lørdag den 15. august 2015
Familiemarked og englejagt i Skt. Lukas Kirke i Aarhus
Gør en god handel eller sælg dine egen "lopper", når Skt. Lukas Kirke i Aarhus inviterer til familiemarked den 29. august. Der er gratis aktiviteter for børn og englejagt i kirken.Når Skt. Lukas Kirke den 29. august byder ind til familiemarked, er der rig mulighed for at gøre en god handel både som sælger og køber. Har du noget at sælge, kan du booke din egen stand. Måske en god anledning til at få ryddet op i diverse kældre, lofter og børneværelser. Er du mere til at gå og snuse til tingene, så kig forbi og se om du er heldig at finde netop det, du står og mangler.
Arrangementet foregår ved Skt. Lukas Kirke på Skt. Lukas Kirkeplads mellem kl. 10 og 15. Dagen byder også på fiskedam, ansigtsmaling, film og tegnekonkurrence for børnene. Desuden skal der jagtes engle på kirkens loft. Ønsker man at booke standplads koster det 150,- kr., og man skal selv medbringe et bord.
I Caféen kan der købes kaffe, te, saft, kage, lune vafler, grillpølser, frugt og andet godt.
Det er Menighedsplejen i Skt. Lukas Kirke, som støtter det sociale arbejde i sognet, der står for arrangementet. Overskuddet går til støtte af økonomisk svage i sognet.
Familiemarked:
Lørdag den 29. august kl. 10-15
kl. 10-15: Salg og lopper og fiskedam
kl. 10-12: Ansigtsmaling
kl. 11-12: Tegnekonkurrence. Tegn din fantasikirke
Kl. 12-13: Filmforevisning. Små bibelhistorier
kl. 12.30-14: Englejagt i kirken
Booking af stand: tlf. 20745375, e-mail: gittewk@hotmail.dk
Læs mere her
tags: økonomi, Film, konkurrence, kaffe, frugt,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar