fredag den 20. februar 2015

Nye tiltag på Håndboldskolerne

Der bliver sat ekstra fokus på Håndboldskolerne, efter Sydbank og DHF sidste år gav hinanden hånden på et samarbejde om den populære sommer-aktivitet. Allerede sidste år indgik Sydbank og Dansk Håndbold Forbund (DHF) en aftale om et samar-bejde for at gøre Håndboldskolerne til en endnu større oplevelse og et endnu større fællesskab for de børn, forældre, ledere og trænere, som deltager. Fællesskabet har fået navnet Talent-holdet, og der er naturligvis plads til alle aldre og niveauer på Talentholdet.

Dansk Håndbold Forbund har afviklet Håndboldskolerne hver eneste sommer siden 1997, og omkring 10.000 børn i alderen 5-16 år deltager hvert år. Ifølge generalsekretær i DHF, Morten Stig Christensen, har Håndboldskolerne da også en vigtig plads i det danske håndbold-landskab.

"Håndboldskolerne er en del af Dansk Håndbold Forbunds dna. Og fordi det er en af vores kronjuveler, har det været vigtigt for os at finde en samarbejdspartner som Sydbank, der har nogle værdier, der passer med vores," siger han.

Sjove aktiviteter og lokal forankring

Samarbejdet bliver synliggjort på mange forskellige måder. Under håndboldherrernes indle-dende kampe ved VM-slutrunden arrangerede Sydbank storskærmsarrangementer i tre for-skellige håndboldklubber, som normalt afholder håndboldskoler. Udover håndboldkamp på skærmen var der også en Sydbank Funzone, hvor børn og voksne kunne muntre sig med fart-måler, skud-dug, forhindringsbane samt segway-kørsel. 650 mennesker deltog og skabte en rigtig fin stemning.

I april bliver der afholdt trænercamps. hvor Sydbank inviterer alle trænere og ledere på

Håndboldskolerne til et arrangement, hvor de får mulighed for at høre om planerne for aktivi-teterne på Håndboldskolerne og få ny inspiration til de kommende håndboldskoler.

I løbet af foråret og sommeren vil flere Sydbank-filialer være på pletten til idrætsnætter, Open by Night-arrangementer og ved andre gadeaktiviteter med en række sjove og anderledes akti-viteter. Nogle af disse aktiviteter vil, sammen med mange flere, blive introduceret på flere af Håndboldskolerne i løbet af sommeren.

Også på de sociale medier er der mulighed for at blive en del af Talentholdet. På Facebook og Instagram vil der løbende være nyheder om Håndboldskolerne, billeder og videoklip fra for-skellige arrangementer, konkurrencer og invitationer til at møde Håndboldskolerne i lokalom-råderne, og direktør i Sydbank, Jan Svarre, fortæller, at særligt sidstnævnte går hånd i hånd med nogle af bankens værdier.

"Sydbanks sponsorat passer godt med vores ønske om lokal forankring, fordi cirka 10.000 børn deltager i 140 forskellige byer i sommerperioden," siger han.

Læs mere her

tags: direktør, Sydbank, generalsekretær, håndbold, Facebook, Dansk Håndbold Forbund, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar