fredag den 5. december 2014

Onkel Reje i DR Koncerthuset

Den står på sæbeboblemaskine, diskolys og alt det, man ellers ikke må, når den populære Ramasjang figur besøger Studie 2. Til foråret besøger Onkel Reje og Niller for første gang DR Koncerthusets Studie 2, når de to populære Ramasjang-figurer drager på landevejen med Onkel Rejes Sang og Danseshow. Onkel Reje er kendt fra Onkel Rejes Sørøvershow, der kører på DR kanalen Ramasjang. Hans mærkelige ven Niller er ikke kendt for andet end at være mærkelig. Når de to sammen træder på scenen i DR Koncerthusets Studie 2, kommer det ikke til at gå stille for sig.

Der bliver sang, dans, gaver - og masser af ballade! Til showet kan man høre store hits fra cd´en 'Onkel Rejes Store Pladehits', såsom 'Jeg kan ikke lide at gå i bad' og 'Prutte Prutte Prutte'.

Kom og vær med og oplev den legesyge og musikalske Onkel Rejes fantastiske og skøre univers. Med sig på scenen medbringer han diskolys, sæbeboblemaskine, konfetti og alt det, der gør et vaskeægte Onkel Reje Sang og Danseshow.

Læs mere her

tags: landevej, Koncerthuset,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar