søndag den 24. januar 2016

Folketingets ombudsmand anmodet om undersøgelse


Foreningen Far har anmodet Folketingets ombudsmand om undersøgelse af dansk familie lovgivning, praksis og offentlig diskrimination i forhold til 1.2 mio. børn og 2.4 mio. forældre.Folketingets ombudsmand kan lave undersøgelser af egen drift i henhold til ombudsmandsloven paragraf 5 og Foreningen Far har anmodet om møde for forevisning af omfattende dokumentation i form af undersøgelser, ministerielle svar, rapporter, aktindsigt og forskning indsamlet i perioden 2012 til 2016.

Menneskerettighederne gælder for alle børn og borgere, ikke kun minoriteter. Den største overtrædelse af menneskerettighederne i Danmark sker i dag i forhold til familie former, ligeværdige forældre samt børn og fædre.

Foreningen Far henviser overfor Folketingets ombudsmand til moderniseringsstyrelsens 7 principper for god skik i embedsværket, FN børnekonventionen artikel 2 og 3 (forbud mod forskelsbehandling og det bedste for barnet) samt den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6, 8, 14 og 17 (retslig prøvelse af borgerlige rettigheder indenfor rimelig tid, respekt for familielivet, forbud mod diskrimination og overholdelse af konventionen) samt ligestillingsloven kap 2 i Danmark (forbud mod diskrimination i offentlige organisationer).

Dokumentationen viser en mere simpel ledelsesmæssig årsag til danske børn og familie sager end de fleste tror. Selv om vi aldrig når 100% anser Foreningen Far den nuværende situation med manglende forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring, som et fundamentalt brud på basale menneskerettigheder for 1.2 mio. danske børn og 2.4 mio. forældre.

Alle danske børn og forældre kan blive ramt. Vi kan ikke sige hvem. Det handler for Foreningen Far ikke om mænd eller kvinder, men om frit valg, lige muligheder og samme retssikkerhed for alle børn og borgere i Danmark - samt ordentlighed.





Læs mere her

tags: Danmark, euro, FN, lovgivning, Folketinget, 2012, 2016, retssikkerhed, ombudsmand, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar