tirsdag den 14. oktober 2014

Workshop om udfordringer ved at undersøge unges kostvaner

Udfordringerne ved at få unge mennesker til at deltage i kostundersøgelser og problemerne ved at registrere, hvad de unge spiser, vil blive behandlet på en nordisk workshop. DTU Fødevareinstituttet er medarrangør af workshoppen, der finder sted i Gøteborg i december 2014. Fagfolk på området kan tilmelde sig workshoppen indtil den 30. oktober. Kostundersøgelser giver adgang til data om, hvad folk spiser, som fx kan bruges til at målrette sundheds- og ernæringsoplysning eller vurdere, om folk er udsat for sygdomsrisici gennem den kost, de indtager. Det kan dog være udfordrende at få unge mennesker til at deltage i sådanne undersøgelser.

På en workshop den 4. og 5. december vil forskere fra Danmark, Sverige og Norge sætte fokus på, hvordan man kan rekruttere unge mennesker til kostundersøgelser, og hvordan man kan gøre det nemmere for unge mennesker at deltage ved at skræddersy undersøgelsesmetoderne til deres behov – fx ved bruge relevant teknologi som smartphones. Fagfolk på området kan tilmelde sig workshoppen indtil den 30. oktober.

DTU Fødevareinstituttet er medarrangør af workshoppen.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, december, teknologi, DTU, 2014, sygdom, ernæring,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar