tirsdag den 26. februar 2013

Kommuner opfylder mål om it på skoler

Ingen ventetider ved at logge på skolens net, mulighed for at bruge trådløst udstyr uden ventetid og mulighed for at medbringe eget udstyr. Det vil være realiteten på stort set alle landets folkeskoler ved skolestarten i 2014.

I 2012 indgik KL en aftale med regeringen om, at alle skoler skal have tilstrækkelig trådløs internet-kapacitet ved skoleårets start i august 2014. En ny undersøgelse fra KL viser, at stort set alle kommuner forventer og budgetterer med at komme i mål.

Det er glædeligt, at stort set alle kommuner og skoler har prioriteret området og investeret massivt, så vi når målet om tilstrækkelig it-infrastruktur. Kommunerne har med andre ord gjort rigtig meget for at sikre en it-infrastruktur med stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, siger Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg.

Allerede 1. januar i år levede 79,3 procent af skolerne op til målet om tilstrækkelig internet-kapacitet og fra 1. august 2014 forventer 97,3 procent af skolerne at være i mål.

Når vi ikke rammer 100 procent i 2014 kan det skyldes flere ting. Én enkelt kommune har endnu ikke afsat penge på budgettet, men det forventer vi sker med det kommende budget. Derudover har nogle kommuner nogle meget små skoler eller specialskoler, hvor der ikke er brug for fuld dækning, og derudover regner nogle kommuner måske med skolesammenlægninger i de kommende år, hvilket også unødvendiggør udbygningen, siger Jane Findahl.
Jane Findahl opfordrer nu landets kommuner til at sætte fuld turbo på at udnytte mulighederne ved den udbyggede it-infrastruktur i undervisningen.

Vi skal fra skolestart udnytte, at eleverne er parate til at lære digitalt. Fordelene ved det digitale er jo mange og store. Fx eleverne motiveres stærkt af det digitale, de kan arbejde selvstændigt, og lærerne kan nemmere følge elevernes fremgang. Derfor er det bare om at tage springet fremad i forhold til læring og digitalisering, siger hun.

KL-undersøgelsen viser desuden, at det i 93,8 procent af kommunernes strategier indgår, at elevernes eget udstyr skal og kan bruges i den digitale læringsstrategi. Samtidig giver udbygningen af infrastrukturen mulighed for, at eleverne og lærerne kan medbringe og bruge flere devices på én gang typisk telefoner, computere og tablets.

Vi kan selvfølgelig ikke forvente, at alle elever har mulighed for at medbringe en computer eller iPad, men vi ved, at eleverne typisk helst vil bruge deres eget udstyr, fordi det typisk er bedre end det, skolen kan stille til rådighed. Samtidig kender de allerede genvejstasterne og programmerne. Vi anbefaler derfor, at kommunerne laver en strategi for læringsmiljøer, der giver eleverne mulighed for at medbring deres eget udstyr, siger Jane Findahl.

Se undersøgelsen i det vedhæftede bilag.

For yderligere informationer kontakt pressekonsulent Line Oxholm Thomsen på 3370-3536 eller lnt@kl.dk

Læs mere her

tags: internet, selvstændig, regeringen, computer, 2012, penge, regering, folkeskole, strategi, undervisning, Ford, miljø, 2014, it-infrastruktur,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar