torsdag den 2. januar 2014

Nyt år - nyt job

År 2014 forventes at blive et år med mange jobskifte. Her er nogle af årsagerne.
Opsparet vakuum

I år 2013 har vi set et stærkt stigende aktiemarked i Danmark, der er et tegn på, at vores forventning til fremtiden er blevet en del lysere. Ligeledes var der en stigning i julehandlen, så med indgangen til år 2014 ser det en del lysere ud, end det gjorde for blot ét år siden.

Finanskrisen kører nu på sit sjette år, hvilket har givet en adfærdsændring i vores interesse i at søge jobs. I lang tid har vi søgt trygheden i jobbet, da vi har haft brug for den sikre indtægt og et cv uden alt for mange jobskifte.

Nu vejrer vi imidlertid morgenluft på det danske jobmarked. Forventninger, der ikke er blevet indfriet, vil vokse sig større i år. Det kan være, der har været lønstop eller løntilbagegang. Det kan også være, at man som ansat synes, at man har fundet sig i lidt rigeligt i forhold til enten chefen eller kollegaerne, og nu har lyst til at søge nye udfordringer.

Motivation

Juleferien er ofte et godt tidspunkt til at få styr på sine tanker og finde den nødvendige ro, der gør, at man kan tage rationelle beslutninger. Der er tid til selv at tænke og sparre med familie og venner.

Føler man sig ikke motiveret, kan der være grobund for et jobskifte i år. Har man siddet i den samme jobfunktion i lang tid, og jobbet ikke har udviklet sig væsentligt, så giver det også anledning til tanker om fremtiden.

Så ikke nok med, at cheferne skal være på tåspidserne i de første dage af januar, for at få medarbejderne op i gear igen, så skal cheferne også være gode til at fornemme og spørge ind til motivationen hos den enkelte medarbejder.

De unge skifter job nu

Mange unge skifter job i de første to måneder af året. Det skyldes, at det er perioden for store skiftedag på de mange studier. Nye studerende kommer til, og andre studerende vælger at skifte studie efter jul. Enten fordi det tidligere studie ikke lige var drømmestudiet, eller fordi der blev plads på drømmestudiet.

Ole Holdgaard fra jobportalen Ungarbejde.dk siger: "Vores højsæson er nu, og så lige efter sommerferien, hvor de unge starter på nyt studie og har brug for et fritidsjob". Han fortsætter: "Men der er også en del unge, som søger fuldtidsstillinger enten fordi de unge har et sabbatår eller søger et alternativ til studiemiljøet".

Ungarbejde.dk er Danmarks største jobportal kun for unge. Målgruppen er 13-30 år, og der findes alle typer jobs på websitet.


Læs mere her

tags: Danmark, 2013, portal, Finanskrise, Juleferie, aktiemarked, jobmarked, jobportal, studerende, motivation, miljø, sommerferie, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar