fredag den 25. januar 2013

Danmarks yngste forfatter Karoline har skrevet bog med mormor

Hun er ikke gammel men hun er kvik. Nu har Karoline Skov Steffensen på 8 år skrevet sin første bog sammen med mormor. Bogen hedder "Hønen, der lagde ællinger" og er en historie til oplæsning, med opgaver og gode ting at snakke om over godnathistorien. "Hønen der lagde ællinger" er den første i en serie skrevet af børn 6–8 år.

Karoline var på ferie hos sin mormor og så, hvordan en høne rugede ællingeæg ud, fordi anden ikke selv kunne udruge sine ællinger. Det blev til historien "Hønen der lagde ællinger", som Karoline har skrevet sammen med sin mormor Aase Bach. Karolines mor Elin Steffensen har layoutet og trykt bogen, så det er et samarbejde i 3 generationer.

I familien er der tradition for at få ideer, og det har smittet af på Karoline. Mormor Aase Bach har for eksempel oprettet Vrå Aftenskole, da hun gik på pension, og Karolines mor Elin Steffensen har sin egen grafiske virksomhed, Gigraf, der har layoutet bogen.
Karoline har arvet ildhuen og får nu sin debut som Danmarks yngste forfatter. Hun får næsten bogen i fødselsdagsgave hun fylder 9 på lørdag den 15. December.

Bogen er den første i en serie skrevet af børn med hjælp fra de voksne. Karolines lillesøster Mathilde på 6 år er i gang med at skrive en bog om en pony, der er helt ny i folden og som bliver drillet af de andre ponyer. Arbejdstitlen er "Den lille pony, der var udenfor." Det sker også sammen med mormor Aase Bach.

Endelig er Karoline og Mathildes næsten–kusine Anna på seks år i gang med at skrive en bog om at være barn og skilt. Bogen skriver hun sammen med sin bonusmor Lis Lyngbjerg Steffensen. Den hedder "Min skøre Familie".

Serien er henvendt til børn fra 4–7 år, og indeholder små opgaver, ideer til lege og oplysninger om emnet til hyggelig snak under godnathistorien

Anmelder–eksemplar og foto kan rekvireres hos Aase Bach
 

Læs mere her

tags: Danmark, virksomhed, forfatter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar