søndag den 12. juni 2016

Dine drømmes top ti


Rørende roman om ung kærlighed – og dødFørst vil hun ikke have noget med ham at gøre. Elena har problemer nok i sit liv. Men Rico kæmper for at nå ind til hende, og til sidst lykkes det. Elena og Rico bliver kærester, og de er lykkelige. Lever i deres egen boble af kærlighed, den slags kærlighed, som ikke ret mange kommer til at opleve i hele deres liv.
Men så rammer ulykken. Rico køres ned af en bil og sendes i dyb koma. Elena kæmper for at holde ham i live. At få ham til at vende tilbage. I hans computer finder hun Ricos liste med ti ting, han vil opleve, før han dør. Og så går Elena i gang med at realisere de ti ønsker – som ikke alle er uden risiko for hende selv.

"Dine drømmes top ti" er en rørende klump-i-halsen-bog om to unge, der har fundet hinanden og kærligheden i en ellers turbulent verden. Bogen krydsklipper mellem før og nu, og sproget er intenst nærværende, så det formidler de store følelser på en på én gang underspillet og kraftfuld måde. En kærlighedsroman, der vil gå lige i hjertet på alle teenagere.

Bogen er skrevet af Franziska Moll, der har arbejdet med unge stofmisbrugere inden, hun opdagede sit talent for at skrive. Først brugte hun talentet på at skrive drejebøger, men nu har hun kastet sig over romanerne. Inspirationen henter hun blandt andet fra sit eget liv med alle dets kampe og glæder.

Bogen udkommer d. 6. maj 2016

Dine drømmes top ti // Franziska Moll // på dansk ved Birgit Fuglsang
ISBN: 978-87-406-0678-2 // 210 sider // Vejl. pris 269,95 kr.


Læs mere her

tags: computer, roman, 2016, stofmisbrug, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar