torsdag den 15. maj 2014

Coop vil lære børn at lave mad: Gratis råvarer til 130.000 børn

Dansk madkultur skal løftes med stor støtte til undervising af skoleelever i alle landets 4.-7. klasser At skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Det er målet for Coops projekt GoCook, der netop nu åbner for tilmelding til GoCook Smagekassen for alle landets grundskoler.

130.000 børn i over 5.000 4. – 7. klasser over hele Danmark forventes at deltage.

'GoCook Smagekassen' er en kasse med gratis råvarer, opskriftshæfter og undervisningsmaterialer, som læreren henter i den lokale Coop-butik. Smagekassen foregår lige efter efterårsferien. Formålet er at give børn kompetencer og lyst til at tilberede og spise sund mad med grøntsager i sæson.

"Der er i øjeblikket en debat, om at vilkårene for undervisning er for ringe. Det er vi enige i. Madundervisningen er det mest nedprioriterede fag i skolen. Over halvdelen af skolerne har under 10 kr. per undervisningsgang og kun to lektioner á 45 minutter om ugen. Hvis vi skal løfte dansk madkultur, kræver det, at vi gør en større indsats for at stimulere børns lyst til selv at lave mad," siger Bente Svane Nielsen, kvinden bag Go Cook, og projektchef i Coop.

Tal fra Coop Analyse viser, at kun fire procent af de danske børn er med i køkkenet.

"Men vi oplever vi, at børnene gerne vil lave mad. Over halvdelen af de børn, der laver mad med GoCook Smagekassen har efterfølgende lavet maden derhjemme alene eller sammen med en voksen. Det svarer til ca. 70.000 familier, hvor børnene går i køkkenet.

Det gør en forskel for børnenes sundhed, at de lærer at lave mad. De børn og unge, der kan finde ud af at lave mad spiser mere varieret og har større viden om, hvilke fødevarer der er sunde," siger Bente Svane Nielsen.

GoCook er nu en del af Coop & Co, hvor Danmarks største dagligvarevirksomhed vil skabe en bevægelse for bedre mad og løfte dansk madkultur.

Læs mere her

tags: Danmark, råvarer, virksomhed, undervisning, undervisningsmateriale, Coop, efterårsferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar