søndag den 10. august 2014

Cykelfest

…så er der "cykelfest" på Torvet i Nyborg. Lørdag 9. august skydes cykelløbet Post Danmark Rundt i gang på havnen i Nyborg – og vi cykler med. 8 politikere fra Byrådet i Nyborg Kommune har meldt sig som cykelværter og har planlagt hver deres cykeltur rundt i Nyborg Kommune. ALLE er inviteret til at deltage.

Der vil på de fleste ture være stop undervejs, hvor politikerne fortæller, hvad de har på hjertet. Nyborg Cykelklub cykler med på ruterne som bagstoppere og sørger for, at feltet holdes samlet.

Du skal bare møde op med din cykel, din hjelm og dit gode humør og stille dig op ved den tur, du helst vil med på. NFS A/S sørger for, at der er en tår vand, du kan tage med på turen. Nyborg Kommune er vært med en gratis sandwich til de første 300 cykelgæster.

De lokale cykelruter starter på torvet kl. 10.30

Rute 1: Visionstur - med Kenneth Muhs
Cykeltur med borgmesteren, der fortæller om sine tanker og visioner for Nyborg - Knudshoved Færgehavn, ADP-havnen, Sølyst, DSB-arealerne og slottet - 13,5 km.
Rute 2: Tour de Østfyn - med Erik Rosengaard
Racercykeltur i hælene på Post Danmark - 38, 6 km.
Rute 3: Hyggetur til nye vådområder - med Søren Svendsen
Ud til søerne og vådområdet ved Vindinge å og Kullerup sluse - 18,4 km.
Rute 4: Medvind på cykelstien - med Jacob Nilsson
Den nye cykelsti ved Frørup mod Ørbæk og Glorup gods - 40,7 km.
Rute 5: Erhverv og udviklingstur - med Vibeke Ejlertsen
Tur forbi DSB´s kursuscenter, Slipshavn og den gamle togstation og havnen - 13,7 km.
Rute 6: Forebyggelsesturen - med Kaj Refslund
Smuk tur gennem Teglværksskoven, forbi genoptræningscenteret og videre til rehabiliteringscenteret - 11 km.
Rute 7: Familietur til Jagtenborgskoven – med Per Jespersen
Vi cykler ud til Jagtenborg og går fra p-pladsen til skoven med lejrpladsen, hvor vi taler om det nye fritids område - 7,6 km.

Rute 8: På cykel gennem 1000 år - med Martin Stenmann
En historisk cykeltur gennem den tidlige statsdannelse, Svenskerkrigen og slottet med verdensarvsprojektet. Gennem Jagtenborg til Hjulby sø og retur - 7 km.
De fleste cykelværter forventer at være tilbage på Torvet til kl. 13, så I kan være med til sildebordet.

Musik, hygge og gratis silde- og ostebord på Torvet
Dagen vil byde på andre aktiviteter og hygge på Torvet, hvor Handelstandsforeningen er vært med god musik og gratis silde- og ostebord. Og så arrangerer Handelstandsforeningen en cykelkonkurrence, de 3 sjoveste og bedst pyntede cykler præmieres. Østfyns Museer og Biblioteket lukker cyklerne ud og laver en udstilling af cykler gennem tiden på græsset udenfor Biblioteket. her vil der være mulighed for at låne en væltepeter og prøve en tur på den. Indenfor er bøger om cykler fundet frem, så der er mulighed for at tilegne sig viden om cykelryttere, cykelmad og reparationer. Nyborg Triathlon Klub laver en cykelbane for trehjulere på Torvet. Kom og vær med, det bliver sjovt.

Yderligere oplysninger kan fås ved de deltagende politikere
Kenneth Muhs, tlf. 2159 9966
Erik Rosengaard, tlf. 4088 5072
Søren Svendsen, tlf. 6533 1377
Jacob Nielsson, tlf. 21451516
Vibeke Ejlertsen, tlf. 4082 7254
Kaj Refslund, tlf. 2484 0956
Martin Stenmann, tlf. 2592 1125
Per Jespersen, tlf. 4038 8238
eller planmedarbejder i Teknik- og Miljøafdelingen Liz Kaysen, tlf. 6333 7972

Læs mere her

tags: Danmark, politi, borgmester, DSB, Nyborg, konkurrence, Cykel, Byråd, cykelløb,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar