onsdag den 27. januar 2016

Frivillige skal bekæmpe ensomheden


De kommunale forvaltninger kan ikke løse den sociale udfordring med ensomhed. Det er en opgave for civilsamfundet, siger social-og indenrigsminister Karen Ellemann i et interview med Altinget om kommuners samspil med det frivillige Danmark.Foreningen Far hjælper gerne Ministeren og Kommunerne, men vi har brug for moderne familie lovgivning, Ministeriel forandringsledelse og kvalitetssikring samt bekæmpelse af offentlig diskrimination, som skaber ensomheden.

Vi ved i Danmark fra sundhedsstatikkerne at de 25% økonomisk dårligst stillede mænd skiller sig ud fra alle andre grupper i samfundet. Deres middel levetid og sundhed er i en årrække blevet dårligere i forhold til de øvrige 75% mænd så vel som i forhold til alle kvinderne - og forskellen ser ud til at vokse.

Denne gruppe af mænd har en stor tyngde i den samlede sundhedsstatistik. De lever 10 år kortere end de bedst stillede. Mange mænd reagerer på andre måder end kvinder, når de har det dårligt – og de kan være svære at hjælpe, fordi vi ikke forstår dem godt nok (kilde: mænds sundhed og sygdomme).

Vi har brug for Ministerier med bedre koordination og professionalisme, som i fremtiden formår at opsamle feedback og gode råd fra borgerne og de frivillige organisationer med stor kontaktflade. Foruden en mere simpel offentlig struktur og en ny kultur, herunder tildeling af offentlige støttemidler baseret på målgruppe, kontaktflade, drift eller udvikling, frivillig medfinansiering og samfundseffekt. Det er på alle måder god brug af skatteborgernes penge og vil bekæmpe ensomheden blandt mænd i samfundet.

Læs mere her

tags: Danmark, interview, økonomi, lovgivning, penge, organisation, sygdom,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar