelle voksne, at hjælpe plejebørn til at bryde den sociale arv. Det at man er en ressourcefamilie med velfungerende egne børn, er ikke kvalifikation nok til at hjælpe de ofte meget skadede børn, der anbringes i plejefamilier.

Baseret på interview med mange forskellige plejefamilier viser bogen, hvordan plejefamilier helt konkret arbejder. Hvilke børn det er, der sendes i plejefamilier og hvad de kræver, hvorfor de fleste plejebørn har brug for en professionel familie for at blive mønsterbrydere.

Gennem konkrete autentiske cases vises, hvordan hverdagssituationer i plejefamilier kræver en særdeles bevidst håndtering. Hvert kapitel belyser et emne via en eller flere konkrete cases. De forskellige cases kommenteres af en af bogens eksperter: Psykolog Lars Landberg, supervisor Runa Semou, socialrådgiver Pia Valbjørn og kostkonsulent Birgitte Flensholt.

Citater fra bogen
"Vi fik Emilie, da hun var halvandet år. Mange af vore bekendte mente dengang, at det var tidligt, de var ikke klar over, hvor meget man kan nå at skade et barn på halvandet år. Det ved vi alle noget om nu."

Vi lukkede hjemmet ned i syv måneder. Vi tog ingen steder, det var kun meget få mennesker, der kom her i den tid."

"Vi har måttet bære Johannes ud af en forretning, mens han skreg: Du slår mig ihjel, du slår mig ihjel. Vi var nødt til det, ellers havde han splittet hele butikken ad."

"Vi sagde ja til opgaven, fordi vi ville den med hjertet. Hvis det en dag ender med, at de ikke skal være her mere, så må vi gennemleve den sorg og det tab, det vil være."

Hvorfor denne bog
Når medierne bringer noget om plejefamilieområdet, er det ofte ikke for det gode. De velfungerende plejefamilier kommer tit ikke til orde i den offentlige debat, da de naturligt nok er underlagt total tavshedspligt. Denne bog giver stemme til de plejefamilier, der tager plejebørnene til sig og arbejder på at hjælpe de anbragte børn med deres problematikker, så de får en chance for at blive helt almindelige samfundsborgere.

Forfatteren
Lise Ravnkilde er uddannet medieøkonom og har i mange år arbejdet som journalist, blandt andet på Lolland-Falsters Folketidende. De sidste tre år har hun arbejdet som selvstændig freelancer.

Lise Ravnkildes egen familie har været plejefamilie i 18 år, i den tid har hun deltaget i utallige kurser og netværksmøder med andre plejefamilier, herigennem har hun fået kontakt til plejefamilier rundt om i hele Danmark. Hun tog rundt i landet og lavede mange og lange interview med forskellige plejefamilier. Interview hvor plejefamilierne fortalte detaljeret om deres hverdag.

Fortællinger der er blevet til cases i bogen Et stort hjerte er ikke nok.

Vedhæftet bogens forside samt et foto af Lise Ravnkilde, foto af Lise Ravnkilde skal krediteres Ingrid Riis Hovgaard og må kun benyttes i forbindelse med omtale af bogen.

Læs mere her

tags: Danmark, interview, politi, Lolland-Falster, selvstændig, Lolland, faglighed, journalist, Forlag,

torsdag den 28. maj 2015

Flere unge går på museum


Unge mellem 14 og 29 år bruger i dag flittigere landets museer, end de gjorde for seks år siden. 33 % flere unge har i 2014 besøgt et museum, end tilfældet var i 2009. Det viser Kulturstyrelsens årlige brugerundersøgelse af de danske museer.Kulturminister Marianne Jelved siger:
"De unge vil gerne møde kunst og kultur, og det er godt at se, at museerne formår at tiltrække og inddrage de unge. Det kan være det, der får endnu flere unge på museum. Som led i Kulturministeriets børne- og ungestrategi har ministeriet derfor også lanceret et pilotprojekt, hvor en række museer og kulturinstitutioner inddrager de unge i udviklingen af formidling til netop deres aldersgruppe."

Det er især de naturhistoriske museer, der har formået at tiltrække de unge brugere. De har haft en fremgang i antallet af unge fra 13 % i 2009 til 20 % i 2014. På både de kulturhistoriske museer og kunstmuseerne er andelen af unge steget fra 12 % til 16 %, og er hermed udtryk for den generelle udvikling på museumsområdet. Kulturstyrelsen har siden 2009 støttet 200 formidlingsprojekter på museerne, som inddrager unge.

Det gælder for alle aldersgrupper, at museerne er noget, man besøger i fællesskab med andre. Hele 93 % af brugerne går på museum i selskab med f.eks. venner, familie, kollegaer eller medstuderende.

Brugerundersøgelsen viser også, at der blandt både danske og internationale besøgende er en høj grad af tilfredshed med museerne. De danske brugere vurderer på en skala fra 1 til 10 museumsbesøget til 8,49, mens tallet for udenlandske besøgende er 8,44. For begge grupper er det en fremgang i forhold til, da undersøgelsen blev lavet første gang.

Om undersøgelsen
203 museer og kulturinstitutioner har leveret data til den nationale brugerundersøgelse, som Kulturstyrelsen har publiceret årligt siden 2009. Rapporten er baseret på data fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med 52.033 respondenter. Den nationale brugerundersøgelse giver en mulighed for at følge udviklingstendenser på museumsområdet over tid.

Læs mere her

tags: 2009, Kulturministeriet, kunst, museum, strategi, pilotprojekt, studerende, 2014,

onsdag den 27. maj 2015

Hr. Thomsens Nabo


En bog om jazz og venskab og om at være modig, når det gælder Hr. Thomsen smutter ind forbi ostehandleren om fredagen. For han skal have ost med hjem til sin gode ven, hr. Timmy. De to venner elsker jazz, og hver fredag øver de. De er så glade for at spille musik, at de somme tider glemmer at spise aftensmad. Hr. Timmy er en dygtig trompetist - og en mus. En dag banker en mand fra skadedyrsbekæmpelsen på døren. Der er andre beboere i opgangen, der har klaget over mus, så nu skal han tjekke alle lejlighederne. Hr. Thomsen gør sit bedste for at skjule sin gode ven ...

Hr. Thomsens nabo er skrevet af Sara Ejersbo Frederiksen, der blev færdig fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har skrevet bøger, siden hun var ganske lille, og har udgivet flere bøger hos blandt andet Turbine.

Lasse Bekker Weinreich står bag de fine og detaljerede tegninger. Han har ligeledes bidraget til flere af Turbines og andres udgivelser..

Læs mere her

Stadig farlige autostole i omløb


Flere autostole gik i stykker, da FDM sammen med de europæiske bil- og forbrugerorganisationer sendte 30 nye autostole til test. FDM advarer derfor mod de værste af stolene, der kan være direkte livsfarlige at bruge.Når børnefamilierne skal investere i en autostol til bilen, er der god grund til at se sig for. For selvom den nye autostol ser pæn ud og prisen er høj, er det langt fra sikkert, at den er sikker eller fri for miljøskadelige stoffer.

"Der er overraskende stor forskel på bedst og værst. Resultatet afhænger ikke engang af stolens pris, så der er intet andet at gøre, end at følge testresultaterne, når stolen skal vælges. I den seneste test så vi, at en stol monteret med en trepunkssele, rev sig løs fra basen, hvilket i den virkelige verden vil kunne få fatale følger. Så det vidner om, at det stadig er nødvendigt at holde øje med producenterne", siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på Motor.

De stole, der klarer sig dårligt kunne enten ikke holde til de kræfter, der udviklede sig under testen, eller også viste en efterfølgende test af de materialer, der er anvendt til stolene, at de indeholdt skadelige stoffer i en grad, der ikke er godt for børnene. I begge tilfælde betød det naturligvis, at den samlede karakter landede på et niveau, hvor FDM vil fraråde køb.

"Vi har set på stole i alle vægtklasser, og vi har som noget nyt også testet to af de helt nye stole, der sælges som 'i-Size'. Disse modeller passer til de nye biler, der er forsynet med de nye 'i-Size'-mærkater, der viser at alle i-Size-stole kan monteres uden problemer. Det er stole, der vil være med til at minimere fejlmonteringer, og dermed øge sikkerheden for børnene i bilerne", siger Søren W. Rasmussen.

Når man skal købe autostol, er FDMs bedste råd at købe en autostol et sted, hvor man kan få ordentlig rådgivning. Sørg for at stolen passer til barnet, og sørg for at stolen passer til bilen. Ofte vil en isofix-stol være at foretrække, men det kræver naturligvis, at bilen er forberedt til dette.

Er man på jagt efter en ny autostol, kan man også hente inspiration i tidligere test. På fdm.dk/autostole kan se resultaterne fra de sidste års test af autostole.

Læs mere her

tags: euro, bilen, FDM, Motor, organisation, miljø,

tirsdag den 26. maj 2015

E-boks skandalen fortsætter for danske børn og 1.2 mio. Forældre på hospitalerne


Foreningen Far har indklaget Sundhedsministeriet, Regionerne og Danske Hospitaler til ligebehandlingsnævnet for manglende skrivelser til begge forældre i forbindelse med hospital indlæggelser og undersøgelser, herunder akut.Da en pige på 7 år brækkede armen ved et uheldigt fald i Tivoli, tog far og datter på akut afdelingen og opholdt sig på hospitalet i 6 timer til kl. 3 om natten. Der var tvivl om hvorvidt der var behov for operation.

Da far og datter blev sendt hjem fik de besked om at det var vigtigt, at de ringede dagen efter til hospitalet. Det blev aftalt at de skulle møde op på hospitalet den efterfølgende mandag kl. 11 samt at aftalen ville blive bekræftet via e-boks. Da far ikke modtog skrivelsen på e-boks kontaktede far, mor for at checke om hun havde modtaget skrivelsen. Planen var at mor evt. var bortrejst. Det var efter aftale forældrene imellem og efter barnets ønske far, som tog på hospitalet med datteren. Det viste sig at mor havde modtaget skrivelsen og heldigvis ikke var rejst.

I skrivelsen som far modtog efter kørsel fremgik det at mødested og mødetid var ændret i forhold til det aftalte på hospitalet. Far og mor samarbejder positivt og ligeværdigt om den dejlige datter og har deleordning. Det var helt naturligt for alle at far tog datteren på hospitalet og i brevet var der brugt en hel forside, hvor der kun stod "Dette er et brev fra hospitalet. På de næste sider finder du vigtig information fra Hvidovre Hospital".

Foreningen Far trækker på smilebåndet og ryster på hovedet. Far og datter kan meddele "Ja, det var os der tømte hele matador mix automaten på akut afdeling den nat og som gik rundt på nogle meget lange mørke gange og sagde huhuhuuuhhh. Vi måtte til sidst smile lidt af det hele, selvom vi var rigtig trætte og det gjorde lidt ondt."

LOVGIVNING ELLER PRAKSIS

Hvordan skal hospitalerne vide hvem der har fælles forældremyndighed og ene forældremyndighed for børn under 18 år

Socialministeriet har for nylig i folketingssvar bekræftet at man ikke har en oversigt over børn under 18 år i forhold til fælles eller ene forældremyndighed. Cpr registret har tidligere bekræftet det samme overfor Foreningen Far, hvilket blev oplyst Socialministeriet af Foreningen Far i 2012. Der er for os at se behov for en lovændring og det var samme besked vi modtog for nylig i digitaliseringsstyrelsen, da vi mødtes om e-boks problemerne. Politikerne er – så vidt vi kan vurdere - nød til at sikre at alle forældre skal have post om deres barn som et lovkrav (enten ikke baseret på forældremyndighed eller ved forældremyndighed til alle medmindre der er tungtvejende grund til andet) og sikre at data findes i cpr registret. For meldingen vi modtager er at data ikke findes – og så kan hospitalerne ikke gøre andet end de gør.

Forældre før 2007 har ofte ikke fælles forældremyndighed da det først blev normalt efter 2007 og skal også modtage post (børn over 11 år). Data en i cpr er derudover ikke valid før efter 2012 ændringerne i forældreansvarsloven, da indlevering af forældres egne aftaler om forældremyndighed ved eksempelvis de mange skilsmisser først blev gjort lovpligtigt i 2012.

Foreningen Far hører om meget overraskede forældre, som fortæller samme historier og fortæller at deres små børn eksempelvis ikke behandles på hospitalet før mor ankommer, selvom der er tale om ligeværdige forældre med fælles forældremyndighed og far har været eksempelvis på 6 måneders barsel. Det skyldes kultur, praksis og familielovgivning som tager udgangspunkt i mor og bopælsforælderen i stedet for hvad der er bedst for barnet og begge forældre i det moderne Danmark. Det virker ærligt talt som en meget lang maraton med offentlig digital post for børn - når politikerne og det offentlige ikke gør det rigtigt fra starten og der mangler brugertest af 1.2 mio. borgere i Danmark.

Det er i henhold til FN børnekonventionen artikel 2 og 3, den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8, 14 og 17 samt ligestillingsloven kap. 2 ikke tilladt for offentlige myndigheder at forskelsbehandle børn eller børns forældre baseret på køn eller anden stilling f.eks. familieformer. Alle børn og borgere har ret til respekt for familielivet og Institut for menneskerettigheder har for nyligt konstateret at posten på samme vis går til mor i kommunerne.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, euro, FN, politi, Tivoli, Hvidovre, lovgivning, LO, 2012, 2007, skilsmisse,

mandag den 25. maj 2015

Kulturkufferter på vej til mere end 1.600 børn med udfordringer


Udvalgte grupper af børn i ni af landets kommuner kan glæde sig til at modtage en flot kuffert med bøger og film. Med kufferten følger et kulturpas til forskellige kulturtilbud i lokalområdet.Kulturministeriet har som en del af dets strategier for børn og unges møde med kunst og kultur afsat 4 mio. kr. til en ny pulje til kulturkufferter, som er beregnet til dagtilbud, indskolinger og boligområder, der har mange børn med udfordringer.

I første omgang har otte kommuner i Jylland og en enkelt kommune på henholdsvis Fyn og Sjælland fået tilskud til at gøre en særlig kulturel indsats for at indskolingsbørn og børn under skolealderen. Flere har mulighed for at søge om en bevilling til oktober.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Børn har mange forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Når de møder kunsten, er de på lige fod. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige eller fagsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til læring, erkendelse og erfaring. Med kulturkufferten vil jeg gerne medvirke til, at alle børn får muligheden for at deltage i de fællesskaber, der opstår, når de møder kunsten, taler om den og sanser den".

Om kulturkufferterne
Kulturkufferten er illustreret af den danske illustrator Cato Thau-Jensen og er udformet, så den kan bruges som forskellige scener til at lege teater med. Et ekspertudvalg har taget stilling til både ansøgninger og kuffertens indhold af bøger. Det Danske Filminstitut har stået for udvælgelsen af film. Kulturpasset giver adgang til mindst fem forskellige kulturoplevelser, hvoraf nogle også er for forældre og søskende.

Baggrund for projektet
Kulturministeriet lancerede i maj 2014 tre strategier for børn og unge, som skal sikre, at kunst og kultur bliver en del af alle børns opvækst uanset baggrund. Kulturministeriet har i alt afsat 40 mio. kr. til konkrete initiativer, der giver kommuner, kulturinstitutioner og dagtilbud bedre mulighed for at give børn og unge adgang til både at opleve kultur og selv være aktivt udøvende inden for et kulturelt felt.

Læs mere her

tags: Kulturministeriet, Filminstitut, Sjælland, kunst, Danske Filminstitut, Film, Jylland, strategi, sprog, 2014,

Pas på tung luft på børneværelset


Det står skidt til med indeklimaet på danske børneværelser. Professor advarer mod mangel på frisk luft og ophobning af skadelige stoffer.Nymalede vægge, små møbler og nyt legetøj i plastic – mange nybagte forældre gør sig umage med at indrette et dejligt børneværelse til deres lille guldklump, men måske skulle de hellere lade være.

"Alle de nye ting står jo og afgasser til indeklimaet," siger Geo Clausen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og næstformand i Rådet for Sundt Indeklima.

"Vi er bekymrede for nogle af de kemikalier, der findes i dag. Børn er mere følsomme end voksne, så det er ikke altid en god ide med alle disse nye produkter, der afgasser inde på børneværelset. Og i hvert fald er det vigtigt at sørge for ventilation," siger han.

For nogle år siden foretog DTU en undersøgelse af danskernes indeklima og luften på 500 børneværelser på Fyn. I over halvdelen af dem, var ventilationen for lav. Manglen på frisk luft medfører et forhøjet CO2-niveau, som gør børnene trætte og svækker deres koncentration og indlæring. Den øger risikoen for fugt og skimmelsvamp, der kan give astma og allergi. Og endelig giver den en ophobning af skadelige stoffer, der kan virke hormonforstyrrende og have langtidsfølger for helbredet.

"Det ønsker vi simpelthen ikke at udsætte vores børn for," siger Geo Clausen og peger på to mulige løsningsforslag: "Kildekontrol og ventilation. Det er altid smart at starte med kildekontrol, men ventilationen er altså vigtig."

IKKE NOK AT LUFTE UD
Udluftning med gennemtræk to gange dagligt er godt, mener professoren, men det er ikke nok. Mængden af skadelige stoffer er steget betragteligt i vores hjem – også på børneværelset. En almindelig familie på fire afgiver omkring 10 liter væske til luften hvert døgn, og samtidig bliver de danske boliger stadig tættere, så vi er nødt til at tænke os godt om for at bevare et sundt indeklima.

Geo Clausen påpeger, at vi skal sørge for nogle åbninger og ventiler i facaden, der kan lukke frisk luft ind og sikre et jævnt luftskifte.

Rikke Petrea Bandholm er enig. Hun er ingeniør hos Rationel Vinduer med speciale i indeklima og fortæller, at vinduer fås med indbyggede ventiler, der kan stå åbne og sikre frisk luft døgnet rundt – uanset om beboerne er hjemme eller ej.

"Uden frisk luft risikerer vi at isolere os syge. Det er jo ikke meningen. Når man skifter sine gamle, utætte vinduer, er det klogt at vælge vinduer med friskluftsventiler, så man kan sikre luftskiftet i boligen og opnå et godt indeklima," siger Rikke Petrea Bandholm.

Hun anbefaler, at vinduernes friskluftsventiler står åbne hele året rundt, at dørene i huset er lukket op, så luften kan cirkulere frit, og endelig at folk husker at bruge husets aftrækskanaler, så der kommer et lille gennemtræk. "Frisk luft er vigtigt," siger hun. "Især for børn."

Professor Geo Clausen er enig:
"Det må være allervigtigst at sikre ventilation på børneværelset. Der er ikke noget sted, der er vigtigere at holde et godt indeklima end her. Det tror jeg da, at de fleste er enige i."

SEKS RÅD TIL FRISK LUFT I HJEMMET

1. Sørg for jævnt luftskifte. Luften bærer på et hav af forurenende stoffer, ligesom almindeligt hverdagsliv skaber både fugt og støv. I opholdsrum skal halvdelen af luften skiftes minimum en gang i timen, mens luftskiftet bør være større i køkken og bad. Så lad vinduernes friskluftsventiler stå åbne.

2. Luft ud med gennemtræk hver dag. Der skal som minimum luftes ud i fem til ti minutter to gange om dagen. Det gælder hele boligen og specielt soverum og bad. Også i regnvejr

3. Tjek aftræk og ventiler. Se efter, om der er fri passage i aftræk og friskluftsventiler. Sørg for at fjerne støv, spindelvæv, hvepseboer og fuglereder.

4. Lad luften cirkulere. Lad dørene stå åbne mellem de forskellige rum, så luften kan bevæge sig frit døgnet rundt.

5. Hold en jævn temperatur over hele boligen. Hæv temperaturen til 20-21 grader, og hold så vidt muligt samme temperatur i alle rum.

6. Begræns fugten. Undgå at tørre tøj indendørs, eller luft ud imens. Brug emhætte under madlavningen, og luft grundigt ud efter bad.

Kilde: DTU og Rationel

Læs mere her

tags: Danmark, EM, kemi, DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Indeklima, astma, allergi, helbred,

søndag den 24. maj 2015

Diskriminerer børnebisidderordning børn


Vidste du at børn kun kan få børnebisidder med bopælsforælderens tilladelse Foreningen Far har anmodet Statsforvaltningen om at stoppe op og få bragt en ny ordning med børnebisiddere i orden.

Det må anses som diskrimination af børn, når ikke alle børn med behovet har samme mulighed og det alene er bopælsforælderen som kan bestemme om barnet skal have en børnebisidder. Færre børn har i dag bopæl hos far forholdsvis i de moderne familier m/k end i 1980.

Statsforvaltningen skriver om ordningen "Alle børn har ret til at tage en bisidder med, hvis de indkaldes til børnesamtale i Statsforvaltningen. Her kan du læse mere om at få en professionel bisidder til dit barn." - men alle børn har ikke den ret, når det kun er bopælsforælderen - den ene forælder - som kan godkende det.

Nogle af de historisk set mest oversete og ignorerede børnesager i Danmark - ikke alle - er der hvor børn har fået bopæl hos mor i skilte familier af historiske, økonomiske, sociale arv eller på grund af beskidte tricks. Disse børn bliver ofte ikke hørt, da undersøgelser sendes til bopælsforælderen.

Foreningen Far ser eksempelvis alvorlige sager, hvor mødre som er bopælsforældre er deprimeret, selvmordstruet, misbruger, voldelig eller hvor der er bekymringer for grænseoverskridende adfærd af mor, mors nye kæreste eller morfar.

Statsforvaltningen, Børns vilkår og Egmont fonden har nu lavet en børnebisidderordning, hvor disse børn glemmes igen. Foreningen Far har bedt Statsforvaltningen, Børns vilkår og Egmont fonden om at stoppe op og forventer alternativt at indklage ordningen for ligebehandlingsnævnet.

Det er i henhold til FN børnekonventionen artikel 2, den Europæiske menneskerettighedskonvention artikel 14 og ligestillingsloven ikke tilladt at forskelsbehandle børn. Man kan ikke bruge forsøgsprojekter repræsentativt med en så klar blind vinkel som tilfældet er her.

Vi skal have alle børn og familier med i fremtidens velfærdssamfund. For Foreningen Far handler det om respekt for mennesker og familielivet samt tryghed for alle børn i Danmark.

Læs mere her

tags: selvmord, Danmark, FN, økonomi, forsøgsprojekt, Egmont,

lørdag den 23. maj 2015

Fejl i Danmarks Statistiks familieopgørelse. Her er den 38 familietype


Danmarks Statistik har overset et vigtigt element i hvordan Familien Danmark er sammensat. I en rapport fra 2013 er en helt særlig familieform, værtsfamilien, udeladt som familietype. Det mener udvekslingsorganisationen Youth For Understanding, som tager imod udvekslingsstudenter fra hele verden og finder værtsfamilier til dem over hele Danmark.Sidste år var der 64 YFU-værtsfamilier. En værtsfamilie er en familie, der tager en 15-18 årig udvekslingsstudent ind i et skoleår, og lærer om en ny kultur mens de videregiver deres egne traditioner og skikke. Værtsfamilier kan genkendes på deres åbne sind og hjerter, når de stiller hus- og hjerterum til rådighed og på den måde er en aktiv medspiller i menneskeliggørelsen af diplomatiet. Værtsfamilier fremgår ikke af statistikkerne og registre, da de ikke får børnepenge eller anden form for bidrag, men gør det i den gode sags tjeneste. Hvem kan blive værtsfamilie Der er mange der tror at være værtsfamilie kræver en kernefamilie. Sådan forholder det sig ikke. En hver af de 37 familietyper kan være gode værtsfamilier.

At være værtsfamilie for en student kræver altså ikke…
- et stort hus - de skal bare have et enkelt værelse og noget mad en gang i mellem
- at du tager fri for at passe studenten. Det er unge, næsten voksne mennesker, der kan det meste selv, eller
- at have hjemmeboende og/eller jævnaldrene børn, da de oftest finder de venner på skolen eller i en forening

Som værtsfamilie er der helt andre ting, der tæller
At være værtsfamilie kræver at du har et åbent sind og hjerte, og er klar på at få en oplevelse for livet, der ikke findes magen. Som værtsfamilie kan man forvente at opleve udvikling for både hjerne og hjerte, at nogen finder din hverdag helt ekstraordinær, og en helt nyt perspektiv på verden. Marlene Boel, Esbjerg, der er værtsmor for Andris fra Letland siden august 2014 udtaler:
"Det skal dog ikke være en hemmelighed at det også har både udgifter og udfordringer for familien at være værtsfamilie.
Det overskygger dog aldrig det at familien beriges med et ekstra barn og en ny søskende, med venskab og bånd der varer hele livet. "

Til sommer kommer der 57 studenter. Cirka 30 af dem har endnu ikke fået værtsfamilie, og venter spændt på at høre hvor i Danmark deres livs største eventyr skal udfolde sig. Har man som familie lyst og mod på en helt særlig oplevelse, kan man hør e mere på telefon: 64 76 30 06, mail: yfu@yfu.dk, eller finde os på Facebook: facebook.com/YFUDanmark hvor vi svarer indenfor kontortid.

Om at være værtsfamilie: www.yfu.dk/vaertsfamilie

Om YFU
YFU Danmark er en foreningsbaseret udvekslingsorganisation, der på non-profit og idealistisk grundlag siden 1960 har udvekslet unge til og fra Danmark. Det formål som organisationen og vores 1200 medlemmer brænder for, er at fremme mellemfolkelig forståelse, fredelig sameksistens og respekt for forskellighed. YFU er uafhængig af politiske og religiøse interesser.

Kilder: Statistisk Perspektiv, December 2013, S. 4-6 http://www.dst.dk/extranet/perspektiv/8/index.html#/2/


Læs mere her

tags: Danmark, Esbjerg, politi, 2013, Facebook, Danmarks Statistik, penge, organisation, Letland, 2014,

fredag den 22. maj 2015

Studenterhuer og skadestuer


Om cirka en måned springer landets studenter ud, og vanen tro fejres det med studenterkørsel og en række festlige arrangementer. Desværre tager festlighederne nogen gange overhånd og ender med en tur på skadestuen.Det er ingen hemmelighed, at der sjældent bliver sparet på hverken fester eller våde varer, når flere års studier er forbi og huen sidder godt fast på hovedet. Det er måske heller ikke så mærkeligt, hvis du som nybagt student trænger til at give slip ovenpå eksamensperioden og tilbringe nogle festlige dage med dine studiekammerater, inden I spredes for alle vinde.

Desværre fører øget alkoholindtag i visse tilfælde til ulykker. Af en tre år gammel baggrundsundersøgelse som Kræftens Bekæmpelse har foretaget om unge og deres alkoholvaner, fremgår det således, at 12,7 procent drenge og 6,5 procent piger har været involveret i en alkoholrelateret ulykke, og at 7,9 procent drenge og 4,8 procent piger har været på hospitalet i forbindelse med brug af alkohol, hash eller stoffer.

Fuldskab kan være lig med nul erstatning

Hvis du kommer til skade i forbindelse med studenterfesterne, er du som udgangspunkt dækket af din ulykkesforsikring. Det kræver naturligvis, at du har tegnet en, for er du fyldt 18 år, når du bliver student, vil du formentlig ikke længere være dækket af dine forældres ulykkesforsikring eller en eventuel børneulykkesforsikring.

- Skyldes din skade en soloulykke, for eksempel at du vrider om på foden, mens du danser, er det vigtigt at være opmærksom på, at ulykkesforsikringen typisk ikke dækker, hvis du er beruset, når ulykken finder sted. Du kan altså risikere at kigge langt efter en eventuel erstatning, hvis din skade skyldes beruselse, siger advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, og forklarer videre

- Er det derimod en anden person, der er skyld i din skade, for eksempel hvis en af dine klassekammerater i kådhed eller fuldskab skubber dig i springvandet, og du falder uheldigt og brækker håndleddet, er der tale om en noget anderledes situation. Her vil du nemlig kunne rette et erstatningskrav mod din klassekammerat.

Normalt vil din klassekammerats ansvarsforsikring dække i sådanne tilfælde, men hvis forsikringen vurderer, at din kammerat har handlet groft uagtsomt eller et højt alkoholindtag er skyld i ulykken, kan I risikere, at forsikringen ikke vil dække, og så er der faktisk kun én til at betale; Nemlig din klassekammerat selv.

På med huen og op på ladet

Når alle i klassen har været oppe til den afsluttende eksamen, er der tradition for studenterkørsel, hvor klassen kører rundt til forældrene for at blive fejret og lykønsket. Det er normalt ulovligt at transportere mennesker på ladet af eksempelvis en lastbil, men der kan søges om tilladelse hos politiet, når det gælder studenterkørsel.

Tilladelsen forudsætter, at kørslen foregår i forbindelse med afslutning af en gymnasial uddannelse, og det er kun nogen uddannelser, der kan få tilladelse, nemlig:

• STX (studentereksamen, det almene gymnasium)
• HHX (højere handelseksamen)
• HTX (højere teknisk eksamen)
• HF (højere forberedelseseksamen)

Tilladelsen fra politiet er imidlertid først gyldig, når køretøjet er synet og polititilladelsen har en påtegning fra synsvirksomheden, hvor det fremgår, at køretøjet er godkendt til den kørsel, der er omfattet af tilladelsen. Derudover stilles der visse krav til kørslen, for eksempel at den ikke må foregå på motorvej.

Som kommende studenter bør man først og fremmest sikre sig, at der er styr på tilladelserne til kørslen, men det er naturligvis ikke nogen garanti for eventuelle ulykker.

- Det er desværre tidligere sket, at studenter er faldet af vognen under studenterkørslen. Derfor er det vigtigt at tjekke, at køretøjet er dækket af en motoransvarsforsikring og den lovpligtige erhvervsansvarsforsikring til studenterkørsel, lyder det fra advokat Berit Møller Lenschow.

Gode råd fra advokaten

Advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN har tre gode råd til dig som kommende student, inden du giver dig i kast med studenterfesterne:

• Sørg for at tjekke om du er dækket af en ulykkesforsikring. Du bør som ungt menneske generelt sikre dig, at du har de rette forsikringsdækninger både nu og i fremtiden
• Sørg for at køretøjet til studenterkørslen har en polititilladelse til studenterkørsel og at bilen er blevet synet
• Sørg for at køretøjet er dækket af en motoransvarsforsikring og den lovpligtige erhvervsansvarsforsikring til studenterkørsel

Hvis uheldet er ude, og du kommer til skade, har advokaten disse fire gode råd:

• Tag på skadestuen eller til egen læge hurtigst muligt. Det kan sikkert være fristende at vente, til alle festlighederne er overstået, men det er vigtigt, at du kommer afsted, så skaden noteres i din lægejournal
• Få kontaktoplysninger på en eventuel skadevolder og vedkommendes ansvarsforsikring
• Sørg for at få navne og telefonnumre på eventuelle vidner til ulykken. Det kan vise sig at få betydning i en eventuel erstatningssag
• Anmeld skaden til din egen ulykkesforsikring


Læs mere her

tags: hospital, beruset, lastbil, bilen, politi, uddannelse, Advokat, virksomhed, motorvej, ulykker, STX, Kræftens Bekæmpelse,

Støt dit barn til mere motion


Sundhedsstyrelsen lancerer i dag kampagnen Get Moving, der skal inspirere forældre og pædagoger til at støtte børn i at være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen.Under halvdelen af alle danske børn og unge mellem 10 og 15 år er aktive i mere end 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen i dag den landsdækkende kampagne Get Moving! Støt dit barn til mere motion – det er en gave for livet!

"Det er vigtigt, at børn er fysisk aktive, fordi det bidrager til at gøre dem mere sunde både fysisk og mentalt. I den forbindelse har forældrene en vigtig rolle i at støtte deres børn." siger projektleder Tue Kristensen om baggrunden for Sundhedsstyrelsens kampagne.

"En måde, hvorpå forældre kan støtte deres børn i at være fysisk aktive, er, ved selv at være fysisk aktive sammen med børnene. Men det kan være svært. For eksempel når barnet begynder at orientere sig mere mod vennerne frem for forældrene og måske ikke har lyst til at lave ting sammen med forældrene i samme omfang som tidligere. I en rundspørge, som Advice har lavet for Sundhedsstyrelsen, angiver hver fjerde af de forældre, som ikke så tit er fysisk aktive sammen med deres børn, at de ikke har tid, mens hver fjerde af forældrene angiver, at deres barn hellere vil være fysisk aktiv sammen med vennerne. En anden udfordring er, at hvert 10. barn synes, det er pinligt at være fysisk aktiv med forældrene. "Det vigtigste er, at barnet bliver støttet til at være fysisk aktiv, og det kan fint foregå sammen med vennerne eller i en idrætsforening," siger Tue Kristensen.

Forældrene kan inspirere og motivere deres børn til at være fysisk aktive ved at udnytte de små huller i hverdagen og finde på noget, som er nemt og hurtigt at gå til, og som børnene synes er sjovt. Der er masser af gode ideer at hente i Get Moving-kampagnens nye inspirationskatalog med over 80 aktiviteter eller i de inspirationsvideoer, der er lagt på Youtube. Nogle af aktiviteterne er ganske enkle og kan laves på ti minutter. Andre kræver lidt mere tid og plads, men det vigtigste er jo, at man kommer i gang", siger Tue Kristensen.

Get Moving-kampagnen skydes i gang i dag, hvor Sundhedsminister Nick Hækkerup sammen med koreograf Toniah Pedersen, og stand-up komiker Thomas Wivel, motiverer en stor gruppe børn til at være fysisk aktive ved en event ved gadeidrætscenteret GAME på Enghavevej i København.

FAKTA OM KAMPAGNEN

Kampagnen gør brug af fire ambassadører i form af koreografen Toniah Pedersen, skuespilleren Laura Drasbæk, stand up-komikeren Thomas Wivel og tv-værten Anette Toftgaard, der i en række små videoklip på youtube.com fortæller, hvordan de støtter deres egne børn i at dyrke motion.
Kampagnen består af et inspirationskatalog til pædagoger med over 80 aktiviteter, som er nemme at gå til og gratis. Plakater til kommunerne med budskabet Get moving 60 minutter og gerne mere. – Støt dit barn til mere motion. Det er en gave for livet". Derudover er der en række inspirationsvideoer, der viser hvordan forældrene kan støtte deres børn til at være mere fysisk aktive.
Kampagnen er også på Facebook, forskellige hjemmesider og i TV-spots.
Til kommunerne er der lavet en særlig guide med forslag til, hvordan de kan arbejde med fysisk aktivitet og bruge kampagnen som løftestang for deres egne aktiviteter.

Læs mere her

tags: København, Facebook, skuespiller, Sundhedsstyrelsen, Youtube, projektleder,

torsdag den 21. maj 2015

Mere end 100 gode grunde til at besøge Hornbæk i Uge 31


Den nordsjællandske badeby kommer også i år til at summe af sport, energi og livglæde i dagene 25. juli – 2. august. Alle er velkomne og det meste er gratis.Den nordsjællandske badeby Hornbæk vil igen i år være et af de sjoveste steder at befinde sig i sommerferien. Det gælder ikke mindst i Uge 31, hvor byen byder på et overflødighedshorn af sport, energi og livsglæde fra morgen til aften for hele familien. Uge 31 har i år mere end 100 tilbud på programmet, hvor alle kan være med – og det meste er gratis.

Man skal også i år bare møde op til aktiviteten – gerne i god tid, hvis man vil være sikker på en plads, for holdene bliver hurtigt overtegnet!

Uge 31 er Hornbæks sunde modspil til Skagens Uge 29. Navnet refererer både til Hornbæks postnummer 3100, men finder også sted i uge 31, det vil sige fra lørdag den 25. juli til søndag den 2. august 2015.

Bag aktiviteterne står frivillige fra byens aktive forenings- og forretningsliv. Programmet tæller alt fra fodbold, løb, intervaltræning, yoga og mindfulness på stranden, tennis, kettle cross, body pump, Bobles tumletid for de små, dans, håndboldfitness, cheerleading, natsnorkling og livredning m.m. Der er virkelig noget for enhver smag og ethvert niveau.

"Hele byen bakker op, fordi der er bred enighed om, at hornbækkerne selv er en af byens vigtigste ressourcer, når det handler om at tiltrække glade turister", siger Ann Christin Mahrt, næstformand i Hornbæk Turistforening og den ene projektleder bag Uge 31.

Initiativet til Hornbæk-ugen, som i år afvikles for tredje gang, er et af resultaterne fra en tænketank af frivillige borgere samlet af blandt andet Hornbæk Turistforening. Som led i et EU-støttet projekt under VisitNordsjælland, har der været arbejdet intensivt på at genskabe fortællingen om den klassiske og moderne badeby. Projektet skal udvikle og markedsføre det særlige liv i badebyerne. I Nordsjælland omfatter det foruden Hornbæk også Tisvildeleje, Gilleleje, Liseleje og Humlebæk.

Som noget nyt har Uge 31 i Hornbæk fået en sponsor på, som kan være med til at løfte ugen yderligere.

"Med P20 solbeskyttelse som sponsor, kan vi i år nå endnu længere ud og samtidig sikre en større synlighed for aktiviteterne. Med P20 kan vi nu sørge for genkendelige t-shirts til de alle de frivillige, store strandflag til markering af aktiviteterne samt flyers og tryk af programmer. Derudover vil der naturligvis være konkurrencer og masser af prøver på solcreme til de mange deltagere i Uge 31 i Hornbæk", siger Tanja Bendixen Kryger, privat ildsjæl og den anden projektleder bag Hornbæk-ugen.

Afslutningen på Uge 31 finder sted lørdag den 1. august. Her samles byen til Lounge og Bar på Vestre Mole i Hornbæks hyggelige havn. Der vil stadig være aktiviteter om søndagen.

Uge 31's store program kan findes på VisitNordsjællands hjemmeside:
www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/uge-31-i-hornbaek

Programmet kan ligeledes ses på Facebook-siden 'Uge 31 i Hornbæk', hvor der løbende sendes informationer ud om ugens aktiviteter og indslag.

Trykte programmer er uddelt i byen og de omkringliggende sommerhusområder, og under afviklingen af Uge 31, vil man kunne få praktisk information på Hornbæk Bibliotek og i det røde informationsskur på Hornbæk Havn.

Læs mere her

tags: tænketank, håndbold, EU, Facebook, Nordsjælland, fodbold, solcreme, energi, projektleder, konkurrence, sommerferie, fitness,

onsdag den 20. maj 2015

Verdens største farveløb rammer Odense


På tre år er amerikanske The Color Run blevet verdens største serieevent med over en million løbere, der kaster med farver på hinanden i mere end 50 lande. Den 23. maj kommer løbet til Odense og farver Fruens Bøge i alle regnbuens farver!Reglerne i The Color Run er enkle: Du skal komme i hvidt tøj. Og der må ikke være noget som helst hvidt på dig, når du kommer igennem de fem km. Sidste år løb 3.000 glade odenseanere de fem kilometer i Fruens Bøge igennem fire forskellige farvezoner, hvor de blev overhældt med farvepulver.

Ved mållinjen afsluttes løbet med den såkaldte Finish Line Festival med dj Jean von Baden, farvekanoner og koordineret farvekast fra de tusindvis af deltagende. Og det visuelle er en stor del af løbets succes.
»Det er lige så meget et løb, som det er en fest og et æstetisk fænomen. Der er også noget hedomisme i det – deltagerne giver slip på hverdagen og iscenesætter sig selv. Det handler om at træde ud af sin normale rolle«, forklarer sociolog Bjørn Schiermer Andersen fra Københavns Universitet, der forsker i hipsterkultur og ungdomsfænomener.

'Fun run'
The Color Run startede i USA i 2012 og har siden spredt sig til mere end 50 lande i hele verden. Det er andet år i træk, at løbet afholdes i Odense. Størstedelen af deltagerne i The Color Run er imellem 15-45 år, og de fleste løber udklædte med deres venner, som var det en sporty endagsfestival – dog uden alkohol og fulde folk. En undersøgelse fra sidste års løb i København viste, at 56 procent af deltagerne aldrig har deltaget i et motionsløb før.
»Vi er stolte af, at vi tiltrækker nogen, som ellers ikke ville deltage i et organiseret løb. Måske handler det om, at det ikke er konkurrencebaseret, men mere sjov og ballade, så det appellerer til nogle andre typer, end dem der normalt løber motionsløb«, siger løbsdirektør i The Color Run, Christian Thomsen.

Efterfest på Voyeur
Sidste år deltog 19.500 mennesker i The Color Run i København, Herning og Aalborg. I år kommer løbet desuden til Odense, Slagelse, Kolding og Aarhus, og eventfirmaet BNC Group, der står bag The Color Run i Norden forventer, at deltagerantallet stiger til det dobbelte af sidste år.
I Odense har 4.400 mennesker pt. meldt sig til løbet på Facebook. Og når festen er slut i Fruens Bøge, er der efterfest på Voyeur i Lille Gråbrødre Stræde, hvor der er dj-sæts fra Pharfar (Bikstok), Hamdernicolai og Amin Safari.

Vi håber at se nogle af jer til en farverig lørdag, når verdens sjoveste fem kilometer rammer Odense den 23. maj kl. 9-14!

Om The Color Run
The Color Run startede i USA og afholdes i dag i 50 lande verden over.
Løbet er 5 km langt, og du kan tilmelde dig alene eller som hold.
For hver kilometer du passerer, bliver du overdænget med en ny farve. Alle løbere får desuden farveposer, som de kan kaste på hinanden på selve festpladsen.
The Color Run afholdes i 2015 i København, Herning, Aarhus, Odense, Aalborg, Slagelse og Kolding.

Læs mere her

tags: USA, København, direktør, Odense, Facebook, Kolding, Herning, Aalborg, 2012, Slagelse, cola, konkurrence, Københavns Universitet,

Penge til børneafdeling 303B


Michael Christophersen er en mand med en mission. Han vil hjælpe kræftramte børn og deres søskende.Derfor har han med hjælp fra Initiativgruppen fra Thorupstrand, fra Thisted Forsikrings Lokalsikringspris og en lang række sponsorer og medhjælpende firmaer stablet et fantastisk velgørenhedsarrangement på benene i Redningshuset lørdag den 16. maj. Hele overskuddet går til Børneafdeling 303B på Aalborg Sygehus.

OVER 100.000 KRONER TIL BØRNENE
Det var en solbeskinnet, kold og blæsende aften lørdag den 16. maj. på Thorupstrand. Fiskerbådene var for længst trukket på stranden, den kæmpestore Caterpillar der har slæbt bådene op på stranden står stille hen og redningsbåden er trukket ud af redningshuset. Den er fortrængt af 200 feststemte mennesker, der alle har betalt 400 kroner for at deltage i aftenens velgørenhedsmiddag for kræftramte børn.

- Med salg af kuverter og drikkevarer fik vi samlet over 100.000 kroner ind, fortæller Michael Christophersen og fortæller at aftenen var en overvældende succes.

Maden kom fra Svinkløv Badehotel og bestod af en perlerække af lækre retter, hvor hovedingredienserne alle kom fra havet få meter fra redningsstationen. Fisken var leveret lokalt og Badehotellet havde trukket på leverandørernes velvilje for at kunne tilbyde middagen til så billigt som muligt.

Aftenens musikalske hovednavn var Allan Olsen, der spillede to sæt efter den fantastiske middag. Takket være pengene fra Thisted Forsikrings Lokalsikringspris var det muligt at betale så stort et navn, således at overskuddet for aftenen blev endnu større.

HURTIG UDBETALING
De indsamlede penge kommer ikke til at samle støv ret længe, forklarer Michael. Han planlægger at Børneafdelingen i Aalborg allerede skal modtage pengene i uge 21.

- Nu glæder vi os bare til at komme til Aalborg og overrække personalet på Børneafdeling 303B den store check. Så må de bruge den på de syge børn og deres søskende, fortæller Michael.

Michael forklarer, at de ikke har brugt penge på annoncering, men det var netværket og de lokale "jungletrommer" der sørgede for at billetterne blev revet væk.

- Sådan et arrangement er bare et bevis på, at ens netværk virker afslutter Michael. Folk var som en stor glad familie denne aften, hvor de 14 frivillige sørgede for at ingen manglede noget.

Læs mere her

tags: billetter, Aalborg Sygehus, Aalborg, velgørenhed, penge,

tirsdag den 19. maj 2015

Når selv et bad bliver som at bestige et bjerg


I Den forkerte side af bordet skriver Maiken Svendsen fra Bornholm om et liv, der vælter, da hun bliver kastet ud i en kronisk kamp mod depression og skizofreni. Hun giver dermed et sjældent indblik i en verden, hvor selv det at tage et bad føles som bjergbestigning.Maiken Svendsen havde aldrig forestillet sig, at hun skulle ende som bruger i det psykiatriske system. Men den 22. november 2007 blev Maiken indlagt og måtte langsomt vende sig til en ny virkelighed, hvor selv helt dagligdags ting var svære.

"Efter jeg blev syg, var det svært for mig at gå i bad. Vandet, der løb ned af mig, det satte alle mine sanser i gang. Jeg var helt færdig efter et bad. Det var, som om jeg havde været på bjergbestigning i flere dage."

Maiken var under uddannelse til pædagog, da hun blev syg, og hun har med støtte fra det psykiatriske system efterfølgende formået at afslutte uddannelsen. Den forkerte side af bordet er dermed også en pædagogisk uddannet kvindes refleksioner over et system, hun pludselig oplevede fra den anden side.

Maiken mener, det er kritisk, at hun under sin allerførste indlæggelse på en psykiatrisk skadestue ikke så meget til personalet. De tre ansatte nægtede endda at spise sammen med deres to patienter.

"Ensomhed har været et gennemgående tema i mit liv, og min følelse af ensomhed blev kun forøget under min første indlæggelse." Siger Maiken. "Personalet henvendte sig stort set aldrig til os patienter. De spurgte os ikke, hvad vi havde behov for. De gav os ikke det samvær, der kunne have gavnet i hvert fald mig."

Maiken Svendsen håber på den måde, at bogen kan være med til at forbedre det psykiatriske system. Desuden er tanken, at den kan hjælpe indlagte og deres pårørende til at forstå, at de ikke er alene i deres kamp mod psykisk sygdom.

Den forkerte side af bordet udkommer fra forlaget EgoLibris d. 1 juni.


Læs mere her

tags: uddannelse, Bornholm, 2007, sygdom, depression,

mandag den 18. maj 2015

Forældremyndighed og bopæl bør helt afskaffes for børn


Foreningen Far anbefaler politikerne at afskaffe forældremyndighed og bopælsbegrebet for børn, som hørte fortiden til. Det eneste vigtige for barnet er samvær med far og mor i det omfang, som er bedst for barnet.Glade danske børn handler om god forældreevne, ægte kærlighed og kvalitetstid med gode forældre m/k.

Alle børn og borgere i Danmark skal behandles med ligeværdighed og respekt - det er faktisk en menneskeret - og vi kan ikke i dag komme børn i moderne familier eller specielle situationer ned i fortidens kasser.

I forhold til den aktuelle sag om forældremyndighed til en morder bør politikerne stille sig selv spørgsmålet. Hvordan kan Statsforvaltningen træffe en så skæv afgørelse, som at give forældremyndighed til en morder, selvom lovgivningen bestemt bør ændres. Når gode fædre og ordentlige borgere med ren straffeattest samtidig kan miste forældremyndigheden uden at de selv er årsagen. Der er jo noget helt galt i den offentlige familie lovgivning og praksis i Statsforvaltningen.

Alt hvad forældremyndighed og bopæl har til hensigt at sikre, kan i dag ses ud fra barnets samvær med en individuel og konkret vurdering af ca. 20 punkter, som skal afklares for alle børn. Problemet i dag er at alle børn ikke passer ned i de samme forældede kasser med forældremyndighed og bopæl. Det skader danske børn.

Vi skal have alle børn med i fremtidens velfærdssamfund.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, lovgivning, kaffe,

Sæt kulør på badevandet med tyske Tinti


Forestil dig at komme ud på badeværelset og finde dit barn smurt ind fra top til tå i blåt skum. Eller høre mystiske fyrværkerilyde, når badevandet løber. Dét er ikke længere en fantasiforestilling – det er tyske Tinti! Nu er Tinti på vej ind på det danske marked.Tinti producerer badeprodukter til børn. De er tyske - alt er tysk produceret - og de har været på markedet i Tyskland siden 1997, dog i starten under et andet navn. Deres produkter bliver i dag solgt med stor succes rundt om i hele verden - også i vores nabolande Norge og Sverige. Men det er nyt, at de for alvor prøver kræfter med det danske marked.

Tintis produkter ser ved første øjekast i bedste fald mystiske ud. Der er knald på farverne og sjove konsistenser, og mange af produkterne siger lyde i mødet med badevandet – noget en del voksne ved første øjekast finder lettere absurd – for hvorfor nu det

Men de fleste børn elsker Tinti fra første bad, og der er en mening med alle farverne og de skægge konsistenser. Filosofien bag Tinti er nemlig, at ved at give børnene mulighed for at lege med farver, konsistenser og lyde, mens de er i bad, så giver vi dem også en lyst til at udforske og eksperimentere. Samtidig bliver børnene glade for og trygge ved vand.

Det sker alt sammen, mens de - trods de mange farver - bliver rene. For det hele er sæbe og skabt til at rengøre barnet – blot på en måde, vi ikke er vant til. Et eksempel på Tintis måde at tænke på er malesæben. Her vasker barnet sig i flydende grøn, blå eller rød kropssæbe. Farverne gør, at det er let at se, hvor barnet er blevet vasket og ikke er nået hen, og så kan barn og voksen have en snak om, hvorfor vi skal vaskes over det hele.

Alle produkter fra Tinti er testet efter højeste standarder og udviklet specifikt til børns hud. Farverne Tinti bruger er enten naturlige eller madfarver, og Tinti undgår at bruge parabener og flalater.

Eksempler på produkter du kan finde hos Tinti er:
• Magisk tryllestav – sving tryllestaven i vandet og se hvordan det skifter farve, vejledende udsalgspris 69,95 DKK

• Tryllekugler – lad kuglen opløses af vandet og se hvad der kommer frem, vejledende udsalgspris 69,95 DKK

• Knitre- eller fyrværkeribad - æske med tre poser, vejledende udsalgspris 39,95 DKK

• Badeskum - lyserødt eller lyseblåt skum til badet, dåse med indhold til flere bade, vejledende udsalg 39,95 DKK

• Malesæbe - mal dig ren med enten blå, rød eller grøn sæbe, tube med sæbe til flere bade, vejledende udsalg 39,95 DKK

• Figursæbe - gør det til en fest at vaske hænder med en sæbe barnet kan modellere, imens det vasker, æske med tre styk, vejledende udsalg 49,95 DKK

Tinti bliver i Danmark solgt via distributionsvirksomheden Andemors Verden.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, virksomhed, parabener,

søndag den 17. maj 2015

Succes for Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus


Fordobling af efterspørgslen på tilbud fra Skole-kirke-Samarbejdet i Aarhus udløser øget bevilling fra Børn og Unge-forvaltningen og fra de fire provstier i Aarhus Kommune.Skole-Kirke-Samarbejdet (SKS) i Aarhus har eksisteret siden 1997 med det formål at igangsætte og udvikle tværfaglige undervisningsprojekter, der tager udgangspunkt i læseplanen for kristendomskundskab i folkeskolen. Efterspørgslen på tilbuddene har ligget på et nogenlunde jævnt niveau alle årene, men er i 2014 steget til det dobbelte. Efterspørgslen er nu så stor, at SKS har vanskeligt ved at følge med, og mange undervisere henvender sig derfor forgæves til SKS, med ønsket om at gøre brug af SKS' tilbud.

Succesen har udløst ekstra bevillinger i 2015 fra både fra Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune og fra de fire provstier i kommunen, som er initiativtagere til projektet. Bevillingen betyder, at der nu for en tid er økonomisk råderum til at udvide og udvikle samarbejdet – og forhåbentlig kunne efterkomme den store efterspørgsel.

Færdigpakkede undervisningsforløb:
SKS tilbyder skolerne færdigpakkede undervisningsforløb, hvor både undervisningsmaterialer og -metoder leveres. Desuden tilbydes særlige kursusforløb til underviserne, hvor de bliver klædt på til at formidle SKS-projekterne. SKS producerer både materiale om kristendom og flere andre store verdensreligioner. Formålet er blandt andet at skabe dialog om religionernes fællestræk og betydning for livet i dag. SKS lægger desuden vægt på, at deres arbejde ikke handler om at missionere, men om at tilbyde oplysning og viden om menneskers grundvilkår også i et historisk perspektiv.

Læs mere her

tags: økonomi, folkeskole, kursusforløb, undervisning, undervisningsmateriale, Ford, 2014,

lørdag den 16. maj 2015

Madspild på skoleskemaet


Kampen mod madspild rykker nu ind i undervisningen på landets skoler. Miljøministeriet har støttet et nyt undervisningsmateriale, der skal lære eleverne, hvordan de kan undgå madspild.Undervisningsmaterialet 'Stop Madspild' skal gøre landets skoleelever klogere på, hvordan de kan være med til at mindske spildet af de 700.000 ton mad, som danskerne årligt smider ud. Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, står bag undervisningsmaterialet, som Miljøministeriets pulje til grønne ildsjæle har støttet.

I dag kl. 11-12 besøger miljøminister Kirsten Brosbøl og Selina Juul fra Stop Spild Af Mad Skolen på Islands Brygge i København, der har arbejdet med madspild i undervisningen. Eleverne har blandt andet skrevet artikler og produceret film om madspild i supermarkeder, i storkøkkener og i danske hjem.

- Skolerne spiller en helt særlig rolle i indsatsen mod madspild. Det handler om at give børn og unge ny viden, som de kan tage med hjem og videre i livet. Og jeg glæder mig til at se resultaterne af deres arbejde og til at høre hvilke forslag eleverne selv har til at mindske madspild, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Undervisningsmaterialet 'Stop Madspild' er skræddersyet til skoleelever på 7. til 9. klassetrin og på efterskoler.

I den alder bliver mange gode –og dårlige –vaner anlagt, og eleverne er begyndt at fåegne penge, holdninger til mode og overtage eller påvirke familiens forbrugs- og affaldsmønstre. Undervisningsmaterialet skal klæde eleverne påtil selv at reflektere og tilegne sig viden om madspild ved at lave research og producere artikler eller film om madspild.

- Interessen for at lave skoleopgaver om madspild er eksploderet. Flere og flere dygtige skoleelever laver opgaver om at mindske madspild - og undervisningskampagnen "Stop Madspild" har bidraget til at sætte skub i den stigende interesse,siger Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad.

7.klasserne på Skolen på Islands Brygge har gennemgået et projektforløb, hvor de har arbejdet med undervisningsmaterialet 'Stop Madspild'.

Eleverne har produceret artikler under overskrifter som for eksempel 'Vind uden svind', 'Er danskerne nogle store madsvin ', 'Madspild i de danske hjem', 'Hvor meget spilder du ' og filmen 'Madspild og sultne folk'.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Island, penge, supermarked, organisation, undervisning, undervisningsmateriale, miljø, efterskole, Miljøminister,

fredag den 15. maj 2015

Vold mod mænd i Danmark år 2015

94.231.109.4
Børn der opvokser i voldelige familier bringer ofte volden med sig som en social arv. Det var et af budskaberne på en konference om ny forskning om vold i nære relationer. Foreningen Far spurgte på konferencen, hvordan det kan være at lovgivning, forskning og finansiering er ensidigt baseret på vold mod kvinder, når barnet kan være en pige eller dreng.
Foreningen Far respekterer kvindebevægelsens historiske berettigelse, men de etablerede kvindemiljøer indsamler i dag data for 85%-100% kvinder der udsættes for vold og det skyldes blandt andet, som norske eksperter udtrykker det, at Ministerierne kun finansierer projekter og indsatsen for vold mod kvinder. Foreningen Far oplever de samme konsekvenser for børn og voksne, men med stik modsatte kønsroller. Tusindevis af fædre oplever hver eneste år vold og optræder hverken i statistikken, forskningen, finansieringen eller modtager støtte.

Hvor kvinderne ofte udsættes for fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold bliver mændene ofte udsat for offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold i den nævnte rækkefølge. Der er altså forskel på typen af vold, men ikke konsekvenserne og det helt store spørgsmål er, hvorfor indsatsen for vold mod mennesker og borgere m/k i Danmark år 2015 fortsat mangler en balanceret og reel indsats for vold mod mænd, når barnet som forskningen viser - kan være en pige og en dreng – og den sociale arv forplanter sig. Står vi med en blind vinkel i voldsdebatten og hvad sker der med balancen m/k i volds statistikken, hvis offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold mod børn og gode fædre anerkendes i Danmark år 2015.

Foreningen Far kan nævne følgende hverdagseksempler fra de landsdækkende rådgivningscentre:

OFFENTLIG VOLD
Det er velkendt at børn og fædre står helt uden retssikkerhed, fundamentale menneskerettigheder og oplever krænkende og grov diskrimination i det offentlige Danmark på familie området. De fleste mænd ved det ikke før de står midt i det hele og det er for sent. En ting er e-boks hvor helt almindelige fædre ikke får oplysninger om eget barn i selv alvorlige situationer. Barnets forældre er ikke den biologiske mor og far i familie lovgivningen, hvad de færreste faktisk ved - selvom dna, sociale medier og skilsmisser i dag gør, at børn og biologiske forældre finder hinanden på helt nye måder og forældreskabet er følelsesmæssigt livsvarigt. Far kan ikke få accepteret eller blive afskrevet fra et juridisk faderskab han har erkendt efter 6 måneder selvom kvinden løj. Har manden mistet sit arbejde eller oplever sygdom med behov for børnecheck og boligsikring for at opretholde hverdagen for sit barn får han det ikke og de fædre som gerne vil på barsel står uden rettigheder og retssikkerhed, hvis mor og arbejdsgiveren siger nej. Det rammer mændene hårdere end de fleste tror, men de opdager det for sent og havner i folkesundheds statistikken.

PSYKISK VOLD
En tilfældig far vi møder på gaden kan på en time ryge ud af barnets liv efter de samme velkendte metoder, selvom han er en fantastisk far og barnets stabile holdepunkt. Det sker i Danmark hver dag og må anses som alvorlig psykisk vold mod børn og gode fædre. Det er velkendt at børn og gode fædre i Danmark med snart 50% skilsmisse rater ofte står med en pistol for tindingen og ikke får bopæl for barnet, mister samvær eller ryger helt ud af barnets liv efter ca. 20 velkendte metoder eller hvis de klager og derved optrapper konfliktniveauet. Det sker selvom det ikke er bedst for barnet og Foreningen Far oplever at det meget ofte er mødre med egen socialhistorik i barndommen, som udøver den værste psykiske vold mod børn og gode fædre. Det koster børn, forældre m/k og samfundet dyrt i kommunale socialsager og folkesundhed.

ØKONOMISK VOLD
Far skal arbejde og tjene penge. Ja det er fortsat normalt i visse familier og familiernes frie valg m/k, men det er ikke altid mændenes ønske og så bliver de ofte skilt. Her kan de pludselig møde holdningen gå med til en urimelig bodeling eller dine glade børn får pludselig problemer de aldrig har haft i det offentlige, smid 500 kr. ekstra ind af brevsprækken for at dit barn kommer ud af døren, betalt børnebidrag selvom du har 7/7 ordning eller fars formue skaleres 5-10 gange mod bedrevidende – er blot nogle af de ting Foreningen Far oplever fædrene fortæller. Der er ingen tvivl om at der er tale om systematisk brug af økonomisk vold mod mænd i Danmark og visse mødre og deres advokater ved det ved samlivets ophør. Betal og få ro for dig og dine børn eller du vil sidde i en årelang familie sag, som du taber om du er årsagen eller ikke, samtidig med at du skader dine børn og mister alt hvad du ejer og har. Det sker selv om du er bedst forældre og bedst for barnet.

FYSISK VOLD
Foreningen Far oplever hver eneste uge fædre, som har fået lussinger eller knytnæver i ansigtet gentagne gange af mor, og hvor det bunder i mors opvækst og psykiske uro. Far anmelder ofte ikke forholdet, da han naivt prøver at få ro på det hele for børnene og annmelder han forholdet risikerer han, at skade børnene, da skyldsspørgsmålet på forunderlig vis ikke har betydning i dansk familie lovgivning og praksis ved højt konflikt niveau. Barnet mister samvær med sin far eller mister helt sin far og bliver skadet for livet med en opvækst sammen med en voldelig og psykisk urolig mor, hvorved den sociale arv går igen.

Foreningen Far finder forholdene særdeles alvorlige og oplever offentlige ledere og ministerier, som skjuler virkeligheden under gulvtæppet, og som mangler basal selverkendelse af årtiers manglende modernisering, ligestilling og kvalitetssikring af dansk familie lovgivning og praksis. 9 ministerier er involveret i dansk familie lovgivning i dag og alt for mange offentlige enheder. Det gør at danske børn og forældre havner i sorte huller og nemt bliver skjult under gulvtæppet. Der er dog ingen undskyldning for manglende ordentlige tilfredshedsmålinger, skjult statistik, grov diskrimination af børn og borgere m/k samt manglende rettidig omhu.

Foreningen Far anser at skat, sundhedsstyrelsen og tamilsagen er vand ved siden af de oplevelser vi har i hverdagen hos de offentlige myndigheder, hvis formål det er at beskytte alle danske børn og forældre m/k. Forholdene minder om dengang EU kommissionen valgte at træde af. Der er tale om en omfattende fejlkultur og forældet lovgivning, som flere TV udsendelser og mediernes dækning de seneste 2-3 år har dokumenteret.

Foreningen Far har gennem 3 år haft samtaler med stort set alle relevante offentlige ledere og har ikke mødt en eneste offentlig leder, som kendte virkeligheden – eller måske rettere erkendte virkeligheden - for børn og gode fædre, som hver eneste dag udsættes for offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold i Danmark.

Lad os huske på at barnet som opvokser i den voldsramte familie - kan være en pige eller dreng.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, EU, lovgivning, OL, kommissionen, retssikkerhed, pistol, penge, skilsmisse, arbejdsgiver, miljø, sygdom,

Turbine-udgivelse dramatiseres på Republique


Med Peter Mygind som instruktør opsætter Teater Boudoir DET GØR KUN ONDT EN GANG som del af det officielle CPH Stage program på Republique i juni. Forestillingen er samfundsaktuelt ungdomsteater, baseret på romanen af samme navn, og sætter fokus på ensomhed blandt unge.Ensomhed har store konsekvenser for den enkelte. Ikke mindst unge, der i forvejen kan være sårbare. En ny undersøgelse af ensomhed i Danmark lavet af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling for Mary Fonden samt Skolebørnsundersøgelsen 2014 viser, at omkring 86.000 unge danskere - 6,5% af de 11-15-årige og 6,4% af de 16-29-årige - er ensomme. Og hver tiende time forsøger en pige i Danmark at tage sit eget liv.

Forestillingen DET GØR KUN ONDT EN GANG er instrueret af Peter Mygind og skrevet og opført af Teater Boudoir. Stykket belyser emner som vold, selvmordstanker og usikkerhed og er fortællingen om en ung pige, der mere end noget andet frygter ensomhed, men som gang på gang overlades til sig selv af en fuldstændigt fraværende mor og en stedfar, hvis eneste opmærksomhed mod Diana udformer sig i tæsk og nedladende bemærkninger.

DET GØR KUN ONDT EN GANG er et eksperimenterende og samfundsaktuelt teaterprojekt, der udvikles i samarbejde med den autentiske hovedperson Diana, forfatter til romanforlægget af samme navn, Peter Krogholm, og en udvalgt gruppe af udsatte unge. Forestillingen henvender sig til unge i alderen 13-25 år, og sætter fokus på de fatale konsekvenser det har, når et barn svigte og overlades til den universelle tilstand 'ensomhed', men viser samtidig, at der kan findes en vej ud af ensomhed og svigt. At det er muligt at overleve, hvis blot der er mod til at bede om hjælp. "En nøgternt, præcist og gribende skrevet dokumentarisk roman til unge."

(Lektørudtalelse)
"Det er en roman, der virker så ung og stærk i sin følelse i beskrivelsen af en piges kamp mod
egen natur." (Jens Henneberg, Nordjyske).

"Det er en gribende bog, og jeg er imponeret af hendes kamp for at bryde cirklen og blive meget
mere end sin mor. En bog man uden tvivl vil blive rørt af." (Bookeater.dk)

DET GØR KUN ONDT EN GANG - republique.dk - 10.-20. juni 2015

Peter Mygind har etableret sig som frontfigur i kampen mod vold. Han har med bogen Myginds
Mission blandt andet sat fokus på, hvordan vi skal hjælpe de svageste gennem næstekærlighed.
Nu iscenesætter han endnu engang Teater Boudoirs skæve univers med denne samfunds aktuelle og psykologiske skæbnefortælling.

Teater Boudoir er kendt for deres evne til at kombinere alvor med humor i et musikdramatisk
univers, og denne forestilling vil også understøtte Dianas rørende historie med underfundighed, humor og udvalgte sange, der har været med til at præge Dianas liv og hverdag. Peter Krogholm blev uddannet journalist i 2004. Han har siden arbejdet som freelancer for en lang række medier i ind- og udland samt udgivet et par bøger, senest DET GØR KUN ONDT EN GANG på Turbine Forlaget i 2014.

For mere information og interviews med Peter Mygind, Teater Boudoir eller Peter Krogholm:

Teater Boudoir - Tine Agertoft - T: 40 26 67 26

Peter Krogholm - T: 20 97 58 36

Læs mere her

tags: selvmord, Danmark, interview, udland, roman, journalist, psykologi, forfatter, 2014, Forlag,

torsdag den 14. maj 2015

Frivillig på en festival Sådan sikrer du dig


Festivalsæsonen står for døren og snart vil danskerne flokkes til sommerens mange musikarrangementer. Typisk sikrer en stor stab af frivillige, at alt går op i en højere enhed, og det kan være en sjov oplevelse at være medhjælper, men hvordan er du egentlig sikret som frivillig, hvis du kommer til skade under arbejdet Arbejdsskadeforsikringen er vigtig

Hvis du arbejder som medhjælper på en festival, vil du typisk være dækket af en arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadeforsikringen dækker dig på samme måde, som hvis du kom til skade på dit almindelige arbejde. Du kan ikke selv tegne en arbejdsskadeforsikring. Den tegnes af festivalen eller eksempelvis en forening. Der er nemlig stor forskel på, hvordan de enkelte festivaler i Danmark er organiseret. I nogle tilfælde er flere parter, der rekrutterer frivillig arbejdskraft til festivalen, for eksempel såvel festivalen selv som en eller flere foreninger.

Hvis der ikke er tegnet en arbejdsskadeforsikring, er der dog stadig hjælp at hente for dig som medhjælper, hvis du kommer til skade

- Hvis du kommer til skade og der ikke er tegnet en arbejdsskadeforsikring, vil din eventuelle erstatning blive dækket af en puljeordning, som så kan kræve beløbet betalt af festivalsarrangøren, siger advokat Litten Posselt Olsen, der samtidig understreger, at en arbejdsskadeforsikring dog er med til at formalisere ansættelsesforholdet og eliminere den usikkerhed, der eventuelt kan opstå om, hvorvidt du har været medhjælper eller gæst på festivalen.

Gode råd til frivillige på festival

Vagtplaner er ofte hjørnestenen i organiseringen af de mange festivalfrivillige, og ifølge advokat Litten Posselt Olsen fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, er det en god idé at tage vagtplanerne seriøst.

- Det er vigtigt, at det er klart defineret, hvornår medhjælperne skal hjælpe til. På den måde undgår såvel medhjælperne som festivalarrangøren, at der senere opstår uenighed om, hvorvidt en eventuel skade skete under arbejdet som frivillig eller mens den tilskadekomne var almindelig gæst på festivalen.

Advokaten har desuden disse tre råd til medhjælpere, der kommer til skade under arbejdet på en festival;

• Sørg for at sikre dig kontaktoplysninger på eventuelle vidner
• Tag på skadestuen eller til lægen hurtigst muligt, så din skade bliver noteret i lægejournalen
• Meld skaden til arbejdsskadestyrelsen og din egen ulykkesforsikring

Læs mere her

tags: Danmark, Advokat, ansættelse, arbejdskraft,

onsdag den 13. maj 2015

Ny tendens: Events som konfirmationsgaver

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); });
Ofte står der 'penge' højest på konfirmandernes ønskeseddel. Men ifølge Mads Laudrup fra iværksættervirksomheden Book En Stjerne er en ny tendens ved at vinde frem: Den personlige stjernehilsen eller event til konfirmationsfesten. Danmarksmesteren i freestyle-fodbold Brian "Brizze" Mengel er fx næsten udsolgt som konfirmationsgave.Iværksættervirksomheden, Book En Stjerne, som Mads Laudrup står bag, ser netop nu en ny tendens: At konfirmationsgaven bliver mere personlig, uanset om det drejer sig om en personlig videohilsen eller et personligt event til konfirmanden.

"Ofte ønsker konfirmander sig penge, men vi er selvfølgelig glade for, at der nu også kommer fokus på en personlig stjernegave, som kan være et godt minde på selve konfirmationsdagen. Alternativt ser vi også en tendens til, at den personlige gave købes som et gavekort – fx i form af en gæstetræning, hvor konfirmanden på en aftalt dag møder op i en svømmehal, et dansestudie eller lignende, for at møde og træne med hans eller hendes idol," siger Mads Laudrup, bestyrelsesformand i iværksættervirksomheden Book En Stjerne og halvtidsprofessionel fodboldspiller i FC Helsingør.

15 konfirmander får en freestyle-fodboldoplevelse i gave
Danmarksmesteren i freestylefodbold Brian 'Brizze' Mengel er næsten udsolgt som konfirmationsgave gennem Book En Stjerne. Han skal ud til cirka 15 konfirmationer fra 12. april til 10. maj. Her får 15 fodboldtossede konfirmander sig en god overraskelse med mulighed for at lære tricks og blive underholdt af danmarksmesteren i freestylefodbold.

"Brian er et godt eksempel på hele ideen bag vores virksomhed: At få stjernerne ud til deres fans, så de får en unik oplevelse" siger Mads Laudrup.

Hvis ikke lige det er fodbold der hitter, så er der også mulighed for sangundervisning med sangere, svømmetræning med svømmere eller danseundervisning med dansere – uanset om det gælder en personlig videohilsen, en eventgave til konfirmanden eller et utraditionelt indslag i den klassiske tale til konfirmanden.

Det var netop, hvad Mads Laudrup drømte om, da han efter Vild Med Dans-deltagelsen i 2013 fik idéen til at skabe en anden type fankommunikation. Derfor har han gennem de seneste 12 mdr. bygget en iværksættervirksomhed op og er nu på vej fra fodboldlivet til forretningslivet med Book En Stjerne.

Om Book En Stjerne
Book En Stjerne er en iværksættervirksomhed, som tilbyder at få en personlig videohilsen eller en event hjem i stuen. Over 100 stjerner er foreløbig på listen - fx Martin Brygmann, Chili Klaus, Rikke Møller Pedersen og Anders W Berthelsen.

Se mere på bookenstjerne.dk og få også inspiration til konfirmationsgaven i den nylancerede app. Hent den i App Store, Google Play eller via SMS: Send bookenstjerne til 1919.

Læs mere her

tags: Danmark, 2013, bestyrelsesformand, Google, fodbold, virksomhed, penge, Helsingør, kommunikation, iværksættervirksomhed, undervisning,

Regeringen vil udvide brugen af videoafhøring af børn og unge i straffesager


Justitsminister Mette Frederiksen har modtaget Strafferetsplejeudvalgets betænkning om videoafhøring af børn og unge i straffesager. Udvalget anbefaler, at brugen af videoafhøring udvides. Betænkningen er sendt i høring.Strafferetsplejeudvalget har afsluttet sit arbejde med kommissoriet om udvidet brug af videoafhøring af børn. Videoafhøring bruges bl.a. for at skåne børn, der skal afhøres som vidner eller ofre i straffesager.

I dag er det som udgangspunkt kun børn under 13 år, der bliver afhørt på denne måde. Børn og unge, der ikke videoafhøres, bliver ligesom voksne afhørt af politiet under efterforskningen og senere i retten.

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at der fremover også altid skal kunne foretages videoafhøring af børn på 13 og 14 år i sager om seksualforbrydelser eller vold begået inden for familien. Udvalget foreslår også, at andre børn og unge under 18 år skal kunne videoafhøres i særlige situationer.

Justitsminister Mette Frederiksen udtaler:

"Børn og unge, der er ofre for eller vidner til alvorlige forbrydelser, befinder sig i en meget sårbar situation. Det gælder ikke mindst børn og unge, der er ofre for seksualforbrydelser eller familievold. Det er utroligt vigtigt, at de bliver behandlet så skånsomt som muligt, når de skal afgive deres forklaring i retssystemet.

Strafferetsplejeudvalget anbefaler, at vi i højere grad end i dag bør videoafhøre sådanne børn og unge for at beskytte dem og undgå at lægge unødige hindringer i vejen for, at de kan komme sig over hændelsen.

Det er jeg helt enig i. Jeg synes, der er grund til at nytænke, hvordan børn og unge generelt behandles i retssystemet.

Regeringen vil således på baggrund af udvalgets anbefalinger søge Folketingets tilslutning til at udvide brugen af videoafhøring af børn og unge, der er ofre eller vidner i straffesager. Dette indgår således i vores nye udspil om en styrket indsats mod kriminalitet blandt børn og unge.

Betænkningen er sendt i høring, og jeg ser frem til at modtage høringssvarene."

Ved brug af videoafhøring i straffesager afgiver vidnet sin forklaring på video hurtigst muligt efter politianmeldelsen. Videoafhøring foretages i trygge rammer – som udgangspunkt i et af de såkaldte børnehuse, hvor afhøringen foretages af en særligt uddannet videoafhører. Under retssagen vises videoen som bevis i stedet for, at vidnet skal møde personligt i retten og afhøres dér.

Strafferetsplejeudvalget er blevet bedt om at vurdere, om brugen af videoafhøring bør udvides, og udvalget har med betænkningen færdiggjort sit arbejde.

Som et element i regeringens kommende udspil om ungdomskriminalitet vil regeringen udvide brugen af videoafhøring af børn og unge, der er ofre eller vidner i straffesager.

Betænkningen, der også indeholder et lovudkast, er sendt i høring hos en bred kreds af relevante myndigheder og organisationer.

Baggrund

Ved kommissorium af 3. april 2014 om udvidet brug af videoafhøring af børn bad Justitsministeriet Strafferetsplejeudvalget om at overveje, om brugen af videoafhøring af børn bør udvides, og om i givet fald at udarbejde en model for en sådan udvidelse.

Om brugen af videoafhøring bør udvides, skal ifølge Strafferetsplejeudvalget afgøres med udgangspunkt i en afvejning af hensynet til såkaldt bevisumiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet eller den unge og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring.

Strafferetsplejeudvalget lægger stor vægt på, at børn og unge, der formodes at have været udsat for eller overværet en alvorlig forbrydelse, behandles skånsomt af retssystemet, og at der ikke lægges unødvendige hindringer i vejen for, at barnet eller den unge kan komme sig over hændelsen og modtage den fornødne psykologiske behandling mv. Videoafhøringsordningen kan varetage disse hensyn til barnet eller den unge.

Videoafhøring udgør imidlertid en fravigelse af det grundlæggende princip i dansk strafferetspleje om bevisumiddelbarhed, som indebærer, at vidneførsel bør finde sted umiddelbart for den dømmende ret, idet dette giver retten det bedst mulige grundlag for at bedømme vidneforklaringerne og dermed for at træffe en korrekt afgørelse. Videoafhøring giver endvidere ikke forsvareren de samme muligheder for afhøring af et vidne som ved afhøring i retten, hvilket kan forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar.

Ved afvejningen af de modsatrettede hensyn bør det ifølge Strafferetsplejeudvalget indgå, at videoafhøring i visse tilfælde kan være bedre egnet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge end ved afhøring i retten.

Strafferetsplejeudvalget konkluderer, at brugen af videoafhøring bør udvides. Udvalget foreslår således, at der som noget nyt fremover altid skal kunne foretages videoafhøring af børn på 13 og 14 år i sager om seksualforbrydelser eller vold begået inden for familien. Udvalget foreslår også, at andre børn og unge under 18 år skal kunne videoafhøres i særlige situationer.

Betænkningen indeholder herudover en række anbefalinger til, hvordan retssystemets behandling af børn og unge i sager om seksualforbrydelser, alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan forbedres i tilfælde, hvor der ikke foretages videoafhøring.

Læs mere her

tags: retssag, politi, retten, Justitsminister, Folketinget, regeringen, Justitsministeriet, regering, psykologi, organisation, 2014,

tirsdag den 12. maj 2015

Over 5.000 børn- og unge optræder i Tivoli


Når de danske musikskoler over to dage indtager Tivoli i København er det samtidig startskuddet på Danmarks største landsdækkende event for talentfulde musikskoleelver. I år bliver der afviklet 230 koncerter fordelt på 12 scener med 62 deltagende skoler. Der kan ses frem til musikalske parader, tale ved Kulturministeren og 50 guitarister vil på samme tid bl.a. spille Deep Purple. Musikskoledage finder sted den 2. og 3. maj fra kl. 11:30 i Tivoli. i år er det 26 gang arrangementet afvikles.I de seneste år har antallet af deltagere været eksplosivt stigende og det er ikke mindst hjulpet godt på vej af de mange musikalske talentudsendelse på nationale tv-stationer som MGP, X-Factor og Danmark har talent. Den megen fokus på musiktalent smitter positivt af på interessen på musikskolerne og fordi langt de fleste børn og unge trods alt må erfare, at talent ikke er nok, bliver flere og flere hængende på skolerne for at øve sig.

Underdirektør Kultur, Tivoli Nikolaj Koppel siger,
"Der er noget utroligt bekræftende over hvert år at opleve vækstlaget fra alle dele af den danske musikmuld optræde i Tivoli. Nogle af de de unge bliver måske professionelle udøvere i musiklivet senere hen. Men endnu vigtigere er det aspekt, at en ny generation gennem musikskolernes gode arbejde får en helt særlig oplevelse, når de sammen med andre spiller sammen overfor et rigtigt publikum et sted, hvor der er så stolte musiktraditioner."

Alle musikgenrer fra hele landet er repræsenteret
Gæsterne kan i år se frem til et spraglet og mangfoldigt program. Musikskolerne har øvet sig gennem det seneste år for at vise noget nyt for Havens gæster, forældre og alle de andre deltagere. Der vil være parader, hvor børn og unge er bevæbnet med trommer, blæsere og slagtøj. De vil til funky rytmer "fyre den af " rundt om i Carstensens have, hvor kunstarterne blandes. Paraderne lørdag og søndag betår udover musikken af talentfulde gøglere, skuespillere og akrobater.

Smoke on the water
Blandt årets højdepunkter bliver uden tvivl, når de professionelle guitarister Mika Vandborg og Søren Andersen søndag den 3. maj samler et kæmpeband med 50 elguitarelever. De skal sammen spille numre sammensat af forskellige guitarriffs. Her bliver der bl.a. prøver på "Smoke on the water" og "Sweet Child of Mine". Det skal nok blive sjovt og særdeles larmende på den seje måde.

Alle koncerterne finder sted på unikke placeringer i Tivoli – Steelbands & Brassbands foran H.C. Andersen Slottet, Bigbands på Plænen - og Biergarten, huser mindre ensembler.

Projektleder for Musikskoledage i Tivoli, Dan Johnsen, fortæller:
"Vi er stolte over den voksende succes Musikskoledagene har haft gennem mere end 25 år i Tivoli. Det er dage hvor de unge og ikke mindst musiklærerne glæder sig til at vise hvad man har øvet på gennem hele vinteren. Anerkendelsen fra publikum betyder vanvitttig meget for motivitationen og så er det også sundt på egen krop at erfare at øvelse skal der til. Der er ingen genveje når man står med sit instrument foran et veloplagt publikum".


Musikskolepriser på Plænen
Lørdag kl. 16 på Plænen uddeler DAMUSA (Danmarks Musikskolesammenslutning) både en elevpris og en kommunepris.

Fakta
Musikskoledage i Tivoli finder sted lørdag den 2. og søndag den 3. maj 2015

Musikskoledage i Tivoli 2015 i tal
Musikskolerns afvikles for 26 gang i træk
12 scener i Tivoli
230 ensembler
Over 5.000 musikskoleelever
62 musikskoler deltager
Deltagere i alderen 5-70 år

Kort om Musikskoledage
Musikskoledage er et selvstændigt projekt med sekretariat hos Musik & Ungdom, og er det eneste landsdækkende arrangement for musikskoleelever i Danmark. Musikskoledage i Tivoli støttes i år af: Det Obelske Familiefond, Frederiksberg Kommunes Musikudvalg, Jakob Gades Legat, Ole Kirk´s Fond, Toyota-Fonden, Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, Beckett-Fonden, Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Nordea-fonden, Statens Kunstråds Musikudvalg, Gangstedfonden, Københavns Musikudvalg, I.F. Lemvig-Müllers Fond og Simon Spies Fonden.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, København, direktør, tv-station, Tivoli, Nordea, kunst, Frederiksberg, skuespiller, selvstændig, koncert, Kulturministeren, Toyota, Lemvig, Fakta,

mandag den 11. maj 2015

Regeringen vil ungdomskriminaliteten til livs


Færre børn og unge skal starte en kriminel løbebane og langt flere skal hjælpes ud af kriminalitet. Sådan lyder ambitionen fra justitsminister Mette Frederiksen og socialminister Manu Sareen, der i dag offentliggør udspillet 'En ungdom uden kriminalitet'.Når børn eller unge er på kant med loven, skal de stilles til regnskab for deres handlinger. Og det skal gå hurtigt. Derfor opretter regeringen nu såkaldte Reaktionsråd i alle politikredse, som straks der er begrundet mistanke om, at et barn eller en ung har begået kriminalitet første gang, indkalder barnet eller den unge samt forældrene for at stille dem til ansvar og komme med en indstilling til, hvordan sagen skal afgøres. Reaktionsrådene består af politifolk, de sociale myndigheder og – hvis den unge er over 15 år – kriminalforsorgen. Men andre fagpersoner som eksempelvis skolelæreren eller gadeplansmedarbejderen kan også inddrages.

Reaktionsråd er ét af initiativerne i regeringens nye udspil 'En ungdom uden kriminalitet – Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde', som justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R) offentliggør i dag. Udspillet lægger op til gennem 11 initiativer at styrke indsatsen med 270 mio. kr. over de kommende fire år.

Socialminister Manu Sareen siger:

"Regeringen vil sikre, at børn og unge får den rigtige hjælp første gang, de træder ved siden af. Derfor opretter vi nu Reaktionsråd, som skal skræddersy den reaktion, som er bedst egnet til det enkelte barn eller den enkelte unge. Vi styrker hermed den tidlige og forebyggende indsats og gør op med berøringsangsten. Jeg er overbevist om, at vi med de her værktøjer kan få flere børn og unge til at bruge krudt på uddannelse og job fremfor at spilde vigtige år af deres liv på kriminalitet og fængsler."

Justitsminister Mette Frederiksen siger:

"Børn og unge, som begår noget kriminelt, skal opleve, at deres handlinger har konsekvenser for både ofrene og samfundet. De skal stilles til ansvar for deres handlinger og hurtigt mærke, at deres handlinger har en konsekvens. Fundamentet for regeringens retspolitik er en balance mellem forebyggelse, straf og resocialisering, og for mig at se er vi først for alvor hårde mod kriminalitet, når vi er hårde ved dens årsager. Det gælder ikke mindst, når vi taler om børne- og ungdomskriminalitet. "

Med udspillet ønsker regeringen også at udbrede brugen af konfliktråd. Fremover skal konfliktråd kunne bruges som et alternativ til bl.a. betinget fængselsstraf over for gerningsmænd under 18 år i mindre sager om især indbrud, tyveri eller hærværk. Derudover skal konfliktråd kunne bruges som en reaktion over for børn under den kriminelle lavalder. Også et barn skal kunne konfronteres f.eks. med den butiksejer, hvis butiksfacade barnet har overmalet med graffiti, så barnet forstår konsekvensen af sin handling. Og butiksejeren får mulighed for at fortælle, hvordan det opleves at blive udsat for den slags adfærd.

Derudover lægger regeringen op til, at de 13-17-årige skal gøre skaden god igen gennem øget brug af ungepålæg. Unge kan eksempelvis blive sat til at samle affald i den boligforening, hvor de har lavet hærværk, for på den måde at betale tilbage til fællesskabet.

Fakta om ungdomskriminaliteten:

Ungdomskriminaliteten er faldet uafbrudt de seneste 8 år. Fra 2006 til 2014 er antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige halveret. Fra 2013 til 2014 faldt ungdomskriminaliteten med tre procent. Det er det mindste fald siden 2007, hvor ungdomskriminaliteten begyndte at falde.

Læs mere her

tags: politi, uddannelse, Justitsminister, regnskab, indbrud, fængsel, 2013, kriminelle lavalder, regeringen, 2007, 2006, kriminelle, regering, fængselsstraf, socialminister, skolelære, boligforening, 2014, værktøj, Fakta,