onsdag den 5. november 2014

Syng med på julens sange, JULESANGE

Forlaget Globe udgiver et lille og praktisk hæfte med julens sange – lige til at tage med omkring juletræet. Hæftet indeholder 32 sider og måler ca. 16 x 23 cm, så det er nemt at holde i én hånd på vej rundt om juletræet.

Samtidig er teksterne sat med tilstrækkelig stor skrift, så de kan læses ved julelysenes skær.

Hæftet indeholder ti af de bedste og mest anvendelige sange og salmer, som traditionelt hører sammen med den danske jul:

Dejlig er den himmel blå
Dejlig er Jorden
Det kimer nu til julefest
Et barn er født i Betlehem
Glade jul, dejlige jul
Højt fra træets grønne top
Julen har bragt velsignet bud
Juletræet med sin pynt
Kimer, I klokker
Sikken voldsom trængsel og alarm

For hver af sangene og salmerne findes lette becifringer samt en side om tekstens baggrund og om julens gamle skikke.

Hæftet afsluttes med et rigtigt højtlæsningseventyr: H.C. Andersens juleeventyr »Grantræet« fra 1844 i den oprindelige udgave.

Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.

Bogfakta:
"JULESANGE"
ISBN 978-87-7884-537-5
32 sider
Vejl. pris kr. 29,95

Læs mere her

tags: Forlag,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar