tirsdag den 1. september 2015

Bliv sæbebobletester på Experimentarium City


Elsker du også at lege med sæbebobler Fra d. 19.-20. september inviterer Experimentarium City på Papirøen alle gæster til at se, teste og præge de nye sæbebobleaktiviteter. Oplev bl.a. den første test af gigaboble-maskinen, leg med svævende bobler over tøris og hjælp med at finde på nyt sæbebobleudstyr. Kom også med dit forslag til, hvad sæbebobleaktiviteterne i det nye hus skal hedde!Boblende nyt hus
I september 2016 genåbner Experimentarium i Hellerup som et nyt science center i verdensklasse. Men allerede nu kan du opleve udviklingen af en af de mange kommende udstillinger til det nye hus.

At lave sæbebobler har altid været et af de mest besøgte og elskede aktiviteter på Experimentarium. Derfor skabes hele 100 m2 fyldt med bobler i det nye hus. Nu er det derfor tid til at teste nogle af de nye sæbeboblemaskiner- og eksperimenter.

Test nye sæbebobleaktiviteter
Bliv suget ind i sæbeboblernes fantastiske farvespil ved et lysbord. Prøv vores nydesignede boblekar, som sender en konstant strøm af grønt sæbevand til dig. Design nyt sæbebobleudstyr og lav bobler som du aldrig har gjort det før, måske endda med dine egne hænder. Send en sæbeboble ned til tøris, og se dem stå stille i luften.

Giv aktiviteterne et navn
Har du en god idé til, hvad sæbebobleaktiviteterne skal hedde i det nye hus På Experimentariums Facebookside kan du komme med idéer eller brainstorme videre på andres forslag. Måske kommer dit forslag til at pryde aktiviteterne på Experimentarium de næste mange år!

Program d. 19.- 20. september på Experimentarium City:
• Kl. 11-15: Afprøv de nye sæbebobleaktiviteter og hjælp med at opfinde nyt sæbebobleudstyr.
• Kl. 11.30: Præsentation af de nye sæbebobleaktiviteter. Kom med dine ideer og ønsker.
• Kl. 13.00: Der laves gigabobler på den udendørs forplads.
• Kl. 14.00: Sæbeboble-eksperter viser deres tricks.
• Kl. 14.30: Præsentation af de nye sæbebobleaktiviteter. Kom med dine ideer og ønsker.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Læs mere her

tags: Facebook, storm, 2016, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar