fredag den 7. marts 2014

Når en stoleforhøjer bliver barnets nye ven

image description
I en alder af 3 år er mange børn gamle nok til at forlade den høje stol og sidde selv. De fleste forældre kender følelsen af at sidde med et utilfreds barn på en restaurant, som absolut ikke vil sidde på en højstol og heller ikke er tilfreds med at sidde på knæene eller stables op på puder i længere tid. Det er her, TeddySit ® bliver barnets og forældrenes nye ven.
Mange børn har en hektisk hverdag, hvor der konstant er aktivitet omkring dem. Det er derfor ikke så mærkeligt, at det kan være svært for børn at falde til ro, når de skal ud at spise hos venner, familie eller på restaurant og sidde pænt ved et middagsbord. Slet ikke, hvis barnet samtidig er i selvstændighedsalderen og hellere vil sidde på en voksenstol, hvor han/hun ikke kan nå bordet. Derfor har TeddySit ® skabt en stoleforhøjer med et smilende sødt bamseansigt, som skal hjælpe familien til at få en god oplevelse.

Skabt til børns udvikling
I en alder af 3 år er mange børn gamle nok til at forlade den høje stol og sidde selv. De fleste forældre kender følelsen af at sidde med et utilfreds barn på en restaurant, som absolut ikke vil sidde på en højstol og heller ikke er tilfreds med at sidde på knæene eller stables op på puder i længere tid. Det er her, TeddySit ® bliver barnets og forældrenes nye ven – en perfekt løsning til at hjælpe barnet med at sidde sikkert og behageligt ved bordet. At være i stand til at sidde med ved bordet på samme måde som mor og far vil styrke barnets selvværd: "Jeg er stor nu og kan sidde selv".

Pia Ravn Thyssen fortæller: "Jeg har oplevet som mor og set på mine forældres hotel, hvordan børn fra 3 til ca. 6 års alderen viser deres selvstændighed og vil sidde på en voksenstol. Det kan skabe en vis uro, når man er ude. Jeg har derfor længe haft en idé til at udvikle en praktisk stoleforhøjer, som skaber hyggelige middagsoplevelse på farten. Målet er, at det enkelte barn, skal synes TeddySit ® er lidt sjovere og mere hyggelig at sidde på…"

Pia Ravn Thyssen uddyber: "Vores stoleforhøjere taler til følelserne med et unikt udtryk, der udstråler tillid, tryghed og lækkerhed. TeddySit ® skal gerne blive barnets nye ven."

Fakta om TeddySit ®
TeddySit ® er en dansk designvirksomhed, hvis mål er at skabe stoleforhøjere med et design i børnehøjde til børn mellem 3-6 år. Puden er udviklet med omtanke for at skabe glade og hyggelige middagsoplevelser, når familier er på farten.

TeddySit ® vil blive forhandlet online og gennem forhandlere samt sælges til erhverv ved en brandet individuel løsning. Målet er, at der kommer flere designs, der matcher kundernes ønsker.

Produktspecifikation:
Dansk design og produceret i Danmark
Unikt digital tekstiltryk med illustration af Jørn Nielsen, Creativesupport.dk og tidl. tegner ved The Walt Disney Company
Designs: Bamse "Teddy", Hund "Fido"
Stoffet er 100% polyester møbelstof i lækkert og blødt imiteret ruskindslook. Stoffet er coated, vandafvisende og rengøres let med en hårdt opvreden klud, hvis der spildes
Bagsiden af puden har et skridsikker underlag, som sikrer stoleforhøjeren holdes fast på sædet
Puden har en bærestrop, som gør den let at have med på farten
Betrækket kan tages af og maskinvaskes ved 30 grader
Mål: Ø 36 cm og 9 cm høj. Fyld: skumpude, Oeko-Tex®. Vægt: 385 gram
Vejledende udsalgspris kr. 469,-

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, Vejle, selvstændig, virksomhed, Disney, designvirksomhed, Fakta, Design,

torsdag den 6. marts 2014

Udsatte unge på bootcamp for at få fritidsjob

Tolv unge fra Erhvervsskolen Nordsjælland gør sig i disse dage klar til bootcamp for at blive klogere på sig selv. Målet er at gøre dem parate til et fritidsjob, for det vil styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet på lang sigt. Q8 bidrager til Foreningen Nydanskers Projekt Dygtige Unge med bootcamp, mentorer og hjælp til fritidsjobs.
Projekt Dygtige Unge er netop nu ved at rulle sig ud på en ny måde i samarbejde med Q8 Danmark i Birkerød. Siden 2011 har projektet matchet unge, der har svære vilkår, med erhvervsmentorer, så de får lettere ved at passe uddannelse eller job; i en ny variant af projektet involverer Q8 sig for første gang aktivt gennem et målrettet samarbejde med en erhvervsskole, opstartsarrangementer, bootcamps, mentorforløb og hjælp til at søge fritidsjobs.

FRITIDSJOBS GIVER SUCCES NU – OG SENERE
Udgangspunktet for projektet er en analyse, som Foreningen Nydanskere har været med til at udarbejde sammen med Center for Socialt Ansvar og Det Kriminalpræventive Råd. Den peger på, at unge med forældre med lav tilknytning til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob får lettere ved at bryde den sociale arv, og at fritidsjob har en tydelig positiv effekt på senere uddannelse og beskæftigelse.

I disse uger gælder det elever fra Erhvervsskolen Nordsjælland, men ønsket er at ud-brede konceptet gradvist til resten af landet. Foreningen Nydansker værdsætter indsatsen fra Q8. Lars Trap Olsen, Senior- og Mentorkonsulent hos Foreningen Nydansker, forklarer:

"Vi har blandt andet valgt at samarbejde med Q8, fordi virksomheden engagerer sig i de unge. De er vant til at oplære dem og er landsdækkende. Q8 har sammen med os fundet et stærkt koncept til at omsætte socialt ansvar til praksis og er med til at bryde isen for de unge, der ikke i forvejen selv har et stærkt netværk."

BOOTCAMP I BIRKERØD
Målet for denne variant af Projekt Dygtige Unge er at gøre de unge parate til at søge og tage et fritidsjob. De skal have bedre indsigt i egne kompetencer, i arbejdsmarkedets spilleregler og jobsøgning, og det får de blandt andet på bootcamp'en hos Q8 i Birkerød.
Her matcher man de unge en-til-en med mentorer, øver jobsamtaler, tilbyder personlighedstests og giver feedback.

Q8 stiller med 12 mentorer, der alle er forretningschefer med netværk, og som har gennemgået en særlig mentor-workshop hos Foreningen Nydansker. Foreningen har haft stor succes med mentorordningen, som der er bred politisk opbakning til fra Hillerød, Gribskov og Helsingør kommuner samt fra Socialministeriet.

LÆRER EGNE KOMPETENCER AT KENDE
HR Partner Henriette Refdahl fra Q8 fortæller, at formålet med Q8's involvering i Projekt Dygtige Unge ikke nødvendigvis er, at alle unge på bootcamp'en skal ende med et fritidsjob hos Q8. Hun siger:

"For os gælder det om, at de unge skal føle sig trygge ved at søge job og ved at passe et. De skal lære deres egne kompetencer at kende. Det er selvfølgelig en fordel for Q8, at der er dygtige unge, som kan levere den arbejdskraft, vi har brug for, men det er helt i orden, hvis de hellere vil arbejde et andet sted."

"Formålet for Q8 er at bidrage til, at flere unge bliver mere selvsikre og ansvarsbevidste, så de gennemfører en uddannelse og som voksne får en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ikke kun en kæmpe fordel for den enkelte, men også en stor gevinst for samfundet på længere sigt."

Projekt Dygtige Unge retter sig mod alle unge i Danmark uanset etnisk baggrund. Q8 Danmark har støttet projektet generelt siden 2011.

Foreningen Nydanskere har netop valgt et nyt kampagnenavn til lignende indsatser på landsplan: Bryd Unges Ledighed NU. Det vil blive taget i brug fra begyndelsen af marts 2014.

Om undersøgelsen 'Fritidsjob for fremtiden' fra Foreningen Nydansker:
Center for Socialt ansvar, Det Kriminalpræventive Råd og Foreningen Nydansker står bag en rapport fra september 2013, der på baggrund af analyse af registerdata og inter-view med de unge i målgruppen konkluderer, at fritidsjob har en tydelig positiv effekt på senere uddannelse og beskæftigelse.

http://www.foreningen-nydansker.dk/site/sites/default/files/Fritidsjob%20for%20fremtiden.pdf

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, politi, uddannelse, OB, 2013, Nordsjælland, virksomhed, PET, Helsingør, Hillerød, mentor, jobsamtale, arbejdsmarked, mentorordning, arbejdskraft, beskæftigelse, Q8, 2014,

tirsdag den 4. marts 2014

Når ordblindhed forveksles med dumhed

"Jeg fandt ud af, at hvis jeg blev sur eller gik lidt på tværs, så lod læreren mig sidde. Og så fik jeg at vide, at jeg aldrig ville blive til noget." - Amanda, 23 år, ordblind. Det skaber ofte en negativ selvforståelse og tilbagevendende personlige nederlag når unge ordblinde har læringsmæssige udfordringer i grundskolen. Nye bog sætter fokus på ordblindeefterskolers betydning for de unge.
Når ordblindhed forveksles med lav intelligens kan det have store konsekvenser for den unge ordblindes identitet og udvikling, ikke blot gennem uddannelsessystemet, men også for deres videre liv.

Forfatterne Thilde Mette Juul, Thomas Brahe og Niels-Henrik M. Hansen skildrer på unik vis disse udfordringer ved at tage udgangspunkt i unge ordblindes egne fortællinger om det at være ung og ordblind. Gennem de unges ordblindes perspektiv beskrives problemstillingerne de møder, både i overgangen fra almindelig grundskole til en ordblindeefterskole og derfra videre i uddannelsessystemet.

5-7 % af den danske befolkning er ordblind, noget der ikke bare er en udfordring for den enkelte, men også for uddannelsessystemet som skal håndtere udfordringen og ruste hovedparten af de unge til at tage en uddannelse. Et vendepunkt for de unge ordblinde er ofte ordblindeefterskoler, som retter sig mod unge med læse- og skrivevanskeligheder. Forfatterne undersøger, hvilken betydning sådanne efterskoler har for de unges personlige, sociale og faglige udvikling.

Samtidig åbner forfatterne op for diskussionen om betydningen af sociale, personlige og faglige strukturer, der muliggør læring i en undervisningskontekst og på hvilke måder de unge ordblinde er inkluderet i et læringsfællesskab og hvilke konsekvenser der følger når de ekskluderes af læringsfællesskabet.

Bogen er en bearbejdning af forskningsrapporten "Efterskolernes betydning for unge ordblindes liv og uddannelse" (Juul, Brahe og Hansen 2013).

Ung og ordblind
- Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse
Af Tilde Mette Juul, Thomas Brahe og Niels-Henrik M. Hansen
225 sider • 199 kr.
ISBN: 9788778674104
1. udgave 2014
Roskilde Universitetsforlag

Anmeldereksemplarer af bogen kan rekvireres ved henvendelse til pj@samfundslitteratur.dk




tags: uddannelse, 2013, Roskilde, undervisning, forfatter, 2014, efterskole,

mandag den 3. marts 2014

Symfonisk musik til børn i hele landet

Mange danske børn vokser op langt væk fra de store koncerthuse og går glip af de store musikoplevelser.
Den geografiske barriere er, ifølge fagfolk, medvirkende årsag til det markante fald i tilstrømningen til de danske musikskoler, der har oplevet et fald på 12 procent siden 2009.

"Musikken lød fuldstændig fantastisk. Fordi det lød som om man var i himlen og det oplever jeg ikke hver dag."
Tobias, 5.b (efter koncert i DR Koncerthuset)

Det råder DR nu bod på med et storstilet projekt, 'Ind Til Musikken', der skal bringe skolebørn ind i de store koncertsale for at opleve symfonisk musik. Med et generøst bidrag fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal vil DR i de kommende tre år udvikle og præsentere en række koncerter for skolebørn fra de områder, der ligger længst fra de store koncerthuse.

Projektet er en del af DR Musikariet, som er DR Koncerthusets særlige satsning for børn og unge, et "musikalsk eksperimentarium", hvor børnene og de unge møder musikken, lærer om den, leger med den og selv tager favntag med den. Til koncerterne vil der således blive udarbejdet et interaktivt undervisningsmateriale, som vil blive tilbudt skolerne forud for koncerterne.

Projekt 'Ind til Musikken' vil over de næste tre år sikre, at 75.000 danske skoleelever, uagtet at de vokser op langt fra symfoniorkestre og koncertsale, får adgang til at møde og opleve den symfoniske musik, symfoniorkestret og dets instrumenter. Skolerne vil - som en del af projektet, kunne tilbydes økonomisk støtte til transporten fra skolerne til koncerthusene.

"Koncertsalen var meget smuk og den bliver svær at glemme. Jeg vil huske den så længe jeg kan"
Sia, 5.a (after koncert i DR Koncerthuset)

De første koncerter vil blive gennemført i juni 2014 i DR Koncerthuset. Her vil DRs egne orkestre, DR SymfoniOrkestret og DR UnderholdningsOrkestret give ikke mindre end 18 koncerter for børn fra 0.-5.klasse.

De første busfulde børn forventes at komme fra Fyn og Sjælland, men det er planen, at børn fra hele landet skal gives tilbuddet gennem de næste tre år, ligesom de øvrige orkestre og koncerthuse vil blive inviteret med i projektet.

For yderligere oplysninger: Dorte Bennike, projektleder for DR Musikariet: dobe@dr.dk; tel. 2085 8681. eller Leif Lønsmann, koncerthuschef, DR Koncerthuset. llm@dr.dk; tel. 2012 0312.

Læs mere her

tags: 2009, økonomi, Sjælland, 2012, koncert, Koncerthuset, skolebørn, undervisning, projektleder, undervisningsmateriale, Ford, 2014,

søndag den 2. marts 2014

Ny lærebog til folkeskolen minimerer forberedelsestiden

image description
Spil Smart er et nyt undervisningskoncept til sammenspilsundervisningen i folkeskolen, der frigiver en stor mængde tid hos lærerne. Essensen i Spil Smart konceptet er, at forfatterne til bogen påtager sig det tidskrævende arbejde det er, at forberede succesfuldt sammenspil.
Som en sekundær gevinst i Spil Smart konceptet, indeholder sammenspilsbogen udelukkende hits fra nutidige danske og udenlandske kunstnere som eleverne allerede kender, fx Rasmus Seebach, Burhan G, Imagine Dragons, Maroon 5, m.fl. Forfatterne løfter dermed også opgaven med generelt at holde sig orienteret om hvilke sange der hitter hos børnene.
Der er altså tale om en udgivelse der både fungerer som en "hjælpende hånd" til læreren og som løfter motivationen hos eleverne da de oplever at blive aktive musikere i en musikgenre og kultur, hvor de er på hjemmebane.

Bogens forfattere, der selv er sammenspilslærere, kender musiktimernes udfordringer indefra. Et stort antal elever, begrænset forberedelsestid og en fagdisciplin der kræver store musikalske og pædagogiske ressourcer hos underviseren. Med disse vilkår er det udfordrende, år efter år at præsentere eleverne for nutidige sange, at holde et fagligt højt niveau og have sammenspil som en fast del af undervisningen.

Forfatterne ønsker at gøre op med kulturen omkring forberedelse til musiktimerne. De vil væk fra at musiklærerne hver især sidder derhjemme og opfinder "den dybe tallerken", eller genbruger sange gennem årtier.
Musiklæreren skal føle det som at få serveret forberedelsen til et helt skoleårs sammenspil, på et sølvfad. Og læreren kan så bruge kræfterne på musikken sammen med eleverne og evt. krydre sangene med egne idéer alt efter temperament.

Release: 26. feb. 2014
Se mere og bestilling: www.stepnote.dk
Facebook: www.facebook.com/spilsmart
Youtube: www.youtube.com/spilsmart

Pris: 249 kr.
Forlag: Stepnote Publishing
Forfattere: Tove Sørensen og Liv Beck


Læs mere her

tags: kunst, Facebook, Youtube, folkeskole, undervisning, motivation, forfatter, 2014, Forlag,

lørdag den 1. marts 2014

Sjove børnerim med fantastiske illustrationer

image description
En lille stribet zebra, løb gennem Strib en nat. Iført sorte striber, og stribet bowlerhat …
"En lille stribet zebra" er en samling sjove, skøre og opfindsomme børnerim, velegnet til højtlæsning for børn fra 4 år og op. Trine Løve Østerbye står bag de sjove rim om tykke koner, en ko på en kværn, sure cerutter og undulatfabrikker.

Kamila Slocinska har leveret de skønne, naive illustrationer, der er kendetegnende for den anderkendte illustrator. Både tekst og billeder er fulde af stemning, humor og sjove detaljer, så barnet kan gå på opdagelse i bogens skæve univers.

Bogen udkommer den 28. februar ved TURBINE.

En lille stribet zebra
Trine Løve Østerbye
Illustreret af Kamila Slocinska
TURBINE. Århus 2014. 28 sider.
ISBN: 9788771414226
Vejledende pris: 249,- kr.

Læs mere her

tags: Århus, Vejle, 2014,

Nu kan ungdomstrænere få en mentor

Et nyt tilbud til ungdomstrænere indenfor idræt skal hjælpe unge trænere med at blive 'rummelige'!
Ungdomstrænere skal kunne organisere, igangsætte og korrigere øvelser indenfor den enkelte idræt og det er lige, hvad et nyt kursustiltag tilbyder med et begynder/hjælpetræner kursus.

Kurset hedder 'Den rummelige ungdomstræner' og er for unge mellem 15 og 25 år. Indholdet er tilrettelagt i et samarbejde mellem DIF og Folkeoplysningsudvalget i Tønder Kommune. Det bliver tilbudt gratis til nye og unge trænere i alle DIF klubber i kommunen og er bygget op i tre moduler af hver fire timer.

"Modulerne indeholder emner som at tilpasse sin kommunikation til målgruppen, konflikthåndtering, introduktion til konkrete øvelser og hele forløbet bliver afsluttet med en kortere inspirationsrejse og masser af overraskelser. På modul to bliver der tilknyttet en voksen erfaren og rutineret træner som mentor. Og denne mentor vil så følge 1-2 unge ad gangen efterfølgende " fortæller fritidskonsulent i Tønder Kommune, Marianne Heide Jensen.

Hvis man er interesseret i at høre mere og melde sig til, er der informationsmøde den 6. marts kl. 19 i Skærbæk Fritidscenter. Tilmelding sker til mj@toender.dk.

Læs mere her

tags: Skærbæk, Tønder, mentor, kommunikation, konflikthåndtering,