onsdag den 1. august 2012

Armbånd forhindrer udskænkning til mindreårige

Ung Rejs har testet et nyt armbåndssystem. Det skal sikre, at mindreårige ikke drikker alkohol til selskabets events i udlandet. Testen viste, at ordningen fungerer og nu bliver ordningen permanent.

TJÆREBORG DEN 13. SEPTEMBER: Ung Rejs har i løbet af sommerferien testet et nyt armbåndssystem, som skal give selskabets guider mulighed for at håndhæve udskænkningsreglerne i de enkelte ferielande.

Der er tale om et simpelt system, hvor feriegæsten viser ID og får udleveret et festivalarmbånd med en farvekode, der indikerer om gæsten er over eller under 18 år. Hvis gæsten fjerner armbåndet, mister han retten til at deltage i selskabets aftenarrangementer: Systemet fungerede fantastisk godt, da vi testede det i sommer, men det har naturligvis den svaghed, at det kun fungerer på vores egne events, hvor vi ikke deler stedet med andre. siger Sidsel Nederby, som er Ung Rejs destinationschef i Lloret de Mar.

Men, hvad siger de unge til ordningen Virker den og hvordan oplever de mindreårige at skulle skille sig ud fra vennerne, som er fyldt 18 Nanna Frederikke Dupont var på sin første ferie uden forældrene sommeren 2011 i Lloret de Mar, hvor ordningen blev testet. Hun siger:

Da vi skulle af sted og jeg fandt ud af at jeg skulle ha armbånd på til Ung Rejs arrangementerne var jeg ret negativ, for vi skulle jo af sted for at feste! Men det fungerede faktisk fint. Vi var til fire-fem af Ung Rejs egne events i løbet af ugen, og der var så meget gang i festerne, at man ikke tænkte over at man ikke måtte drikke alkohol. Og selvom man selvfølgelig bliver drillet lidt, så var der masser af ting uden alkohol i, man kunne drikke, plus der var så mange festlege og konkurrencer, så det betød ikke noget. Der var så meget gang i den, jeg har aldrig oplevet noget lignende. siger Nanna, som går på HF og er blevet 18 år siden hun var i Lloret i sommeren 2011. Hun fortsætter: Guiderne gjorde et rigtig godt stykke arbejde for at alle følte sig med i fællesskabet og armbåndsordningen er efter min mening med til at give tryghed. Det er måske ikke alle af de helt unge, som tør sige nej til at drikke men til festerne her, så må man bare ikke, og så er det lidt nemmere at sige nej.

FAKTA:
Det nye armbåndssystem indføres på samtlige rejsemål fra vintersæsonen 2011/2012. Alle skal fremover bære armbånd, så gæster under 18 år ikke kan købe alkohol til Ung Rejs arrangementerne.

Ung Rejs har flyrejser i skolernes sommerferie til Spanien, Bulgarien og Tyrkiet samt skirejser med fly til den bulgarske vinterdestination Bansko. Ca. 10 % af Ung Rejs' kunder er under 18 år.


Læs mere her

tags: 2011, retten, EM, Spanien, udland, 2012, konkurrence, Bulgarien, sommerferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar