mandag den 2. marts 2015

Ny banebrydende engelsk undervisningsbog udgives af forlaget Evolvia

I forårets spæde start vil Evolvia være at finde på stand 262 på Danmarks Læringsmesse d. 3-4. marts i Bella Center. Vi medbringer et spændende budskab om ro og nærvær, samt et helt nyt undervisningsmateriale udviklet på baggrund af en af Stig Sebergs originale historier – "The Sad Snail Sandy". Med den nye skolereform er der blevet mindre og mindre tid til forberedelse og netop her bliver det vigtigt at nytænke måden at videregive læring. Med læringsbogen og arbejdshæftet "The Sad Snail Sandy" til mellemtrinnet, bliver det muligt at træne eleven i flere intelligenser; blandt andet gennem historiefortælling, skrivning, grammatik, dialog og meget meget mere.

Helt uden øget forberedelsestid giver "The Sad Snail Sandy" mulighed for at læreren kan favne elever på to forskellige niveauer på samme tid. Det betyder at der med undervisningsmaterialet bliver mulighed for at undervisningsdifferentiere – ud fra den samme historie. "The Sad Snail Sandy" skal blot vendes og således får alle eleverne oplevelsen af at være på samme side, selvom niveauet kan være forskelligt.

I afprøvningen af læringsmaterialet har en klasse på 3. undervisningsår over en 8 ugers periode anvendt materialet og i den forbindelse udtaler engelsklærer og fagudvalgsformand på Rosenlundskolen, Anne Würtz:

"Ideen med at niveaudele teksten viste sig at være en stor hjælp til den differentierede undervisning. Især når eleverne arbejdede i makkerpar, kunne alle faglige niveauer læse sammen, fordi alle er på samme side, og historiens handling følges ad parallelt i niveau 1 og niveau 2."

Når der er ro, er der mulighed for mere læring, og vi har brug for at tænke klasseledelse ind på helt nye måder, for at få nedbragt uroen blandt eleverne. Derfor har Evolvia også taget" Historien om…1"
& "Historien om…2" samt "Bodyskanning – indre ro og velvære" med i Bella Center for at sætte fokus på, hvordan ro og bevidsthed er afgørende for at både elever og lærere kan modtage og videregive læring. De tre CD'ere er indtil videre solgt til mere end 50 skoler i landet.

Så kom forbi Evolvia's stand 262 på Danmarks Læringsfestival 2015 d. 3-4. marts, og hør og lær
meget mere om det nye undervisningsmateriale. Deltag samtidig i lodtrækningen om en CD der giver ro både til børn og voksne.



Læs mere her

tags: Danmark, lodtrækning, Bella Center, undervisning, undervisningsmateriale,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar