torsdag den 3. juli 2014

Fårup Sommerland med helt i toppen på Trip Advisor

Gæsternes top-anmeldelser på den internationale rejsehjemmeside har nu indbragt forlystelsesparken en "Excellence Award". Den anerkendte amerikanske rejsehjemmeside, Trip Advisor, der indsamler og bringer brugernes anmelder af bl.a. hoteller, forlystelsesparker og restauranter over hele kloden har sendt en rigtig god nyhed til Fårup Sommerland.

- Vi har modtaget en såkaldt "Excellence Award", fordi vi har så mange positive anmeldelser på Trip Award, at vi faktiske ligger blandt de bedste 10 % af alle de hoteller, turistattraktioner og oplevelser, der bliver anmeldt på sitet. Vi er super stolte over det. Ikke mindst fordi det jo er gæster, der helt uopfordret logger ind på sitet og skriver anmeldelserne. Det vil sige, at det er vores gæster i Fårup, der har sikret os den fine placering og prisen, siger Fårup Sommerlands Parkchef, Niels Jørgen Jensen.

Går man ind på Tripadvisor.com kan man finde den meget lange række af anmeldelser, der har bragt Fårup i førertrøjen. "Andet besøg – det er bare så fantastisk", "fantastisk sjov for alle aldre", "fremragende forlystelsespark", "det bedste nogensinde", "elsker dette sted"… Sådan lyder nogle af de seneste indlæg fra gæsterne.

- Vi nærlæser selvfølgelig alt, hvad vores gæster skriver på Trip Advisor, og det er tydeligt for os, at vores prioriteringer omkring højt serviceniveau og oplevelser samt hygge for hele familien rammer spot on. Vi håber, at mange flere af vores gæster vil anmelde Fårup på Trip Advisor, så vi kan beholde den fine placering – eller rykke endnu længere op af listen, slutter Niels Jørgen Jensen.

Læs mere her

tags: restaurant,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar