mandag den 7. januar 2013

Ny netboghandel med børnebøger

Den 18. marts åbner en ny specialboghandel for børnebøger på nettet. Boghandlen hedder "www.godebørnebøger.dk". Her kan man købe kvalitetsbørnebøger til fornuftige priser.
"Udvalget af børnebøger i landets boghandler er ganske enkelt alt for ringe," mener Ulrik T. Skafte, der er initiativtager til webshoppen. "Og de titler, som man finder i boghandlerne er enten klassikere eller metervarer. Boghandlerne tager ingen chancer, når det gælder den gode litteratur. Vi er sikre på, at der er masser af kunder til den gode børnebog, derfor vælger vi at åbne en internetboghandel udelukkende med børnebøger." De første 100 kunder får en gratis billedbog med i handlen.

www.godebørnebøger.dk præsenterer i første omgang mest billedbøger til småbørn eller til børn i børnehaveklasserne. "På sigt er det dog planen, at vi også vil tilbyde fagbøger og romaner for større børn" fortæller Tinna Rasmussen, der er daglig redaktør på shoppen.

I første omgang er det primært billedbøger fra TURBINE forlaget, der kan findes i shoppen. "Vi vil meget gerne tage børnebøger fra andre forlag ind i webshoppen også, hvis kvaliteten af bøgerne er god nok," fortæller Tinna Rasmussen, der håber på, at shoppen i løbet af et års tid vil få mindst 500 titler på hylderne.

Tinna Rasmussen regner med, at kunderne primært skal findes mellem unge mødre, pædagoger, dagplejemødre og bedsteforældre. "Vi har indgået samarbejder med en lang række affiliate partners bl.a. dagbladet metroXpress og bliver på den måde synliggjort," fortæller Tina Rasmussen, der håber på, at netboghandlen på sigt også kan blive et godt eksponeringsvindue for nye danske børnebogsforfattere. "Danske børnebogsforfattere fortjener bedre eksponering i boghandlerne, og her vil www.godebørnebøger.dk gøre en indsats sammen med de børnebogsforlag, der sælger deres bøger gennem shoppen.

Yderligere informationer om webshoppen fås hos redaktør Tinna Rasmussen eller direktør Ulrik T. Skafte på tlf.. 86 12 79 16.
 

Læs mere her

tags: direktør, internet, roman, børnehave, forfatter, boghandel, affiliate,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar