fredag den 8. maj 2015

En 4 dobbelt verdensmester gør sit indtog i Danmark


Vær med, når den regerende og 4 dobbelte verdensmester, Dakota "Kota" Schuetz, i uge 28 samt 29 kommer til Danmark og underviser børn og unge i freestyle scooting.I uge 28 og 29 gæster den regerende og 4 dobbelte verdensmester i freestyle scootering, Dakota "Kota" Schuetz, Danmark. Han vil undervise danske børn og unge på tre Kota Kamps i Kolind, Esbjerg og Roskilde.

De tre Kota Kamps, der arrangeres i samarbejde med AJ Scooters, som Kota har valgt som sin danske partner, tilbyder danske børn og unge undervisning i freestyle scootering. Kota vil være i Danmark i 14 dage, hvor han udover at undervise også kommer rundt til danske skateparks og flere forskellige byer sammen med AJ Scooters.

Hvad er Kota Kamp

Det er den 4 dobbelte verdensmester i freestyle scootering, Dakota "Kota" Schuetz, der står bag Kota Kamps træningsprogrammerne, som er de eneste af sin slags i verden.
Camps´ene har et yderst højt kvalitetsniveau for scootersporten, som er en af de hurtigst voksende sportsgrene verden over. Kota Kamps er med til at udvikle alle riders uanset niveau og alder. Alle deltagere vil hver dag få personlig undervisning af Kota med henblik på at videreudvikle forskellige færdigheder. Kort sagt: Kota Kamps…..take your ride to the next level.

Det fantastiske ved freestyle scootering er, at det også er en sport, der glæder og tiltrækker børn og unge, der blandt andet har det svært i skolen. I denne sport accepteres ethvert barn/ung, som den man er, og sporten bidrager i stor stil til et bedre selvværd samt selvtillid.

De danske Kota Kamps, der arrangeres i samarbejde med AJ Scooters, er som følger:

- Kraftværket, Kolind - udsolgt
- Esbjerg Roller/Skate Club, Esbjerg - Ledige pladser
- Hal 12, Roskilde - Få ledige pladser

Følg også AJ Scooters på Facebook (AJ Scooters) og Instagram (ajscoot) for yderligere info om hvornår og hvor i landet, AJ Scooters laver events med Kota.

Hvem er AJ Scooters

AJ Scooters er en familiejet webshop, der er grundlagt på baggrund af sønnen Anders´ store passion for freestyle scootering. Målet for AJ Scooters er at bidrage til at præge, understøtte og udvikle det danske scoot miljø, da dette miljø giver mange børn og unge en unik mulighed for at opnå succes-oplevelser. AJ Scooters lægger stor vægt på god rådgivning og service både før, under og efter dit køb.

Læs mere her

tags: Danmark, Esbjerg, Facebook, Roskilde, undervisning, sprog, miljø, scooter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar