onsdag den 28. januar 2015

Tilskud til 27 projekter om folkeoplysning og højskoler

Kulturministeren har godkendt fordeling af to puljer til folkeoplysning. Kulturministeriet udbetaler 4 mio. kr. i tilskud til 27 projekter, som spænder fra projekter, der fx via rim og poesi skal udvikle foreningernes samarbejde med folkeskolen til en videreudvikling af højskolernes pædagogik.

En stor del af projekterne fordeler sig inden for 4 indsatsområder:
1. Foreningernes samarbejde med folkeskolen (primært i forbindelse med folkeskolereformen)
2. Børn og unges deltagelse i folkeoplysningen
3. Folkeoplysningens rolle i civilsamfundet
4. Nye måder at gribe folkeoplysning an på

Kulturministeriet har modtaget 84 ansøgninger i alt til puljerne til et samlet beløb på godt 13 mio. kr.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Jeg er glad for igen i år at kunne uddele tilskud til en række foreninger, organisationer og andre, som på forskellige vis arbejder med folkeoplysningens aspekter. I år har et nyt indsatsområde haft fokus på foreningernes samarbejde med folkeskolen som opfølgning på skolereformen, og her har det været en række gode projekter.

Ansøgningerne afspejler en stor mangfoldighed på folkeoplysningsområdet og i civilsamfundet. Derfor er det også givet tilskud til både mindre lokalt forankret projekter og til større projekter af mere landsdækkende karakter."

Læs mere her

tags: Kulturministeriet, Kulturministeren, folkeskole, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar