Kan vi få lærerne med på reformen

Skolereformen er igen på forsiderne, og det bliver den ved med at være, så længe lærerne føler sig forbigået.

I går fortalte Politiken, hvordan konsulenthuset McKinsey & Co. får ansvaret for at kontrollere implementeringen af skolereformen. Det har fået eksperter, interesseorganisationer, politikere og lærere i blækhuset. Og hvis du spørger Pernille Hjortkjær – der er direktør i konsulenthuset PE3A BusinessAntropologi – så fortsætter det sådan, hvis der ikke bliver taget hånd om roden i problemet.

Hvorfor er lærerne egentlig sure
Vi har efterhånden vænnet os til sure lærere i mediebilledet. Men det er ikke fordi, de er brokkehoveder, galsindede eller urimelige. Pernille Hjortkjær fortæller, at det er almindeligt menneskeligt træk, når vi føler os forbigået:

"Lærerne har jo en oplevelse af, at de ikke er en del af den her proces. Det er som at få trukket en sort sæk over hovedet. Og nu føler de så, at det sker igen. Det er hårdt at blive kontrolleret i en proces og på en opgave, som du ikke føler et ejerskab over."

Pernille Hjortkjær mener ikke, at processen er tabt på gulvet, men vi skal reagere nu, hvis vi skal vende skuden:

"Det er jo en kæmpe kulturændring vi ser lige nu i folkeskolen. Og kulturen kan vi ikke ændre udefra. Vi er nødt til at have lærerne med, for de er kulturbærere i institutionen. Hvis de ikke kan se en mening med den her proces, så får vi dem aldrig til at gå forrest." fortæller hun.

Men skal lærerne ikke bare droppe deres stolthed og komme i sving med reformen Så simpelt er det ikke helt fortæller Pernille Benkjer, der er freelance facilitator af lærings- og forandringsprocesser. Hun har arbejdet med skolelærere og mener, at de bare drømmer om at blive inddraget.

Lærere er forandringsparate
I mediebilleder ser det måske ikke sådan ud, men ifølge Pernille Benkjer er lærerne i høj grad forandringsparate. De skal bare kunne se meningen i processen først. For det er et stort skifte i lærernes arbejdsdag, som de ikke selv har været inddraget i:

"Lærerne brænder for at gøre en forskel i deres job. Det er deres personlighed, der ligger i selve lærergerningen. Rent fagligt siger vi, at læring er relationsbåret. Derfor oplever de det som et angreb på deres personlige faglighed, når de ikke bliver taget med på råd. Og derfor står mange af."

Og før vi har lærerne med, så giver det slet ikke mening at tale om bundlinje, økonomi og effektsikring, siger Pernille Benkjer og fortsætter:

"Vi kan ikke tale om effektsikring og måling af lærere, før vi har lærerne selv med i processen."

Men hvordan kommer vi så tilbage på sporet igen Det kunne jo se ud til, at processen er kørt helt af sporet og langt ned i grøften.

Vi skal skabe engagement, ejerskab og mening
Engagement, ejerskab og mening lyder måske som floskler, men det er selve grundstenen i implementering af enhver proces. Og det er en stor del af løsningen, hvis vi skal have lærerne med på vognen:

"Vi er nødt til at få lærerne med, ellers får reformen aldrig den ønskede effekt ude i klasselokalerne. Det kræver, at vi giver lærerne og skolerne et handlerum." fortæller Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropologi.

For selvom processen overordnet har et klart mål, der er fastsat politisk, så er den enkelte også nødt til at kende sin plads i den nye kultur, forklarer hun:

"Hele skolesystemet er jo en kultur, der lige nu er i forandring. Men hvis den forandring skal slå igennem ude på skolerne, så skal vi give plads til, at der udvikles selvstændige subkulturer. Forstået på den måde, at den enkelte får rum til at finde sin egen plads i det nye."

Det er ikke let at redde så store processer, men måske er det nu, vi skal gøre forsøget. Før det for alvor er for sent.

Læs mere her

tags: direktør, politi, økonomi, Politiken, selvstændig, faglighed, folkeskole, organisation, skolelære,