tirsdag den 16. april 2013

Ny kogebog til børn: Kardemomme, kikærter og couscous

Børnemad fra Afrika og Mellemøsten

I denne flotte kogebog kan børn og deres forældre og lærere finde god inspiration til at lave lækre, spændende og børnevenlige retter fra Afrika og Mellemøsten og høre historier om de mennesker, som har taget de lækre opskrifter med til Danmark fra deres hjemlande.

Lav fx couscous med grøntsager og lam fra Marokko, pandekager med oksekød fra Eritrea, eller lær at folde Sambusaer, som man gør i Somalia.

Ud over alle de dejlige opskrifter indeholder bogen:
- Praktiske tips og tricks og råd om sikkerhed i køkkenet
- Trin-for-trin fotos og vejledninger
- Historier, fortællinger og billeder fra de enkelte lande
- Billeder af alle de eksotiske ingredienser
- Arabisk ordliste
- Over 100 sider, indbundet og flot illustreret med farvefotos

Tag børnene med i køkkenet, og oplev andre kulturer på den allerbedste måde - over et lækkert måltid!

Bogen er udgivet i samarbejde med Oplysningscenter om den 3.verden og med støtte fra BUPL s solidaritets- og kulturpulje og Interkulturelt Center.

Forfatter og initiativtager til projektet Sine Sandberg Jørgensen kan kontaktes på sine_sj@hotmail.com. Forlaget stiller gerne fotos til rådighed. Kontakt redaktør Gry Kappel Jensen på tlf: 86 12 79 16 el. e-mail: gry@turbine.dk

Bogen udkommer 16. april 2013 på TURBINE

Kardemomme, kikærter og couscous
Børnemad fra Afrika og Mellemøsten
Sine Sandberg Jørgensen
Med fotografier af Sofie Torp Hansen
Turbine, Århus, 2013, 102 sider,
ISBN: 978-87-7141-079-2
Vejledende pris 199,- kr.


Læs mere her

tags: Danmark, Århus, Vejle, Somalia, 2013, Marokko, Mellemøsten, Forlag,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar