tirsdag den 2. juni 2015

LEGOkoncernen, LEGO fonden og UNICEF inspirerer børn til at gøre en forskel ved at bygge et tårn ud fra deres fantasi


Fra 1. juni 2015 kan børn over hele kloden hjælpe med at skaffe legetøj til sydafrikanske børn ved sammen at bygge et kæmpe LEGO® DUPLO® tårn.I dag lancerer LEGO Koncernen, LEGO Fonden og UNICEF en kampagne, der skal inspirere børn til at forestille sig det mest kreative tårn, de kan bygge af LEGO® DUPLO® klodser – og derefter bygge det, tage et billede af det og indsende det til hjemmesiden www.LEGO.com/towerofimagination, hvorefter LEGO Koncernen vil bygge et tårn online ud fra alle de indsendte bidrag. Jo flere tårnbyggere der deltager i udfordringen, jo flere LEGO® DUPLO® klodser vil der blive doneret til børn i Sydafrika, hvor det forventes, at op til 150 skoler og dagplejecentre kan få glæde af samarbejdsinitiativet, der har til henblik at forsyne dem med legetøj i høj kvalitet.

"Jeg håber, at børn over hele verden vil have det sjovt med at bygge et tårn, og at de vil finde det opmuntrende på samme tid at gøre noget godt for børnene i de sydafrikanske skoler og dagplejecentre", siger Robbert Stecher, Senior Vice President of Corporate Affairs, LEGO Koncernen.

LEGO Koncernen, LEGO Fonden og UNICEF har partnerskaber, hvis formål er at skabe bevidsthed om børns rettigheder og vigtigheden af læring gennem leg og adgang til leg. Som en del af partnerskaberne opfordrer kampagnen børn til at bruge deres fantasi, kreativitet og engagere sig i at bidrage med tusindvis af LEGO® DUPLO® klodser til at støtte mulighederne for udviklingen af leg og børns tidlige udvikling blandt 2.400 børn i Sydafrika. LEGO Fonden er allerede aktiv med andre projekter i Sydafrika og resten af verden, der skal gøre læring gennem leg til en realitet for millioner af børn. Læs mere http://www.legofoundation.com/en-us/programmes/play-based-learning

Legens betydning

Leg er afgørende for børn og deres fremtidige udvikling i livet. Leg kan fremme børns udvikling af fysiske, intellektuelle og sociale færdigheder og, ikke mindst, kreativitet. Når kreativiteten næres, udrustes børn til at være nysgerrige og tilegne sig viden hele livet igennem.

"Vi ønsker at inspirere børn over hele kloden og forene dem for at bygge et kæmpe tårn online. Med bare få LEGO® DUPLO® klodser og et par enkelte klik kan børns fantasi og kreativitet være med til at hjælpe hundredvis af børn, forældre og lærere i Sydafrika", fortæller Robbert Stecher, Senior Vice President of Corporate Affairs, LEGO Koncernen. Han fortsætter, "Vi håber også, at denne byggeudfordring kan bidrage til at skabe bevidsthed om læring gennem leg og adgang til leg".

Partnerskaberne mellem LEGO Koncernen, LEGO Fonden og UNICEF vil fortsætte med at undersøge muligheder for at interagere med børn, forældre og virksomheder for at sætte fokus på børns rettigheder og tidlig læring.

"LEGO Koncernen, LEGO Fonden og UNICEF deler den overbevisning, at leg er fundamentalt for tidlig kvalitetslæring og kognitiv udvikling", siger Verity Nicholas, Chief Corporate Fundraising, UNICEF. "Gennem vores partnerskaber og dette sjove og engagerende initiativ ønsker vi at bidrage til at bygge en fremtid, hvor læring gennem leg udruster børn i Sydafrika til hele livet igennem at tilegne sig viden og forblive kreative og engagerede".

Sådan kommer du i gang
- Forestil dig det mest kreative og skøre fantasitårn nogensinde
- Byg dit tårn ud af LEGO® DUPLO® klodser
- Tag et billede af dit tårn foran en ensartet baggrund
- Gå til: www.LEGO.com/TowerOfImagination, og upload dit billede
- Inden for 24 timer vil dit billede blive formateret, og du vil modtage et direkte link til dit bidrag til det store onlinetårn.

Læs mere om programmet på www.LEGO.com/TowerOfImagination

Fakta om leg

Leg er et fundamentalt aspekt til læring, igennem hvilket børn udvikler deres fysiske, intellektuelle, emotionelle, sociale og kreative færdigheder, som er nødvendige byggesten i menneskelig udvikling og livslang læring. Kilde: http://www.legofoundation.com/en-us/research-and-learning/foundation-research
En UNICEF-undersøgelse viser, at næsten en tredjedel af børn under fem år i lande med lav- eller mellemindkomster har utilstrækkelige muligheder for læring. Med begrænset afgang til leg og legetøj når de ikke deres udviklingsmæssige potentiale, hvilket kan have en markant effekt på deres liv og samfund. Kilde: UNICEF-publikationen "Early Childhood Development: A statistical Snapshot" (2014) oplyser, at færre end halvdelen af børn under fem år i lande med lav- eller mellemindkomst har adgang til leg eller legetøj. Publikationen er vedhæftet (side 4) og kan ligeledes findes på følgende link: http://www.unicef.org/earlychildhood/files/ECD_Brochure_FINAL_LR.pdf
En tredjedel af forældrene kunne berette, at de ikke havde leget med deres barn i de tre dage op til UNICEF-undersøgelsen. Kilde: Bornstein and Putnick, 2012 "Cognitive and Socioemotional Caregiving in Developing Countries". Child Development. 83 (1): 46 - 61. Den komplette artikel er vedhæftet (side 54) og kan også findes på følgende link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3270892/

Fakta om Sydafrikaprogrammet

UNICEF South Africa samarbejder med den sydafrikanske regering og andre partnere om implementeringen af tilgængelige, ressourcefulde kvalitetsprogrammer for den tidlige barndoms udvikling.

Med dette mål påbegynder UNICEF og Department of Basic Education implementeringen af et nyt National Curriculum Framework for børn i fødselsalderen til fire år med fokus på foreløbig 150 Early Childhood Development-programmer. Programmerne udgøres af legebaserede aktiviteter for tidlig læring og udvikling og inddrager både strukturerede legeaktiviteter og aktiviteter med fri leg. Programmerne finder sted i små grupper på 15 til 20 børn (i alderen 3 til 4 år). Forældre modtager feedback på deres børns fremskridt og er pålagt at fortsætte læringen derhjemme.

Sammen med lokalt legetøj vil LEGO® DUPLO® klodserne bidrage til og forbedre mulighederne for læring gennem leg for 2.400 børn i de 150 Early Childhood Development-programmer. Programmerne er knyttet til samarbejdet mellem UNICEF og LEGO Koncernen, hvis formål er at fremme læring gennem leg i de tidlige udviklingsår blandt børn i Sydafrika.

Hvad er LEGO® DUPLO®

LEGO® DUPLO® er et legesystem, der er udviklet særligt for børn i alderen 1 ½ til 5 år. LEGO® DUPLO® klodser er dobbelt så store som LEGO® klodser og dermed perfekte til små hænder og en voksende fantasi.

Læs mere her

tags: Sydafrika, LO, 2012, virksomhed, regering, kreativ, sprog, publikation, 2014, Fakta, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar