tirsdag den 27. oktober 2015
CPR bekræfter rod i forældremyndighedsdata for 1.2 mio. børn
Social og Indenrigsministeren Karen Ellemann svarede den 21. oktober 2015 Folketingets Socialudvalg og Foreningen Far om lovbestemt ret for forældremyndighedsindehavere til at modtage adgang til oplysninger om deres barn f.eks. i forbindelse med digital post og forældreintra.Ministerens svarede (Folketingets Socialudvalg spørgsmål 97, sags nr. 2015 6977, Dok nr. 270240):
"Ad foreningens tema "Offentlig informering" kan jeg oplyse, at forældre med fælles forældremyndighed har samme adgang til oplysninger om barnet. I øvrigt bemærkes det, at det som udgangspunkt er muligt at finde oplysninger om forældremyndighedens placering for børn op til ca. 11 år i Det Centrale Personregister, da der er sket registrering af forældremyndighed for børn født efter maj 2004, og at der i øvrigt også er sket registrering af forældremyndighed for børn født før maj 2004 i den udstrækning, der er sket ændring i placeringen af forældremyndigheden efter maj 2004."
Foreningen Far har flere gange anmodet Ministeriet og Ministeren sikre at begge forældre i praksis modtager samme adgang til oplysninger om barnet. Dette på samme tid, med samme metode, hver gang og automatisk for at spare skatteborgernes penge på manuelle procedurer i kommuner og på hospitaler samt sikre at forældre rent faktisk modtager oplysningerne om deres barn.
Foreningen Far har flere gange spurgt Ministeriet og Ministeren om data også efter 2004 var pålidelig for børn, da der var meldinger fra forældre m/k om at dette ikke var tilfældet samt spurgt hvad Ministeriet ville gøre for de mange forældre med børn før 2004, som ligeledes bør have oplysninger om eget barn.
CPR BEKRÆFTER ROD
Foreningen Far har som eksempel den 11. oktober 2015 anmodet cpr om at checke oplysningerne for to børn som efter aftale forældrene imellem boede hos far. Der var fælles forældremyndighed, men mor stod registreret med ene forældremyndighed i cpr.
Cpr har den 19. oktober 2015 (2 dage før Ministerens svar) bekræftet at der gennem 4 år for det ene barn og måske siden fødslen har været fejl for det andet barn i cpr registreringen. Det betyder i praksis at en forælder kunne være udrejst med barnet, ligesom der kan være tale om en række andre juridiske forhold for børnene og forældrene. Ingen myndigheder har tydeligvis checket cpr registreringen, hvorved fejlen ville være fundet.
CPR Sagsnr. 2015 7606, Dok nr. 276323
"Den daværende myndighed Statsforvaltningen Midtjylland har efterfølgende den 18. april 2011 indberettet en hændelse i CPR vedrørende forældremyndighed. Den 14. oktober 2015 har Viborg Kommune på vegne af Retten i Viborg registreret, at du fra den 29. august 2011 har haft del i forældremyndigheden over Anders."
Foreningen Far må ærlig talt på vegne af 1.2 mio. danske børn og deres forældre spørge, hvor mange Socialministre der skal optræde i kejserens nye klæder før politikerne siger nu det nok til Social- og Indenrigsministeriets skrivebordsjurister i familieretsafdelingen og de mange misvisende og ufuldstændige oplysninger, som politikerne modtager om dansk familie lovgivning og praksis. Vi har nu oplevet 4 på få år.
Socialministerens svar kom i forbindelse med Foreningen Fars rapport til FN om overtrædelse af menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark. Det handler i den forbindelse ikke for Foreningen Far om kvinder eller mænd, men om 1.2 mio. børn, som skal have lige muligheder og samme retssikkerhed i et ligeværdigt Danmark.
Hvor er vi i Danmark, hvis vi ikke engang har styr på samme adgang til oplysninger om barnet for begge forældre f.eks. ved gratis digital post, adgang til forældreintra eller vigtige hospitals oplysninger og det ansvarlige ressort ministerium bliver ved med at misinformerer ministre og politikere.
Bliver 1.2 mio. danske børn skjult under gulvtæppet
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, 2011, FN, politi, lovgivning, Folketinget, Viborg, Midtjylland, Indenrigsministeren, retssikkerhed, penge, CPR,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar