onsdag den 5. september 2012

Børnebog om en helt anderledes familie ...

"Et værre gedemarked" - En sjov og sympatisk børnebog om en familie, der ikke er, som folk er flest

Cæsars familie er ikke helt almindelig - ja faktisk er den temmelig sær.
Det synes i hvert fald Cæsars nabo, den sure Knottenskold . Han formår slet ikke at sætte pris på familiens mange talenter.

Alle i Cæsars familie er nemlig gode til noget: Cæsars farmor kan flyve i trapez, hans far er stærkmand og et naturtalent til at slås, hans storebror er en fantastisk kok og en kreativ forretningsmand, og Cæsars farfar bygger på en fantastisk flyvecykel, så hele familien kan flyve verden rundt.

Sådan en flok sigøjnere! råber Knottenskjold. Det gedemarked skal snart få en ende! Bare vent og se!

Vil det virkelig lykkes for Knottenskjold at smide hele Cæsars familie ud af deres hus

En fin, rigt illustreret børnebog om retten til at være anderledes og med det dejlige budskab, at der skal være plads til os alle. Bogen er inddelt i kapitler og er velegnet til højtlæsning fra 6 år eller selvlæsning for de lidt ældre. Historien er skrevet af Michèle Simonsen, der har udgivet flere børnebøger, og den har charmerende illustrationer i farver af Jesper Tom-Petersen.

Bogen udkommer d. 5/9 2012 ved TURBINE

Et værre gedemarked
Michèle Simonsen
Med tegninger af Jesper Tom-Petersen
Turbine, Aarhus, 2012. 58 sider. 
ISBN: 978-87-7090-922-8
Vejledende pris: 239,-

Læs mere her

tags: retten, Vejle, 2012, kreativ,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar