onsdag den 7. januar 2015

Børn er dygtige til Gode Gerninger!

Som en del af Danmarks Indsamling 2015 kan børn i januar måned endnu en gang gøre gode gerninger sammen med landets børnebiblioteker, Pallesgavebod, DR Ultra og DR Ramasjang. LEGO-familiens almennyttige fond, Ole Kirks fond, støtter igen i år indsamlingen med 25 kr. pr. god gerning og pengene går til projekter rundt om i hele verden.

Hvis børnene gør rigtigt mange gode gerninger, kan det udløse mange penge.

En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå FNs 2015 Mål.

Rekorddonationer
Børn i Danmark er virkelig gode til at gøre gode gerninger! Så gode at donationen i 2013 slog alle rekorder med et beløb på 4.853.325 kr. Og året efter, 2014, slog børnene igen rekorden og donationen løb op i 5.159.300 kr.

Sådan gør I

1. Gør gode gerninger!
2. Hent et Godhedsbevis på: dr.dk/ramasjangdr.dk/ultrapallesgavebod.dkbiblioteket
3. Udfyld et skema for hver god gerning
4. Aflever skemaerne på biblioteket senest fredag d. 30. januar 2015 kl. 12.00.
5. Børnebiblioteket tæller og indberetter det samlede antal gode gerninger til DR

Få Ramasjangs Danmarks Indsamlings-diplom
Udfyld 10 godhedbeviser og aflever dem på biblioteket, og få et sejt diplom!

Hvad er en god gerning
"En god gerning er slet ikke så svær! Børnene kan for eksempel hjælpe med opvasken, gå ud med skraldet, lufte hunden, besøge dine bedsteforældre, tegne en tegning til din mor, hjælpe din far med aftensmaden, rydde op på dit værelse, hjælpe med at handle, lege med din lillebror, støvsuge på dit værelse, sende et brev til din mormor, samle skrald i naturen, feje gården eller fortovet, rydde sne, hjælpe de handlende i et supermarked med at lægge varer i poser osv." Fortællende ledende børnehavebibliotekar ved Tønder Kommunes Biblioteker Anne-Mette Bork.

Læs mere her

tags: Danmark, FN, 2013, biblioteker, penge, supermarked, Tønder, børnehave, organisation, 2014,

1 kommentar:

  1. Den rigtige url: http://www.dr.dk/Ultra/danmarksindsamling/hjaelp-boern-god-gerning.htm

    SvarSlet