mandag den 5. november 2012

Ny, flot børnebog af Mads Nygaard og Ditte Andreassen

Der var engang en by, der løb tør for kræfter.

Alle indbyggerne i byen Svæklinge er løbet tør for kræfter. De er små, tynde og slappe. Bageren kan ikke løfte ti gram gær. Købmanden kan ikke løfte en skumfidus.
Hjemme hos Bill i Slapsvansegade nummer fem står det ikke meget bedre til. Bill kan næsten ikke komme op om morgenen, for dynen er alt for tung. Hans muskelløse forældre må hjælpes ad med at få dynen trukket af.

Alle indbyggerne i Svæklinge gør, hvad de kan for at få nye kræfter. De spiser kål hver eneste dag, morgen middag og aften.
Hvis du spiser op, bliver du stor og stærk, siger far.
Hvornår spørger Bill.
Lige om lidt, siger mor.
Det siger hun altid

Men en dag sker der noget!

Den fantasifulde historie om Bill i Slapsvansegade er skrevet af Mads Nygaard og illustreret af Ditte Andreassen, som også sammen står bag Dixie og hvalen i Sortehavet, som udkom tidligere i år. Siden Mads Nygaard i 2000 debuterede med sin roman Koalaens Kærlighed, har han udgivet en række bøger, for både voksne og børn. Mads Nygaard har i 2012 modtaget et treårigt arbejdsstipendium fra Statens Kunstfonds Litteraturudvalg.

Bill fra Slapsvansegade
Mads Nygaard
Illustrationer af Ditte Andreassen
Turbine, Aarhus, 2012. 28 sider.
ISBN: 978-87-7090-929-7
Vejledende pris: 239,- kr.


Læs mere her

tags: Vejle, roman, 2012,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar