lørdag den 23. januar 2016

Så har vi balladen! Ny bog om at handle og tænke pædagogisk - midt i balladen.


Pædagogik rummer altid et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes i munde, der ikke vil åbnes. Cigaretter, der ryges i smug bag hækken. Sprog, der bobler over af prutskid og tissemand. Kroppe, der vil op og ud og hoppe og løbe – eller bare vil blive under dynerne. Ny bog tematiserer hvad det i grunden vil sige at handle og tænke pædagogisk – midt i balladen.I Pædagogiske ballader har forfatterne fokus på den udfordring, det er at handle pædagogisk midt i balladen: i alle de planlagte og ikke mindst uplanlagte situationer, pædagoger står i, når de udøver deres praksis.

Bogens kapitler begynder midt i den pædagogiske praksis, i ustyrligheden og balladen, som foldes ud og undersøges. Herigennem inviteres læseren til at tænke og handle pædagogisk, og til at overveje hvad det i grunden vil sige.

Bogen inviterer nye pædagoger ind i faget og er et bidrag til at skabe mening, sammenhæng og en pædagogisk identitet i den ny pædagoguddannelse, på tværs af moduler med dertil tilhørende mål.

For den mere erfarne læser kan bogen bidrage til at kultivere en pædagogisk professionsforståelse og –identitet i en tid, hvor den pædagogiske sektor mødes med mange forskelligartede bestræbelser på at styre og vidensbasere professionsudøvelsen.

OM REDAKTØRERNE
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen er begge phd og lektorer ved pædagoguddannelsen Århus og har mange års erfaringer med pædagogisk uddannelse, forskning- og udviklingsarbejde.

Ønskes interview med forfatterne kan de kontaktes på: lto@via.dk / jjr@via.dk

Pædagogiske ballader
- perspektiver på pædagogens faglighed

af Line Togsverd og
Jan Jaap Rothuizen (red.)
298 kr. (vejl.) / 308 sider
Samfundslitteratur
Udkom 15. januar 2016

PRESSEEKSEMPLARER rekvireres hos pj@samfundslitteratur.dk


Læs mere her

tags: interview, Århus, uddannelse, EM, 2016, faglighed, forfatter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar